Indholdsfortegnelse
506 relationer: Aalholm, Adel, Adel i Danmark, Adolph Fuchs, Ahlefeldt, Albertus Mathiesen, Albrecht Itzen, Alkymi, Allégade (Frederiksberg), Allindemaglegård, Allinggård, Allodialgods, Altona, Amalie, Anden Karl Gustav-krig, Anders Bille (rigsmarsk), Anders Bording, Andreas Brünniche (maler), Andreas Schytte, Anna Cathrine af Brandenburg, Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt, Anna Sophie af Danmark, Anna Sophie af Danmark (flertydig), Anne af Storbritannien, Anton Wolf Haxthausen, Apotek, Arkitektur i Danmark, Arkitektur i København, August 2. af Polen, Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Augustenborg, Augustenborg Slot, Axel Urup (1601-1671), Øbjerggård, Ålholm Len, Bagsværd, Balthasar Seckman, Balzer Jacobsen, Banner (adelsslægt), Bavelse, Bådesgård, Beldringe, Bergens historie, Bertel Bartholin, Bibliotek, Blågård, Blåtårn (Københavns Slot), Blegdammen, Bogøgårdskatten, Bornemann, ... Expand indeks (456 mere) »
Aalholm
Aalholms grundplan omkring 1500 og efter den seneste større ombygning 1889 (orienteringen er omtrent nord-syd) Familien Raben-Levetzaus ejere af Aalholm ''Aalholm'' i 1600-tallet Aalholm eller Ålholm er en gammel sædegård, den ældste på Lolland, den nævnes første gang i 1329.
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adel i Danmark
adelsheraldik Adel er en samfundsklasse, der i Danmark nød visse privilegier og særrettigheder indtil Grundlovens indførelse i 1849 og lensafløsningen i 1919.
Se Frederik 3. og Adel i Danmark
Adolph Fuchs
Adolph Fuchs (død 6. november 1662 i Brügge) var en dansk officer og amtmand.
Se Frederik 3. og Adolph Fuchs
Ahlefeldt
Slægtsvåben Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt.
Albertus Mathiesen
Biblioteks- og kunstkammerbygningen (kun facadens hvide vinduer er oprindelige, de øvrige er tilføjet senere) Albertus Mathiesen (bisat 14. marts 1668 i Trinitatis Kirke, København) var en dansk bygmester.
Se Frederik 3. og Albertus Mathiesen
Albrecht Itzen
Albrecht Itzen (død 30. april 1679 i København) var en dansk kræmmer og godsejer.
Se Frederik 3. og Albrecht Itzen
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Allégade (Frederiksberg)
Allégade 4. Allégade er den ældste gade på Frederiksberg og afgrænser (sammen med fortsættelsen mod syd, Pile Allé) Frederiksberg Have mod øst.
Se Frederik 3. og Allégade (Frederiksberg)
Allindemaglegård
Allindemaglegaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1317.
Se Frederik 3. og Allindemaglegård
Allinggård
Allinggård er en herregård, der ligger cirka en kilometer sydøst for landsbyen Grønbæk, 12 km øst for Kjellerup ved Alling Å, tæt ved dennes udløb i Gudenåen i Svostrup Sogn, i det tidligere Hids Herred, Viborg Amt, nu Silkeborg Kommune, Region Midtjylland.
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Frederik 3. og Allodialgods
Altona
Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.
Amalie
Amalie er et pigenavn, en kortform til gamle germanske navne, sammensat med ordet amal- med betydningen "virksom", "handlekraftig" eller "flittig".
Anden Karl Gustav-krig
Den svenske kong Karl X Gustav var ikke tilfreds med aftalen efter den Første Karl Gustav-krig, og i august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør hvor de gik i land.
Se Frederik 3. og Anden Karl Gustav-krig
Anders Bille (rigsmarsk)
Anders Eriksen Bille (født 19. marts 1600 på Rønnovsholm i Vrejlev Sogn, død 10. november 1657) var dansk rigsmarsk.
Se Frederik 3. og Anders Bille (rigsmarsk)
Anders Bording
Anders Christensen Bording (21. januar 1619 – 24. maj 1677) var en dansk digter og journalist.
Se Frederik 3. og Anders Bording
Andreas Brünniche (maler)
Andreas Pedersen Brünniche (4. april 1704 i Roskilde – 4. november 1769 i København) var en dansk portrætmaler i rokokotiden, far til zoologen Morten Thrane Brünnich og maleren Peter Brünniche.
Se Frederik 3. og Andreas Brünniche (maler)
Andreas Schytte
Andreas Schytte (døbt Anders Schytte) (16. august 1726 – 27. august 1777) var en dansk statsvidenskabelig professor og forfatter.
Se Frederik 3. og Andreas Schytte
Anna Cathrine af Brandenburg
Anna Cathrine af Brandenburg (født 26. juli 1575 i Wolmarstädt, død 29. marts 1612 i København) var dronning af Danmark og Norge fra 1597 til 1612.
Se Frederik 3. og Anna Cathrine af Brandenburg
Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt
Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt (født 30. juli 1601 i Darmstadt i Hessen, Tyskland, død 6. maj 1659 på slottet Herzberg) var hertuginde af Braunschweig-Lüneburg og mor til dronning Sophie Amalie af Danmark.
Se Frederik 3. og Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt
Anna Sophie af Danmark
Anna Sophie af Danmark (1. september 1647 – 1. juli 1717 i Prettin) var en dansk prinsesse, der var kurfyrstinde af Sachsen fra 1680 til 1691.
Se Frederik 3. og Anna Sophie af Danmark
Anna Sophie af Danmark (flertydig)
Anna Sophie af Danmark kan henvise til flere personer.
Se Frederik 3. og Anna Sophie af Danmark (flertydig)
Anne af Storbritannien
Anne eller Anne Stuart (6. februar 1665 – 1. august 1714) var datter af Jakob 2. af England i hans første ægteskab og blev dronning af England og Skotland 8. marts 1702.
Se Frederik 3. og Anne af Storbritannien
Anton Wolf Haxthausen
Anton Wolf friherre Haxthausen (født 1. juni 1647, død 19. november 1694) var en tysk-dansk hofmand, bror til Johan Dietrich Haxthausen.
Se Frederik 3. og Anton Wolf Haxthausen
Apotek
Morteren med pistillen er et internationalt anerkendt symbol, der repræsenterer apotekergerningen. '''℞''' eller '''Rx''' er det internationale receptsymbol. Et apotek (fra græsk: apothéke, "lager" eller "opbevaringssted") er en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler til lægemiddelbrugerne, læger og andre.
Arkitektur i Danmark
Renæssanceslottet Frederiksborg Slot der blev tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre og færdigbygget i 1620. Arkitektur i Danmark stammer fra vikingetiden, hvor adskillige arkæologiske fund bevidner om forskellige bebyggelser.
Se Frederik 3. og Arkitektur i Danmark
Arkitektur i København
København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde, og i 2008 vedtog Borgerrepræsentationen at Indre By skal friholdes for højhuse.
Se Frederik 3. og Arkitektur i København
August 2. af Polen
August 2. eller August den Stærke (August II der Starke, August II Mocny, Augustas II; 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August 1.
Se Frederik 3. og August 2. af Polen
Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Prinsesse Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (27. juni 1633 – 26. maj 1701) var en dansk-tysk prinsesse af den ældre Glücksburgske slægt.
Se Frederik 3. og Augusta af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Augustenborg
Augustenborg (tysk: Augustenburg) er en havneby på Als med, beliggende 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg.
Se Frederik 3. og Augustenborg
Augustenborg Slot
Augustenborg Slot er et slotsanlæg i Augustenborg på Als i Sønderborg Kommune.
Se Frederik 3. og Augustenborg Slot
Axel Urup (1601-1671)
Axel Urup (født 13. september 1601 på Vapnø, Halland, død 15. marts 1671 i København) var en dansk rigsråd, ingeniør og general.
Se Frederik 3. og Axel Urup (1601-1671)
Øbjerggård
Øbjerggaard er en lille hovedgård, som er dannet af Niels Ryberg i 1774, og er nu en avlsgård under Rosenfeldt Gods.
Ålholm Len
Ålholm Len var et len på Lolland knyttet til Ålholm Slot.
Bagsværd
Bagsværd er en bydel i Storkøbenhavn beliggende ved Bagsværd Sø i Nordsjælland, ca.
Balthasar Seckman
Balthasar Seckman (29. januar 1645 i København – 1722) var en dansk jurist, søn af borgmester i København Balthasar Seckman (d. 1675) og Mette ther Borch.
Se Frederik 3. og Balthasar Seckman
Balzer Jacobsen
Balzer Jacobsen var lagmand på Færøerne fra 1655 til 1661.
Se Frederik 3. og Balzer Jacobsen
Banner (adelsslægt)
Banners våben tegnet 1885 af Anders Thiset Banner er en dansk uradelsslægt, der førte et skjoldmærke med et af rødt og sølv skrådelt felt, og som hjelmtegn en række bannere.
Se Frederik 3. og Banner (adelsslægt)
Bavelse
Frederik Storch, der var aktiv i midten af 1800-tallet, udførte dette landskab med Bavelse Sø, Bavelse Gods og Bavelse Kirke. Bavelse er en herregård, der nævnes første gang i 1383 og ligger ved Bavelse Sø i Bavelse Sogn i Næstved Kommune.
Bådesgård
Baadesgaard er en lille hovedgård, som er dannet i 1655-1656 af Kronen, af to landsbyer, Baadesby i Gloslunde Sogn og Langholm i Græshave Sogn.
Beldringe
Beldringe Gods Beldringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1360.
Bergens historie
Bergens historie opdeles i byens ældre og nyere historie.
Se Frederik 3. og Bergens historie
Bertel Bartholin
Bertel Bartholin (født 21. september 1614 i København, død 29. januar 1690) var en dansk professor, søn af professor Caspar Bartholin.
Se Frederik 3. og Bertel Bartholin
Bibliotek
Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.
Blågård
Bartholomæus Rocque: Prospekt af Blaagaard, ca. 1745 Kort over København ca. 1850, hvor Blågård ses nordvest for Peblingesøen (den midterste af søerne vest for København). Detaljeret kort over Blågård. Blågård var oprindelig et landsted uden for Peblingesøen på Nørrebro, efter hvilken nuværende Blågårdsgade og Blågårds Plads har navn.
Blåtårn (Københavns Slot)
Blåtårn Blåtårn var et tårn på Københavns Slot.
Se Frederik 3. og Blåtårn (Københavns Slot)
Blegdammen
Kort fra 1695: "Situationskort af Blegdammene og søerne for Nørre og Øster porte uden for København. (Blegdammene og fællederne). Kortet viser Nørre- og Østerbro, Sortedamssøen og området øst derfor, samt terrænet indtil voldene." Blegdammen er et område vest for Sortedamssøen mellem Nørrebro og Østerbro i København.
Bogøgårdskatten
Bogøgårdskatten eller Læsøskatten er et depotfund bestående af 1857 sølvmønter fra 1600-tallet, der har en samlet vægt på 22 kg.
Se Frederik 3. og Bogøgårdskatten
Bornemann
Bornemanns våben tegnet 1893 af Anders Thiset Bornemann er en gammel patricierslægt, hvis ældste kendte mand er rådmand i Stade Heinrich Bornemann, der levede i 16. århundrede.
Bornholms historie
Bornholms historie strækker sig fra de tidligste bosætninger på øen op til moderne tid.
Se Frederik 3. og Bornholms historie
Bornholms Værn
Bornholms Værn (BV) var et selvstændigt regiment.
Se Frederik 3. og Bornholms Værn
Borre
Borre (gl. form Burgh, Borrig) er en landsby på den østlige del af Møn, beliggende i Borre Sogn for foden af en stor bakke på vejen fra Stege til Liselund og Møns Klint.
Brahetrolleborg
Brahetrolleborg Gods i januar 2009 Brahetrolleborg er et cistercienserkloster, som er kendt fra 1172 som Holmekloster.
Se Frederik 3. og Brahetrolleborg
Bredsted
Bredsted (dansk), Bredstedt (tysk) eller Bräist (nordfrisisk) er en by og kommune beliggende midtvejs mellem Husum og Nibøl i det vestlige Sydslesvig.
Bregninge-stenen
Bregninge-stenen er en runesten fra Bregninge på Lolland.
Se Frederik 3. og Bregninge-stenen
Bremen-Verden
Bremen-Verden i 1655 Bremen-Verden var en svensk besiddelse i det nordlige Tyskland i årene 1648-1719, beliggende mellem floderne Elben og Wesers nedre løb og i dag en del af den tyske delstat Niedersachsen.
Se Frederik 3. og Bremen-Verden
Britiske dronninger og prinsgemaler
Prins Albert var den eneste prinsgemal, der officielt blev tildelt titlen prinsgemal, til forskel fra den sædvanlige skik med at udnævne mandlige ægtefæller til hertuger. De britiske dronninger og prinsgemaler dækker ægtefæller til de regerende konger eller dronninger af Det Forenede Kongerige af Storbritannien.
Se Frederik 3. og Britiske dronninger og prinsgemaler
Brogadefundet
Brogadefundet er et depotfund bestående af 2266 mønter med en samlet vægt på omkring 32 kg, der blev fundet i Brogade i Køge den 11.
Se Frederik 3. og Brogadefundet
Broksø
Broksø Gods (tidligere stavet Broxøe) ligger i Herlufmagle Sogn i Næstved Kommune, ca.
Caius Gabriel Cibber
Victoria og Albert Museum Dreng med sækkepibe af Caius Gabriel Cibber c.1680, V&A (tidligere i Stowe House) Caius Gabriel Cibber (1630–1700) var en dansk billedhugger, der hovedsageligt arbejdede i England.
