Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Freja

Indeks Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 108 relationer: Afsnit af Alletiders Jul, Age of Mythology, Alletiders Jul, Almindelig hyld, Angelsaksere, Anthon Olsen, Artemis, Aser, Bork Festival, Brisingernes smykke, Bygmester (nordisk mytologi), Crossdressing, De nordiske guders stamtræ, Den Grønne Mand, Den norrøne kalender, Der er et yndigt land, Diser, Djurgårdsbron, Dværg (mytologi), Falkeham, Fenja og Menja, Fjørgyn, Folkvang, Forklædning, Fortunløbet, Frövi, Frørup (Sydslesvig), Fredmans epistlar, Frej, Freja (flertydig), Freja (pigenavn), Frejas smykke, Frejasgade, Freya (radar), Frigg, Frugtbarhed (jordbund), Frugtbarhedsgudinde, Frugtbarhedssymbol, Fulla, Gambara, Gefion, Georgia Skovgaard (broderer), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Gersimi, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gidsel, Gylfaginning, Høner, ... Expand indeks (58 mere) »

Afsnit af Alletiders Jul

Alletiders Jul er en dansk julekalender fra 1994, som er skabt og instrueret af Martin Miehe-Renard.

Se Freja og Afsnit af Alletiders Jul

Age of Mythology

Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.

Se Freja og Age of Mythology

Alletiders Jul

Alletiders Jul er en dansk julekalender fra 1994, som er skrevet og instrueret af Martin Miehe-Renard og produceret af Adaptor Frontier Media A/S for TV 2.

Se Freja og Alletiders Jul

Almindelig hyld

Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.

Se Freja og Almindelig hyld

Angelsaksere

Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.

Se Freja og Angelsaksere

Anthon Olsen

Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen. Ole Anthon Olsen (14. september 1889 i København – 17. marts 1972 i Gentofte) var en dansk cricket- og fodboldspiller.

Se Freja og Anthon Olsen

Artemis

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.

Se Freja og Artemis

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Freja og Aser

Bork Festival

Bork Festival, indtil 2018 Bork Havn Musikfestival, er en musikfestival, der afholdes ved Bork Havn mellem Tarm og Nørre Nebel ved sydenden af Ringkøbing Fjord.

Se Freja og Bork Festival

Brisingernes smykke

Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.

Se Freja og Brisingernes smykke

Bygmester (nordisk mytologi)

Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.

Se Freja og Bygmester (nordisk mytologi)

Crossdressing

Fotografen Frances Benjamin Johnston (til højre) crossdresser sammen med et par venner i 1890. Crossdressing (cross-dressing) er et begreb, der dækker over det at bære tøj og andre ting, der normalt associeres med det modsatte køn i et givent samfund.

Se Freja og Crossdressing

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Se Freja og De nordiske guders stamtræ

Den Grønne Mand

En grøn mand fra Rochester Cathedral. Den Grønne Mand anses primært for at være en vegetationsgud, som symboliserer livet, sommerens og vækstens triumf over døden og vinteren.

Se Freja og Den Grønne Mand

Den norrøne kalender

Den norrøne kalender eller Vikingernes kalender var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter.

Se Freja og Den norrøne kalender

Der er et yndigt land

"Der er et yndigt land" er den ene af Danmarks to nationalsange.

Se Freja og Der er et yndigt land

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.

Se Freja og Diser

Djurgårdsbron

Broen - nyindviet til Stockholmsudstillingen i 1897 Broen i aftenlys, juli 2005 Djurgårdsbron august 2008 Djurgårdsbron er en bro i den centrale del af Stockholm som fører Narvavägen på Östermalm ud på øen Djurgården.

Se Freja og Djurgårdsbron

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Freja og Dværg (mytologi)

Falkeham

En falkeham er en magisk dragt eller en magisk evne til at skifte imellem dyr (en falk) og menneske.

Se Freja og Falkeham

Fenja og Menja

Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.

Se Freja og Fenja og Menja

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Se Freja og Fjørgyn

Folkvang

Folkvang eller Fólkvangr er et idyllisk land i nordisk mytologi.

Se Freja og Folkvang

Forklædning

Den britiske forfatter og efterretningsofficer Paul Dukes i forskellige forklædninger. En forklædning er det at få nogen eller noget til at fremstå som noget andet end det er ved hjælp af udklædning, sminke, ændringer af frisure og andre ændringer af udseendet.

Se Freja og Forklædning

Fortunløbet

Fortunløbet var et motionsløb, som blev løbet for første gang i Dyrehaven så tidligt som i 1896 og i en 42-årig tradition blev afholdt tredje søndag i marts.

