Hurtigere adgang end browser!
203 relationer: Abelsk gruppe, Afhængige variabel, Alikvotfølge, Andengradspolynomium, Applikation, Asymptote, Automorfi, Båndpasfilter, Bølgefunktion, Benchmark, Bijektiv, Binær operator, Bohr-Mollerups sætning, Brandeffekt, Breakeven, Candela, Carl Gustav Jacob Jacobi, Cauchy-Schwarz' ulighed, Church-Turing-tesen, Clairauts sætning, Clausen funktion, Colin Maclaurin, Collatz-formodningen, Cosinus, D'Alembert-operatoren, Definitionsmængde, Deltafunktion, Diagram, Differentiabel, Differentialligning, Differentialregning, Digitalt billede, Digitalt filter, Diracs deltafunktion, Distributivitet, Elektromagnetisk induktion, Elektronisk forstærker, Endomorfi, Euler-Lagrange-ligning, Eulers formel, Eulers totientfunktion, Fakultet (matematik), Fase (stof), Førstegradspolynomium, Fermats sidste sætning, Fordelingsfunktion, Forstærkertrin, Fourierrække, Fouriertransformation, Fraktal, ..., Frekvensgang, Frekvensspektrum, Frihedsgrad, Funktion, Funktion (matematik), Funktionalanalyse, Funktionsanalyse (matematik), Funktionsapplikation, Funktionspapir, Gaston Julia, Gradient, Graf, Grænseværdi (matematik), Gruppe (matematik), Gruppehomomorfi, Hamilton (fysik), Hamilton-operator, Hashfunktion, Hastighedsvektor, Hölders ulighed, Heaviside trinfunktion, Henri Léon Lebesgue, Hilbertrum, Hilberts problemer, Homeomorfi, Homomorfi, Hyperbolske funktioner, Hyperoperator, Identitetsfunktion, Indikatorfunktion, Infinitesimalregning, Infinitesimalregningens hovedsætning, Injektiv, Integralregning, Invers funktion, Isomorfi, Kantfarvning, Kardinalitet, Kategori, Kategoriteori, Kædelinje, Kinematik, Knudefarvning, Kommutativitet, Kommutator (matematik), Konkav, Konstant funktion, Kontinuitet, Konveks, Kroneckers delta, Kunstigt neuralt netværk, Kvadratrod, Kvantisering, L'Hôpitals regel, Lambdakalkyle, Laplace-operatoren, Laplacetransformation, Leksikalsk analyse, Leonhard Euler, Ligning, Lineær funktion, Linjeelement, Logaritme, Logisk konnektiv, Logisk operator, Lommeregner, Lp (matematik), Mandelbrotmængden, Matematik, Matematisk analyse, Mathematica, Maxwell-relation, Maxwells ligninger, Mål, Målteori, Mængdelære, Mellemværdisætningen, Mercatorprojektion, Metrik (matematik), Middelværdisætningen, Modulus (algebra), Monotoni (matematik), Multipelt integral, N'te rod, Nabla-operatoren, Naturlig logaritme, Newtons metode, Nytte, Obelisk (typografi), Omvendt polsk notation, Operationsforstærker, Ordinaltal, Peanos aksiomer, Polynomium, Potensgennemsnit, Potensrække, Primorial, Programmering, Regnearternes hierarki, Regneregler for differentiation, Regnestok, Relation (matematik), Rendere, Resonans (fysik), Richard Feynman, Riemanns zetafunktion, Rod (matematik), Rodfindingsalgoritme, Rolles sætning, SageMath, Samfundsvelfærdsfunktion, Sammensat funktion, Sandsynlighedsregning, Sandsynlighedstæthedsfunktion, Schrödingers ligning, Sekantmetoden, Sin, Sinus (matematik), Sinusbølge, Skalarfelt, Spektrumanalysator, Spilteori, Stamfunktion, Strømningsnetværk, Surjektiv, Svingningstid, Talfølge, Tangens, Tangentrum, Taylorpolynomium, Termodynamisk potential, The Condemned, TI-92, Topologi, Topologisk rum, Trigonometri, Trigonometrisk funktion, Trinfunktion, Uafhængighed (matematik), Udvalgsaksiomet, Uegentligt integral, Undergruppe, Universalieproblemet, Variabel (datalogi), Variabel (matematik), Variabel kondensator, Værdimængde, Vektorfunktion, Vektorrum, Vinduesfunktion, Wavelet-transformation, Xcas, Yacas. Expand indeks (153 mere) »
Abelsk gruppe
En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.
Ny!!: Funktion (matematik) og Abelsk gruppe · Se mere »
Afhængige variabel
Den afhængige variabel er i en matematisk funktion, den variabel, der afhænger af værdien fra en eller flere andre variable.
Ny!!: Funktion (matematik) og Afhængige variabel · Se mere »
Alikvotfølge
En alikvotfølge er inden for talteori en særlig type talfølge som beregnes efter principper som er lette at forstå også for lægfolk (eller børn).
Ny!!: Funktion (matematik) og Alikvotfølge · Se mere »
Andengradspolynomium
Et andengradspolynomium er et polynomium, hvori den uafhængige variabel indgår i op til anden potens.
Ny!!: Funktion (matematik) og Andengradspolynomium · Se mere »
Applikation
Applikation har flere betydninger.
Ny!!: Funktion (matematik) og Applikation · Se mere »
Asymptote
I geometrien er en asymptote for en kurve en måde at beskrive kurvens forløb på, langt væk fra udgangspunktet, ved at sammenligne den med en anden kurve.
Ny!!: Funktion (matematik) og Asymptote · Se mere »
Automorfi
gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').