Se Frederik 3. og Caius Gabriel Cibber
Caspar Herman Hausmann
Caspar Herman Hausmann (10. januar 1653 i Segeberg – 9. september 1718 i Christiania) var en dansk-norsk officer, far til Frederik Ferdinand Hausmann.
Se Frederik 3. og Caspar Herman Hausmann
Castrum doloris
''Castrum doloris'' for Dronning Katharina Opalińska af Polen Castrum doloris (smertens leje) er den offentlige fremvisning af prominente personers kiste inden begravelsen.
Se Frederik 3. og Castrum doloris
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (27. april 1650 – 27. marts 1714) var dronning af Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Frederik 3. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Charlottenlund Slot
Charlottenlund Slot (tidligere kendt som Gyldenlund) er et slot i Charlottenlund nord for København.
Se Frederik 3. og Charlottenlund Slot
Christen Thomesen Sehested
Christen Thomesen (Sehested) (født 17. februar 1590, død 5. august 1657) var en dansk adelsmand og kansler.
Se Frederik 3. og Christen Thomesen Sehested
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Frederik 3. og Christian 4.
Christian 4.s børn
Christian 4. (født 12. april 1577, død 28. februar 1648) fik mindst 23 børn med sine ægtefæller og elskerinder.
Se Frederik 3. og Christian 4.s børn
Christian 4.s krone
Christian IV's krone Christian IV's krone, skabt til kroningen af Christian IV af Danmark-Norge den 29.
Se Frederik 3. og Christian 4.s krone
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Frederik 3. og Christian 5.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Frederik 3. og Christian 9.
Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp
Christian Albrecht (eller Christian Albrekt), Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (3. februar 1641 på Gottorp Slot i Slesvig by – 6. januar 1695 på Gottorp Slot) var hertug i de gottorpske dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten fra 1659 til 1695.
Se Frederik 3. og Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp
Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
Christian August af Holsten-Gottorp-Eutin (11. januar 1673 – 24 april 1726) var stamfader til flere yngre linjer af Huset Slesvig-Holsten-Gottorp.
Se Frederik 3. og Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
Christian Jacobsen Drakenberg
Christian Jacobsen Drakenberg (18. november 1626 (?) – 9. oktober 1772) var en norskfødt dansk sømand, der ifølge egne oplysninger var født i 1626 og følgelig nåede en imponerende alder: 145 år.
Se Frederik 3. og Christian Jacobsen Drakenberg
Christian Rantzau (1614-1663)
Christian rigsgreve Rantzau (2. maj 1614 – 8. november 1663) var en dansk-holstensk adelsmand, politiker og godsejer.
Se Frederik 3. og Christian Rantzau (1614-1663)
Christian von Pentz
Christian rigsgreve von Pentz (ca. 1600 – september 1651 i Flensborg) var en tysk guvernør og rigsgreve i dansk tjeneste.
Se Frederik 3. og Christian von Pentz
Christiane Sehested
Christiane Sehested (15. juli 1626 på Haderslevhus – 1670) var datter af kong Christian 4. af Danmark-Norge og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk.
Se Frederik 3. og Christiane Sehested
Christiansborg Slotskirke
Christiansborg Slotskirke er kirken på Slotsholmen i København.
Se Frederik 3. og Christiansborg Slotskirke
Christiansborg Slotsplads
Christiansborg Slotsplads mellem Christiansborg Slot og SlotsholmskanalenChristiansborg Slotsplads er en plads på Slotsholmen i København.
Se Frederik 3. og Christiansborg Slotsplads
Christianspris
Østgraven ved Bastionen Kronprinsesse Fæstningen Christianspris i 1600-tallet Fæstningen Christianspris eller Frederiksort var en dansk fæstning i byen Frederiksort lidt nord for byen Kiel.
Se Frederik 3. og Christianspris
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Se Frederik 3. og Christoffer Gabel
Christoffer Godskesen Lindenov
Christoffer Godskesen Lindenov til Lindersvold, Bækkeskov og St. Restrup (født omkring 1612, død 1679) var en dansk admiral.
Se Frederik 3. og Christoffer Godskesen Lindenov
Christoffer Sehested
Christoffer Sehested (1628 på Årsmarke – 31. maj 1699 på Nislevgård) var en dansk gehejmeråd.
Se Frederik 3. og Christoffer Sehested
Christoffer Urne (rigskansler)
H.E. Christoffer Knudsen Urne (26. oktober 1594 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.
Se Frederik 3. og Christoffer Urne (rigskansler)
Cirksena
Østfrislands grevelige våben Cirksena var den slægt, som fra midten af 1400-tallet frem til 1744 regerede det historiske landskab Østfrisland i den nuværende delstat Niedersachsen i Tyskland.
Claus Ahlefeldt
Claus (von) Ahlefeldt (født 2. september 1614 på Gelting Gods, død januar 1674) var en holstensk adelsmand, der blev dansk generalfeltmarskal.
Se Frederik 3. og Claus Ahlefeldt
Codex Regius
Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.
Se Frederik 3. og Codex Regius
Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel
Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel (8. august 1731 i København – 13. september 1805) var en dansk handelsmand og konferensråd.
Se Frederik 3. og Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel
Conrad Biermann von Ehrenschild
Conrad Biermann (Bierman) von Ehrenschild, født Biermann (født august 1629 i Eimeldingen i Baden-Durlach, død 24. april 1698 i Hamborg) var en dansk statssekretær og diplomat.
Se Frederik 3. og Conrad Biermann von Ehrenschild
Constantin Marselis
Thomas Quellinus: Epitafium i Aarhus Domkirke over Constantin Marselis, Sophie Charisius og Peter Rodsteen Constantin (hollandsk: Constantijn) lensbaron Marselis (født 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 på Constantinsborg) var en dansk godsejer, Han var søn af Gabriel Marselis og Isabeau van Straaten.
Se Frederik 3. og Constantin Marselis
Corfitz Trolle
Corfitz Trolle (17. marts 1628 på Vallø – 21. marts 1684 i København) var en dansk gehejmeråd.
Se Frederik 3. og Corfitz Trolle
Corfitz Ulfeldt
Corfitz rigsgreve Ulfeldt (født 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens, død mellem 14. og 20. februar 1664).
Se Frederik 3. og Corfitz Ulfeldt
Cornelis Norbertus Gijsbrechts
Cornelis Norbertus Gijsbrechts eller Gysbrechts (virksom fra 1657 – efter 1675) var en flamsk maler med virke i det Sydlige Nederlande, Tyskland, Danmark og Sverige.
Se Frederik 3. og Cornelis Norbertus Gijsbrechts
Cort Adeler
Cort Sivertsen Adeler eller Adelaer (født 16. december 1622 i Brevik i Norge, død 5. november 1675 i København) var en dansk-norsk søofficer, der blev generaladmiral.
Cosmus Bornemann
Cosmus Bornemann (født 28. december 1637 i Haderslev, død 3. september 1692) var en dansk retslærd, professor og borgmester.
Se Frederik 3. og Cosmus Bornemann
Daa
Daas våben tegnet 1890 af Anders Thiset Daa eller Daae er en dansk uradelslægt stammende fra Sønderjylland.
Daniel Gotthilf Moldenhawer
Daniel Gotthilf Moldenhawer (født 11. december 1753 i Königsberg, død 21. november 1823 i København) var bibliotekar og teolog.
Se Frederik 3. og Daniel Gotthilf Moldenhawer
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Frederik 3. og Danmark-Norge
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Se Frederik 3. og Danmarks dronninger
Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.
Se Frederik 3. og Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Frederik 3. og Danmarks historie
Danmarks historie (1536-1660)
Danmarks historie (1536-1660) indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for det senere forløb af Danmarks historie.
Se Frederik 3. og Danmarks historie (1536-1660)
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Frederik 3. og Danmarks historie (1660-1814)
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Frederik 3. og Danmarks Riges Grundlov
Danmarks tronstol
Danmarks tronstol (også kaldet salvingsstol, kroningsstol) er en fysisk repræsentation for tronen i kongeriget Danmark (siden 1671) og tronen i kongeriget Norge (mellem 1671 og 1814).
Se Frederik 3. og Danmarks tronstol
Danneskiold
Danneskiold (Danneskjold) er navnet på tre danske højadelige slægter.
Dannevirke (Slesvig)
Dannevirke (Danewerk) er en landsby og kommune beliggende sydvest for Slesvig by i Sydslesvig.
Se Frederik 3. og Dannevirke (Slesvig)
Dansk musiks historie
Om musikken i Danmark og i det før-kristlige Norden vides intet sikkert da enhver umiddelbar musikalsk overlevering savnes.
Se Frederik 3. og Dansk musiks historie
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se Frederik 3. og Danske besiddelser
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Danske monarkers titler
Danske monarkers titler er en gammel tradition, der oprindelig fortalte hvilke landområder regenten var herre over.
Se Frederik 3. og Danske monarkers titler
Danske monarkers valgsprog
Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition.
Se Frederik 3. og Danske monarkers valgsprog
De danske kronregalier
De danske kronregalier: 1. Christian IVs krone 1595. 2. Christian Vs krone 1665-70. 3. Dronningens krone 1731. 4. Scepteret. 5. Rigssværdet. 6. Rigsæblet. De danske kronregalier er værdighedstegn for det danske kongehus.
Se Frederik 3. og De danske kronregalier
De seks Søstre
De Seks Søstre 1900, tegnet af Peter Tom-Petersen Privatbankens hovedsæde De seks Søstre også kaldet Nybørs var en husrække fra 1600-tallet i Børsgade i forlængelse af Børsen i København.
Se Frederik 3. og De seks Søstre
Defensionsskib
Defensionsskibene skulle i fredstid beskytte handelssejladsen. Helsingør red. Et defensionsskib var et bevæbnet handelsskib.
Se Frederik 3. og Defensionsskib
Den bornholmske opstand i 1658
Den bornholmske opstand i 1658 var et oprør mod de svenske myndigheder på Bornholm.
Se Frederik 3. og Den bornholmske opstand i 1658
Den danske tronfølge
Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.
Se Frederik 3. og Den danske tronfølge
Den Kongelige Livgarde
Vagtskifte på Amalienborg. Den Kongelige Livgarde, i daglig tale Livgarden, blev stiftet af Frederik 3. den 30.
Se Frederik 3. og Den Kongelige Livgarde
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.
Se Frederik 3. og Det Kgl. Bibliotek
Det Kongelige Biblioteks Have
Det Kongelige Biblioteks Have med Det Kongelige Bibliotek i baggrunden Det Kongelige Biblioteks Have med spiret på Christiansborg i baggrunden Det Kongelige Biblioteks Have – eller Bibliotekshaven – er et haveanlæg på Slotsholmen i København.
Se Frederik 3. og Det Kongelige Biblioteks Have
Det Kongelige Etnografiske Museum
Det Kongelige Etnografiske Museum blev grundlagt 1849 af Christian Jürgensen Thomsen, som det første af sin art og omfattede museumsgenstande fra fremmede kulturer.
Se Frederik 3. og Det Kongelige Etnografiske Museum
Ditlev Reventlow (kansler)
Ditlev Reventlow (født 4. eller 27. april 1600 på Gut Ziesendorf ved Rostock, død 13. august 1664 i Kiel) var tysk kansler i Danmark og tilhørte den ældre mecklenburgske linje af slægten Reventlow.
Se Frederik 3. og Ditlev Reventlow (kansler)
Drammen
Drammen er en by og en kommune i Viken fylke i Norge.
Dronningens Livregiment
Dronningens Livregiment blev oprettet efter kongelig befaling af 23.
Se Frederik 3. og Dronningens Livregiment
Dronningens Tværgade
Dronningens Tværgade. Dronningens Tværgade er en gade i Indre By i København.
Se Frederik 3. og Dronningens Tværgade
Dronninggård
Dronninggaard stammer fra Frederik III’s tid, idet han, samtidig med at han opførte Frederiksdal ved den anden side af søen, skænkede det i Furesø udskydende næs til sin dronning Sophie Amalie, som her lod opføre en "lystgaard" og anlægge et "hollænderi", hvor hun holdt muntre fester og drev ivrigt landbrug med oldenburgske køer og høns og gæs af fremmed race.
Se Frederik 3. og Dronninggård
Duel
Tyske studenter afholder duel på sabel, omkring 1900, maleri af Georg Mühlberg (1863–1925) Duel er en aftalt tvekamp ført med dræbende våben, og som oftest udkæmpet på grund af en æreskrænkelse.
Dyrehaven
Taarbæk porthus fra 1937 Dådyr i Dyrehaven Dådyr foran Eremitageslottet Dyrehaven (officielt Jægersborg Dyrehave) er en cirka 1.100 hektar stor naturpark i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København.
Ebberødgård
Ebberødgård var en bondegård, siden et landsted og slutteligt en åndssvageanstalt ved Rude Skov i Ebberød ved Birkerød.
Edvard August Scharling
Edvard August Scharling (1. marts 1807 i København – 11. september 1866 sammesteds) var en dansk kemiker, bror til C.E. Scharling.
Se Frederik 3. og Edvard August Scharling
Egbert Bartholomeusz Kortenaer
Portræt udført af Isaac Mijtens Egbert Bartolomeusz Kortenaer eller Egbert Meussen Cortenaer (Groningen ca. 1604 – ved Lowestoft 13 juni 1665) var en hollandsk admiral.
Se Frederik 3. og Egbert Bartholomeusz Kortenaer
Eggerich Johan Lubbes
Eggerich Johan Lubbes (eller Lübbes) (18. august 1599 i Padingbüttel i Bremen Stift – 22. august 1661) var en dansk officer.
Se Frederik 3. og Eggerich Johan Lubbes
Elefantordenen
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.
