Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frugtlegeme

Indeks Frugtlegeme

Et frugtlegeme er en specialiseret struktur af hyfer som nogle svampe har til at omgive og danne det væv, kaldet teleomorfer, som med meiose danner svampens haploide meiosporer.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Amatoxiner, Basidie-klassen, Bioluminescens, Foranderlig skælhat, Grøn fluesvamp, Heksering, Kinesisk snyltekølle, Meldug, Mykorrhiza, Pindsvinepigsvamp, Sæksvampe, Snehvid fluesvamp, Spiselige svampe, Suillaceae, Tøndersvamp, Vegetativ vækst.

Amatoxiner

Grøn fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede Amatoxinerne er en serie af giftige octapeptider der forekommer i to fluesvampe.

Se Frugtlegeme og Amatoxiner

Basidie-klassen

Basidieklassen (Agaricomycetes) er en klasse inden for svamperiget, der ikke bare omfatter ”paddehatte”, men også de fleste af arterne fra de forældede grupper Gasteromycetes og Homobasidiomycetes.

Se Frugtlegeme og Basidie-klassen

Bioluminescens

Morild (det lyseblå i horisontbuen) – glød forårsaget af en myriade af små organismer, såsom Noctiluca. Flyvende og glødende ildfluer, også kendt som ''Photinus pyralis.'' Hun af ''Lampyris noctiluca'' (Sankthansorm).

Se Frugtlegeme og Bioluminescens

Foranderlig skælhat

Foranderlig skælhat (Kuehneromyces mutabilis) er en svamp i bredblad-familien. Den er almindelig i Danmark, hvor dens frugtlegemer især findes i knipper på dødt løvtræ. Det er en god spisesvamp, der dog af uerfarne kan forveksles med den dødeligt giftige randbæltet hjelmhat (Galerina paludosa).

Se Frugtlegeme og Foranderlig skælhat

Grøn fluesvamp

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Se Frugtlegeme og Grøn fluesvamp

Heksering

En heksering om et træ. En heksering er en naturligt forekommende ring f.eks.

Se Frugtlegeme og Heksering

Kinesisk snyltekølle

Kinesisk snyltekølle (Ophiocordyceps sinensis) er en svampeart, der er kendt for at leve som parasit på sommerfuglelarver, der herefter dør og mumificeres.

Se Frugtlegeme og Kinesisk snyltekølle

Meldug

Mug på en nyligt inficeret plante. Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.

Se Frugtlegeme og Meldug

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Frugtlegeme og Mykorrhiza

Pindsvinepigsvamp

Pindsvinepigsvamp (Hericium erinaceus) er en spiselig pigsvamp.

Se Frugtlegeme og Pindsvinepigsvamp

Sæksvampe

Dannelse af en sporesæk (ascus) fra hyfer af en sæksporesvamp Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk.

Se Frugtlegeme og Sæksvampe

Snehvid fluesvamp

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Se Frugtlegeme og Snehvid fluesvamp

Spiselige svampe

Almindelig kantarel (''Cantharellus cibarius'') regnes for en fin spisesvamp kantarel Spiselige svampe er spiselige, kødfulde frugtlegemer af forskellige svampearter.

Se Frugtlegeme og Spiselige svampe

Suillaceae

Familien Suillaceae hører til ordenen Rørhatte, og den er udbredt over hele verden med 58 arter.

Se Frugtlegeme og Suillaceae

Tøndersvamp

Tøndersvamp (Fomes fomentarius) (også kendt som fyrsvamp) er en art af poresvamp i Poresvampe-familien som findes i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika.

Se Frugtlegeme og Tøndersvamp

Vegetativ vækst

Dannelse af nye individer langs bladranden hos Mirakelblad (''Kalanchoe pinnata''). Den lille plante forrest er ca. 1 cm høj. Opfattelsen af "individ" bliver tydeligvis belastet her. Vegetativ vækst er den tilvækst hos planter, som foregår udenfor de kønsbærende dele, altså fra vækstpunkter i henholdsvis kim, rødder, stængler og knopper, samt i vækstlaget mellem bark og ved.

Se Frugtlegeme og Vegetativ vækst

Også kendt som Apotecie, Apotecier, Apotecium, Apothecie, Apothecier, Apothecium.