Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
66 relationer: Adils, Adriaan Adriaanszoon, Aldgisl, Annales Bertiniani, Ballum Slusekro, Beovulfkvadet, Bibelflise, Bloemkamp, Caspar de Robles, Christoffel Bisschop, Danske besiddelser, Den Tyske Orden, Erik Blodøkse, Fantomø, Fjørgyn, Forsete, Frederik 2., Frederik 3., Frederik af Baden-Durlach, Frisisk Råd, Frisland (flertydig), Frisland (Nederlandene), Goose van Schaick, Grevskabet Holsten, Groningen, Harald Hildetand, Ingævonere, It Fryske Gea, Ivar Vidfadme, Johan Sems, Johan Skarpenberg, Karl Martell, Klyverstav, Knipleskole fra Nr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet), Knud Danaást, Kristendommens indførelse i Danmark, Lauwers, Ludvig den Tyske, Mellemfranken, Menno van Coehoorn, Nederlandske kunstnere, Nordalbingien, Olav Tryggvason, Oldehove, Ost-Friesland, Ried fan de Fryske Beweging, Rink van der Velde, Robert af Flandern, Sceatta, Skibsfartens historie i Danmark, ... Expand indeks (16 mere) »
Adils
Rolf Krake spreder guld for at forsinke Adils og de svenske forfølgere, af Hugo Hamilton. 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia'', Stockholm. Adils (Aðils, Adillus, Aðísl at Uppsölum, Eadgils, Athisl, Athislus og Adhel) var en sagnkonge i Sverige fra 500-tallet, tidsfæstet ud fra Hygelacs hærtogt til Frisland en gang omkring år 516.
Adriaan Adriaanszoon
Adriaan "Metius" Adriaanszoon (født 9. december 1571, død 6. september 1635) var en nederlandsk astronom og geometriinteresseret født i Alkmaar.
Se Frisland og Adriaan Adriaanszoon
Aldgisl
"Kong Aldgisl" gengivet i en hollandsk krønike fra 1662 Aldgisl (også Aldegisel, Aldegisl, Aldgillis, Aldgils og Eadgils, ca. 678) styrede Frisland (som konge eller hertug) i slutningen af syvende århundrede samtidig med Dagobert 2. og er en meget uklar person.
Annales Bertiniani
Annales Bertiniani er en årbog fra det 9.århundrede.
Se Frisland og Annales Bertiniani
Ballum Slusekro
Ballum Slusekro er en dansk kro, beliggende umiddelbart sydøst for Ballum Sluse, få kilometer sydvest for Skærbæk i Tønder Kommune.
Se Frisland og Ballum Slusekro
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Bibelflise
Bibelfliser på Gdańsk Nationalmuseum (''Muzeum Narodowe w Gdańsku'') Nærbillede af bibelflise. En bibelflise er en flise med et bibelsk motiv.
Bloemkamp
Bloemkamp kloster. Bloemkamp var et kloster, som eksisterede fra 1191 til 1582.
Caspar de Robles
Caspar de Robles (fra Gaspard di Robles, født 1527 i Madrid, død 4. april 1585 i Antwerpen), også kendt som Billy af Artois som følge af et ægteskab i 1558 med Jeanne de Saint-Quentin, Baronesse af Billy, var en nederlandsk statholder i Frisland, Groningen og Drenthe i 1568-1576, det vil sige i begyndelsen af Firsårskrigen.
Se Frisland og Caspar de Robles
Christoffel Bisschop
Christoffel Bisschop (født 22. april 1828 i Leeuwarden, død 5. oktober 1904 i Haag) var en hollandsk maler.
Se Frisland og Christoffel Bisschop
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se Frisland og Danske besiddelser
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Frisland og Den Tyske Orden
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Fantomø
Zenokortet fra 1558 viser Frisland – en fantomø i Nordatlanten En fantomø er en ø som man troede eksisterede, og som var indtegnet på tidlige kort (nogle gange i flere århundreder), men som blev fjernet da det blev påvist at de ikke fandtes virkeligheden.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Forsete
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.
Frederik 2.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.) Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588.
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Frederik af Baden-Durlach
Arveprins Frederik af Baden-Durlach (Erbprinz Friedrich von Baden-Durlach; 7. oktober 1703 – 26. marts 1732) var arveprins af Baden-Durlach fra 1709 til 1732.