Se Frederik 3. og Elefantordenen
Elisabeth Augusta Lindenov
Elisabeth Augusta Lindenov (født 28. december 1623 på Kronborg, død 9. august 1677) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk.
Se Frederik 3. og Elisabeth Augusta Lindenov
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevold Randulf
Enevold Nielsen Randulf (født 18. februar 1597 i Haderslev, død 30. april 1666) var en dansk præst, far til biskop Niels Randulf.
Se Frederik 3. og Enevold Randulf
Englands dronninger og prinsgemaler
Katarina af Valois De engelske dronninger og prinsgemaler var ægtefæller til de regerende monarker i Kongeriget England, der ikke selv regerede England: ægtefæller til nogle engelske monarker, der selv var engelske monarker, er ikke opført, det omfatter Maria 1. og Filip, der regerede sammen i 1500-tallet og Vilhelm 3.
Se Frederik 3. og Englands dronninger og prinsgemaler
Erik Banner (vicestatholder)
Erik Banner (5. oktober 1618 – 19. august 1687) var en norsk og dansk vicestatholder, stiftamtmand, officer og gehejmeråd, bror til Niels Banner.
Se Frederik 3. og Erik Banner (vicestatholder)
Ernst Albrecht von Eberstein
Ernst Albrecht von Eberstein (6. juni 1605 – 9. juni 1676) var officer af frankisk adelsslægt og deltog på dansk side i Karl Gustav-krigen, hvor han bidrog væsentligt til sejren ved slaget ved Nyborg.
Se Frederik 3. og Ernst Albrecht von Eberstein
Ernst Günther 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Ernst Günther 1., hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (14. oktober 1609 – 18. januar 1689) var en sønderjysk hertug ud af den oldenborgske slægt.
Se Frederik 3. og Ernst Günther 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Faaborg
Faaborg eller Fåborg (udtale) er en købstad med på Fyns sydkyst ved Faaborg Fjord.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Fanemarchen
Fanemarch eller honnørmarch for Dannebrog var musikalsk oprindelig (ligesom Tappenstreg) tænkt for piber og trommer i hæren.
Fangen (film fra 1965)
Fangen er en film instrueret af Johannes Våbensted efter eget manuskript.
Se Frederik 3. og Fangen (film fra 1965)
Første Karl Gustav-krig
Den Første Karl Gustav-krig indledtes i 1657 med, at Kong Frederik 3. 1. juni erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig.
Se Frederik 3. og Første Karl Gustav-krig
Ferdinand Heinrich Jahn
Ferdinand Heinrich Jahn (født 5. februar 1789, død 29. juli 1828) var en holstensk officer og militærhistoriker, far til J.H.F. Jahn.
Se Frederik 3. og Ferdinand Heinrich Jahn
Finneskatten
Samer kunne betale skat i form af rensdyrskind. Finneskatten kunne betales i form af rensdyrskind. Finneskatten eller finnskat, finnkaup (.
Se Frederik 3. og Finneskatten
Fiskedamsgade
Fiskedamsgade set fra Classensgade. Til højre i midten ses Frihavnskirken. Fiskedamsgade er en ca.
Se Frederik 3. og Fiskedamsgade
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Flora Danica Det er: Dansk Urtebog
Flora Danica Det er: Dansk Urtebog 1648, af lægen Simon Paulli.
Se Frederik 3. og Flora Danica Det er: Dansk Urtebog
Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.
Se Frederik 3. og Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Forsøg til Femte Christians Historie
Titelbladet til Niels Ditlev Riegels' ''Forsøg til Femte Christians Historie som en Indledning til Fierde Friderichs ved Etatsraad Høyer'' fra 1792. Forsøg til Femte Christians Historie som en Indledning til Fierde Friderichs ved etatsraad Høyer er et historisk værk skrevet af Niels Ditlev Riegels og udgivet i 1792.
Se Frederik 3. og Forsøg til Femte Christians Historie
Frans Schwartz
Johan Georg Frans Schwartz (19. juli 1850 i København – 13. februar 1917 i Valby) var en dansk maler.
Se Frederik 3. og Frans Schwartz
Frantz Eberhard von Speckhahn
Frantz Eberhard von Speckhahn (Speckhan) (født 2. april 1628 i Königsberg, død 26. december 1697 i Ribe) var en dansk gehejmeråd.
Se Frederik 3. og Frantz Eberhard von Speckhahn
Freden i København
Områderne som Sverige skulle tilbagegive til Danmark i Freden i København er markeret med grønt (Trøndelagen og Bornholm). Sverige er markeret med gult og Danmark-Norge efter 1658 med rødt. Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27.
Se Frederik 3. og Freden i København
Freden i Lübeck
Titelbladet til Freden i Lübeck Freden i Lübeck 22. maj 1629 (d. 12. maj ifølge den julianske kalender) afsluttede Kejserkrigen, eller den danske deltagelse i Trediveårskrigen.
Se Frederik 3. og Freden i Lübeck
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.
Se Frederik 3. og Freden i Roskilde
Fredericia
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med.
Fredericia Gymnasium
Fredericia Gymnasium er et større gymnasium og hf-kursus i Fredericia med ca.
Se Frederik 3. og Fredericia Gymnasium
Fredericia Vold
Fredericia Vold med kanoner. Fredericia Vold. Fredericia Vold er et voldanlæg, der omkranser det centrale Fredericia.
Se Frederik 3. og Fredericia Vold
Frederik
Frederik er et drengenavn, der i dansk anvendelse er lånt fra tysk, selv om det første led, "Fred" stammer fra det oldnordiske ord "friðr" (fred), mens andet led, "Erik" kommer fra det olddanske ord "Æinrikr" (enehersker).
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Frederik 3. (flertydig)
Der er flere regenter med navnet Frederik 3..
Se Frederik 3. og Frederik 3. (flertydig)
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Frederik af Danmark
Frederik af Danmark kan henvise til.
Se Frederik 3. og Frederik af Danmark
Frederik Brekling
Frederik Brekling (1629 i Hanved ved Flensborg — 16. marts 1711 i Den Haag) var en dansk mystiker og kirkelig oppositionsmand.
Se Frederik 3. og Frederik Brekling
Frederik III's Plads
Buste af Frederik 3. Frederik III's Plads er en plads i Fredericia.
Se Frederik 3. og Frederik III's Plads
Frederik Reedtz
Frederik Reedtz (født 1586 på Antvorskov Slot, død 8. juni 1659 i København) var en dansk rigsråd, far til Peder Reedtz.
Se Frederik 3. og Frederik Reedtz
Frederikke Amalie af Danmark
Frederikke Amalie af Danmark og Norge (11. april 1649 – død 30. oktober 1704) var en dansk prinsesse, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1667 til 1695.
Se Frederik 3. og Frederikke Amalie af Danmark
Frederiksberg
Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.
Se Frederik 3. og Frederiksberg
Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot set fra byporten Prospekt fra slotsgården Frederiksborg Slot er et dansk slot i Hillerød.
Se Frederik 3. og Frederiksborg Slot
Frederiksdal (Virum)
Frederiksdal Frederiksdal er en herregård i Virum Sogn, Sokkelund Herred, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Se Frederik 3. og Frederiksdal (Virum)
Frederiksdal Mølle
Mølleåen ved Frederiksdal i begyndelsen af 19. århundrede. Maleri, Til venstre slottet, i midten møllen og i forgrunden beværtningshaven., Frederiksdal Mølle (ell. Hjortholm Mølle) var en vandmølle ved Mølleåen.
Se Frederik 3. og Frederiksdal Mølle
Frederikshavn
Gågaden Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med.
Se Frederik 3. og Frederikshavn
Frederiksodde
Frederiksodde var fra 1651 til 1664 navnet på den fæstning, som Frederik 3. lod anlægge på Bers Odde.
Se Frederik 3. og Frederiksodde
Frederiksort
Frederiksort ved Kielerfjord Frederiksort i Kiel. Frederiksort, Frederikssted (dansk) eller Friedrichsort (tysk) er en bydel i Kiel beliggende ved indløbet til Kiel Fjord i den sydøstlige del af halvøen Jernved.
Se Frederik 3. og Frederiksort
Frederikssund
Rådhuset Frederikssund er en stationsby i Nordsjælland med ved Roskilde Fjord.
Se Frederik 3. og Frederikssund
Fredriksten
Fredriksten fæstning i Halden - set fra havnen. Fredriksten fæstning i Halden. Mindesmærke over Karl 12. Fredriksten er en fæstning i Halden (byen hed Fredrikshald fra 1665 til 1928).
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Fru Marie Grubbe
Fru Marie Grubbe er en roman skrevet af den danske forfatter J.P. Jacobsen og udgivet i 1876.
Se Frederik 3. og Fru Marie Grubbe
Fyrtårne i Danmark
Hanstholm Fyr i 2011 Et af de første fyrtårne i Danmark blev opført omkring år 1200 ved Falsterbo (Falsterbo Fyr) i Skåne.
Se Frederik 3. og Fyrtårne i Danmark
Gabriel Marselis
Gabriël Marselis ved Pieter Nason Gabriel Marselis (født 1609 i Hamborg, død 5. april 1673 i Amsterdam) var en dansk købmand og godsejer, bror til Leonhard og Selius Marselis.
Se Frederik 3. og Gabriel Marselis
Gammel Vartov Vej
Gammel Vartov Vej set fra Strandvejen. Gammel Vartov Vej er en ca.
Se Frederik 3. og Gammel Vartov Vej
Garnisons Kirkegård
Urnegrave. Garnisons Kirkegård eller Soldaterkirkegården er en begravelsesplads beliggende på Dag Hammarskjölds Allé i København.
Se Frederik 3. og Garnisons Kirkegård
Gøngehøvdingen (film fra 1909)
Gøngehøvdingen er en dansk stumfilm fra 1909 instrueret af Carl Alstrup.
Se Frederik 3. og Gøngehøvdingen (film fra 1909)
Gøngehøvdingen (film fra 1961)
Gøngehøvdingen er en dansk film fra 1961, skrevet og instrueret af Annelise Hovmand efter Carit Etlars bog af samme navn.
Se Frederik 3. og Gøngehøvdingen (film fra 1961)
Gøngehøvdingen (tv-serie)
Gøngehøvdingen er en dansk tv-serie fra 1992, der er instrueret af Peter Eszterhás og manuskriptet er skrevet på baggrund af Carit Etlars roman Gøngehøvdingen af Bjarne O. Henriksen og Gert Henriksen.
Se Frederik 3. og Gøngehøvdingen (tv-serie)
Güntersberg
Güntelberg eller Gyntelberg er en nulevende dansk uradelsslægt, der er indvandret fra Pommern til Norge omkring 1500 og siden til Danmark.
Gehejmekonseil
Gehejmekonseillet eller Gehejmestatsrådet blev indført i forbindelse med enevælden i 1660'erne som et beslutningsorgan bestående af formændene for de forskellige kollegier, kongen og nogle af hans favoritter".
Se Frederik 3. og Gehejmekonseil
Giuseppe Francesco Borri
Giuseppe Francesco Borri (født 4. maj 1627 i Milano, død august 1695 i Rom) var en italiensk eventyrer, profet, læge og alkymist, der bl.a. arbejdede for den danske kong Frederik 3. og den svenske dronning Christina.
Se Frederik 3. og Giuseppe Francesco Borri
Glückstadt
Glückstadt (på dansk Lykstad) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende ved den nedre (nord-vestlige) del af floden Elben i Holsten.
Gråsten Slot
Gråsten Slot Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet.
Se Frederik 3. og Gråsten Slot
Grevskabet Laurvig
Grevskabet Laurvig (Larvik i Norge) blev oprettet 29.
Se Frederik 3. og Grevskabet Laurvig
Grevskabet Oldenborg
Grevskabet Oldenborg (Grafschaft Oldenburg) var et grevskab i den nordvestlige del af Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra begyndelsen af 1100-tallet til 1774.
Se Frederik 3. og Grevskabet Oldenborg
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Gyldenløve
Gyldenløve er et efternavn, der blev tillagt et de uægte børn af de danske konger Christian 4., Frederik 3. og Christian 5.
H.D. Lind
Hans Daniel Lind (født 17. juli 1847 i Nyboder i København, død 25. januar 1924 samme by) var en dansk præst og maritim forfatter.
Hamborgs Ærkebispedømme (1995)
Hamborgs Ærkebispedømme (latin: Archidioecesis Hamburgensis, tysk: Erzbistum Hamburg) er et af syv katolske ærkestifter i Tyskland.
Se Frederik 3. og Hamborgs Ærkebispedømme (1995)
Hammershus
Hammershus er ruinen af en middelalderborg på Bornholms klippeknude ud til kysten syd for Hammerknuden på Bornholms nordvesthjørne.
Hannibal Sehested (rigsskatmester)
Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg på Øsel, død 1666 Paris).
Se Frederik 3. og Hannibal Sehested (rigsskatmester)
Hans Borchardsen
Hans Borchardsen (28. oktober 1597 — 4. januar 1643) var en dansk biskop.
Se Frederik 3. og Hans Borchardsen
Hans Ernst Krumsee
Hans Ernst Krumsee (Crumsee) (død 21. juli 1678 ved Landør) var en dansk officer.
Se Frederik 3. og Hans Ernst Krumsee
Hans Hansen Lindenov (rigsråd)
Hans Hansen Lindenov til Gavnø (25. marts 1616 på Gavnø – 29. maj 1659 i København) var en dansk rigsråd.
Se Frederik 3. og Hans Hansen Lindenov (rigsråd)
Hans Hansen Osten
Hans Hansen Osten (25. marts 1617 nær Løgumkloster – 3. april 1672) var en dansk krongodsforvalter og proviantskriver ved Københavns Slot.