Ny!!: Funktion (matematik) og Automorfi · Se mere »
Båndpasfilter
Båndbredde målt ved halv-effekt punkter (forstærkning -3 dB, √2/2, eller omkring 0,707 relativ til spids/top) på et diagram som viser signalstyrke overføringsfunktion som funktion af frekvensen for et båndpasfilter. Et medium-komplekst eksempel af et båndpasfilter. Det skal bemærkes, at signalgenerator (indgangs-) og udgangs-impedans har stor betydning for overføringsfunktionen og derfor også burde være tegnet med. Båndpasfilter-symbol. Et båndpasfilter er et filter, der bruges til at dæmpe uønskede frekvensintervaller, og lade et ønsket frekvensinterval passere.
Ny!!: Funktion (matematik) og Båndpasfilter · Se mere »
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Bølgefunktion · Se mere »
Benchmark
Et benchmark er generelt set et sammenligningsgrundlag.
Ny!!: Funktion (matematik) og Benchmark · Se mere »
Bijektiv
En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.
Ny!!: Funktion (matematik) og Bijektiv · Se mere »
Binær operator
En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.
Ny!!: Funktion (matematik) og Binær operator · Se mere »
Bohr-Mollerups sætning
I matematisk analyse er Bohr-Mollerups sætning, opkaldt efter de danske matematikere, Harald Bohr og Johannes Mollerup, som viste den, en sætning, der karakteriserer Gammafunktionen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Bohr-Mollerups sætning · Se mere »
Brandeffekt
Brandeffekt svarer til det engelske "Rate of Heat Release" (varmeafgivelsesrate) og angiver varmeafgivelsen fra en brand som funktion af tiden.
Ny!!: Funktion (matematik) og Brandeffekt · Se mere »
Breakeven
Breakeven er en betegnelse brugt i en speciel analyse (break-even analyse), som udtryk for det punkt, hvor fortjenesten er lig med omkostningerne – dvs hvor en indtægts- og en omkostningskurve skærer hinanden.
Ny!!: Funktion (matematik) og Breakeven · Se mere »
Candela
SI-enheden for lysstyrke er candela (symbol cd), der er defineret således, at 1 candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.
Ny!!: Funktion (matematik) og Candela · Se mere »
Carl Gustav Jacob Jacobi
Carl Gustav Jacob Jacobi (født 10. december 1804, død 18. februar 1851) var en tysk matematiker, der desuden betragtes som en af sin tids mest indflydelsesrige læremestre.
Ny!!: Funktion (matematik) og Carl Gustav Jacob Jacobi · Se mere »
Cauchy-Schwarz' ulighed
I matematikken er Cauchy-Schwarz' ulighed, også kendt som Schwarzuligheden, Cauchyuligheden eller Cauchy-Bunjakovskij-Schwarz-uligheden, opkaldt efter Augustin Louis Cauchy, Viktor Jakovlevich Bunjakovskij og Hermann Amandus Schwarz, en nyttig ulighed, der stødes på på flere forskellige områder, såsom i lineær algebra anvendt på vektorer, i analyse anvendt på uendelige rækker og integration af produkter og i sandsynlighedsteori anvendt på varianser og covarianser.
Ny!!: Funktion (matematik) og Cauchy-Schwarz' ulighed · Se mere »
Church-Turing-tesen
Church-Turing-tesen er indenfor beregnelighedsteori en hypotese om computeres opførsel.
Ny!!: Funktion (matematik) og Church-Turing-tesen · Se mere »
Clairauts sætning
I matematisk analyse siger Clairauts sætning, at, hvis en funktion hvor A \subseteq \mathbb^n, har kontinuerte partielle afledede af anden orden i hele A, så gælder for alle i,j \in \ og alle a \in A, at Med andre ord, de partielle afledede af funktionen kommuterer i punktet a. Sætningen er opkaldt efter den franske matematiker Alexis Clairaut.
Ny!!: Funktion (matematik) og Clairauts sætning · Se mere »
Clausen funktion
Clausen funktionen, navngivet efter Thomas Clausen, er en speciel funktion af en enkelt variabel.
Ny!!: Funktion (matematik) og Clausen funktion · Se mere »
Colin Maclaurin
Colin Maclaurin (født februar 1698, død 14. juni 1746) var en skotsk matematiker.
Ny!!: Funktion (matematik) og Colin Maclaurin · Se mere »
Collatz-formodningen
Collatz-formodningen (efter tyske Lothar Collatz), også kendt som (3n+1)-formodningen, er et berømt uløst problem inden for talteori.
Ny!!: Funktion (matematik) og Collatz-formodningen · Se mere »
Cosinus
Cosinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller x-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Cosinus · Se mere »
D'Alembert-operatoren
D'Alembert-operatoren (symbol: \Box) (eller boks-operatoren) er en differential-operator, der anvendes i bølgeteori, speciel relativitetsteori og elektromagnetisme.
Ny!!: Funktion (matematik) og D'Alembert-operatoren · Se mere »
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Definitionsmængde · Se mere »
Deltafunktion
En delta funktion er en matematisk funktion der antager en værdi ved nul, mens funktionsværdien er nul for alle andre værdier, se.
Ny!!: Funktion (matematik) og Deltafunktion · Se mere »
Diagram
Simpelt flowdiagram som repræsenterer beslutningsprocessen til at tilføje en ny artikel til Wikipedia. Et diagram er et todimensionelt geometrisk symbolsk repræsentation af information i henhold til en eller anden visualiseringsteknik.
Ny!!: Funktion (matematik) og Diagram · Se mere »
Differentiabel
Ordet differentiabel har mange betydninger.