Se Frisland og Frederik af Baden-Durlach
Frisisk Råd
Inter-frisiske flag Frisisk Råd eller Interfrisisk Råd er det fællesfrisiske samråd med repræsentanter fra Frislande i både Tyskland og Nederlandene.
Frisland (flertydig)
Frisland kan betyde.
Se Frisland og Frisland (flertydig)
Frisland (Nederlandene)
Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Se Frisland og Frisland (Nederlandene)
Goose van Schaick
Goose van Schaick (også kendt i andre kilder som Gozen van SchaickNew Netherland Institute:, Military Leader) var en amerikansk oberst og senere brigadegeneral under Den Amerikanske Uafhængighedskrig, infoplease.
Se Frisland og Goose van Schaick
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Frisland og Grevskabet Holsten
Groningen
Groningen (frisisk: Grins) er en by i den nordlige del af Holland.
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Se Frisland og Harald Hildetand
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
It Fryske Gea
''It Fyske Gea''-logo Landweer ved Allardsoog. Vereniging It Fryske Gea (nederlandsk: Het Friese Landschap; dansk: Det Frisiske Landskab) er provinsmyndigheden for naturbevarelse i provinsen Frisland (Friesland), et af de tolv provinsielle landskaber i Nederlandene.
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Johan Sems
''Practijck des lantmetens'' (1600) Johan Sems, i Danmark kendt som Johan Semp (også Semb) (1572 i Franeker i Frisland – 1635 i Groningen) var en frisisk landmåler og fæstningsbygmester.
Johan Skarpenberg
Johan Skarpenberg (død 1421) var en dansk rigsråd.
Se Frisland og Johan Skarpenberg
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Klyverstav
Fierljeppen i Nederlandene. Kakkel fra 1600-tallet viser en klyverstav. En klyverstav (også klyverstok, springstav, springstok, kluestage, jysk æ klustaw, nordfrisisk klüwer(stook)) er en cirka 3,60 meter lang stav, marskbeboerne tidligere brugte for at komme over marskens grøfter og kanaler.
Knipleskole fra Nr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet)
Knipleskolen på Frilandsmuseet viser et grundmuret husmandssted meget typisk for området omkring Tønder.
Se Frisland og Knipleskole fra Nr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet)
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel.
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Frisland og Kristendommens indførelse i Danmark
Lauwers
Floden Lauwers Lauwers som grænseflod mellem Frisland og Groningen (Ommelande) Lauwers er en 40 km lang flod i de nordlige Nederlande.
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Frisland og Ludvig den Tyske
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Menno van Coehoorn
Menno baron van Coehoorn (født marts 1641 i Leeuwarden, Frisland, død 17. marts 1704 i Wijkel) var en nederlandsk officer og fæstningsbygmester kendt som det nederlandske modstykke til Vauban i Frankrig.
Se Frisland og Menno van Coehoorn
Nederlandske kunstnere
Dette er en liste over nederlandske kunstnere, som enten blev født eller virkede i Nederlandene.
Se Frisland og Nederlandske kunstnere
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Frisland og Olav Tryggvason
Oldehove
Oldehove i 2014. De Oldehove (frisisk: Aldehou) er et ufærdigt kirketårn i det middelalderlige centrum af den frisiske hovedstad Leeuwarden.
Ost-Friesland
Øst-Frisland bestående af Østfrisland og det oldenborgske Frisland, i bredere forstand også Saterland, Butjadingen og Wursten. Øst-Frisland omkring 1300, som var epoken af de østfrisiske høvdinger. Ost-Friesland (tysk) eller Øst-Frisland (dansk) er en samlet betegnelse for de frisiske områder i det nordvestlige Niedersachsen i Tyskland.
Ried fan de Fryske Beweging
Ried fan de Fryske Beweging (RfdFB – Rådet for den Frisiske Bevægelse) er en organisation for personer, der støtter Frisland, frisisk sprog og kultur.
Se Frisland og Ried fan de Fryske Beweging
Rink van der Velde
Rink van der Velde (født 18. juni 1932 i Aalsum, død 17. februar 2001 i Drachten) var den mest læste frisiske forfatter i anden halvdel af det 20. århundrede.
Se Frisland og Rink van der Velde
Robert af Flandern
Robert I af Flandern. Robert af Flandern (også kaldet Robert I Frieseren) var greve af Flandern (1071-93) og hersker over Frisland.