Se Frederik 3. og Hans Hansen Osten
Hans Hansen Seidelin
Hans Hansen Seidelin (14. marts 1632 i Helsingør – 20. juni 1668 i København) var en dansk præst.
Se Frederik 3. og Hans Hansen Seidelin
Hans Nansen den ældre
Hans Nansen (født 28. november 1598 i Flensborg, død 12. november 1667 i København) var islandsk købmand, borgmester og den første præsident i København.
Se Frederik 3. og Hans Nansen den ældre
Hans Svane
Hans Svane (Svaning), født 27. marts 1606, død 26. juli 1668, var professor ved Københavns Universitet fra 1635 og titulær ærkebiskop over Sjælland fra 1655 til sin død.
Hans von Løwenhielm
Hans von Løwenhielm, født Schrøder (28. januar 1627 i Løjt i Angel – 2. marts 1699 på Vejrupgård) var en dansk officer og amtmand.
Se Frederik 3. og Hans von Løwenhielm
Hans Wandal
Hans Wandal (26. januar 1624 – 1. maj 1675) født i Viborg og søn af biskop Hans Iversen Wandal og Margrethe Hansdatter Burchardsen.
Haxthausen
Slægtens våben Haxthausen er en ældgammel uradelsslægt stammende fra Westfalen og Sachsen, der fører to skråtliggende, sammentømrede sølv vognlætter i rødt skjold, på hjelmen to røde vinger, hver belagt med skjoldmærket i udadvendt stilling.
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Frederik 3. og Håndfæstning
Høje Taastrup Kirke
Høje Taastrup Kirke er en stor landsbykirke bygget efter år 1050.
Se Frederik 3. og Høje Taastrup Kirke
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Hedevig Ulfeldt
Hedevig Ulfeldt (Hedevig Christiansdatter, 15. juli 1626 på Haderslevhus – 5. oktober 1678 i Christianstad, på svensk Kristianstad) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk.
Se Frederik 3. og Hedevig Ulfeldt
Heinrich Schütz
Heinrich Schütz (født 8. oktober 1585 (JK) i Köstritz, død 6. november 1672 i Dresden) var en tysk komponist og organist.
Se Frederik 3. og Heinrich Schütz
Heir presumptive
Heir (eller heiress) presumptive er en engelsk betegnelse for en tronfølger, der risikerer at blive fortrængt, hvis der fødes nogen med et stærkere arvekrav.
Se Frederik 3. og Heir presumptive
Hellebækgård
Hellebækgaard nævnes første gang i 1576, som en bondegård under kronen og blev senere et gods.
Se Frederik 3. og Hellebækgård
Helligåndshuset i København
Ved Helligåndskirken på Amagertorv i København ligger Helligåndshuset, der med sine over 700 år er en af hovedstadens ældste bygninger.
Se Frederik 3. og Helligåndshuset i København
Helmuth Otto von Winterfeld
Helmuth Otto lensbaron von Winterfeld (1617 – 17. februar 1694 i Odense) var en tysk adelsmand og dansk gehejmeråd.
Se Frederik 3. og Helmuth Otto von Winterfeld
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Henning Reventlow (gehejmeråd)
Henning Reventlow (født 14. juni 1640 i Glückstadt, død 30. januar 1705) var en dansk gehejmeråd, bror til Conrad og Ditlev Reventlow og far til Ditlev Reventlow.
Se Frederik 3. og Henning Reventlow (gehejmeråd)
Henning Ulrich von Lützow
Henning Ulrich von Lützow (født 7. september 1649 på Amtshuset i Lutter am Barenberg, død 8. oktober 1722) var en dansk stiftamtmand, gehejmeråd og hofmarskal, far til Christian Frederik og Charles Æmilius von Lützow.
Se Frederik 3. og Henning Ulrich von Lützow
Henrik Bielke (rigsadmiral)
Hendrik 'Henrik' Bielke (født 13. januar 1615 på Elingård i Norge, død 16. marts 1683 i København) var en norsk søofficer og var en periode øverstbefalende for den danske flåde.
Se Frederik 3. og Henrik Bielke (rigsadmiral)
Henrik Müller
Henrik Müller (født 16. marts 1609 i Itzehoe, død 2. marts 1692 på Lejregård) var en dansk godsejer og rentemester.
Se Frederik 3. og Henrik Müller
Henrik Rantzau (rigsråd)
Henrik Rantzau den Yngre (26. januar 1599 – 16. januar 1674) var en dansk rigsråd og stiftamtmand, som i sin ungdom i 1623 foretog en rejse til Orienten.
Se Frederik 3. og Henrik Rantzau (rigsråd)
Henrik Ruse
Henrik Ruse eller Rüse, senere baron Henrik Rusensteen (født 9. april 1624 i Ruinen, Drenthe, død 22. februar 1679), officer og fæstningsingeniør, blev født 9. april i landsbyen Ruinen i den nederlandske provins Drenthe; hans far, Johan Ruse, var sognepræst i Ruinen, stammede fra en huguenotfamilie som var udvandret fra Østfrankrig; hans mor hed Euphemia van Katwijk (Ketwich).
Herman Frantz von Schwanewede
Herman Frantz von Schwanewede (Svanevedel) (1637 – 26. januar 1697 på Nørre Vosborg) var en dansk officer og godsejer.
Se Frederik 3. og Herman Frantz von Schwanewede
Hermann Conring
Hermann Conring. Hermann Conring (født 9. november 1606 i Norden, Østfriesland, død 12. december 1681 i Helmstedt) var en tysk videnskabsmand.
Se Frederik 3. og Hermann Conring
Herredag
Ordet herredag er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter kong Hans' tronbestigelse (1481).
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Frederik 3. og Hertugdømmet Slesvig
Hindsgavl Slot
Hindsgavl Hindsgavl, set fra parken Hindsgavl Voldsted, ruinresterne af Middelalderborg fra 1200-tallet Hindsgavl Slot er en herregård og tidligere kongsgård og stamhus på en halvø i Vends Herred vest for Middelfart.
Se Frederik 3. og Hindsgavl Slot
Hirschholm Slot
Hirschholm Slot var et slot i barokstil i det nuværende Hørsholm.
Se Frederik 3. og Hirschholm Slot
Historien om Danmark
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid.
Se Frederik 3. og Historien om Danmark
Hjortholm Voldsted
Der er kun få murrester efter bygningerne, men volden ses stadig tydeligt Voldgraven ved Hjortholm Voldsted Hjortholm Voldsted ligger ved den sydøstlige ende af Furesøen, ved Frederiksdal i Sorgenfri Sogn, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Se Frederik 3. og Hjortholm Voldsted
Holbo Herred
Holbo Herred bestod af den nuværende Gribskov Kommune og Nødebo Sogn (som i dag ligger i Hillerød Kommune). Indbyggerne kaldtes holmboere. Tidligere hørte Holbo Herred under Strø Herred, men blev selvstændigt herred i slutningen af det 13. århundrede. Senere kom det under Frederiksborg Len og fra 1660 Kronborg Amt, der i 1672 blev lagt sammen med Frederiksborg Amt.
Se Frederik 3. og Holbo Herred
Holger Vind
Holger Vind (født 31. maj 1623 på Gundestrup, Skåne, død 5. juni 1683) var dansk vicekansler.
Holmens Kirke
Holmens Kirke er en kirke i København ved Holmens Kanal i Indre By.
Se Frederik 3. og Holmens Kirke
Holstenshuus
Holstenshuus er en gammel hovedgård, som blev kaldt Findstrup og nævnes første gang i 1314.
Se Frederik 3. og Holstenshuus
Hugo Lützow
Hugo (von) Lützow (født 1. marts 1617 på fæstningen Dömitz i Mecklenburg, død 21. marts 1693 på Antvorskov Slot) var en dansk amtmand.
Huset Hannover
Huset Hannover er et tysk fyrstehus, som nedstammede fra Henrik Løve, og som regerede Braunschweig-Lüneburg (Hannover) som hertuger, kurfyrster og senere konger, og desuden Storbritannien og Irland fra Georg I, som besteg den britiske trone i 1714, til dronning Victoria, som døde i 1901.
Se Frederik 3. og Huset Hannover
Inka-krøniken – El primer nueva corónica y buen gobierno
Omslaget til Inka-krøniken Inka-krøniken – El primer nueva corónica y buen gobierno er et håndskrift af Felipe Guaman Poma de Ayala (1612-1616), der indeholder både en historisk beretning om Andes-områdets historie fra de ældste tider og en række forslag til reformer af det spanske kolonistyre.
Se Frederik 3. og Inka-krøniken – El primer nueva corónica y buen gobierno
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Se Frederik 3. og Islands historie
Iver Hoppe
Iver Hoppe (født 30. april 1649, død 5. august 1693) var en dansk søofficer, søn af en hollænder, Hans Hoppe, der nedsatte sig på Christianshavn som handelsmand og brygger.
Iver Krabbe (statholder)
Iver Krabbe (22. marts 1602 - 30. oktober 1666) var en dansk adelsmand, officer og statholder i Norge.
Se Frederik 3. og Iver Krabbe (statholder)
Jacob Jensen Nordmand
Jacob Jensen Nordmand (ca. 1616, Norge - 15. september 1695, Smørum) var en dansk elfenbensskærer og rustmester.
Se Frederik 3. og Jacob Jensen Nordmand
Jacob Matthiesen
Jacob Matthiesen (født 17. oktober 1602 i Aarhus. død 3. juni 1660 sammesteds) var en dansk biskop.
Se Frederik 3. og Jacob Matthiesen
Jacob Worm
Jacob Pedersen Worm (født 8. december 1642, vistnok død 1693) var en dansk præst, digter og satiriker.
Jakob Dannefærds Vej
En bygning på Jakob Dannefærds Vej Jakob Dannefærds Vej ligger i Frederiksberg Kommune.
Se Frederik 3. og Jakob Dannefærds Vej
Jan Iebsen
Jan (Hans, Johannes) Iebsen (Jepsen) (død 1. februar 1700 i København) var en dansk maler.
Jægersborg Slot
Jægersborg Slot. Forstørret udsnit af kobberstik af Barthélemy de La Rocque. Fra hans ''Dannemarks Forlystelser'', 1747. Jægersborg Slot var et slot, som den nuværende bydel Jægersborg voksede op omkring.
Se Frederik 3. og Jægersborg Slot
Jógvan Poulsen
Jógvan Poulsen var lagmand på Færøerne i to perioder fra 1654–1655 og 1662–1677.
Se Frederik 3. og Jógvan Poulsen
Jøder i Danmark
Jøder i Danmark er en forholdsvis sent dokumenteret foreteelse.
Se Frederik 3. og Jøder i Danmark
Jødernes historie
Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer.
Se Frederik 3. og Jødernes historie
Jørgen af Danmark
Prins Jørgen af Danmark (i England kendt som Prince George of Denmark) (2. april 1653 – 28. oktober 1708) var en dansk prins, der var søn af Frederik 3. og Dronning Sophie Amalie.
Se Frederik 3. og Jørgen af Danmark
Jørgen Bielke
Jørgen Bielke (født 2. juni 1621 på Ellingaard, død 17. februar 1696) til Hovinsholm og Trudsholm var en dansk officer.
Se Frederik 3. og Jørgen Bielke
Jørgen Hansen Seidelin
Jørgen Hansen Seidelin (ca. 1633 i Helsingør – ca. 1688) var en dansk præst.
Se Frederik 3. og Jørgen Hansen Seidelin
Jørgen Seefeld
Jørgen Seefeld (født på Refnæs hovedgård, 7. marts 1594, død i København, 28. februar 1662, var sekretær i Det danske kancelli, landsdommer og rigsråd. Han var blandt hovedkræfterne bag Corfitz Ulfeldts fald i 1652. Seefeld var passioneret bogsamler og havde angiveligt over 26.000 bind i sit bibliotek på Ringsted Kloster.
Se Frederik 3. og Jørgen Seefeld
Jørgen Walter
Jørgen Walter (død i maj 1670) var en dansk officer.
Se Frederik 3. og Jørgen Walter
Jens Juel (lensbaron)
Lensbaron Jens Juel (født 15. juli 1631 på Nørtorp i Thy, død 23. maj 1700 i København) var en dansk diplomat, politiker og godsejer, der nød stor indflydelse ved det danske hof.
Se Frederik 3. og Jens Juel (lensbaron)
Jens Pedersen Kofoed
Jens Pedersen Kofoed var en af Bornholms befriere ved Svenskerkrigene i 1600-tallet.
Se Frederik 3. og Jens Pedersen Kofoed
Jesper Brochmand
Jesper Rasmussen Brochmand (5. august 1585 – 19. april 1652) var professor ved Københavns Universitet 1610-1638 og biskop over Sjælland fra 1638 til sin død.
Se Frederik 3. og Jesper Brochmand
Joachim Gersdorff
Joachim (von) Gersdorff (12. november 1611 – 19. april 1661) var en dansk politiker.
Se Frederik 3. og Joachim Gersdorff
Johan Caspar de Cicignon
Johan Caspar de Cicignon (ca. 1625 i Oberwampach i Luxemburg - 12. december 1696 i Fredrikstad) var en luxemburgsk adelsmand som tjenestegjorde som dansk-norsk general, ingeniør og byplanlægger.
Se Frederik 3. og Johan Caspar de Cicignon
Johan Frederik von Marschalck
Johan Frederik (Johann Friedrich) von Marschalck (26. november 1618 på Bremervörde – 16. marts 1679 på Bergenhus) var norsk kansler.
Se Frederik 3. og Johan Frederik von Marschalck
Johan Hugo von Lente
Lentes epitafium i Lübeck Domkirke Johan Hugo von Lente (født 1640 i Bremerförde,død 16. januar 1719 på Fresenburg) var en dansk diplomat og kansler, bror til Christian von Lente.