Ny!!: Funktion (matematik) og Differentiabel · Se mere »
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Ny!!: Funktion (matematik) og Differentialligning · Se mere »
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Ny!!: Funktion (matematik) og Differentialregning · Se mere »
Digitalt billede
Et digitalt billede er et billede sammensat af billedelementer, også kendt som pixels, hver med endelige, diskrete mængder af numerisk repræsentation for dets intensitet eller gråniveau, der er et resultat af dets todimensionelle funktioner, der inddateres af dets rumlige koordinater angivet med x, y på henholdsvis x-aksen og y-aksen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Digitalt billede · Se mere »
Digitalt filter
Et Digitalt filter er et program / elektrisk kredsløb, som udfører en matematisk funktion på et tidsdiskret signal (samplet) og derved fremhæver eller undertrykker et signal (evt. ændrer signalets fase.). Digitale filtre opdeles i to hovedgrupper: FIR finite impulse response filter og IIR Infinite impulse response.
Ny!!: Funktion (matematik) og Digitalt filter · Se mere »
Diracs deltafunktion
1.
Ny!!: Funktion (matematik) og Diracs deltafunktion · Se mere »
Distributivitet
Inden for matematik er distributivitet en egenskab ved en algebraisk operator.
Ny!!: Funktion (matematik) og Distributivitet · Se mere »
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Ny!!: Funktion (matematik) og Elektromagnetisk induktion · Se mere »
Elektronisk forstærker
Et typisk symbol for en elektronisk forstærker, hvor man abstraherer fra interne detaljer. Faktisk kan man nøjes med trekanten, én indgang og én udgang. Der kan være flere indgange eller udgange og typisk er der så 2, én i fase (0°, "+") og én i modfase (180°, "-"). Her er et eksempel på en forstærker med flere forstærkertrin. Både indgangen og udgangen er AC-koblet. Internt er forstærkeren globalt DC-modkoblet. Det påstås at R7 skal have en kondensator i serie med sig, for at udgangen hvile-DC-niveau også er på V/2, formodentlig ligesom mellem R1 og R2. En elektronisk forstærker (eng. amplifier) er et elektronisk kredsløb, der indeholder aktive forstærkende komponenter – f.eks.
Ny!!: Funktion (matematik) og Elektronisk forstærker · Se mere »
Endomorfi
En endomorfi er en homomorfisk funktion fra et matematisk objekt til objektet selv.
Ny!!: Funktion (matematik) og Endomorfi · Se mere »
Euler-Lagrange-ligning
Som illustreret er der et vejintegrale for enhver vej. Med Euler-Lagrange-ligningen kan vejen, der minimerer integralet, findes. En Euler-Lagrange-ligning er en partiel differentialligning, for hvilken det gælder, at løsningen er en mængde af funktioner, som opfylder at den første afledte for en given funktional (se funktional-afledte) er lig nul.
Ny!!: Funktion (matematik) og Euler-Lagrange-ligning · Se mere »
Eulers formel
360px Eulers formel, opkaldt efter Leonhard Euler, er en matematisk formel i kompleks analyse, der viser en dyb relation mellem de trigonometriske funktion og den komplekse eksponentialfunktion.
Ny!!: Funktion (matematik) og Eulers formel · Se mere »
Eulers totientfunktion
De første 1.000 værdier af φ(n) I talteori er totienten \varphi(n) eller \phi(n) af et naturligt tal n defineret til at være antallet af naturlige tal, mindre end eller lig med n, som er indbyrdes primiske med n. For eksempel er \varphi(8).
Ny!!: Funktion (matematik) og Eulers totientfunktion · Se mere »
Fakultet (matematik)
Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fakultet (matematik) · Se mere »
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fase (stof) · Se mere »
Førstegradspolynomium
Et førstegradspolynomium er et polynomium af 1.
Ny!!: Funktion (matematik) og Førstegradspolynomium · Se mere »
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fermats sidste sætning · Se mere »
Fordelingsfunktion
Inden for sandsynlighedsregning er en fordelingsfunktion for en stokastisk variabel X en særlig funktion hvorudfra alt det sandsynlighedsmæssigt interessante (fordelingen) ved X kan udledes.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fordelingsfunktion · Se mere »
Forstærkertrin
Eksempel på et diagram for et forstærkertrin med en bipolar transistor i grundkoblingen fælles emitter. Et forstærkertrin (eng. amplifier stage) er et elektronisk kredsløb, der kun indeholder en aktiv signalforstærkende komponent – f.eks.
Ny!!: Funktion (matematik) og Forstærkertrin · Se mere »
Fourierrække
Fourierrækker er en bestemt type af uendelige rækker indenfor matematikken.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fourierrække · Se mere »
Fouriertransformation
Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fouriertransformation · Se mere »
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Fraktal · Se mere »
Frekvensgang
Et krystalfilters frekvensgang (blå kurve) med fcenter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Frekvensgang · Se mere »
Frekvensspektrum
Dette signal ligner støj, men signalbehandling med Fouriertransformation (nedenfor), viser, at det indeholder fem veldefinerede frekvenskomponenter. date.
Ny!!: Funktion (matematik) og Frekvensspektrum · Se mere »
Frihedsgrad
Frihedsgrad er et begreb, som blandt andet bruges inden for mekanik og statistik.