Se Freja og Fortunløbet

Frövi

Frövi er et byområde i den sydøstlige del af Lindesbergs kommun i Örebro län i Sverige.

Se Freja og Frövi

Frørup (Sydslesvig)

Trenen ved Frørup Frørup (dansk) eller Frörup (tysk) er en landsby i Lusangel i det centrale Sydslesvig beliggende mellem Tarp og Oversø ved Trenen.

Se Freja og Frørup (Sydslesvig)

Fredmans epistlar

Fredmans epistlar (da.: 'Fredmans epistler') er en samling på 82 digte sat til musik af Carl Michael Bellman (1740-95), en fremtrædende person i 1700-tallets svenske visesang.

Se Freja og Fredmans epistlar

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Freja og Frej

Freja (flertydig)

Freja eller Freya har flere betydninger.

Se Freja og Freja (flertydig)

Freja (pigenavn)

Navnet Freja (alt. Freia, Freya eller Freyja) har flere forskellige betydninger.

Se Freja og Freja (pigenavn)

Frejas smykke

Frejas smykke er et tegneseriealbum af Peter Madsen.

Se Freja og Frejas smykke

Frejasgade

Frejasgade er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.

Se Freja og Frejasgade

Freya (radar)

En freya-radarinstallation. Freya var blot en af de typer radar, Luftwaffe benyttede under 2.verdenskrig.

Se Freja og Freya (radar)

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Se Freja og Frigg

Frugtbarhed (jordbund)

EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.

Se Freja og Frugtbarhed (jordbund)

Frugtbarhedsgudinde

En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.

Se Freja og Frugtbarhedsgudinde

Frugtbarhedssymbol

Venus fra Willendorf. Frugtbarhedssymboler er tegn eller objekter brugt i riter eller religion til at symbolisere eller fremhjælpe fertilitet.

Se Freja og Frugtbarhedssymbol

Fulla

Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).

Se Freja og Fulla

Gambara

Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.

Se Freja og Gambara

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Se Freja og Gefion

Georgia Skovgaard (broderer)

Georgia Maria Luise Skovgaard, født Schouw (27. september 1828 i København – 15. juli 1868 sammesteds) var en dansk kunstbroderer, gift med maleren P.C. Skovgaard og mor til Joakim, Niels og Susette Skovgaard.

Se Freja og Georgia Skovgaard (broderer)

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Freja og Germansk religion

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Freja og Germanske folkeslag

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Freja og Germanske mytologiske væsner

Gersimi

Gersimi er en af guderne i nordisk mytologi.

Se Freja og Gersimi

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).

Se Freja og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Gidsel

Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.

Se Freja og Gidsel

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Freja og Gylfaginning

Høner

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.

Se Freja og Høner

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Se Freja og Hørg

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Se Freja og Hejmdal

Hnoss

Hejmdal og Hnoss som lille, (1920) af Willy Pogany Hnoss er en af guderne i nordisk mytologi.

Se Freja og Hnoss

Hulkin

Hulkin (også: Ütj tu hulkin≈Ud til hulke) er en nytårsskik på den nordfrisiske ø Amrum, hvor børn klæder sig ud som hulker og går fra hus til hus i små grupper.

Se Freja og Hulkin

Hyndla

Hyndla er i nordisk mytologi navnet på en troldkvinde af jætteslægt.

Se Freja og Hyndla

Hyndluljóð

Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.

Se Freja og Hyndluljóð

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Freja og Idun

Islands historie

Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.

Se Freja og Islands historie

Jul i Valhal

Jul i Valhal er en julekalender, der oprindeligt blev vist på TV 2 i december 2005.

Se Freja og Jul i Valhal

Kat

Tamkatten (Felis catus eller Felis silvestris catus) er et lille, tæmmet, kødædende pattedyr oftest med pels.

Se Freja og Kat

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Se Freja og Krigen mellem aser og vaner

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Freja og Langobarder

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Freja og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Freja og Loke

Månen i mytologi

Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.

Se Freja og Månen i mytologi

Mjølner

Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.

Se Freja og Mjølner

Muren omkring Asgård

Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Freja og Muren omkring Asgård

Mysteriet om digtermjøden

Mysteriet om digtermjøden er det elvte tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.

Se Freja og Mysteriet om digtermjøden

Nekromantik

Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").

Se Freja og Nekromantik

Nerthus

''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.

