Indholdsfortegnelse
266 relationer: Adalgis, Aelia Eudoxia, Agilolfinger, Agilulf, Aistulf, Alboin, Alcuin, Alemannere, Alfred den Store, Alsvinda, Amalaberga, Amalafrid, Anna Hude, Ansgar, Ansprand, Antikkens slutning, Aquitaine, Arcadius, Argotta, Aripert 1., Arkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke, Atabeg, Ataulf, Athens historie, Attila, Audoin, Avarere, Østrigs historie, Baron, Bearnsk, Belgiens historie, Belgiere, Beovulfkvadet, Bertha af Kent, Bled, Bonifatius, Boso af Provence, Bretonere, Brunhilde, Burgund, Burgundere, Carcassonne, Childebert 3., Childerik 1., Civitella del Tronto, Clodomer, Comacchio, Danmarks etymologi, Dannevirke, De frisisk-frankiske krige, ... Expand indeks (216 mere) »
Adalgis
Adalgis, besejret, vælger landflygtighed. Adalgis (også: Adelchis; født før 760, død 788) var en langobardisk prins, søn af langobardernes konge Desiderius og hans kone Ansa.
Aelia Eudoxia
Aelia Eudoxia (ca. 380-404) var østromersk kejserinde i perioden 400-404 i kraft af sit ægteskab med kejser Arcadius.
Agilolfinger
Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti.
Agilulf
Italien på Agilulfs tid. Agilulf (? – 616) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 591 til 616.
Aistulf
En ''follis'' med Aistulf Aistulf (? – 756) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 749 til 756.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alfred den Store
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899.
Se Frankere og Alfred den Store
Alsvinda
Alsvinda (også Alpsuinda, Albsuinda) (ca. 558 – ?) var en langobardisk prinsesse, datter af langobardernes konge Alboin og hans kone Klotsuinda, en datter af frankernes konge Klotar.
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Anna Hude
Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ansprand
Ansprand (ca. 657 – 712) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i år 712, men desuden regerede som værge for kong Liutpert i år 700 til 701.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Frankere og Antikkens slutning
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Argotta
Argotta, født omkring 376 som datter til Genebald, var en frankisk dronning, gift med Faramund, med hvilke hun fik sønnen Chlodio.
Aripert 1.
Aripert 1. (også Aribert, Chairibert; ? – 661) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 653 til 661.
Arkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke
Arkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke er et verdensarvsområde i Sydslesvig i Slesvig-Holsten.
Se Frankere og Arkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke
Atabeg
En atabeg eller atabak er en stormandstitel i den arabisk-muslimske verden.
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Athens historie
Erechtheum på Akropolis i Athen Athens historie er lang og vigtig, for Athen er en af verdens ældste byer med en række mindesmærker efter afgørende øjeblikke i landets, Europas og verdens historie.
Se Frankere og Athens historie
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Frankere og Østrigs historie
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Bearnsk
Béarns flag Bearnsk er en dialekt af gasconsk, der er det lokale navn for occitansk, som er det oprindelige sprog i Frankrig syd for Loire.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Frankere og Belgiens historie
Belgiere
Belgiere eller belgiske folk (Belgen, Belges, Belgier) er statsborgere i Kongeriget Belgien, som er en føderal stat i Vesteuropa.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Bertha af Kent
Statue af sankt Bertha i Canterbury Cathedral. Den kristne frankiske Dronning Bertha, sankt Bertha eller sankt Aldeberge (ca. 565 – død i eller efter 601) var dronning af Kent vis indflydelse ledte til kristningen af det Angelsaksiske England.
Bled
Bled (Blejsko jezero) er navnet på en by og kommune med indbyggere, i den nordvestlige del af Slovenien – få kilometer syd for den østrigske grænse og omkring 50 km nordvest for hovedstaden Ljubljana.
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Boso af Provence
protomartyren Stefan. Boso af Provence (mellem 825 og 828 – 11. januar 887) var konge af Provence fra 879 til 887.
Se Frankere og Boso af Provence
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Brunhilde
Brunhilde har flere betydninger.
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Carcassonne
Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.
Childebert 3.
Childebert 3., kaldet den retfærdige (le Juste) (670 eller antagelig 683-23. april 711), var søn af Teoderik III og Clotilda (eller Doda) og var frankernes konge (695-711).