Ny!!: Funktion (matematik) og Frihedsgrad · Se mere »
Funktion
Funktion har flere betydninger.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktion · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktion (matematik) · Se mere »
Funktionalanalyse
Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktionalanalyse · Se mere »
Funktionsanalyse (matematik)
Funktionsanalyse er inden for matematik en undersøgelse af en række egenskaber ved en matematisk funktion, ofte ud fra funktionens forskrift.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktionsanalyse (matematik) · Se mere »
Funktionsapplikation
Inden for matematik er funktionsapplikation eller funktionsanvendelse synonyme og beskriver det at man anvender/bruger en funktion på en værdi fra funktionens definitionsmængde for at opnå en værdi fra funktionens værdimængde.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktionsapplikation · Se mere »
Funktionspapir
Funktionspapir er papir der er inddelt i felter, og bruges til at lave grafer, funktioner og/eller histogrammer på.
Ny!!: Funktion (matematik) og Funktionspapir · Se mere »
Gaston Julia
Gaston Maurice Julia (født 3. februar 1893, død 19. marts 1978) var en fransk matematiker.
Ny!!: Funktion (matematik) og Gaston Julia · Se mere »
Gradient
Gradient er et matematisk begreb, der betegner en vektor; dvs.
Ny!!: Funktion (matematik) og Gradient · Se mere »
Graf
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.
Ny!!: Funktion (matematik) og Graf · Se mere »
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Ny!!: Funktion (matematik) og Grænseværdi (matematik) · Se mere »
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Ny!!: Funktion (matematik) og Gruppe (matematik) · Se mere »
Gruppehomomorfi
I matematikken er en gruppehomomorfi, givet to grupper (G, *) og (H, ·), en afbildning h: G → H, så hvor gruppeoperationen på venstre side af ligningen er den fra G og den på højre side den fra H. Af denne egenskab kan det udledes, at h afbilder det neutrale element, eG, fra G i det neutrale element, eH, fra H, og den afbilder inverse elementer i inverse, forstået sådan at h(u-1).
Ny!!: Funktion (matematik) og Gruppehomomorfi · Se mere »
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hamilton (fysik) · Se mere »
Hamilton-operator
Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator H, der beskriver energien af et system og opfylder Schrödingerligningen H\Psi.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hamilton-operator · Se mere »
Hashfunktion
En hashfunktion er en særlig funktion, som bruges til at omdanne data fra normalt en stor definitionsmængde til en mindre billedmængde, for eksempel en vilkårlig tekst til et heltal mellem 0 og en bestemt maksimal værdi.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hashfunktion · Se mere »
Hastighedsvektor
En hastighedsvektor er den vektor der fremkommer ved differentiation af den vektorfunktion der beskriver positionen som en funktion af tiden t. Kategori:Fysik Kategori:Vektorer.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hastighedsvektor · Se mere »
Hölders ulighed
I matematisk analyse er Hölders ulighed en fundamental ulighed, der relaterer ''L''''p''-rum, som er opkaldt efter den tyske matematiker Otto Hölder.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hölders ulighed · Se mere »
Heaviside trinfunktion
Heaviside trinfunktion opkaldt efter Oliver Heaviside er en diskontinuert funktion givet ved: H(t).
Ny!!: Funktion (matematik) og Heaviside trinfunktion · Se mere »
Henri Léon Lebesgue
Henri Léon Lebesgue (28. juni 1875, Beauvais – 26. juli 1941, Paris) var en fransk matematiker, der primært er kendt for sin teori om integration.
Ny!!: Funktion (matematik) og Henri Léon Lebesgue · Se mere »
Hilbertrum
Et Hilbertrum er et matematisk begreb indenfor algebra, der beskriver hvorledes man kan regne med uendelighed.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hilbertrum · Se mere »
Hilberts problemer
right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hilberts problemer · Se mere »
Homeomorfi
Et klassisk eksempel på homeomorfi: en kaffekop og en donut er topologisk set identiske; der eksisterer en homøomorfi mellem dem. I det matematiske område topologi er en homeomorfi (eller homøomorfi), eller en topologisk isomorfi (fra græsk: homoios 'lignende' + morphē 'form'), en speciel isomorfi, der bevarer topologiske egenskaber.
Ny!!: Funktion (matematik) og Homeomorfi · Se mere »
Homomorfi
Betegnelsen homomorfi benyttes om en afbildning \phi:G\to H som bevarer matematiske strukturer.
Ny!!: Funktion (matematik) og Homomorfi · Se mere »
Hyperbolske funktioner
En ret linje gennem origo skærer hyperbelen i et punkt som giver de to hyperbolske funktioner cosh''a'' og sinh''a'' hvor ''a/2'' er det røde arael. Hyperbolske funktioner er matematiske funktioner af en variabel.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hyperbolske funktioner · Se mere »
Hyperoperator
En hyperoperator er en aritmetisk operator, som kan beskrives som gentagelser af den "lavere" hyperoperator.
Ny!!: Funktion (matematik) og Hyperoperator · Se mere »
Identitetsfunktion
I matematikken er en identitetsfunktion, også kaldet en identitetsafbildning eller identitetstransformation, en funktion, der ikke har nogen effekt: Den returnerer altid den samme værdi, den blev givet som argument.
Ny!!: Funktion (matematik) og Identitetsfunktion · Se mere »
Indikatorfunktion
En indikatorfunktion betegner i matematikken en afbildning \mathbf_A: X \to \lbrace 0,1 \rbrace, hvor A \subseteq X, som noteres: \left\.
Ny!!: Funktion (matematik) og Indikatorfunktion · Se mere »
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Infinitesimalregning · Se mere »
Infinitesimalregningens hovedsætning
Infinitesimalregningens hovedsætning siger at differentiation og integration er (i en vis forstand) modsatte operationer.