Se Frederik 3. og Johan Hugo von Lente
Johan von Fircks
Johan von Fircks (død 3. januar 1667) var en dansk officer.
Se Frederik 3. og Johan von Fircks
Jungshoved Slot
Udsigt fra voldstedet Jungshoved Slot Junghoved Slot er et voldsted, der ligger på et næs umiddelbart syd for Jungshoved Kirke ud til Jungshoved Nor.
Se Frederik 3. og Jungshoved Slot
Just Ebel
Just Ebel (1620 – 5. marts 1700 i Skælskør) var en dansk officer.
Juul
Juuls våben tegnet 1890 af Anders Thiset Juul er en gammel dansk, oprindeligt fra Nørrejylland stammende adelsslægt tilhørende ur- og højadelen.
Kalø Slotsruin
Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig ved Djurslands sydkyst, ca.
Se Frederik 3. og Kalø Slotsruin
Kalundborg
Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.
Kanalbroen i Moss
Kanalbrua i Moss er en vejbro som forbinder øen Jeløya og fastlandsdelen af Moss kommune og Moss by.
Se Frederik 3. og Kanalbroen i Moss
Karel van Mander III
Christian IV som ældre malet af Karel van Mander Anders Bording malet af Karel van Mander. Karel van Mander III (ca. 1609 i Delft – begravet 6. april 1670 i København) var en hollandsk historie- og portrætmaler.
Se Frederik 3. og Karel van Mander III
Karen Plesner
Karen Plesner (født 9. maj 1923, død 1974) var en dansk forfatter.
Se Frederik 3. og Karen Plesner
Karl 11. af Sverige
Karl XI (født 24. november 1655, død 5. april 1697) var konge af Sverige fra 1660 til sin død.
Se Frederik 3. og Karl 11. af Sverige
Karl 12. af Sverige
Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718.
Se Frederik 3. og Karl 12. af Sverige
Karl 2. af Pfalz
Karl 2.
Se Frederik 3. og Karl 2. af Pfalz
Karl Gustav-krigene
Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige 1657–1660.
Se Frederik 3. og Karl Gustav-krigene
Kaspar Förster
Kaspar Förster den yngre (fornavnet skrives også Caspar og efternavnet Foerster eller Forster) (født kort før 28. februar 1616, død 1. marts 1673) var en tysk sanger, komponist og hofkapelmester, der virkede ca.
Se Frederik 3. og Kaspar Förster
Kastellet
Luftfoto af Kastellet og Østerbro. 87-7279-029-6.. Kastellet Vindmøllen i Kastellet Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.
Kastelskirken
Kastelskirken ligger i Kastellet (Citadellet "Frederikshavn") i København.
Se Frederik 3. og Kastelskirken
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Frederik 3. og Katarina 2. af Rusland
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Københavns byvåben
Fra Den danske Vitruvius af Lauritz de Thurah, 1746. Københavns byvåben fik sit nuværende udseende 24. juni 1661, da kong Frederik 3. udstedte et privilegiebrev til byens borgere, som tak for deres modstand mod svenskernes belejring af byen.
Se Frederik 3. og Københavns byvåben
Københavns forsvarsanlæg
Københavns fæstning i januar 1728, tegnet af J.F. Arnoldt (øst er op) Byen København har gennem århundrederne været omgivet flere forskellige typer forsvarsanlæg.
Se Frederik 3. og Københavns forsvarsanlæg
Københavns geografi
Byen København med bydele og forstæder samt motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer). Københavns geografi er de naturlige og menneskeskabte karakteristika dækket af fagområdet beskrivende geografi i det område, som udgør byområdet København, som defineret ud fra FN's retningslinjer.
Se Frederik 3. og Københavns geografi
Københavns historie
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 700, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor Københavns centrum nu er.
Se Frederik 3. og Københavns historie
Københavns historie (1536-1660)
Placering af Nyboder og Christianshavn i 1650. De gamle volde langs Gothersgade, som markerede Københavns udbredelse indtil omkring 1647, ses også tydeligt. 'Stormen på København' Maleri af F.C. Lund, der viser svenskernes forsøg på at storme København i 1658.
Se Frederik 3. og Københavns historie (1536-1660)
Københavns klima og miljø
Københavns klima og miljø beskriver de klimatiske og miljømæssige forhold der gælder i København.
Se Frederik 3. og Københavns klima og miljø
Københavns Kommune
Københavns Rådhus Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.
Se Frederik 3. og Københavns Kommune
Københavns Slot
| Maleri af Københavns Slot på Slotsholmen. Tøjhus øverst i billedet Københavns Slot, kobberstik fra 1698 af Carl Otto. | Københavns Slot var et kongeslot, der fra ca.
Se Frederik 3. og Københavns Slot
Københavns volde
Københavns volde omgav København fra middelalderen, til de blev sløjfet i 1850'erne.
Se Frederik 3. og Københavns volde
Købstæder i Danmark
Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Se Frederik 3. og Købstæder i Danmark
Køge
Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge.
Kejserkrigen
Christian 4.'s deltagelse i Trediveårskrigen kaldes også Kejserkrigen.
Se Frederik 3. og Kejserkrigen
Kirsten Munk
Kirsten Munk (6. juli 1598 – 19. april 1658).
Se Frederik 3. og Kirsten Munk
Knud Thott
Knud Thott (født 21. december 1639 på Næs i Skåne, Danmark, død 18. april 1702 i København) var en dansk gehejmeråd, søn af Otte Thott til Næs (død 1656).
Kong Frederik
Kong Frederik har flere betydninger.
Se Frederik 3. og Kong Frederik
Kongelig Hof Apotek
Indretning på Elephant Apotek. Kongelig Hof Apotek er et apotek, som ligger på Store Kongensgade 45 i det centrale København, Danmark.
Se Frederik 3. og Kongelig Hof Apotek
Kongelige bryllupper
Daniel Westling den 19. juni 2010 Stockholm. Et kongeligt bryllup er en vielsesceremoni, som involverer medlemmer af et kongeligt eller fyrsteligt hus.
Se Frederik 3. og Kongelige bryllupper
Kongemødet i Ulvsbäck
Kongemødet i Ulvsbäck var et topmøde mellem Christian IV og Gustav II Adolf som blev afholdt i perioden 22.-26. februar 1629 på dansk initiativ.
Se Frederik 3. og Kongemødet i Ulvsbäck
Kongens Kunstkammer
Kunstkammeret med sin kalkede facade malet 1749 af Rach & Eegberg. Nationalmuseet. Ole Worms museum, der efter hans død i 1654 kom til at indgå i kunstkammeret. Kongens Kunstkammer eller Det kongelige Kunstkammer blev grundlagt omkring 1650 af Frederik III som "Det kongelige danske Kunstkammer".
Se Frederik 3. og Kongens Kunstkammer
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Kongsdal
Kongsdal er en gammel gård, som nævnes første gang i 1180.
Krabbe (adelsslægter)
Krabbe er navnet på flere danske uradelsslægter, af hvilke to er almindeligt kendt.
Se Frederik 3. og Krabbe (adelsslægter)
Krogerup
Krogerup, gårdsiden Krogerup nævnes første gang i 1577 og er opstået af flere bøndergårde, der er blevet slået sammen til en hovedgård.
Kronborg
Constantin Hansen, ''Slottet Kronborg'', 1834, Statens Museum for Kunst. Kronborg er et slot og fæstningsanlæg i Helsingør.
Kronene i Håvet
Kronene i Håvet I juni 1704 besøgte daværende kong Frederik 4. Kongsberg, og startede en skik som forsætter den dag i dag; at indhugge de norske kongers monogrammer i "Håvet".
Se Frederik 3. og Kronene i Håvet
Kroning
Otto 3. til kejser i 996. Kroning er den begivenhed, at en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få en krone på sit hoved.
Kungshuset (Lund)
Kungshuset, også kaldt Lundagårdshuset er en bygning i Lundagård i det centrale Lund i Skåne.
Se Frederik 3. og Kungshuset (Lund)
Kyras
Fredrik IIIs søn iført kyras. Kyras er et harnisk eller et bryst- og rygpanser, som oprindeligt blev lavet af læder, senere af bronze og jern.
Kyrassér
Fransk kyrassér 1809 En kyrassér eller kyradsér var en tung kavalerist, der bar et kyras (et bryst- og rygharnisk) af jern eller stål og en høj hjelm.
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Laurids Mortensen Scavenius
Laurids Mortensen Scavenius (6. august 1589 – 19. juni 1655) var biskop over Sjælland fra 1653 til sin død.
Se Frederik 3. og Laurids Mortensen Scavenius
Løvendal
Våben for greverne af Løvendal Løvendal/Løvendahl (fr. Lowendal, nl. Löwendal) og Løvensøn er en uddød dansk højadelig slægt.
Lellingegård
Lellingegård er en gammel hovedgård, som går helt tilbage til 1297, da gården nævnes i Roskildebispens jordebog.
Se Frederik 3. og Lellingegård
Leon Jespersen
Leon Marker Tang Jespersen (født 1953) er en dansk historiker, lic.phil., der var arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet fra 1997 til 2019.
Se Frederik 3. og Leon Jespersen
Leonora Christina Ulfeldt
Leonora Christina Ulfeldt (født 8. juli 1621, død 16. marts 1698) var datter af Christian 4. og Kirsten Munk.
Se Frederik 3. og Leonora Christina Ulfeldt
Lindesnes fyr
Lindesnes fyr Det gamle kulblusanlæg og fyret i baggrunden Lindesnes fyr er Norges ældste og sydligste fyr beliggende helt på sydspidsen af halvøen Lindesnes i Lindesnes kommune i Agder fylke.
Se Frederik 3. og Lindesnes fyr
Liste over riddere af Elefantordenen
Elefantorden udstillet på Reventlow-Museet Pederstrup. Dette er en liste over riddere af Elefantordenen, sorteret kronologisk efter optagelse.
Se Frederik 3. og Liste over riddere af Elefantordenen
Livgarden til Hest
Livgarden til Hest blev oprettet af Frederik 3. i januar 1661.
Se Frederik 3. og Livgarden til Hest
Livgardens Tambourkorps
Livgardens Tambourkorps Livgardens Tambourkorps (officielt: Den Kongelige Livgardes Tambourkorps) kan føre sin historie helt tilbage til den 30. juni 1658, hvor Livgarden blev oprettet af kong Frederik 3. Skønt vi ikke har så meget skriftligt materiale omkring Tambourkorpsets historie på dén tid, så har der med usvigelig sikkerhed hørt tambourer (spillemænd) med til at dirigere garderne i felten.
Se Frederik 3. og Livgardens Tambourkorps
Livgeding
Livgeding (ty. leibgedinge) kaldtes i ældre tid de godser og landområder i et kongerige, som en enkedronning fik til underhold.
Louis-Augustin le Clerc
Louis-Augustin le Clerc (ca. 1688 i Paris – 8. marts 1771 i København) var en fransk billedhugger virksom i Danmark.
Se Frederik 3. og Louis-Augustin le Clerc
Louise af Hessen-Kassel
Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898.
Se Frederik 3. og Louise af Hessen-Kassel
Lucas Jacobsøn Debes
Det første kort over Færøerne: ''FÆROARUM – Prima & accurata delineatio'' af Lucas Debes 1673 færøsk frimærke fra 1981 Lucas Jacobsøn Debes (født 1623 i Stubbekøbing, død 28. september 1675 i Tórshavn) var præst og topograf.
Se Frederik 3. og Lucas Jacobsøn Debes
Ludvig Rosenkrantz
Rosendal, lod han slægtens gamle våbenskjold modernisere, blandt andet med en baronkrone. Her ses det nye skjold malet på et portræt på Rosenholm Slot Ludvig Rosenkrantz (født 28. april 1628 i Odense, død 23. august 1685 i Kristiansand) var en dansk-norsk lensbaron, stiftamtmand og gehejmeråd.
Se Frederik 3. og Ludvig Rosenkrantz
Ludwig Timotheus Spittler
Titelbladet til den danske oversættelse af Ludwig Timotheus Spittlers ''Historie om Statsforandringen i Dannemark 1660'' (Geschichte der dänischen Revolution im Jahr 1660 (1796)) fra 1798. Friherre Ludwig Timotheus Spittler (11. november 1752 – 14. marts 1810) var en tysk historiker og kirkehistoriker.
Se Frederik 3. og Ludwig Timotheus Spittler
Lundby (Vordingborg Kommune)
Lundby er en lille by på Sydsjælland med, beliggende mellem Næstved og Vordingborg.
Se Frederik 3. og Lundby (Vordingborg Kommune)
Lundbygård (Lundby Sogn)
Lundbygaard Gods er en sædegård (dvs.var ejet af en adelig familie) i Lundby, Lundby Sogn i Vordingborg Kommune på Sydsjælland.
Se Frederik 3. og Lundbygård (Lundby Sogn)
Magdalena Sibylla af Sachsen
Magdalena Sibylla af Sachsen (23. december 1617 – 6. januar 1668) var en sachsisk prinsesse, der var prinsesse af Danmark fra 1634 til 1647 som ægtefælle til den udvalgte prins Christian.
Se Frederik 3. og Magdalena Sibylla af Sachsen
Marcus Gøye
Marcus Gøye eller Gjøe (født 21. november 1635 på Hvidkilde, død 28. april 1698) var en dansk adelsmand og gehejmeråd.
Marcus Meibom
Marcus Meibom (født 1626 i Tønning, død 1711 i Utrecht) var en lærd polyhistor.