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Civitella del Tronto
Civitella del Tronto er en kommune og by i provinsen Teramo i regionen Abruzzo i Italien.
Se Frankere og Civitella del Tronto
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Comacchio
Comacchio er en by og en kommune i Emilia-Romagna i Italien, i provinsen Ferrara, 48 km fra provinshovedstaden Ferrara.
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Se Frankere og Danmarks etymologi
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
De frisisk-frankiske krige
Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.
Se Frankere og De frisisk-frankiske krige
Den byzantinske billedstrid
Irenekirken i Istanbul (Byzans) uden billeder, men alene et kors Den byzantinske billedstrid var i 700- og 800-tallet en strid mellem modstandere (ikonoklaster) og tilhængere (ikonolatrer, ikonoduler) af billeder i kirkerne.
Se Frankere og Den byzantinske billedstrid
Desiderius
Desiderius (også kendt som Daufer eller Dauferius; Didier på fransk og Desiderio på italiensk) var den sidste langobardisk konge af Italien.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Frankere og Det Byzantinske Rige
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Se Frankere og Det Carolingske Rige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Frankere og Det tysk-romerske Rige
Dicuil
Dicuil eller Dicuilus var en irsk munk og geograf, som blev født omkring år 760.
Domenico Monegario
Domenico Monegario var den 6.
Se Frankere og Domenico Monegario
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Edictum Rothari
Ilumination af et manuskript af Rotharis lovsamling Edictum Rothari (også Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) var den første nedskrevne samling af langobardernes love (edikter), sat på skrift og udbredt den 22. november 643 af kong Rothari.
Se Frankere og Edictum Rothari
Einhard
Einhard som skriver Einhard (også: Eginhard, Einhart; ca. 775 – 14. marts 840 i Seligenstadt i Tyskland) var en frankisk lærd og historiker, mest kendt for sin biografi af Karl den Store.
Elis (regional enhed)
Elis eller Ilia (Ileia) er en historisk region i den vestlige del af Peloponnes-halvøen i Grækenland.
Se Frankere og Elis (regional enhed)
Ems (flod)
Ems (Eems) er en flod i det nordvestlige Tyskland og det nordøstlige Holland.
England i middelalderen
Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.
Se Frankere og England i middelalderen
Eucharias
Sankt Eucharias af Orléans (født ca. 687 i Orléans, død 20. februar 743) var en biskop i Orléans.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europas historie
Europa, 814. Europas historie beskriver historien om menneskets beboelse af Europa fra forhistorisk tid til nu.
Se Frankere og Europas historie
Europæere
Europæere er Europas indbyggere.
Fastrada
Fastrada (765 – 10. august 794 i Frankfurt am Main) var en frankisk adelskvinde, datter af Rodolfo, greve af Franken.
Filippi
Filippi (Græsk, Philippoi) var en stor græsk by nordvest for den nærliggende ø, Thasos.
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Frankere og Folkevandringstiden
Frankerkrøniken
Del af ''Historia Francorum'' fra Det franske nationalbibliotek. Frankerkrøniken, Historia Francorum eller Decem Libri Historiarum blev skrevet af historikeren og biskoppen Gregor af Tours (538-594?).
Se Frankere og Frankerkrøniken
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Frankere og Frankiske konger
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Frankere og Frankrigs historie
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Frankere og Frankrigs monarker
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Franskmænd
Franskmænd eller franske folk (Français) er en etnisk gruppe og en nation som identificeres med landet Frankrig.
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Se Frankere og Fredegars krønike
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Frankere og Frislands historie
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Frankere og Gallo-romersk kultur
Garibald (langobarder)
Garibald (ca. 665 – ?) var en langobardisk konge af Italien der kortvarigt regerede i år 671.
Se Frankere og Garibald (langobarder)
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germania Inferior
Germania Inferior Germania Inferior var en provins i Romerriget på vestbredden af Rhinen (nu det sydlige og vestlige Nederlandene, nordlige dele af Flandern og den del af Nordrhein-Westfalen i Tyskland, som ligger vest for Rhinen).
Se Frankere og Germania Inferior
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Se Frankere og Germania Superior
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Frankere og Germanske folkeslag
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Frankere og Germanske sprog
Giovanni Galbaio
Giovanni Galbaio var ifølge traditionen den ottende doge i Venedig (787–804), men kun den 6.