Ny!!: Funktion (matematik) og Infinitesimalregningens hovedsætning · Se mere »
Injektiv
En injektiv funktion. En anden injektiv funktion. En ikke-injektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B er injektiv (eller en-til-en), hvis forskellige elementer i A giver forskellige funktionsværdier i B. Sagt mere stringent, φ er injektiv netop, når \forall a,b\in A: a\ne b \Rightarrow \phi(a) \ne \phi(b).
Ny!!: Funktion (matematik) og Injektiv · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Integralregning · Se mere »
Invers funktion
I matematikken er en invers funktion simpelthen en funktion der gør det modsatte af en given funktion.
Ny!!: Funktion (matematik) og Invers funktion · Se mere »
Isomorfi
Isomorfi (græsk isos, lig, og morf, form) er et begreb indenfor matematik som betegner ligheden mellem to objekter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Isomorfi · Se mere »
Kantfarvning
Kantfarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens kanter, på en sådan måde, at alle kanter med fælles endeknude er tildelt forskellige farver – dette kaldes en egentlig kantfarvning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kantfarvning · Se mere »
Kardinalitet
I matematikken er en mængdes kardinalitet eller mægtighed et mål for "antallet af elementer i mængden." Der er to tilgangsvinkler til kardinalitet – en der sammenligner mængder direkte ved brug af bijektioner, injektioner og surjektioner og en anden, der benytter kardinaltal.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kardinalitet · Se mere »
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kategori · Se mere »
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kategoriteori · Se mere »
Kædelinje
En kædelinje (også kaldet en katenær kurve, latin:catena.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kædelinje · Se mere »
Kinematik
Kinematik betegner den matematiske beskrivelse af bevægelse uafhængigt af bevægelsens årsag.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kinematik · Se mere »
Knudefarvning
Knudefarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens knuder, på en sådan måde, at vilkårlige to kantforbundne knuder har forskellige farver – dette kaldes en egentlig knudefarvning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Knudefarvning · Se mere »
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kommutativitet · Se mere »
Kommutator (matematik)
I matematik indikerer kommutatoren hvor dårligt en bestemt binær operation kommuterer.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kommutator (matematik) · Se mere »
Konkav
Udtrykket konkav bruges om overflader der buer indad.
Ny!!: Funktion (matematik) og Konkav · Se mere »
Konstant funktion
I matematikken er en konstant funktion en funktion hvis værdier ikke ændrer sig, og dermed er konstante.
Ny!!: Funktion (matematik) og Konstant funktion · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kontinuitet · Se mere »
Konveks
Udtrykket konveks bruges om overflader der buer udad; i modsætning til en konkav overflade som buer indad.
Ny!!: Funktion (matematik) og Konveks · Se mere »
Kroneckers delta
I matematikken er Kroneckers delta, opkaldt efter Leopold Kronecker (1823-1891), en funktion af to variable, typisk heltal, hvis værdi er 1, hvis variablene er lig hinanden, og 0 hvis ikke.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kroneckers delta · Se mere »
Kunstigt neuralt netværk
Kunstige neurale netværk (KNN, engelsk ANN) er modeller, der er mere eller mindre inspireret af biologiske neurale netværk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kunstigt neuralt netværk · Se mere »
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kvadratrod · Se mere »
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Ny!!: Funktion (matematik) og Kvantisering · Se mere »
L'Hôpitals regel
L'Hôpitals regel er benævnelsen for en række matematiske regler eller sætninger af Guillaume de l'Hôpital, der benyttes til bestemmelse af en brøks grænseværdi, når både nævner og tæller går mod enten 0 eller \infty, når den indgående variabel går mod et fast punkt eller mod uendelig.
Ny!!: Funktion (matematik) og L'Hôpitals regel · Se mere »
Lambdakalkyle
Lambdakalkyle (også Lambda-kalkyle eller Lambda kalkyle) er et formelt system indenfor den matematiske logik.
Ny!!: Funktion (matematik) og Lambdakalkyle · Se mere »
Laplace-operatoren
Laplace-operatoren er en differential-operator, som skrives ∇2, ∆ eller ∇·∇.
Ny!!: Funktion (matematik) og Laplace-operatoren · Se mere »
Laplacetransformation
Laplacetransformation er i matematikken en transformation af en funktion til en anden funktion ved hjælp af en operator.
Ny!!: Funktion (matematik) og Laplacetransformation · Se mere »
Leksikalsk analyse
Leksikalsk analyse er indenfor datalogi den proces, som består i at en serie tegn tolkes, evt.
Ny!!: Funktion (matematik) og Leksikalsk analyse · Se mere »
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Ny!!: Funktion (matematik) og Leonhard Euler · Se mere »
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Ny!!: Funktion (matematik) og Ligning · Se mere »
Lineær funktion
I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.
Ny!!: Funktion (matematik) og Lineær funktion · Se mere »
Linjeelement
Linjeelementer hørende til differentialligningen f'(x).
Ny!!: Funktion (matematik) og Linjeelement · Se mere »
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Ny!!: Funktion (matematik) og Logaritme · Se mere »
Logisk konnektiv
Et logisk konnektiv er en afbildning, som kombinerer nogle (ofte to) udsagn til ét, således at sandhedsværdien for det samlede udsagn udelukkende afhænger af sandhedsværdierne for de indgående udsagn.
Ny!!: Funktion (matematik) og Logisk konnektiv · Se mere »
Logisk operator
En logisk operator er en afbildning, en vigtig del af de formelle sprog der kaldes formel logik (og ofte andre formelle sprog).
Ny!!: Funktion (matematik) og Logisk operator · Se mere »
Lommeregner
En lommeregner er en regnemaskine der, som navnet antyder, er lavet til at kunne være i en lomme.
