Indholdsfortegnelse
82 relationer: Abrahamitiske religioner, Antinomi, Arv og miljø, Augustin, Bibelhumanisme, Cogito ergo sum, De Polske Brødre, Deisme, Den augsburgske bekendelse, Den guddommelige Komedie, Denis Diderot, Det psykofysiske problem, Determinisme, Eksperimentel filosofi, Emergens, Epikur, Essæer, Fatalisme, Filosoffernes fodboldkamp, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Filosofiens trøst, Frantz Gotthard Howitz, Frihed, Hans Brøchner, Harry Frankfurt, Hermeneutik, Heteronomi, Hjerne i et kar-hypotesen, Indeterminisme, Inkompatibilisme, Islam, Johannes Duns Scotus, John Locke, Kleanthes, Kompatibilisme, Konkordieformlen, Kurt Vonnegut, Kvantemekanikkens historie, Kynisme (filosofi), Lille Solt, Martin Luther, Materialismestriden, Metafysik, Motiv (årsag), Narrativ teologi, Nederlandsk filosofi, Pandeisme, Panteisme, Pave Zosimus, ... Expand indeks (32 mere) »
Abrahamitiske religioner
Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt. Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam.
Se Fri vilje og Abrahamitiske religioner
Antinomi
En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.
Arv og miljø
Diskussionen om arv og miljø er en generel diskussion, der føres indenfor mange fagområder, og handler om hvorvidt den medfødte arv eller påvirkningen fra opvækstmiljøet er vigtigst for udviklingen af et individs psykologi og adfærd; dette gælder f.eks.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Bibelhumanisme
græsk. Martin Luther benyttede en senere udgave til sin bibel på tysk 1522Af Hans Holbein den Yngre, 1523 Bogtrykning i 1400-tallet.Den nye teknik, der introduceredes i Europa fra midten af 1400-tallet, gav efterhånden folk også uden for de kirkelige kredse mulighed for selvstændigt at studere Bibelen.
Se Fri vilje og Bibelhumanisme
Cogito ergo sum
Cogito ergo sum er en latinsk sætning, der betyder "Jeg tænker, derfor er jeg (til)", "Jeg tænker, altså er jeg (til)" eller "jeg tænker, altså eksisterer jeg".
Se Fri vilje og Cogito ergo sum
De Polske Brødre
Tidligere unitariske kirke i Cieszkowy (Polen) Rest af en tidligere unitarisk kirke i Tykhomel (nu Ukraine) De Polske Brødre (på polsk: Bracia Polscy) var navnet på en unitarisk (≈antitrinitarisk) kirkesamfund i Polen-Litauen fra 1565 til 1658.
Se Fri vilje og De Polske Brødre
Deisme
Deisme (Latin: Deus.
Den augsburgske bekendelse
Titelbladet fra den første latinske udgave af ''Confessio Augustana'', Wittenberg 1531 Den augsburgske bekendelse eller Confessio Augustana er et centralt luthersk bekendelsesskrift.
Se Fri vilje og Den augsburgske bekendelse
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Fri vilje og Den guddommelige Komedie
Denis Diderot
Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi.
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Fri vilje og Det psykofysiske problem
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Eksperimentel filosofi
Eksperimentel filosofi er en ny filosofisk retning som søger at kombinere traditionelle, filosofiske overvejelser med systematiske, empiriske undersøgelser.
Se Fri vilje og Eksperimentel filosofi
Emergens
mønstre er et eksempel på emergens i et fysisk system. termit "katedral" høj lavet af en termitkoloni er et klassisk eksempel på emergens i naturen. Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Essæer
Dødehavet med Jerikos og Qumran markeret. url-status.
Fatalisme
Fatalisme er skæbnetro og sættes oftest i forbindelse med en religiøs variant af determinismen.
Filosoffernes fodboldkamp
Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.
Se Fri vilje og Filosoffernes fodboldkamp
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Fri vilje og Filosofi i middelalderen
Filosofiens trøst
Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.
Se Fri vilje og Filosofiens trøst
Frantz Gotthard Howitz
Frantz Gotthard Howitz (født 25. december 1789, død 3. april 1826) var en dansk læge.
Se Fri vilje og Frantz Gotthard Howitz
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Hans Brøchner
Hans Brøchner (født 30. maj 1820 i Fredericia, død 17. december 1875 i København) var en dansk filosof, som efter påvirkning fra David Friedrich Strauss og Ludwig Feuerbach afviste kristendommens centrale dogmer og nåede frem til en monisme eller enhedsfilosofi, hvor det grundlæggende princip var et idealt-realt enhedsprincip: Livet forstået som en formålsrettet proces eller som et teleologisk princip.
Harry Frankfurt
Harry Gordon Frankfurt (født 29. maj 1929, død 16. juli 2023) var professor emeritus i filosofi ved Princeton University.
Se Fri vilje og Harry Frankfurt
Hermeneutik
Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse.
Heteronomi
Ordet heteronomi er græsk, hvor heteros betyder "anden" og nomos(i) betegner det græske ord for "lov".
Hjerne i et kar-hypotesen
Hjerne i et kar-hypotesen er et filosofisk tankeeksperiment, som giver adgang til en meget diskuteret erkendelsesteoretisk problemstilling.