Se Frankere og Giovanni Galbaio
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Goterkrigen (535-554)
Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige.
Se Frankere og Goterkrigen (535-554)
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Frankere og Gregor af Tours
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Haraldsguldet
Tekstsiden af guldskiven Korssiden af guldskiven Haraldsguldet eller Curmsundisken (på engelsk: Curmsun Disc) er en konkav guldskive, som medierne skrev om i 2014, efter at en 11-årig pige i Sverige viste den til sin historielærer.
Harlindis af Maaseik
Kapel i Aldeneik, dedikeret til Harlindis og Relindis Den hellige Harlindis (ca. 695, Maaseik – 753, Aldeneik) var en frankisk abbedisse.
Se Frankere og Harlindis af Maaseik
Haute-Vienne
Haute-Vienne er et fransk departement i regionen Limousin.
Hedebymønter
Hedebymønter var de første nordiske mønter, som blev slået i begyndelsen af 800-tallet i vikingebyen Hedeby i det sydlige Jylland.
Heinrich Brunner
Heinrich Brunner (født 21. juni 1840 i Weis, død 11. august 1915 i Kissingen) var en østrigsk retslærd.
Se Frankere og Heinrich Brunner
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Se Frankere og Hemming (dansk konge)
Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.
Se Frankere og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hildesheim
Hildesheim er en by og hansestad i det centrale Tyskland med indbyggere, beliggende i delstaten Niedersachsen.
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se Frankere og Historia gentis Langobardorum
Holger Danske
H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg. Holger Danske som spillekort - spar knægt. Holger Danske er en dansk sagnhelt.
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Frankere og Hov (helligsted)
Hunald af Aquitanien
Hunald (også kendt som Chunold, Hunold, eller Hunaud), hertug af Aquitanien (735-744 eller 748), efterfulgte sin far Odo den Store i 735.
Se Frankere og Hunald af Aquitanien
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Frankere og Ikonografi i nordisk religion
Kadaň
Kadaň (tjekkisk udtale) er en by i distriktet Chomutov i regionen Ústí nad Labem i Tjekkiet med omkring 18.000 indbyggere.
Karloman, søn af Karl Martell
Karloman (født ca. 710, død 17. august 754 i Vienne) var søn af Karl Martell og hans kone Rotrude af Trier.
Se Frankere og Karloman, søn af Karl Martell
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Kasteøkse
En kasteøkse er en økse, der er udformet til at være et kastevåben.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Klodvig 2.
Klodvig II, maleri af Émile Signol, 1843. Klodvig II (moderne fransk "Louis", moderne tysk "Ludwig") (637-27. november 657) efterfulgte sin fader Dagobert I i 639 som konge i Neustrien og Burgund.
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Frankere og Kongeriget Asturien
Kongeriget Jerusalem
Kongeriget Jerusalem var et kristent kongerige, som blev etableret i Mellemøsten i 1099 som følge af det 1. korstog.
Se Frankere og Kongeriget Jerusalem
Kongeriget Navarra
Kongeriget Navarra (i mørkegrønt) omkring år 1400. Kongeriget Navarra (i gult) omkring 1030. Kongeriget Navarra (Reino de Navarra; Nafarroako Erresuma; Royaume de Navarre oprindeligt Kongeriget Pamplona) var et kongerige fra 824 til 1620.
Se Frankere og Kongeriget Navarra
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Frankere og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Lanciano
Lanciano er en by i provinsen Chieti, der indgår i regionen Abruzzo i Italien.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Se Frankere og Langobardernes kongerække
Langobardisk hertugstyre
Langobardisk hertugstyre (574 / 5 –584/ 5) var et interregnum i det langobardiske kongerige (Regno longobardo) efter kong Cleph, under hvilke riget var uden konge, men i stedet var regeret af langobardiske hertuger.
Se Frankere og Langobardisk hertugstyre
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Lex Frisionum
Lex Frisionum (på dansk Frisisk Lov) er en samling af frisiske retsforskrifter fra begyndelsen af 800-tallet, som Karl den Store gav friserne, efter at kystområdet mellem Rheinen og Weseren kom under frankisk styre i slutningen af 700-tallet.
Liber historiae Francorum
Liber historiae Francorum ("Bogen om frankernes historie") er en anonym krønike fra 700-tallet om frankernes historie.