Se Frederik 3. og Marcus Meibom
Margrethe Pape
Margrethe Pape (o. 1618 – 1686 eller senere i Christiania) kendte i 1637 prins Frederik (fra 1648 kong Frederik III af Danmark) i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen-Verden.
Se Frederik 3. og Margrethe Pape
Maribo
Maribo er en central by og gammel købstad midt på Lolland med.
Marie Grubbe
Marie Grubbe (ca. 1643-1718) var datter af Erik Grubbe til herregården Tjele øst for Viborg.
Se Frederik 3. og Marie Grubbe
Marienborg (Møn)
Postkort af Marienborg. Farvelagt postkort af Marienborg. Marienborg er et gods på Vestmøn i Damsholte Sogn med en tilhørende stor park, hvortil der er offentlig adgang.
Se Frederik 3. og Marienborg (Møn)
Marienlyst Slot
Marienlyst Slot Marienlyst Slot ligger i Helsingør købstad, Helsingør Kommune.
Se Frederik 3. og Marienlyst Slot
Marselisborgkvarteret
Marselisborg Gymnasium Marselisborgkvarteret er et villakvarter i Aarhus.
Se Frederik 3. og Marselisborgkvarteret
Martin 1. af Aragonien
Martin den Humane (29. juli 1356 – 20. januar 1410), også kaldet den Ældre og den Gejstlige, var konge af Aragonien, Valencia, Mallorca, Sardinien og Corsica samt greve af Barcelona fra 1396 til 1410 og konge af Sicilien (som Martin 2.) fra 1409 til 1410.
Se Frederik 3. og Martin 1. af Aragonien
Martin Tancke
Martin Tanches våbenskjold fra 1643. Martin Tancke (–1650–) var en dansk diplomat.
Se Frederik 3. og Martin Tancke
Matrikel (ejendom)
Marmorplade fra kejser Vespasians tid med matrikelinddeling nær den sydfranske by Orange. En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme.
Se Frederik 3. og Matrikel (ejendom)
Mølleåen
Vandstandspæl i Mølleåen ved Brede Værk. Mølleåen har sit udspring i Hettings Mose nord for Ganløse Eged mellem Buresø og Bastrup sø.
Møllebrug
Et stort møllebrug af industrielt præg, drevet af en vandmølle i Tapolca, Ungarn Et møllebrug er en virksomhed, der driver en mølle med dertil hørende bygninger, jord og rettigheder.
Michiel de Ruyter
Juriaen Jacobsze, ''Michiel de Ruyter og hans familie'', 1662, Rijksmuseum Amsterdam. Michiel Adriaenszoon de Ruyter (født 24. marts 1607 i Vlissingen, død 29. april 1676 ved Siracusa) var en hollandsk admiral.
Se Frederik 3. og Michiel de Ruyter
Mjels Sø
Mjels Sø er en 45 hektar stor og op til 4 meter dyb sø på det nordlige Als beliggende mellem Mjels Vig og Bundsø, ved landsbyerne Mjels og Oksbøl sydvest for Nordborg.
Mogens Krag (1625-1676)
Mogens Krag (født 24. december 1625 i Viborg, død 8. august 1676) var en dansk officer, bror til Kjeld Krag og far til Mogens Krag, Arent Krag og Dorothea Krag.
Se Frederik 3. og Mogens Krag (1625-1676)
Moritz af Sachsen (1696-1750)
Moritz af Sachsen (tysk: Hermann Moritz Graf von Sachsen: født 28. oktober 1696 i Goslar, død 30. november 1750 på slottet Chambord i Loir-et-Cher) var polsk-saksisk greve, fransk general kendt som marskal af Sachsen (Maréchal de Saxe).
Se Frederik 3. og Moritz af Sachsen (1696-1750)
Museum Wormianum
Museum Wormianum var et raritetskabinet og Danmarks første museum.
Se Frederik 3. og Museum Wormianum
Nakskov
Nakskov er Lollands største by og købstad, med beliggende i bunden af Nakskov Fjord på vestkysten af øen i Lolland Kommune, Region Sjælland.
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Frederik 3. og Nationalmuseet
Næsseslottet
Næsseslottet 2005. Udsigt til Næsseslottet fra Kollekolle. Næsseslottet ved Furesøen blev opført i 1783 af storkøbmanden Frédéric de Coninck Han købte ruinerne af en tidligere lystgård i nærheden, Dronninggaard, der var bygget i 1661 af Sophie Amalie, kong Frederik 3.s dronning.
Se Frederik 3. og Næsseslottet
Neustadt (Østholsten)
Neustadt (ofte også omtalt som Neustadt in Holstein og Neustadt an der Ostsee på tysk) er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Frederik 3. og Neustadt (Østholsten)
Nicolai Gyntelberg
Nicolai (eller Niels) Gyntelberg (også Güntelberg) (født 27. august 1626 i Rørbæk, Jylland, død 1661 i København) var en dansk kunstkammerforvalter og kgl.
Se Frederik 3. og Nicolai Gyntelberg
Niels Banner
Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.
Se Frederik 3. og Niels Banner
Niels Juel
Admiral Niels Juel (født 1629 i Christiania, Norge, død 1697 i København, Danmark) var en dansk søofficer.
Niels Klims underjordiske Rejse
Titelside. Indbygger i Martinia med paryk Illustration fra førsteudgaven 1741 Dom over den døde indbygger fra Potu. Illustration stukket af Clemens efter tegning af Abildgaard, fra Jens Baggesens danske udgave fra 1789 Niels Klims underjordiske Rejse er en satirisk roman fra 1741 af Ludvig Holberg.
Se Frederik 3. og Niels Klims underjordiske Rejse
Niels Rosenkrantz (officer)
Niels Rosenkrantz (31. maj 1627 – 3. juli 1676) var en dansk adelsmand og officer.
Se Frederik 3. og Niels Rosenkrantz (officer)
Niels Trolle
På basis af et maleri af Abraham Wuchters udførte gravøren Albert Haelwegh i 1650'erne dette stik af Niels Trolle. Det findes på Skoklosters slot. Niels Trolle (født 20. december 1599 på Lundenæs, død 20. september 1667) var en dansk godsejer, søofficer, rigsviceadmiral og statholder i Norge.
Se Frederik 3. og Niels Trolle
Nissen (adelsslægt)
Anna Nissen (1595–1654) Nissen eller Nissen-Benzon er en dansk slægt fra Sønderjylland, hvoraf en gren blev adlet 1710.
Se Frederik 3. og Nissen (adelsslægt)
Norges historie
Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.
Se Frederik 3. og Norges historie
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Se Frederik 3. og Norges regenter
Ny-København
Christian IV og formentlig Hans van Steenwinckel den yngre. Kongen giver tilsyneladende instrukser til arkitekten om byplanlægningen af Ny-København Ny-København, Ny København eller Sankt Annæ By er en stor bydel i København, som opstod, da kong Christian IV fordoblede byen Københavns areal med en udvidelse mod øst.
Se Frederik 3. og Ny-København
Nyborg
Nyborg er en købstad på Fyn med.
Nyborg Slot
alt.
Nymølle (Lyngby-Taarbæk Kommune)
Nymølle er en vandmølle ved Mølleåen.
Se Frederik 3. og Nymølle (Lyngby-Taarbæk Kommune)
Olof Rudbeck den ældre
Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.
Se Frederik 3. og Olof Rudbeck den ældre
Oluf Borch
Oluf (eller Ole) Borch (1626-90) var en dansk professor.
Oluf Daa (1606-1671)
Oluf Daa til Holmegaard (11. november 1606 på Spøttrup – 1671) var en dansk adelsmand, søn af Claus Daa og Dorthe Below.
Se Frederik 3. og Oluf Daa (1606-1671)
Oluf Parsberg
Oluf Parsberg (1599(?)- 20. juli 1661), til Jernit (nu Frijsenborg) og Palstrup, var en dansk rigsråd, søn af Christoffer Parsberg og Dorthe Munk.
Se Frederik 3. og Oluf Parsberg
Orø
Orø er en ø på godt 14 km², der er beliggende inderst i Isefjorden.
Ormstrup (Sahl Sogn)
Ormstrup. Ormstrup er en hovedgård i Sahl Sogn i Viborg Kommune.
Se Frederik 3. og Ormstrup (Sahl Sogn)
Otte Krabbe
Otte Krabbe (1. januar 1641 – 13. juli 1719) var gehejmeråd og amtmand.
P.N. Skovgaard
Peter Nikolai Skovgaard (født 1783 nær Rønne, død 17. juni 1838) var en dansk litterat.
Se Frederik 3. og P.N. Skovgaard
Paul le Prieur
Paul le Prieur eller Paul Prieur (ca. 1620 -ca. 1683) var en fransk miniaturemaler og emaljør Paul le Prieur, ''Lady Castlemaine'' (senere Barbara Palmer), Rosenborg Slot, 1669 Paul Prieur kom omkring 1663 til København, hvor han blev stærkt sysselsat af hoffet.
Se Frederik 3. og Paul le Prieur
Pave Lucius 1.
Pave Lucius 1. var pave i otte måneder i 253-254 og blev helgenkåret (Sankt Lucius).
Se Frederik 3. og Pave Lucius 1.
Peder Jensen Kragelund
Peder Jensen Kragelund (eller Kraglund) (21. december 1602 i Bergen- 13. september 1681) var en dansk biskop.
Se Frederik 3. og Peder Jensen Kragelund
Peder Lassen
Peder Lassen (født 20. august 1606 i Randers, død 5. oktober 1681 i København) var en dansk retskyndig.
Se Frederik 3. og Peder Lassen
Peder Reedtz
Peder Reedtz blev malet af Abraham Wuchters i 1650'erne, og maleriet var forlæg for dette stik, der findes på Skoklosters slot. Peder Reedtz (17. november 1614 på Tygestrup – 10. juli 1674 i København) var en dansk rigskansler.
Se Frederik 3. og Peder Reedtz
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Frederik 3. og Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Winstrup
Winstrups sarkofag i Lund Domkirke. Peder Pedersen Winstrup (født 30. april 1605 i København, død 28. december 1679 i Lund) var en dansk-svensk teolog.
Se Frederik 3. og Peder Winstrup
Peter Brandt
Peter Brandt (født 11. juli 1644 i Sønderborg, død 28. januar 1701 i København) var en dansk overrentemester.
Se Frederik 3. og Peter Brandt
Peter Willemoes Becker
Peter Willemoës Becker (21. september 1808 – 5. april 1877) var en dansk præst og historiker.
Se Frederik 3. og Peter Willemoes Becker
Pfalz-Simmern
Slægten Pfalz-Simmerns våben Pfalz-Simmern var en gren af fyrsteslægten Wittelsbach.
Se Frederik 3. og Pfalz-Simmern
Philip Julius Bornemann (kancellisekretær)
Philip Julius Bornemann (født 2. september 1599 i Bückeburg i Tyskland, død 9. august 1652) var en dansk kancellisekretær, søn af dr.med. Cosmus Bornemann og Margrete von der Meden, far til professor Cosmus Bornemann.
Se Frederik 3. og Philip Julius Bornemann (kancellisekretær)
Politik i København
Storkøbenhavns kommunale inddeling. Med rødt den omtrentlige udstrækning af København. (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København) Københavns Rådhus. Frederiksberg Rådhus Lyngby-Taarbæk Rådhus Politik i København er ikke en entydig enhed.
Se Frederik 3. og Politik i København
Preben von Ahnen
Preben von Ahnen (født 18. september 1606 på Rügen, død 15. november 1675) var en dansk-norsk embedsmand og militær kommandant.
Se Frederik 3. og Preben von Ahnen
Prins
Prins (låneord fra oldfransk: prince (.
Prins Georg (flertydig)
Prins Georg, Prins George, Prins Georges kan henvise til flere personer.
Se Frederik 3. og Prins Georg (flertydig)
Prinsens Livregiment
Hovedvagten på Viborg Kaserne. (foto: Lars Schmidt) Prinsens Livregiment blev oprettet i den 30. november 1657 under navnet Ebersteins Fodregiment, idet Frederik 3. under Karl Gustav-krigen lod feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein hverve et regiment à 8 kompagnier.
Se Frederik 3. og Prinsens Livregiment
Raritetskabinet
"Musei Wormiani Historia", titelbladet fra ''Museum Wormianum'', der viser Ole Worms raritetskabinet. Et raritetskabinet (også kendt som kunstkabinet, kunstkammer og Wunderkammer) var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret i renæssancen i Europa.
Se Frederik 3. og Raritetskabinet
Rasmus Vinding
Rasmus Vinding (født 1615, død 1684) var en dansk professor.
Se Frederik 3. og Rasmus Vinding
Rødovre Kirke
Rødovre Kirke er fra 1664 og er således bygget efter reformationen.
Se Frederik 3. og Rødovre Kirke
Rønhave (Als)
Rønhave er en tidligere herregård, på Kær Halvø på Als, som kan dateres tilbage til 1315.
Se Frederik 3. og Rønhave (Als)
Reersø
Reersø Nordstrand Reersø er en halvø ved Storebælt mellem Korsør og Kalundborg.
Rigsdagsgården
Rigsdagsgården set mod Rigsarkivet overfor indgangen til Folketinget Rigsdagsgården er en plads på Slotsholmen i København.
Se Frederik 3. og Rigsdagsgården
Rigsgrevskabet Rantzau
Rigsgrevskabet Rantzau (Freie Reichsgrafschaft Rantzau) var et rigsumiddelbart territorium i Det tysk-romerske rige.
Se Frederik 3. og Rigsgrevskabet Rantzau
Rigshofmester
Rigshofmesteren blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører.
Se Frederik 3. og Rigshofmester
Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian 4.'s forsæde. Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige.
