Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frigg

Indeks Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Angelsaksisk religion, Artemis, Aser, Asynje, Balder, Balders død, Balders Plads, Baldersgade, Balladen om Balder, Dag, De nordiske guders stamtræ, Den norrøne kalender, Djurgårdsbron, Egil Olsen, Falköping, Falkeham, Fensale, Fjørgyn, Flyulykken på Kebnekaise 2012, Fredag, Freja, Frigg (flertydig), Frugtbarhed (jordbund), Frugtbarhedsgudinde, Fulla, Gefion, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Gna, Guldhornene, Hermod, Hlin, Hovvarpner, Ibor og Aio, Idun, Langobarder, Lofn, Lokasenna, Loke, Nibelungens Ring, Nordisk mytologi, Od, Odin, Odin fra Lejre, Origo Gentis Langobardorum, Protreptik, Ragnarok, Rhinguldet, Skæbne i nordisk kultur, Snotra, ... Expand indeks (10 mere) »

Angelsaksisk religion

Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.

Se Frigg og Angelsaksisk religion

Artemis

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.

Se Frigg og Artemis

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Frigg og Aser

Asynje

En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.

Se Frigg og Asynje

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Frigg og Balder

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Se Frigg og Balders død

Balders Plads

Balders Plads er en plads på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.

Se Frigg og Balders Plads

Baldersgade

Baldersgade mellem Nannasgade og Balders Plads. Nørrebro Remise ad Mimersgade. Ved Baldersgade var der en sportrekant, hvor sporvognene blev vendt. Baldersgade er en gade på Ydre Nørrebro i København.

Se Frigg og Baldersgade

Balladen om Balder

Balladen om Balder er et tegneseriealbum af Peter Madsen.

Se Frigg og Balladen om Balder

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Se Frigg og Dag

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Se Frigg og De nordiske guders stamtræ

Den norrøne kalender

Den norrøne kalender eller Vikingernes kalender var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter.

Se Frigg og Den norrøne kalender

Djurgårdsbron

Broen - nyindviet til Stockholmsudstillingen i 1897 Broen i aftenlys, juli 2005 Djurgårdsbron august 2008 Djurgårdsbron er en bro i den centrale del af Stockholm som fører Narvavägen på Östermalm ud på øen Djurgården.

Se Frigg og Djurgårdsbron

Egil Olsen

Egil Roger Olsen med tilnavnet Drillo (født 22. april 1942) er en norsk fodboldtræner, der indtil september 2013 var landstræner i Norge for anden gang.

Se Frigg og Egil Olsen

Falköping

Falköping. Falköping er et byområde i Falköping kommun i Västra Götalands län i Sverige.

Se Frigg og Falköping

Falkeham

En falkeham er en magisk dragt eller en magisk evne til at skifte imellem dyr (en falk) og menneske.

Se Frigg og Falkeham

Fensale

I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.

Se Frigg og Fensale

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Se Frigg og Fjørgyn

Flyulykken på Kebnekaise 2012

Kebnekaise Flyulykken på Kebnekaise fandt sted den 15. marts 2012, da et Lockheed Martin C-130 Hercules (militært transportfly fra det norske luftvåben) styrtede ned i den vestlige del af Kebnekaise.

Se Frigg og Flyulykken på Kebnekaise 2012

Fredag

Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.

Se Frigg og Fredag

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Frigg og Freja

Frigg (flertydig)

Frigg kan henvise til flere artikler.

Se Frigg og Frigg (flertydig)

Frugtbarhed (jordbund)

EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.

Se Frigg og Frugtbarhed (jordbund)

Frugtbarhedsgudinde

En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.

Se Frigg og Frugtbarhedsgudinde

Fulla

Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).

Se Frigg og Fulla

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Se Frigg og Gefion

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Frigg og Germansk religion

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Frigg og Germanske mytologiske væsner

Gna

Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner Kategori:Asynjer.

Se Frigg og Gna

Guldhornene

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.

Se Frigg og Guldhornene

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Frigg og Hermod

Hlin

Hlin er i nordisk mytologi navnet på Friggs sendebud.

Se Frigg og Hlin

Hovvarpner

Hovvarpner, "Hovkasteren" er en hest i den nordiske mytologi.

Se Frigg og Hovvarpner

Ibor og Aio

Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.

Se Frigg og Ibor og Aio

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Frigg og Idun

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Frigg og Langobarder

Lofn

Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Frigg og Lofn

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Frigg og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Frigg og Loke

Nibelungens Ring

Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

Se Frigg og Nibelungens Ring

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Frigg og Nordisk mytologi

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Se Frigg og Od

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Frigg og Odin

Odin fra Lejre

Odin fra Lejre, ca. år 900 e.Kr.. (Foto: Ole Malling & Roskilde Museum) Odin fra Lejre er en lille støbt sølvfigur fra ca.

Se Frigg og Odin fra Lejre

Origo Gentis Langobardorum

''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.

Se Frigg og Origo Gentis Langobardorum

Protreptik

Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.

Se Frigg og Protreptik

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Frigg og Ragnarok

Rhinguldet

Rhinguldet (tysk: Das Rheingold) er den første af de fire operaer, som udgør operatetralogien Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner, som både har komponeret musikken og skrevet librettoen.

Se Frigg og Rhinguldet

Skæbne i nordisk kultur

Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.

Se Frigg og Skæbne i nordisk kultur

Snotra

Snotra er asynje i kredsen omkring Frigg i nordisk mytologi.

Se Frigg og Snotra

Syn (nordisk mytologi)

Syn er asynje i nordisk mytologi.

Se Frigg og Syn (nordisk mytologi)

Thors besøg hos Gejrrød

Thors besøg hos Gejrrød er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Frigg og Thors besøg hos Gejrrød

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Se Frigg og Ull

Vafþrúðnismál

Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.

Se Frigg og Vafþrúðnismál

Valhalla (film)

Valhalla er en dansk spillefilm fra 2019 instrueret af Fenar Ahmad.

Se Frigg og Valhalla (film)

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Frigg og Valkyrie

Vår (nordisk mytologi)

Vår (eller Var) er en asynje i nordisk mytologi.

Se Frigg og Vår (nordisk mytologi)

Vølsungerne

Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.

Se Frigg og Vølsungerne

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Se Frigg og Vile og Ve

Vinniler

Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.

Se Frigg og Vinniler

Også kendt som Frigg (gudinde).

, Syn (nordisk mytologi), Thors besøg hos Gejrrød, Ull, Vafþrúðnismál, Valhalla (film), Valkyrie, Vår (nordisk mytologi), Vølsungerne, Vile og Ve, Vinniler.