Se Frankere og Liber historiae Francorum
Limes Saxoniae
Limes Saxoniae (latin: "Saksiske grænse"), også kendt som Sachsenwall, var en grænse, som fastlagdes cirka år 810 af frankerne under Karl den Store.
Liutperga
Liutperga (også: Liutpirc, Liutberga; 8. århundrede; født før 753, død efter 763) var en langobardisk prinsesse, datter af kong Desiderius og dronning Ansa.
Liutprand
Liutprand (? – januar 744) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 712 til 744.
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Frankere og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Frankere og Ludvig den Fromme
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Manuel 1. Komnenos
Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet.
Se Frankere og Manuel 1. Komnenos
Marserne (Tyskland)
Kortet viser de germanske stammer i år 50, inklusive marserne. Marserne var en lille germansk stamme, der ikke må forveksles med marserne i Italien.
Se Frankere og Marserne (Tyskland)
Melisende af Jerusalem
Melisende (1105 – 11. september 1161) var dronning af Jerusalem fra 1131 til 1153, og regent for sin søn mellem 1153 og 1161, mens han var på felttog.
Se Frankere og Melisende af Jerusalem
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Monemvasia
Monemvasia, (græsk: Μονεμβασία) kaldt Malvasia af frankerne, er en velkendt fæstning med en gammel by, beliggende på en smal odde på den østlige side af Peloponnes i Grækenland.
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Frankere og N.N. (dansk dronning 826-827)
Navarras monarker
Dette er en oversigt over kongerne og dronningerne af Pamplona, senere Navarra.
Se Frankere og Navarras monarker
Nederlandenes historie
Nederlandenes historie omfatter overvejende de nordvestlige dele af det europæiske fastland men tillige oversøiske områder, som kom under dette områdes herredømme.
Se Frankere og Nederlandenes historie
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Nordfrisere
Nordfrisernes valgsprog: Hellere død end slave Nordfrisere er betegnelsen for frisiske indbyggere i Nordfrisland i Tyskland.
Nordfrisland
Nordfrisland indgik i 1970 for største del i den nye Nordfrislands kreds, som også omfatter dele af den sydslesvigske gest (midtland i orange). Nordfrisland (Nordfriesland, nordfrisisk: Nordfraschlönj eller Nordfriislon) er et kultur-geografisk område ved Sydslesvigs vestkyst i det nordlige Tyskland.
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Oberes Mittelrheintal
Kortet viser Mittelrheintal og den del af dalen som er opført på verdensarvlisten Peter Weller Manfred Heyde Svævebanen over Rhinen ved Ehrenbreitstein fæstning i Koblenz Oberes Mittelrheintal eller Den øvre mellemrhindal er en 65 kilometer lang strækning langs Rhinen i Tyskland, mellem Bingen am Rhein på flodens venstre bred, Rüdesheim am Rhein på højre og nordover til Koblenz.
Se Frankere og Oberes Mittelrheintal
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Odo af Aquitanien
Odo (den Store) af Aquitanien (i nogle kilder Eudes eller Eudo) (død efter 735) var hertug af Aquitanien og kom til magten omkring eller lidt før år 700.
Se Frankere og Odo af Aquitanien
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Frankere og Origo Gentis Langobardorum
Osnabrück
Osnabrück er en by i Niedersachsen i Tyskland ca.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Paris
|navn.
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Frankere og Paulus Diaconus
Pave Eugenius 2.
Eugenius 2. var pave 824 – 27 som nr.
Se Frankere og Pave Eugenius 2.
Pave Gregor 4.
Gregor 4. var pave 827-844 og blev valgt som efterfølger for Valentin i december 827.
Pave Pelagius 2.
Pelagius 2 (født ca. 520 i Rom, død 7. februar 590 i Rom) var pave fra 26. november 579 og til han døde af pest 7. februar 590.
Se Frankere og Pave Pelagius 2.
Perctarit
Perctarits monogram, der er blevet fundet på en denarius slået efter 672 Perctarit (også Berthari; ? – 688, Pavia) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 661 til 662 og igen senere fra 671 til 688.
Perpignan
Perpignan (Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Occitanie (indtil 2016 Languedoc-Roussillon).