Se Fri vilje og Hjerne i et kar-hypotesen
Indeterminisme
Indeterminisme er i klassisk filosofi dét grundsynspunkt, at vi har en fri vilje og at vi kan vælge frit mellem foreliggende muligheder.
Se Fri vilje og Indeterminisme
Inkompatibilisme
Inkompatibilisme er i filosofien den holdning, at den fri vilje og determinisme er uforenelige ideer.
Se Fri vilje og Inkompatibilisme
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Se Fri vilje og Johannes Duns Scotus
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Kleanthes
Kleanthes (Græsk: Κλεάνθης, Kleanthēs) (født ca. 330 f.Kr., død ca. 230 f.Kr.) fra Assos var en græsk stoisk filosof.
Kompatibilisme
Kompatibilisme er i filosofien den holdning, at den fri vilje og determinisme er forenelige ideer, og at det er muligt at holde på begge dele uden at være logisk inkonsistent.
Se Fri vilje og Kompatibilisme
Konkordieformlen
Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.
Se Fri vilje og Konkordieformlen
Kurt Vonnegut
Kurt Vonnegut (født 11. november 1922, død 11. april 2007) var en amerikansk forfatter, dramatiker, debattør og kunstner.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Fri vilje og Kvantemekanikkens historie
Kynisme (filosofi)
Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.
Se Fri vilje og Kynisme (filosofi)
Lille Solt
Lille Solt Kirke Lille Solt (dansk) eller Kleinsolt (tysk) er en landsby beliggende cirka 10 km syd for Flensborg ved Kilsåen i landskabet Angel i Sydslesvig.
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Fri vilje og Materialismestriden
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Narrativ teologi
Carl Bloch, ''Bjergprædikenen'', 1877, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.Det var gennem sin bjergprædiken og sine lignelser, at Jesus grundlagde en ny tro. Narrativ teologi (lat. narratio: fortælling) er en kristen teologisk retning fra 1970'erne, der finder, at fortællingen er det grundlæggende for den kristnes selvforståelse frem for opsummeringer eller sammenfatninger af trosindholdet i trosbekendelser, etik og lovbud; disse kommer først efter at være indført af fortællingen.
Se Fri vilje og Narrativ teologi
Nederlandsk filosofi
Nederlandsk filosofi er filosofi fra Nederlandende, der inkluderer Holland.
Se Fri vilje og Nederlandsk filosofi
Pandeisme
Pandeisme (Græsk: πάν ('pan').
Panteisme
Panteisme (Græsk: πάν ('pan').
Pave Zosimus
Pave Zosimus 1. var pave fra 18. marts 417 til 26. december 418.
Peder Hjort
Peder Hjort (født 19. juli 1793, død 11. november 1871) var en dansk sproglig og publicistisk forfatter, der også arbejdede inden for filosofi og litteraturhistorie.
Pelagius
Pelagius (354 – 420/440) var en britisk munk i oldkirken.
Peter van Inwagen
Peter van Inwagen (født 21. september 1942 i USA) er en amerikansk filosof.
Se Fri vilje og Peter van Inwagen
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Prædestination
Prædestination er latin og betyder forudbestemmelse.
Se Fri vilje og Prædestination
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Religionsfilosofi
Religionsfilosofi betegner filosofiske overvejelser om religion.
Se Fri vilje og Religionsfilosofi
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Fri vilje og Renæssancehumanisme
Robert Nozick
Robert Nozick (født 16. november 1938, død 23. januar 2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard-universitetet.
Rosh Hashanah
Jødisk nytårskort. Rosh hashanah (ראש השנה) betyder direkte oversat "årets hoved" og er det jødiske nytår.
Samfundssyn
Begrebet samfundssyn beskæftiger sig med antagelser om årsagerne til, at mennesket organiserer sig i fællesskaber.
Satans bibel
Satans Bibel er den danske oversættelse af "The Satanic Bible" (Anton LaVey, 1969), der blev udgivet kort efter oprettelsen af Church of Satan.
Selvmord
Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Social kendsgerning
Inden for sociologien dækker sociale kendsgerninger over overindividuelle dynamikker, der betinger menneskers adfærd.
Se Fri vilje og Social kendsgerning
Solipsisme
Solipsisme er den metafysiske hypotese, at ens eget jeg er det eneste eksisterende jeg.
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Fri vilje og Thomas Aquinas
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tidsrejse
En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.
Transcendentale illusioner
En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.
Se Fri vilje og Transcendentale illusioner
Tvang
Begrebet tvang har to betydninger.
Unitarisme
Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København. Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus) Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden.
Vi har aldrig været moderne
Vi har aldrig været moderne: et essay om symmetrisk antropologi er en faglitterær bog af Bruno Latour fra 1991 originalt udgivet på fransk under titlen Nous n'avons jamais été modernes: Essai d'anthropologie symétrique.
Se Fri vilje og Vi har aldrig været moderne
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Vilje
Med vilje menes der et menneskes evne eller kapacitet til at vælge eller handle på en uafhængig og fri måde.
Waking Life (film)
Waking Life er en filosofisk film instrueret af Richard Linklater.
Se Fri vilje og Waking Life (film)
Wilhelm Wundt
Wilhelm Maximilian Wundt (født 16. august 1832, død 31. august 1920) var en tysk fysiolog og psykolog.
William James
William James (født 11. januar 1842, død 26. august 1910) var en amerikansk psykolog og filosof.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
Også kendt som Frie vilje, Viljens frihed.