Se Frederik 3. og Rigsrådet (Danmark før enevælden)
Rinkenæs Gamle Kirke
Rinkenæs Gamle Kirke indviet til Skt. Laurentius den 10.
Se Frederik 3. og Rinkenæs Gamle Kirke
Robert Colnet
Robert Colnet (død 7. februar 1694) var en dansk glasbrænder og artillerist.
Se Frederik 3. og Robert Colnet
Rosenfeldt
Rosenfeldt Gods Rosenfeldt er dannet i 1774 af Reinhard Iselin, som en hovedgård.
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er domkirken i Roskilde.
Se Frederik 3. og Roskilde Domkirke
Sandholm (Blovstrød Sogn)
Sandholm er et gods.
Se Frederik 3. og Sandholm (Blovstrød Sogn)
Sankt Anna Rotunda
Sankt Anna Rotunda (kortudsnit) Sankt Anna Rotunda var Christian IV's monumentalkirke fra 1640 i det nye København, nord for den gamle vold.
Se Frederik 3. og Sankt Anna Rotunda
Sankt Nikolaj Kirke (Kappel)
Sankt Nikolaj Kirken i Kappel Kirkens indre Sankt Nikolaj Kirke er en centralt beliggende kirke i Kappel i det østlige Sydslesvig.
Se Frederik 3. og Sankt Nikolaj Kirke (Kappel)
Sankt Peders Kirke (Slagelse)
Sankt Peders Kirke ligger i det centrale Slagelse.
Se Frederik 3. og Sankt Peders Kirke (Slagelse)
Sankt Thomas Plads
Sankt Thomas Plads med den ene af prydbrøndene. 2007 Sankt Thomas Plads er en plads beliggende på Frederiksberg i Frederiksberg Allés østlige del.
Se Frederik 3. og Sankt Thomas Plads
Søgaard (Sydslesvig)
Søgaard er navnet på en bebyggelse og en forhenværende fæstning nord for Venerød Sø ved Husbyskov i det nordlige Angel i Sydslesvig.
Se Frederik 3. og Søgaard (Sydslesvig)
Schackenborg Slot
Schackenborg Slot (tidligere Møgeltønderhus) er et slot beliggende i Møgeltønder nær Tønder i Sønderjylland.
Se Frederik 3. og Schackenborg Slot
Selio Marselis
Selio (eller Selius) Marselis (født 15. december 1602 i Rotterdam, død 20. marts 1663 i København) var en hollandsk købmand, norsk postdirektør og oberbergamtsråd, bror til Gabriel og Leonhard Marselis.
Se Frederik 3. og Selio Marselis
Simon de Petkum
Simon de Petkum (født i Nederlandene – død 1692?) var en dansk diplomat.
Se Frederik 3. og Simon de Petkum
Simon Paulli
Simon Paulli (født 6. april 1603 i Rostock, død 23. april 1680 i København) var en tysk læge, anatom og botaniker i tjeneste hos de danske konger Christian 4. og Frederik 3. Han var søn af Rostocker-professoren Heinrich Paulli, der kaldtes til Nykøbing på Falster som livlæge for enkedronning Sofie, og kom derved som barn til Danmark.
Se Frederik 3. og Simon Paulli
Skanderborg
Skanderborg er en købstad og stationsby i Østjylland.
Skjoldenæsholm
Skjoldenæsholm Skjoldenæsholm set fra haven Skjoldenæsholm er en hovedgård i Valsølille Sogn 3 km nordvest for Jystrup og 14 km nord for Ringsted ved en af egnens mange søer.
Se Frederik 3. og Skjoldenæsholm
Slagelse
Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca.
Slaget i Bergen Bugt
310px Slaget i Bergen bugt blev udkæmpet ud for Bergen den 12. august 1665 og var et søslag i Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67.
Se Frederik 3. og Slaget i Bergen Bugt
Slaget ved Tybrind Vig
Svenskerne på isen. Malet af Johan Philip Lemke. Slaget ved Tybrind Vig udspillede sig om natten den 30. januar 1658 og var et af de afgørende slag i Første Karl Gustav-krig.
Se Frederik 3. og Slaget ved Tybrind Vig
Slesvig-Holsten-Gottorp
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Gottorp Slot i Slesvig Slesvig-Holsten-Gottorp, Holsten-Gottorp eller den gottorpske hertuglinie var et fyrstehus i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Frederik 3. og Slesvig-Holsten-Gottorp
Slesvigske hertuger
Gottorp slot Listen viser de slesvigske eller sønderjyske jarler og hertuger frem til 1864.
Se Frederik 3. og Slesvigske hertuger
Slotsholmen
Børs og krigshavn øverst i billedet Slotsholmen er en ø i det centrale København.
Sophia
Sophia er et pigenavn, der stammer fra græsk og betyder visdom.
Sophia Amalia (linjeskib)
Sophia Amalia var et dansk-norsk orlogsskib i tjeneste i flåden.
Se Frederik 3. og Sophia Amalia (linjeskib)
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 – 20. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670.
Se Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Sophie Amalie Moth
Sophie Amalie Moth (født 28. marts 1654, død 17. januar 1719 på Jomfruens Egede) var kong Christian 5.'s elskerinde.
Se Frederik 3. og Sophie Amalie Moth
Sophie Amalienborg
Sophie Amalienborg, malet af Johan Jacob Bruun i 1740. Sophie Amalienborgs brand i 1689. Dronning Sophie Amalie Sophie Amalienborg var et barokslot i København, opført 1667-1673 og forgænger for Amalienborg.
Se Frederik 3. og Sophie Amalienborg
Sorø Akademi
Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger.
Se Frederik 3. og Sorø Akademi
Spardame
Spardame er en roman af Helle Stangerup fra 1989.
Stabelret
Stabelret (jus emporii) var en rettighed, der i middelalderen og senere tilkom visse købstæder til at forlange, at varer, der passerede købstaden eller førtes forbi den, fx på en flod, skulle oplægges og falholdes (sættes til salg eller falbydes) i byen en vis tid, i reglen 3 dage.
Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er det nationale museum for naturhistorien i Danmark.
Se Frederik 3. og Statens Naturhistoriske Museum
Statholder (Slesvig og Holsten)
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Den kongelige statholder var kongens stedfortræder i hertugdømmerne Slesvig (≈ Sønderjylland) og Holsten.
Se Frederik 3. og Statholder (Slesvig og Holsten)
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Steder opkaldt efter danske kongelige
Margrethe II. En mængde steder har fået navn efter danske konger og dronninger, prinser og prinsesser, ofte som hyldest til bygherren eller en slægtning.
Se Frederik 3. og Steder opkaldt efter danske kongelige
Stjernholm
Stjernholm var en tidligere hovedgård, der lå umiddelbart øst for Horsens, men hvis grund nu er indlemmet i byen og bebygget.
Stormen på København 1659
Stormen på København den 11. februar 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.
Se Frederik 3. og Stormen på København 1659
Strandegård
Strandegård er en herregård i Roholte Sogn (Faxe Kommune).
Strib
Strib er en by på Fyn ved Lillebælt med, beliggende 6 km nord for Middelfart, 11 km nordvest for Nørre Åby og 13 km sydøst for Fredericia via den nye Lillebæltsbro (3 km i luftlinje).
Svigersønnernes parti
Svigersønnernes parti eller svogerpartiet var en gruppe danske adelsmænd, grupperet omkring Christian 4.s svigersønner, især Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested.
Se Frederik 3. og Svigersønnernes parti
Theatrum anatomicum
Det anatomiske teater ved Leiden Universitet tidligt i det 17. århundrede. Adgangsbilletter til det anatomiske teater i København. Efter afbildning i Thomas Bartholins ''Domus Anatomica''. Indskrifterne lyder oversat fra latin: Anatomisk billet - De tørre ben skulle grønnes lig sæd.
Se Frederik 3. og Theatrum anatomicum
Theodor Lente
Theodor Lente (født 16. marts 1605 i Osnabrück, død 20. februar 1668) var en dansk statsmand.
Se Frederik 3. og Theodor Lente
Theodor Petræus
Theodor Petræus (født cirka 1630 i Flensborg, død 1672 i København) var en dansk orientalist, søn af en fattig borger, Peter Dirksen.
Se Frederik 3. og Theodor Petræus
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Se Frederik 3. og Thormod Torfæus
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Tidlig moderne tid
Tidlig moderne tid var i Danmark bl.a. kendetegnet ved indførelsen af enevælde. På maleriet af Wolfgang Heimbach ses fejringen ved indsættelsen af den første danske enevældige konge Frederik 3. i 1660 Tidlig moderne tid betegner normalt perioden ca.
Se Frederik 3. og Tidlig moderne tid
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 17. århundrede
ImageSize.
Se Frederik 3. og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 17. århundrede
Tikøb Kirke
Tikøb Kirke er kirke i Tikøb Sogn, Helsingør Domprovsti i Helsingør Stift.
Torbenfeldt
Torbenfeldt er en herregård i Frydendal Sogn i Holbæk Kommune, Region Sjælland.
Tranekær Slot
Tranekær Slot - ældre kobberstik Tranekær Slot - set fra landevejen Tranekær Slot ligger i den nordlige del af Tranekær på Langeland.
Se Frederik 3. og Tranekær Slot
Tronfølger (tronarving)
En tronfølger er en betegnelse for den person, der ifølge den fastlagte tronfølgeordning i et arveligt monarki er den nærmeste arveberettigede til at efterfølge den siddende monark på tronen.
Se Frederik 3. og Tronfølger (tronarving)
Tugt- og Børnehuset
Tugt- og Børnehuset i Philip de Langes udformning på Christianshavns Torv ses her til venstre på et stik fra 1700-tallet. Tugt- og Børnehuset var et opdragelseshjem for forældreløse børn på Christianshavns Torv på Christianshavn, grundlagt af Christian 4.
Se Frederik 3. og Tugt- og Børnehuset
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Ulla Kjær
Ulla Benedicte Kjær (født 16. februar 1958 på Frederiksberg) er en dansk kunsthistoriker, museumsinspektør og forfatter.
Ulrik af Danmark (1611-1633)
Hertug Ulrik (2. februar 1611 – 12. august 1633) var søn af kong Christian IV og dronning Anna Cathrine.
Se Frederik 3. og Ulrik af Danmark (1611-1633)
Ulrik Frederik Gyldenløve
Ulrik Frederik Gyldenløve (født 20. juli 1638 i Bremen - død 17. april 1704 i Hamburg, den 27. maj nedsattes kisten i Vor Frue kirke, København) var statholder i Norge fra 1664 til 1699.
Se Frederik 3. og Ulrik Frederik Gyldenløve
Ulrik Luft
Ulrik Luft (død 6. december 1684) var en dansk landsdommer Han var måske født i Roskilde, fra hvis skole han 1654 sendtes til universitetet (under navnet Uldaricus Johannis).
Ulrika Eleonora
Ulrika Eleonora er navnet på flere personer.
Se Frederik 3. og Ulrika Eleonora
Ulrikke Eleonore af Danmark
Ulrikke Eleonore af Danmark (Ulrika Eleonora av Danmark) eller Ulrika Eleonora den ældre (11. september 1656-26. juli 1693) var en dansk prinsesse, der var dronning af Sverige fra 1680 til 1693.
Se Frederik 3. og Ulrikke Eleonore af Danmark
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Værebro Møller
Værebro Møller var to vandmøller, der lå syd for Værebro å.
Se Frederik 3. og Værebro Møller
Verden (Aller)
Verden (udtales: Ferden) er en by (tidligere Fri rigsstad) og et landskab (tidligere fyrstendømme) nær Bremen i det nordvestlige Tyskland.
Se Frederik 3. og Verden (Aller)
Vesterport (København)
Vesterport Vesterport var en af Københavns fire byporte, beliggende på det nuværende Rådhuspladsen.
Se Frederik 3. og Vesterport (København)
Vilhelmine Ernestine af Danmark
Vilhelmine Ernestine (20/21. juni 1650 – 22/23. april 1706) var en dansk prinsesse, der var kurfyrstinde af Pfalz fra 1680 til 1685.
Se Frederik 3. og Vilhelmine Ernestine af Danmark
Vincents Hahn
Vincents Joachim Hahn (22. december 1632 på Hinrichshagen, Mecklenburg-Schwerin – 25. januar 1680 i København) var en dansk hofembedsmand og godsejer.
Se Frederik 3. og Vincents Hahn
Vincents Hansen Steensen
Vincents Hansen Steensen (født 14. maj 1592, død 17. februar 1659) var land- og krigskommissær på Langeland, med residens på slægtsgården Steensgård, beliggende i øens nordlige ende.
Se Frederik 3. og Vincents Hansen Steensen
Vind (adelsslægt)
Slægten Vinds våben tegnet 1886 af Anders Thiset Vind er en dansk uradelsslægt.
Se Frederik 3. og Vind (adelsslægt)
Vor Frelsers Kirke (København)
Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn i Københavns Kommune.
Se Frederik 3. og Vor Frelsers Kirke (København)
Vor Frue Kirke (København)
Vor Frue Kirke i København er domkirke i Københavns Stift.
Se Frederik 3. og Vor Frue Kirke (København)
Vordingborg Slot
Vordingborg Slotsruin. I baggrunden ses Gåsetårnet – den eneste velbevarede del af den gamle kongeborg. Vordingborg Slotsruin er resterne af den middelalderlige kongeborg Vordingborg Slot.
Se Frederik 3. og Vordingborg Slot
Vornedskab
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.
Waldemar Schmettau
Woldemar (eller Waldemar) Hermann rigsgreve von Schmettau (26. maj 1719 i Dresden – 24. oktober 1785 i Plön) var en tysk adelig officer, kommanderende general i Norge og forfatter af antikirkelige skrifter.