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Se Frankere og Pipin af Herstal
Pipin den Ældre
Pipin den Ældre (Pépin l'Ancien) (ca. 585–640) var en frankisk statsmand, der var major domus under merovingerkongerne Klotar 2., Dagobert 1. og Sigibert 2. i Frankerriget.
Se Frankere og Pipin den Ældre
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Frankere og Pipin den Lille
Pippin den Pukkelryggede
Pippin, Pipin eller Pepin den Pukkelryggede (Pépin le Bossu, Pippin der Buckelige; ca. 767 – 811) var Karl den Stores ældste søn.
Se Frankere og Pippin den Pukkelryggede
Poitiers
Poitiers (ca. 85.000 indbyggere) er en by i det centrale Frankrig ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne samt i regionen Poitou-Charentes.
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Reginfred
Reginfred (eller Reginfrid) (død 814) var dansk konge 812–813.
Relindis af Maaseik
Kapel i Aldeneik, dedikeret til Harlindis og Relindis Den hellige Relindis (også Renule; ca. 695, Maaseik – 6. februar 780, Aldeneik) var en frankisk abbedisse.
Se Frankere og Relindis af Maaseik
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Frankere og Republikken Venedig
Reric
Reric nær Strömkendorf Reric var en slavisk eller saksisk handelsplads, der lå ved sydkysten af Østersøen i nærheden af det nuværende Wismar.
Res gestae saxonicae
Res gestae saxonicae (eller Res gestae saxonicae sive annalium libri tres, Saksernes dådsværk eller Tre annaler) er en saksisk krønike fra sidste del af 900-tallet skrevet på tysk af Widukind af Corvey.
Se Frankere og Res gestae saxonicae
Rheine
Rheine er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 75.000 indbyggere.
Rolandskvadet
''Rolands død'', illustration fra et manuskript fra omkring 1455-1460. Rolandskvadet (La Chanson de Roland) er et oldfransk skrift fra omkring midten af 1100-tallet.
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Rosamond McKitterick
Rosamond Deborah McKitterick (født 31. maj 1949) er en britisk historiker, professor i middelalderhistorie ved Cambridge Universitet og en af Englands førende forskere inde for middelalderen.
Se Frankere og Rosamond McKitterick
Rothari
Italien under Rothari. Rothari (606, Brescia – 652) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 636 til 652.
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Frankere og Sachsen (stammehertugdømme)
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Sankt Willibrord
Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".
Se Frankere og Sankt Willibrord
Sax (våben)
Sax (engelsk Seax, også sæx, sex; urelmæssig pluralis sachsum) er et oldengelsk ord for "kniv".
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Sibylla af Jerusalem
Sibylla (fransk: "Sibylle", ca. 1160 – 1190) (undertiden stavet "Sybilla") var grevinde af Jaffa og Ashkelon fra 1176 og regerende dronning af Jerusalem fra 1186 til 1190.
Se Frankere og Sibylla af Jerusalem
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Frankere og Sidonius Apollinaris
Siebenbürgen-sakserne
Siebenbürgen-sakserne eller Transsylvanske saksere (tysk: Siebenbürger Sachsen; ungarsk: Erdélyi szászok; rumænske: Sași) er et folkeslag med tysk baggrund som bosatte sig i Transsylvanien (Siebenbürgen) i 1100-tallet og senere.
Se Frankere og Siebenbürgen-sakserne
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Se Frankere og Sigurd Jorsalfar
Simeon 1. af Bulgarien
Anonymt segl med Simeon 1. Simeon 1. (864 eller 865 – 25. maj 927), også kaldet Simeon den Store, herskede over Bulgarien fra 893 til sin død i det første bulgarske rige.
Se Frankere og Simeon 1. af Bulgarien
Slaget ved Boarn
Slaget ved Boarn (vestfrisisk: Slach Oan de Boarn, hollandsk: Slag aan de Boorne) var i det 8.
Se Frankere og Slaget ved Boarn
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Frankere og Slaget ved Chalons
Slaget ved Dorestad
Slaget ved Dorested var en kamp i det 7.
Se Frankere og Slaget ved Dorestad
Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.
Se Frankere og Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Manzikert
Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede.
Se Frankere og Slaget ved Manzikert
Slaget ved Olivento
Slaget ved Olivento (også kendt som Slaget ved Venosa) blev udkæmpet 17. marts 1041 i Syditalien, mellem en kejserlig byzantinsk hær og en koalition bestående af lombardiske oprørere og normanniske riddere.