Ny!!: Funktion (matematik) og Lommeregner · Se mere »
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Ny!!: Funktion (matematik) og Lp (matematik) · Se mere »
Mandelbrotmængden
'''Billede 1a'''. '''Mandelbrotmængden''', ''Mandelbrotfraktalen'', er det sorte område. Resten kan siges at være fraktalens aura. '''1b'''. Udsnit af øvre højre rand. Eng. "minimandels".''). spiraler ved siden af hinanden. Mønsteret varierer også alt efter hvor stor skala, som vises. Mandelbrotmængden er en berømt fraktal opkaldt efter den franske matematiker Benoît B. Mandelbrot.
Ny!!: Funktion (matematik) og Mandelbrotmængden · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Funktion (matematik) og Matematik · Se mere »
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Ny!!: Funktion (matematik) og Matematisk analyse · Se mere »
Mathematica
Wolfram Mathematica, normalt omtalt som Mathematica, er en kommerciel softwarepakke,https://www.uni-ulm.de/einrichtungen/kiz/service-katalog/software/softwareliste/mathematische-anwendungssoftware/mathematica/ som er udviklet af firmaet Wolfram Mathematica.
Ny!!: Funktion (matematik) og Mathematica · Se mere »
Maxwell-relation
Maxwell-relationerne er sammenhænge mellem de afledte af forskellige termodynamiske variable.
Ny!!: Funktion (matematik) og Maxwell-relation · Se mere »
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Ny!!: Funktion (matematik) og Maxwells ligninger · Se mere »
Mål
Mål kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Funktion (matematik) og Mål · Se mere »
Målteori
Uformelt afbilder et mål delmængder i ikke-negative reelle tal, så større mængder afbildes i større tal. Målteori er en gren af matematisk analyse, der undersøger σ-algebraer, mål, målelige afbildninger og integraler.
Ny!!: Funktion (matematik) og Målteori · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Mængdelære · Se mere »
Mellemværdisætningen
Illustration af mellemværdisætningens betydning. Mellemværdisætningen er en matematisk sætning, der beskriver hvordan en reel kontinuert funktion, f, defineret på det lukkede interval fra a til b vil antage alle værdier mellem f(a) og f(b).
Ny!!: Funktion (matematik) og Mellemværdisætningen · Se mere »
Mercatorprojektion
'''Mercators verdenskort''' ''Nova et Aucta Orbis Terrae Descriptio ad Usum Navigatium Emendate'' (1569) Mercatorprojektion er en cylindrisk kortprojektion, som første gang blev fremstillet af den flamske geograf og kartograf Gerardus Mercator i 1569.
Ny!!: Funktion (matematik) og Mercatorprojektion · Se mere »
Metrik (matematik)
En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.
Ny!!: Funktion (matematik) og Metrik (matematik) · Se mere »
Middelværdisætningen
For enhver funktion der er kontinuert på ''a'',''b'' og differentiabel på ''a'',''b'' eksisterer et ''c'' i intervallet ''a'',''b'', så sekanten der forbinder funktionsværdien i endepunkterne er parallel med tangenten i punktet ''c''. Middelværdisætningen er en matematisk sætning, der, i grove træk, siger, at der et sted på en differentiabel kurve er et punkt, i hvilket hældningen er lig kurvens "gennemsnitshældning".
Ny!!: Funktion (matematik) og Middelværdisætningen · Se mere »
Modulus (algebra)
Modulus er en operator, der kan fremskaffe et restprodukt som følge af dividering.
Ny!!: Funktion (matematik) og Modulus (algebra) · Se mere »
Monotoni (matematik)
I matematik siges en funktion at være monoton, dersom den enten er voksende eller aftagende i sin definitionsmængde.
Ny!!: Funktion (matematik) og Monotoni (matematik) · Se mere »
Multipelt integral
Et multipelt integral er et bestemt integral af en funktion af mere end en reel variabel, typisk som dobbelt integral eller triple integral.
Ny!!: Funktion (matematik) og Multipelt integral · Se mere »
N'te rod
Rødder af heltallene fra 0 til 10.I matematik er den n'te rod af et tal x de tal r, som opløftet til potensen n giver x, hvor n er et positivt heltal hvor n er graden af roden.
Ny!!: Funktion (matematik) og N'te rod · Se mere »
Nabla-operatoren
Nabla-operatoren er i matematikkens verden en differentialoperator indenfor matematisk analyse med vektorer, repræsenteret ved symbolet nabla (∇).
Ny!!: Funktion (matematik) og Nabla-operatoren · Se mere »
Naturlig logaritme
Graf for den naturlige logaritme, y.
Ny!!: Funktion (matematik) og Naturlig logaritme · Se mere »
Newtons metode
Én iteration med ''Newtons metode''. Newtons metode også kendt som Newton-Raphson metoden er en rekursiv proces indenfor matematikken til bestemmelse af nulpunkter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Newtons metode · Se mere »
Nytte
Nytte angiver et mål for tilfredsstillelsen af behov eller ønsker.
Ny!!: Funktion (matematik) og Nytte · Se mere »
Obelisk (typografi)
En Obelisk (†) (også kendt som et kors eller fra engelsk dagger) er et tegn, der bruges i typografi og nogle andre sammenhænge.