Se Frisland og Robert af Flandern
Sceatta
Sceattas (ental: sceatta) var små, tykke sølvmønter fra England, Frisland og Jylland i 600- og 700-tallet.
Skibsfartens historie i Danmark
Et skib fra den danske handelsflåde ved havnen i Belawan på Sumatra, billede fra Tropenmuseum i Holland, før 1944. Skibsfartens historie i Danmark er lang og mangfoldig.
Se Frisland og Skibsfartens historie i Danmark
Skibstypeforkortelse
Skibstypeforkortelser er kombinationer af bogstaver, ofte forkortelser, som sættes foran navnet på civile skibe og krigsskibe.
Se Frisland og Skibstypeforkortelse
Slaget ved Boarn
Slaget ved Boarn (vestfrisisk: Slach Oan de Boarn, hollandsk: Slag aan de Boorne) var i det 8.
Se Frisland og Slaget ved Boarn
Slaget ved Boksum
Slaget ved Boksum (17. januar 1586) var et slag under Firsårskrigen mellem en spansk hær og en hollandsk oprørshær hovedsageligt bestående af frisere under ledelse af Steen Maltesen, en dansk officer.
Se Frisland og Slaget ved Boksum
Slaget ved Bråvalla
Slaget ved Bråvalla, Bråvallaslaget eller slaget ved Brávellir er det største af alle slag i nordisk heltedigtning.
Se Frisland og Slaget ved Bråvalla
Slaget ved Warns
Slaget ved Warns (frisisk: Slach by Warns, hollandsk: Slag bij Warns) var et slag under den frisisk-hollandske krig mellem grev Willem IV af Holland og friserne, der fandt sted den 26. september 1345.
Se Frisland og Slaget ved Warns
Stin
Stin (hollandsk, flertal: stinsen; fra vestfrisisk stienhûs, hollandsk: steenhuis, "stenhus", forkortet til stins, flertal stinzen) betegner et større landsted i Frisland.
Terschelling
(Frisisk) er en vadehavsø og en kommune i den nederlandske provins Frisland.
Tjeerd Andringa
Tjeerd Andringa (født 29. juni 1806 i Leeuwarden, død 7. maj 1827 i Amsterdam) var en frisisk portrætmaler.
Se Frisland og Tjeerd Andringa
Tobias Lewenstein
thumb Tobias Tuvia Lewenstein (26. november 1863 i Paramaribo, Nederlandsk Guyana – 1953 ved Montreux) var en overrabbiner, som virkede i Danmark, Holland og Schweiz.
Se Frisland og Tobias Lewenstein
Universitetet i Franeker
Universitetet i Franeker, 1622 Universitetet i Franeker 1585-1811 var et universitet i Franeker i vest-frisland (nu en del af Nederlandene).
Se Frisland og Universitetet i Franeker
Vadehavsøerne
Kort over vadehavsøerne Vadehavsøerne er en øgruppe i Vadehavet.
Vikingerne i Frankerriget
I vikingetiden skete en udvikling, hvor skandinaviske – fortrinsvis danske – vikinger foretog plyndringstogter til Frankerriget.
Se Frisland og Vikingerne i Frankerriget
Vor Frue af Sevenwouden
Vor Frue af Sevenwouden (frisisk: Us Leaffrou fan Sânwâlden, nederlandsk: Onze-Lieve-Vrouwe van Sevenwouden) er en helgenstatuette af Jomfru Maria, der tilbedes i Sankt Francis-basilikaen i Bolsward.
Se Frisland og Vor Frue af Sevenwouden
Willehad
Biskop Willehad. St.-Hippolyt-Kirche i Blexen. Frimærke fra 1987 til minde om Bremen 1200 år som bispesæde, der viser Karl den Store og Willehad ved siden af Bremen Domkirke. Willehad, oprindelig Vilhaed, latiniseret Vilhadus (født omkring 740 i Northumbria, død 8. november 789 i Blexen ved Weser) virkede fra omkring 770 som missionær i Frisland og i det sachsiske område og blev den første biskop i Bremen.
Willem Bartel van der Kooi
Willem Bartel van der Kooi (født 13. maj 1768 i Augustinusga i Achtkarspelen,, død 14. juli 1836 i Leeuwarden, Nederlandene) var en frisisk portrætmaler.
Se Frisland og Willem Bartel van der Kooi
560'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne – 560'erne – 570'erne 580'erne 590'erne 600'erne 610'erne År: 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ----.