Se Frankere og Slaget ved Olivento
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Frankere og Slaget ved Poitiers
Spanske Mark
Grevskaberne i den Spanske Mark ved begyndelsen af 800-tallet. Den Spanske Mark (Marca Hispanica), til tider også omtalt som Gothien, var Frankerrigets politiske og militære grænseområde på Den Iberiske Halvø.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Stigbøjle
Stigbøjlen er en ring med flad bund, som er fæstnet ved lange stropper til sadlen på fx en hest.
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Frankere og Strasbourg-ederne
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Teodato Ipato
Teodato Ipato (også Diodato eller Deusdedit, Theodatus Ursus) blev doge i Venedig i 742 efter et kort interregnum ved hans fars død, Orso Ipato.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Frankere og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 3.
Teoderik III (Thierry) (død 691) var konge af Neustrien (med Burgund) ved to anledninger (673 og 675-691) og konge af Austrasien fra 679 til han døde.
Teoderik 4.
Teoderik IV Teoderik IV (fransk: Thierry) var frankernes konge fra 721 til han døde i 737.
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Theodelinda
Theodelinda i en fresko af familien Zavattari, 1444. Theodelinda (Theudelinde, Theodelinde, Theodolinde, Theodelind, Theidlindis, Theolinde; ca. 570 – sandsynligvis død før 626) var en langobardisk dronning til to på hinanden følgende konger i perioden 589 til 616.
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Frankere og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Tolbiac (metrostation)
Tolbiac er en station på metronettet, beliggende i Paris' 13. arrondissement.
Se Frankere og Tolbiac (metrostation)
Torino
Torino (på, fransk, tysk, engelsk (og tidligere dansk) kendt som Turin) er en stor italiensk industriby i den nordvestlige del af landet.
Toxandrien
Toxandrien (919-1125). Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant.
Translatio imperii
Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.
Se Frankere og Translatio imperii
Tromsøbegravelsen
Tromsøbegravelsen er en vigtig samling af vikingegenstande fra 600-700-tallet, der blev fundet nær Tromsø i Nordnorge i slutningen af 1800-tallet.
Se Frankere og Tromsøbegravelsen
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Frankere og Tysk-romersk kejser
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Se Frankere og Umayyade-kalifatet
Uplengen
Uplengen Uplengen er en kommune i Landkreis Leer i den sydlige del af det historiske landskab Østfrisland i den tyske delstat Niedersachsen.
Vallonere
Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vasto
Vasto (Græsk:; Latin: Histonium, Istonium og Histonios; tidligere også omtalt som Guastaymonis, Il Vasto og Il Vasto d'Ammone) er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti i det sydlige Abruzzo i Italien.
Vølsungerne
Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Se Frankere og Venantius Fortunatus
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikingernes ekspansion
Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter.
Se Frankere og Vikingernes ekspansion
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vilhelm af Poitiers
Vilhelm af Poitiers (ca. 1020 – 1090, engelsk William of Poitiers) var en frankisk præst og historieskriver af normannisk oprindelse.
Se Frankere og Vilhelm af Poitiers
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Se Frankere og Vinens historie
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Weißenburg in Bayern
Weißenburg in Bayern (også Weißenburg i.Bay., tidligere Weißenburg im Nordgau, Weißenburg am Sand) er administrationsby i den mittelfrankiske Landkreis Weißenburg-Gunzenhausen i den tyske delstat Bayern.
Se Frankere og Weißenburg in Bayern
Widukind
Widukind (eller Wittekind) var en saksisk høvding og hærleder.
20. februar
20.
392
----.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
510'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne 500'erne – 510'erne – 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne 560'erne År: 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 ----.
668
---- Se også 668 (tal) ----.
732
Se også 732 (tal) ----.
768
Se også 768 (tal).
774
---- Se også 774 (tal) ----.
811
----.
824
---- Se også 824 (tal) ----.
840'erne
Århundreder: 8. århundrede – 9. århundrede – 10. århundrede Årtier: 800'erne 810'erne 820'erne 830'erne – 840'erne – 850'erne 860'erne 870'erne 880'erne 890'erne 900'erne År: 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 ----.
845
---- Se også 845 (tal) ----.
876
---- Konge i Danmark: Ukendt ---- Se også 876 (tal).