Ny!!: Funktion (matematik) og Obelisk (typografi) · Se mere »
Omvendt polsk notation
I omvendt polsk notation, OPN (eng: reverse polish notation, RPN) eller postfiksnotation, som det også kaldes, skriver man operatoren efter operanderne i et udtryk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Omvendt polsk notation · Se mere »
Operationsforstærker
Et typisk symbol for en operationsforstærker, hvor man abstraherer fra interne detaljer. Der kan være flere indgange eller udgange og typisk er der så 2, én i fase (0°, "+") og én i modfase (180°, "-"). Her er et eksempel på en operationsforstærker med flere forstærkertrin. Både indgange og udgangen er DC-koblede. Diagrammet er for den forældede, men meget kendte og tidligere brugte 741-kreds (LM741, uA741...). En operationsforstærker er en differensforstærker, oftest realiseret som et integreret kredsløb: Den bruges i en lang række forskellige delkredsløb der behandler analoge elektriske signaler, f.eks.
Ny!!: Funktion (matematik) og Operationsforstærker · Se mere »
Ordinaltal
Ordinaltal eller ordenstal er tal brugt til at angive placeringer på en ordnet liste: Første, anden, tredje, osv., i modsætning til kardinaltal, som siger, "hvor mange der er": En, to, tre, osv.
Ny!!: Funktion (matematik) og Ordinaltal · Se mere »
Peanos aksiomer
Peanos aksiomer, der blev opstillet af matematikeren Giuseppe Peano, består af fire udsagn, som definerer de naturlige tal.
Ny!!: Funktion (matematik) og Peanos aksiomer · Se mere »
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Ny!!: Funktion (matematik) og Polynomium · Se mere »
Potensgennemsnit
Potensgennemsnit er en generalisering af det aritmetiske gennemsnit, det harmoniske gennemsnit og det geometriske gennemsnit.
Ny!!: Funktion (matematik) og Potensgennemsnit · Se mere »
Potensrække
I matematikken er en potensrække (i en variabel) en uendelig række på formen hvor an er den n'te koefficient, c er en konstant, og z tager værdier omkring c (hvorfor man af og til taler om, at rækken har centrum i c).
Ny!!: Funktion (matematik) og Potensrække · Se mere »
Primorial
I matematik specielt inden for talteori er primorial en funktion fra de naturlige tal ind i de naturlige tal tilsvarende til fakultet, men i stedet for at gange succesive positive tal ganger denne funktion kun primtal.
Ny!!: Funktion (matematik) og Primorial · Se mere »
Programmering
Programmering (fra oldgræsk πρόγραμμα prógramma) er en proces, som går ud på at udvikle computerprogrammer (software) til elektronisk databehandling på en computer, ofte ved hjælp af et programmeringssprog.
Ny!!: Funktion (matematik) og Programmering · Se mere »
Regnearternes hierarki
Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.
Ny!!: Funktion (matematik) og Regnearternes hierarki · Se mere »
Regneregler for differentiation
Her er nogle regneregler for differentiation.
Ny!!: Funktion (matematik) og Regneregler for differentiation · Se mere »
Regnestok
En regnestok er et regneredskab, som i 1970'erne blev fortrængt af lommeregneren.
Ny!!: Funktion (matematik) og Regnestok · Se mere »
Relation (matematik)
Eksempel på en simpel relation R, som forbinder elementerne 1, 2 og 3 i mængden A til venstre med elementerne 5 og 6 i mængden B til højre. En relation er i matematisk forstand en sammenknytning mellem elementer fra to eller flere forskellige mængder.
Ny!!: Funktion (matematik) og Relation (matematik) · Se mere »
Rendere
I edb-terminologi betegner at rendere (en: rendering) noget, det at man lader et computerprogram fremstille en filmfil ud fra de matematiske funktioner, som ligger i programmet.
Ny!!: Funktion (matematik) og Rendere · Se mere »
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Ny!!: Funktion (matematik) og Resonans (fysik) · Se mere »
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Funktion (matematik) og Richard Feynman · Se mere »
Riemanns zetafunktion
I matematikken er Riemanns zetafunktion, opkaldt efter Bernhard Riemann, en betydningsfuld funktion i talteorien, da den fortæller om fordelingen af primtal.
Ny!!: Funktion (matematik) og Riemanns zetafunktion · Se mere »
Rod (matematik)
I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Rod (matematik) · Se mere »
Rodfindingsalgoritme
En rodfindingsalgoritme er en numerisk metode eller algoritme til at finde en værdi x således at f(x).
Ny!!: Funktion (matematik) og Rodfindingsalgoritme · Se mere »
Rolles sætning
250px I infinitesimalregningen siger den matematiske sætning Rolles sætning, at hvis f er en funktion, der er kontinuert på og differentiabel på a,ba,b.
Ny!!: Funktion (matematik) og Rolles sætning · Se mere »
SageMath
SageMath (forkortelse for eng. System for Algebra and Geometry Experimentation Mathematics) er et frit open-source-software,http://tdc-www.harvard.edu/Python.pdf der er underlagt GNU General Public License.
Ny!!: Funktion (matematik) og SageMath · Se mere »
Samfundsvelfærdsfunktion
En samfundsvelfærdsfunktion er en funktion, der rangordner forskellige mulige tilstande for et samfund som mere eller mindre fordelagtige.
Ny!!: Funktion (matematik) og Samfundsvelfærdsfunktion · Se mere »
Sammensat funktion
En sammensat funktion er en matematisk funktion som er dannet ved at lade en den afhængige værdi af én funktion indgå som den uafhængige variabel i en anden funktion.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sammensat funktion · Se mere »
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sandsynlighedsregning · Se mere »
Sandsynlighedstæthedsfunktion
En sandsynlighedstæthedsfunktion (eller blot tæthedsfunktion eller tæthed) kaldes også frekvensfunktionen og er en matematisk funktion, der er brugt inden for sandsynlighedsregning og matematisk statistik til at beskrive en absolut kontinuert stokastisk variabel.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sandsynlighedstæthedsfunktion · Se mere »
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Funktion (matematik) og Schrödingers ligning · Se mere »
Sekantmetoden
Sekantmetoden er en matematisk metode til at søge efter en rod.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sekantmetoden · Se mere »
Sin
Sin har flere betydninger.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sin · Se mere »
Sinus (matematik)
Sinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller y-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sinus (matematik) · Se mere »
Sinusbølge
Grafisk fremstilling af en sinusbølge Hz En sinusbølge (sinussvingning eller sinusoide) er en matematisk funktion der bliver brugt i f.eks.