Se Frederik 3. og Waldemar Schmettau
Wedel (adelsslægt)
Wedel eller Wedell er en vidtforgrenet uradelig slægt, der antages at stamme fra Stormarn og at have sit navn fra byen Wedel ved Pinneberg.
Se Frederik 3. og Wedel (adelsslægt)
Wilhelm Frederik Wedell
Wilhelm Frederik (egl. Friderich) rigsfriherre og lensgreve (von) Wedell(-Wedellsborg) (24. november 1640 – 7. februar 1706 på Rugård) var en dansk lensbesidder.
Se Frederik 3. og Wilhelm Frederik Wedell
Willem Coucheron
Willem Coucheron (død 20. juni 1689 på Bergenhus) var en dansk-norsk ingeniørofficer af fransk herkomst, far til Anthony Coucheron.
Se Frederik 3. og Willem Coucheron
Wilster (adelsslægt)
(de) Wilster og Fogh-Wilster er en uddød dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen.
Se Frederik 3. og Wilster (adelsslægt)
Wolfgang Heimbach
Wolfgang Heimbach (ca. 1615 i Ovelgönne i Oldenburg – tidligst 1678) var en tysk maler.
Se Frederik 3. og Wolfgang Heimbach
Zacharias Lund
Zacharias Lund (født 5. april 1608 i Nybøl på halvøen Sundeved, død 8. juli 1667 i København) var en digter og klassisk filolog fra barokken i Danmark.
Se Frederik 3. og Zacharias Lund
Zoologisk Museum
alt.
Se Frederik 3. og Zoologisk Museum
1609
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1609 (tal).
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
1649
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1649 (tal).
1650
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1650 (tal).
1651
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).
1652
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1652 (tal).
1653
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1653 (tal).
1654
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1654 (tal).
1655
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1655 (tal).
1656
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1656 (tal).
1657
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).
1658
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1658 (tal).
1659
---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
1661
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1661 (tal).
1662
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1662 (tal).
1663
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1663 (tal).
1664
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1664 (tal).
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
1666
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).
1667
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1667 (tal).
1668
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1668 (tal).
1669
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1669 (tal).
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
1697
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1697 (tal).
1706
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1706 (tal).
Også kendt som Dorothea Juliane af Danmark, Frederik 3, Frederik 3. af Danmark, Frederik III, Frederik III af Danmark, Frederik af Danmark (1651-1652), Kong Frederik 3., Kong Frederik 3. af Danmark, Kong Frederik III, Kong Frederik den 3..
, Bornholms historie, Bornholms Værn, Borre, Brahetrolleborg, Bredsted, Bregninge-stenen, Bremen-Verden, Britiske dronninger og prinsgemaler, Brogadefundet, Broksø, Caius Gabriel Cibber, Caspar Herman Hausmann, Castrum doloris, Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, Charlottenlund Slot, Christen Thomesen Sehested, Christian 4., Christian 4.s børn, Christian 4.s krone, Christian 5., Christian 9., Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp, Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp, Christian Jacobsen Drakenberg, Christian Rantzau (1614-1663), Christian von Pentz, Christiane Sehested, Christiansborg Slotskirke, Christiansborg Slotsplads, Christianspris, Christoffer Gabel, Christoffer Godskesen Lindenov, Christoffer Sehested, Christoffer Urne (rigskansler), Cirksena, Claus Ahlefeldt, Codex Regius, Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel, Conrad Biermann von Ehrenschild, Constantin Marselis, Corfitz Trolle, Corfitz Ulfeldt, Cornelis Norbertus Gijsbrechts, Cort Adeler, Cosmus Bornemann, Daa, Daniel Gotthilf Moldenhawer, Danmark, Danmark-Norge, Danmarks dronninger, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie, Danmarks historie (1536-1660), Danmarks historie (1660-1814), Danmarks Riges Grundlov, Danmarks tronstol, Danneskiold, Dannevirke (Slesvig), Dansk musiks historie, Danske besiddelser, Danske Lov, Danske monarkers titler, Danske monarkers valgsprog, De danske kronregalier, De seks Søstre, Defensionsskib, Den bornholmske opstand i 1658, Den danske tronfølge, Den Kongelige Livgarde, Det Kgl. Bibliotek, Det Kongelige Biblioteks Have, Det Kongelige Etnografiske Museum, Ditlev Reventlow (kansler), Drammen, Dronningens Livregiment, Dronningens Tværgade, Dronninggård, Duel, Dyrehaven, Ebberødgård, Edvard August Scharling, Egbert Bartholomeusz Kortenaer, Eggerich Johan Lubbes, Elefantordenen, Elisabeth Augusta Lindenov, Enevælde, Enevold Randulf, Englands dronninger og prinsgemaler, Erik Banner (vicestatholder), Ernst Albrecht von Eberstein, Ernst Günther 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Faaborg, Falster, Fanemarchen, Fangen (film fra 1965), Første Karl Gustav-krig, Ferdinand Heinrich Jahn, Finneskatten, Fiskedamsgade, Flatøbogen, Flora Danica Det er: Dansk Urtebog, Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Forsøg til Femte Christians Historie, Frans Schwartz, Frantz Eberhard von Speckhahn, Freden i København, Freden i Lübeck, Freden i Roskilde, Fredericia, Fredericia Gymnasium, Fredericia Vold, Frederik, Frederik 3., Frederik 3. (flertydig), Frederik 4., Frederik 5., Frederik af Danmark, Frederik Brekling, Frederik III's Plads, Frederik Reedtz, Frederikke Amalie af Danmark, Frederiksberg, Frederiksborg Slot, Frederiksdal (Virum), Frederiksdal Mølle, Frederikshavn, Frederiksodde, Frederiksort, Frederikssund, Fredriksten, Frille, Fru Marie Grubbe, Fyrtårne i Danmark, Gabriel Marselis, Gammel Vartov Vej, Garnisons Kirkegård, Gøngehøvdingen (film fra 1909), Gøngehøvdingen (film fra 1961), Gøngehøvdingen (tv-serie), Güntersberg, Gehejmekonseil, Giuseppe Francesco Borri, Glückstadt, Gråsten Slot, Grevskabet Laurvig, Grevskabet Oldenborg, Guldhornene, Gyldenløve, H.D. Lind, Hamborgs Ærkebispedømme (1995), Hammershus, Hannibal Sehested (rigsskatmester), Hans Borchardsen, Hans Ernst Krumsee, Hans Hansen Lindenov (rigsråd), Hans Hansen Osten, Hans Hansen Seidelin, Hans Nansen den ældre, Hans Svane, Hans von Løwenhielm, Hans Wandal, Haxthausen, Håndfæstning, Høje Taastrup Kirke, Højesteret, Hede, Hedevig Ulfeldt, Heinrich Schütz, Heir presumptive, Hellebækgård, Helligåndshuset i København, Helmuth Otto von Winterfeld, Helsingør, Henning Reventlow (gehejmeråd), Henning Ulrich von Lützow, Henrik Bielke (rigsadmiral), Henrik Müller, Henrik Rantzau (rigsråd), Henrik Ruse, Herman Frantz von Schwanewede, Hermann Conring, Herredag, Hertugdømmet Slesvig, Hindsgavl Slot, Hirschholm Slot, Historien om Danmark, Hjortholm Voldsted, Holbo Herred, Holger Vind, Holmens Kirke, Holstenshuus, Hugo Lützow, Huset Hannover, Inka-krøniken – El primer nueva corónica y buen gobierno, Islands historie, Iver Hoppe, Iver Krabbe (statholder), Jacob Jensen Nordmand, Jacob Matthiesen, Jacob Worm, Jakob Dannefærds Vej, Jan Iebsen, Jægersborg Slot, Jógvan Poulsen, Jøder i Danmark, Jødernes historie, Jørgen af Danmark, Jørgen Bielke, Jørgen Hansen Seidelin, Jørgen Seefeld, Jørgen Walter, Jens Juel (lensbaron), Jens Pedersen Kofoed, Jesper Brochmand, Joachim Gersdorff, Johan Caspar de Cicignon, Johan Frederik von Marschalck, Johan Hugo von Lente, Johan von Fircks, Jungshoved Slot, Just Ebel, Juul, Kalø Slotsruin, Kalundborg, Kanalbroen i Moss, Karel van Mander III, Karen Plesner, Karl 11. af Sverige, Karl 12. af Sverige, Karl 2. af Pfalz, Karl Gustav-krigene, Kaspar Förster, Kastellet, Kastelskirken, Katarina 2. af Rusland, København, Københavns byvåben, Københavns forsvarsanlæg, Københavns geografi, Københavns historie, Københavns historie (1536-1660), Københavns klima og miljø, Københavns Kommune, Københavns Slot, Københavns volde, Købstæder i Danmark, Køge, Kejserkrigen, Kirsten Munk, Knud Thott, Kong Frederik, Kongelig Hof Apotek, Kongelige bryllupper, Kongemødet i Ulvsbäck, Kongens Kunstkammer, Kongerækken, Kongsdal, Krabbe (adelsslægter), Krogerup, Kronborg, Kronene i Håvet, Kroning, Kungshuset (Lund), Kyras, Kyrassér, Lagtinget, Laurids Mortensen Scavenius, Løvendal, Lellingegård, Leon Jespersen, Leonora Christina Ulfeldt, Lindesnes fyr, Liste over riddere af Elefantordenen, Livgarden til Hest, Livgardens Tambourkorps, Livgeding, Louis-Augustin le Clerc, Louise af Hessen-Kassel, Lucas Jacobsøn Debes, Ludvig Rosenkrantz, Ludwig Timotheus Spittler, Lundby (Vordingborg Kommune), Lundbygård (Lundby Sogn), Magdalena Sibylla af Sachsen, Marcus Gøye, Marcus Meibom, Margrethe Pape, Maribo, Marie Grubbe, Marienborg (Møn), Marienlyst Slot, Marselisborgkvarteret, Martin 1. af Aragonien, Martin Tancke, Matrikel (ejendom), Mølleåen, Møllebrug, Michiel de Ruyter, Mjels Sø, Mogens Krag (1625-1676), Moritz af Sachsen (1696-1750), Museum Wormianum, Nakskov, Nationalmuseet, Næsseslottet, Neustadt (Østholsten), Nicolai Gyntelberg, Niels Banner, Niels Juel, Niels Klims underjordiske Rejse, Niels Rosenkrantz (officer), Niels Trolle, Nissen (adelsslægt), Norges historie, Norges regenter, Ny-København, Nyborg, Nyborg Slot, Nymølle (Lyngby-Taarbæk Kommune), Olof Rudbeck den ældre, Oluf Borch, Oluf Daa (1606-1671), Oluf Parsberg, Orø, Ormstrup (Sahl Sogn), Otte Krabbe, P.N. Skovgaard, Paul le Prieur, Pave Lucius 1., Peder Jensen Kragelund, Peder Lassen, Peder Reedtz, Peder Schumacher Griffenfeld, Peder Winstrup, Peter Brandt, Peter Willemoes Becker, Pfalz-Simmern, Philip Julius Bornemann (kancellisekretær), Politik i København, Preben von Ahnen, Prins, Prins Georg (flertydig), Prinsens Livregiment, Raritetskabinet, Rasmus Vinding, Rødovre Kirke, Rønhave (Als), Reersø, Rigsdagsgården, Rigsgrevskabet Rantzau, Rigshofmester, Rigsrådet (Danmark før enevælden), Rinkenæs Gamle Kirke, Robert Colnet, Rosenfeldt, Roskilde Domkirke, Sandholm (Blovstrød Sogn), Sankt Anna Rotunda, Sankt Nikolaj Kirke (Kappel), Sankt Peders Kirke (Slagelse), Sankt Thomas Plads, Søgaard (Sydslesvig), Schackenborg Slot, Selio Marselis, Simon de Petkum, Simon Paulli, Skanderborg, Skjoldenæsholm, Slagelse, Slaget i Bergen Bugt, Slaget ved Tybrind Vig, Slesvig-Holsten-Gottorp, Slesvigske hertuger, Slotsholmen, Sophia, Sophia Amalia (linjeskib), Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, Sophie Amalie Moth, Sophie Amalienborg, Sorø Akademi, Spardame, Stabelret, Statens Naturhistoriske Museum, Statholder (Slesvig og Holsten), Stændermøde, Steder opkaldt efter danske kongelige, Stjernholm, Stormen på København 1659, Strandegård, Strib, Svigersønnernes parti, Theatrum anatomicum, Theodor Lente, Theodor Petræus, Thormod Torfæus, Thorshavn, Tidlig moderne tid, Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 17. århundrede, Tikøb Kirke, Torbenfeldt, Tranekær Slot, Tronfølger (tronarving), Tugt- og Børnehuset, Tycho Brahe, Ulla Kjær, Ulrik af Danmark (1611-1633), Ulrik Frederik Gyldenløve, Ulrik Luft, Ulrika Eleonora, Ulrikke Eleonore af Danmark, Valgmonarki, Værebro Møller, Verden (Aller), Vesterport (København), Vilhelmine Ernestine af Danmark, Vincents Hahn, Vincents Hansen Steensen, Vind (adelsslægt), Vor Frelsers Kirke (København), Vor Frue Kirke (København), Vordingborg Slot, Vornedskab, Waldemar Schmettau, Wedel (adelsslægt), Wilhelm Frederik Wedell, Willem Coucheron, Wilster (adelsslægt), Wolfgang Heimbach, Zacharias Lund, Zoologisk Museum, 1609, 1648, 1649, 1650, 1651, 1652, 1653, 1654, 1655, 1656, 1657, 1658, 1659, 1660, 1661, 1662, 1663, 1664, 1665, 1666, 1667, 1668, 1669, 1670, 1697, 1706.