Indholdsfortegnelse
86 relationer: Alf (nordisk mytologi), Alfheim, Aser, Asernes heste, Ögmundar þáttr dytts, Ældre Edda, Barre (nordisk mytologi), Bele, Blot, Danmarks historie (1047-1397), De nordiske guders stamtræ, Den Grønne Mand, Eitri, Elverfolk, Eyvind Skaldaspillir, Fjølner, Fjørgyn, Frösön, Frøbjerg Bavnehøj, Frørup (Nyborg Kommune), Frørup (Sydslesvig), Freja, Frejfaxe, Frejs elskov, Frejs sværd, Frugtbarhed (jordbund), Frugtbarhedssymbol, Gefion, Gerd (nordisk mytologi), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Gidsel, Gudernes gaver, Gyldenbørste, Høner, Hejmdal, Hvide arme, Idun, Ikonografi i nordisk religion, Ingævonere, Inge, Ingeborg, Inger, Ivaldesønnerne, Jætte, Jul, Kong Frode, Krigen mellem aser og vaner, Kvaser, ... Expand indeks (36 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Frej og Alf (nordisk mytologi)
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Frej og Aser
Asernes heste
Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).
Ögmundar þáttr dytts
Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings er en islandsk þáttr, der blev nedskrevet i 1300-tallet.
Se Frej og Ögmundar þáttr dytts
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Barre (nordisk mytologi)
''Hieros gamos'' - "helligt ægteskab"/"hellig forening". Barre er i nordisk mytologi den lund, hvor Frej mødte Gerd første gang.
Se Frej og Barre (nordisk mytologi)
Bele
Bele var en jætte, der var søn af Gymer og Ørboda og bror til Gerd.
Se Frej og Bele
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Frej og Blot
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Frej og Danmarks historie (1047-1397)
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Frej og De nordiske guders stamtræ
Den Grønne Mand
En grøn mand fra Rochester Cathedral. Den Grønne Mand anses primært for at være en vegetationsgud, som symboliserer livet, sommerens og vækstens triumf over døden og vinteren.
Eitri
Eitri (eller Sindre) er en dværg i nordisk mytologi, der er bror til Brokk.
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Frej og Eyvind Skaldaspillir
Fjølner
Type.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Frösön
Udsigt over Östersunds flyveplads på Frösön. Frösön er den største ø i Storsjön i Sverige, var i omkring tusind år Jämtlands hovedby, centrum for handel og transport.
Frøbjerg Bavnehøj
Frøbjerg Bavnehøj Frøbjerg Bavnehøj er et 130,06 meter højt punkt, som er navngivet efter frugtbarhedsguden Frej.
Frørup (Nyborg Kommune)
Frørup er en by på Østfyn med, beliggende 4 km sydøst for Ørbæk, 24 km nord for Svendborg og 13 km syd for Nyborg.
Se Frej og Frørup (Nyborg Kommune)
Frørup (Sydslesvig)
Trenen ved Frørup Frørup (dansk) eller Frörup (tysk) er en landsby i Lusangel i det centrale Sydslesvig beliggende mellem Tarp og Oversø ved Trenen.
Se Frej og Frørup (Sydslesvig)
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frejfaxe
Frejfaxe eller Blodighov (norrønt Blóðughófi) er Frejs frygtløse hest i den nordiske mytologi.
Frejs elskov
guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Frejs sværd
I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.
Frugtbarhed (jordbund)
EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.
Se Frej og Frugtbarhed (jordbund)
Frugtbarhedssymbol
Venus fra Willendorf. Frugtbarhedssymboler er tegn eller objekter brugt i riter eller religion til at symbolisere eller fremhjælpe fertilitet.
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Gerd (nordisk mytologi)
Gerd er i den nordiske mytologi en utrolig smuk jættekvinde.
Se Frej og Gerd (nordisk mytologi)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Frej og Germanske folkeslag
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Frej og Germanske mytologiske væsner
Gidsel
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.
Gudernes gaver
Gudernes gaver er det tiende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 1997.
Gyldenbørste
Gyldenbørste er Frejs prægtige galt.
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hvide arme
Hvide arme eller Lysende arme er en vending som i norrøn skjaldekunst var almindeligt brugt om sexede kvinder.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Se Frej og Idun
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Frej og Ikonografi i nordisk religion
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
Inge
Inge og Inga er et pigenavn med tilknytning til guden Ing eller Yngvi, eller en kortform af navne startende på "Ing-", f.eks.
Se Frej og Inge
Ingeborg
Ingeborg er et pigenavn som bruges i flere europæiske lande, som Norge, Sverige og Tyskland.
Inger
Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af det Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing/Yngvi og "gerd", der betyder "gærde", altså indgærdet af (og dermed beskyttet af) guden Ing.
Ivaldesønnerne
Ivaldesønnerne er tre dværge i nordisk mytologi De er sønner af dværgfyrsten Ivalde og er eminente smede.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Frej og Jul
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Frej og Krigen mellem aser og vaner
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Lodur
Lodur (norrønt Lóðurr) er en as i nordisk mytologi.
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Lokes væddemål med dværgene
Lokes væddemål med dværgene er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Frej og Lokes væddemål med dværgene
Mare
En mare på brystet af en sovende kvinde. En mare er betegnelsen for et overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem.
Se Frej og Mare
Muren (Valhalla)
Muren er det fjortende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 2007.
Mysteriet om digtermjøden
Mysteriet om digtermjøden er det elvte tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.
Se Frej og Mysteriet om digtermjøden
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Frej og Odin
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Rällingestatuetten
Rällingestatuetten Rällingestatuetten en er siddende figur i bronze fra vikingetiden, der blev fundet Södermanland i Sverige i 1904.
Rhinguldet
Rhinguldet (tysk: Das Rheingold) er den første af de fire operaer, som udgør operatetralogien Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner, som både har komponeret musikken og skrevet librettoen.
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Frej og Ritualer i nordisk religion
Sankt Stefan
Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.
Skidbladner
Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.
Skirner
Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Solbrud
At være solbrud er et gammelt frugtbarhedsritual som stammer tilbage fra bronzealderen.
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Se Frej og Surt
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Se Frej og Thjodolf den Hvinverske
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Frej og Thor
Thorvald Jørgensen (officer)
Carl Thorvald Jørgensen (21. januar 1819 i Frederikshavn – 28. august 1902 på Frederiksberg) var en dansk officer.
Se Frej og Thorvald Jørgensen (officer)
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Tre kronor (rigsvåben)
Sveriges lille rigsvåben En skandinavisk konge med våbenbannere for Danmark, Norge og Sverige med Sverige gamle våbenmærke "Folkungløven" (1882). Det oprindelige værk er fra 1370'erne. Tre kronor, også kaldet lilla riksvapnet, er et af de heraldiske skjolde, som indgår i det officielle svenske rigsvåben.
Se Frej og Tre kronor (rigsvåben)
Tyrfing
dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Vølse
Vølse er et afskåret og tørret hestelem, anvendt som fallossymbol (ordet vølse er faktisk etymologisk relateret til ordet fallos).
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Ydale
bue, omgivet af eviggrønne takstræer. Friedrich Wilhelm Heine. Ydale eller Ydalir (.
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Også kendt som Yngvi.