Se Freja og Nerthus

Nibelungens Ring

Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

Se Freja og Nibelungens Ring

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Freja og Njord

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Se Freja og Nordisk folklore

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Freja og Nordisk mytologi

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Se Freja og Od

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Freja og Odin

Odin fra Lejre

Odin fra Lejre, ca. år 900 e.Kr.. (Foto: Ole Malling & Roskilde Museum) Odin fra Lejre er en lille støbt sølvfigur fra ca.

Se Freja og Odin fra Lejre

P521 Freja

P521 Freja er det andet patruljefartøj i Diana-klassen og er bygget til at patruljere i det danske territorialfarvand.

Se Freja og P521 Freja

Rav

Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).

Se Freja og Rav

Revninge-kvinden

Revninge-kvinden udstillet på Vikingemuseet Ladby i 2014. Revninge-kvinden er en forgyldt sølvfigur fra omkring år 800.

Se Freja og Revninge-kvinden

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Se Freja og Ritualer i nordisk religion

Romantikken i den danske litteratur

Romantikken var en europæisk kulturstrømning inden for filosofi, litteratur, billedkunst og musik fra ca.

Se Freja og Romantikken i den danske litteratur

Sörla þáttr

''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.

Se Freja og Sörla þáttr

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.

Se Freja og Sejd

Sesrumner

Sesrumner er Frejas sal i Folkvang i Asgård.

Se Freja og Sesrumner

Sjøvn

Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.

Se Freja og Sjøvn

Skades valg

Skades valg er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Freja og Skades valg

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Freja og Sleipner

Solbrud

At være solbrud er et gammelt frugtbarhedsritual som stammer tilbage fra bronzealderen.

Se Freja og Solbrud

Susse Wold

Susse Wold (navngivet Lise Wold) (født 17. november 1938 på Frederiksberg) er en dansk skuespillerinde.

Se Freja og Susse Wold

Svadilfare

Loke og Svadlifare, illustration fra 1909 Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.

Se Freja og Svadilfare

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Freja og Thor

Thor - Legenden fra Valhalla

Thor - Legenden fra Valhalla (Hetjur Valhallar - Þór) er en animationfilm fra 2011 instrueret af Óskar Jónasson.

Se Freja og Thor - Legenden fra Valhalla

Thors brudefærd

Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.

Se Freja og Thors brudefærd

Thors brudefærd (Valhalla)

Thors brudefærd er et tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.

Se Freja og Thors brudefærd (Valhalla)

Thors kamp med Hrungner

Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.

Se Freja og Thors kamp med Hrungner

Tjasse bortfører Idun

Tjasse bortfører Idun er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Freja og Tjasse bortfører Idun

Trym

Tryms bryllupsfest med den forklædte Thor. Illustration fra 1908. Trym den larmende er i nordisk mytologi en jætte der var ugift og boede med sin søster.

Se Freja og Trym

Valhalla (film)

Valhalla er en dansk spillefilm fra 2019 instrueret af Fenar Ahmad.

Se Freja og Valhalla (film)

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Freja og Valkyrie

Valkyrien

Valkyrien (Die Walküre) (WWV 86B) er den anden af de fire operaer, der indgår i Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.

Se Freja og Valkyrien

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Freja og Vanadium

Vanaheim

Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.

Se Freja og Vanaheim

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Freja og Vaner

Vølse

Vølse er et afskåret og tørret hestelem, anvendt som fallossymbol (ordet vølse er faktisk etymologisk relateret til ordet fallos).

Se Freja og Vølse

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Freja og Vølve

Vi (helligsted)

Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.

Se Freja og Vi (helligsted)

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Freja og Vikingetid

Også kendt som Freja (gudinde), Freyja, Vanadis.

, Hørg, Hejmdal, Hnoss, Hulkin, Hyndla, Hyndluljóð, Idun, Islands historie, Jul i Valhal, Kat, Krigen mellem aser og vaner, Langobarder, Lokasenna, Loke, Månen i mytologi, Mjølner, Muren omkring Asgård, Mysteriet om digtermjøden, Nekromantik, Nerthus, Nibelungens Ring, Njord, Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Od, Odin, Odin fra Lejre, P521 Freja, Rav, Revninge-kvinden, Ritualer i nordisk religion, Romantikken i den danske litteratur, Sörla þáttr, Sejd, Sesrumner, Sjøvn, Skades valg, Sleipner, Solbrud, Susse Wold, Svadilfare, Thor, Thor - Legenden fra Valhalla, Thors brudefærd, Thors brudefærd (Valhalla), Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun, Trym, Valhalla (film), Valkyrie, Valkyrien, Vanadium, Vanaheim, Vaner, Vølse, Vølve, Vi (helligsted), Vikingetid.