899
---- Se også 899 (tal) ----.
Også kendt som Franker, Frankerne, Frankisk.
, Den byzantinske billedstrid, Desiderius, Det Byzantinske Rige, Det Carolingske Rige, Det tysk-romerske Rige, Dicuil, Domenico Monegario, Dorestad, Ebo af Rheims, Edictum Rothari, Einhard, Elis (regional enhed), Ems (flod), England i middelalderen, Eucharias, Europa, Europas historie, Europæere, Fastrada, Filippi, Flandern, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankerkrøniken, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrig, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Fransk (sprog), Franskmænd, Fredegars krønike, Frisere, Frislands historie, Gallo-romersk kultur, Garibald (langobarder), Geiserik, Gepider, Germania Inferior, Germania Superior, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Giovanni Galbaio, Godegisel, Godfred, Gotere, Goterkrigen (535-554), Gratian, Gregor af Tours, Gundahar, Gunderik, Haraldsguldet, Harlindis af Maaseik, Haute-Vienne, Hedebymønter, Heinrich Brunner, Heks, Helgoland, Hemming (dansk konge), Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Herulere, Hildesheim, Historia gentis Langobardorum, Holger Danske, Hov (helligsted), Hunald af Aquitanien, Ikonografi i nordisk religion, Kadaň, Karloman, søn af Karl Martell, Karolingerne, Kasteøkse, Klodevig 1., Klodvig 2., Klotar 1., Kongeriget Asturien, Kongeriget Jerusalem, Kongeriget Navarra, Konstantin 3. (Vestromerske rige), Kristendom, Ladenburg, Lanciano, Langobarder, Langobardernes kongerække, Langobardisk hertugstyre, Letingerne, Lex Frisionum, Liber historiae Francorum, Limes Saxoniae, Liutperga, Liutprand, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig den Fromme, Major domus, Manuel 1. Komnenos, Marserne (Tyskland), Melisende af Jerusalem, Merovinger, Metz, Middelalderen, Monemvasia, N.N. (dansk dronning 826-827), Navarras monarker, Nederlandenes historie, Nordeuropa, Nordfrisere, Nordfrisland, Noricum, Normannere, Oberes Mittelrheintal, Obotritter, Odo af Aquitanien, Oldhøjtysk, Origo Gentis Langobardorum, Osnabrück, Ostrogoterne, Paris, Paulus Diaconus, Pave Eugenius 2., Pave Gregor 4., Pave Pelagius 2., Perctarit, Perpignan, Peter Abélard, Pfalzgreve, Pipin af Herstal, Pipin den Ældre, Pipin den Lille, Pippin den Pukkelryggede, Poitiers, Priamos, Reconquista, Reginfred, Relindis af Maaseik, Republikken Venedig, Reric, Res gestae saxonicae, Rheine, Rolandskvadet, Romernes Konge, Rosamond McKitterick, Rothari, Sachsen (stammehertugdømme), Saliske lov, Sankt Willibrord, Sax (våben), Schweiz, Senantikken, Sibylla af Jerusalem, Sidonius Apollinaris, Siebenbürgen-sakserne, Sigurd Jorsalfar, Simeon 1. af Bulgarien, Slaget ved Boarn, Slaget ved Chalons, Slaget ved Dorestad, Slaget ved Mainz (406), Slaget ved Manzikert, Slaget ved Olivento, Slaget ved Poitiers, Spanske Mark, Speyer, Stigbøjle, Strasbourg-ederne, Svebere, Teodato Ipato, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik 3., Teoderik 4., Thüringen, Thüringerne, Theodelinda, Theoderik 1., Tiberøen, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tolbiac (metrostation), Torino, Toxandrien, Translatio imperii, Tromsøbegravelsen, Tysk (sprog), Tysk-romersk kejser, Umayyade-kalifatet, Uplengen, Vallonere, Vandaler, Vasto, Vølsungerne, Venantius Fortunatus, Vikinger, Vikingernes ekspansion, Vikingeskib, Vikingetid, Vilhelm af Poitiers, Vinens historie, Visigoter, Wacho, Weißenburg in Bayern, Widukind, 20. februar, 392, 400'erne, 406, 410'erne, 426, 5. århundrede, 510'erne, 668, 732, 768, 774, 811, 824, 840'erne, 845, 876, 899.