Ny!!: Funktion (matematik) og Sinusbølge · Se mere »
Skalarfelt
Et eksempel på et skalarfelt: x^2 + y^2 Et skalarfelt dækker i matematikken og fysikken, lidt forenklet sagt, over en funktion af flere variable, der returnerer een og kun een værdi – også kaldet en skalar.
Ny!!: Funktion (matematik) og Skalarfelt · Se mere »
Spektrumanalysator
En spektrumanalysator af mærket Rohde & Schwarz. En spektrumanalysator er et måleinstrument til at måle et signals frekvensindhold.
Ny!!: Funktion (matematik) og Spektrumanalysator · Se mere »
Spilteori
right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.
Ny!!: Funktion (matematik) og Spilteori · Se mere »
Stamfunktion
Man beregner en stamfunktion ved at anvende integralregning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Stamfunktion · Se mere »
Strømningsnetværk
I grafteori er et strømningsnetværk (også kendt som et transportnetværk) en rettet graf, hvor hver kant har en kapacitet. Hver kant kan indeholde en strømning, der ikke må overstige kantens kapacitet.
Ny!!: Funktion (matematik) og Strømningsnetværk · Se mere »
Surjektiv
En surjektiv funktion. En anden surjektiv funktion. En ikke-surjektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B kaldes surjektiv på B, og vi siger, at \phi er en surjektion af A på B, hvis \phi(A).
Ny!!: Funktion (matematik) og Surjektiv · Se mere »
Svingningstid
Illustration af bølgelængde Svingningstiden, eller mere generelt perioden, er den tid det tager et svingende system at gennemføre en hel svingning.
Ny!!: Funktion (matematik) og Svingningstid · Se mere »
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Ny!!: Funktion (matematik) og Talfølge · Se mere »
Tangens
Tangens er en trigonometrisk funktion inden for matematikken.
Ny!!: Funktion (matematik) og Tangens · Se mere »
Tangentrum
I matematikken er tangentrummet af en mangfoldighed generaliseringen af idéen om tangentplaner til flader, og det beskriver intuitivt hvorledes man kan bevæge sig i et givet punkt på mangfoldigheden.
Ny!!: Funktion (matematik) og Tangentrum · Se mere »
Taylorpolynomium
Et Taylorpolynomium er en metode inden for matematikken til at tilnærme en funktion med et approksimerende polynomium.
Ny!!: Funktion (matematik) og Taylorpolynomium · Se mere »
Termodynamisk potential
Et termodynamisk potential er inden for termodynamikken funktioner, der har dimensioner af energi, og som er defineret ud fra den indre energi.
Ny!!: Funktion (matematik) og Termodynamisk potential · Se mere »
The Condemned
The Condemned er en amerikansk action/thriller fra 2007 instrueret og skrevet af Scott Wiper.
Ny!!: Funktion (matematik) og The Condemned · Se mere »
TI-92
fig. 1: TI-92 fig. 2: TI-92 II fig. 3: TI-92 Plus løser ligning, differentialligning og regner med SI-enheder. (TI-92 Plus har samme features som TI-89). TI-92 Plus findes også som online emulator. fig. 4: Voyage 200 (V200) har samme features som TI-89. TI-92 er en tidligere serie af grafiske lommeregnere med computeralgebrasystem (CAS), som firmaet Texas Instruments (TI) har produceret.
Ny!!: Funktion (matematik) og TI-92 · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Funktion (matematik) og Topologi · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Funktion (matematik) og Topologisk rum · Se mere »
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Ny!!: Funktion (matematik) og Trigonometri · Se mere »
Trigonometrisk funktion
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen.
Ny!!: Funktion (matematik) og Trigonometrisk funktion · Se mere »
Trinfunktion
En trinfunktion er en diskontinuert funktion givet ved: \begin f(x).
Ny!!: Funktion (matematik) og Trinfunktion · Se mere »
Uafhængighed (matematik)
Uafhængighed er et begreb inden for matematikken, der bruges i flere grene af matematikken.
Ny!!: Funktion (matematik) og Uafhængighed (matematik) · Se mere »
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Ny!!: Funktion (matematik) og Udvalgsaksiomet · Se mere »
Uegentligt integral
Et uegentligt integral er indenfor matematikken en bestemt type af integraler, som kort sagt beskæftiger sig med uendeligheder.
Ny!!: Funktion (matematik) og Uegentligt integral · Se mere »
Undergruppe
Givet en gruppe G med binær operator *, siges en delmængde H i gruppeteori at være en undergruppe af G, hvis H også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist er H en undergruppe af G, hvis restriktionen af * på H er en gruppeoperator på H. En ægte undergruppe af en gruppe G er en undergruppe H, der er en ægte delmængde af G (dvs. H ≠ G.) Den trivielle undergruppe af en gruppe er undergruppen, der kun består af det neutrale element.
Ny!!: Funktion (matematik) og Undergruppe · Se mere »
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Ny!!: Funktion (matematik) og Universalieproblemet · Se mere »
Variabel (datalogi)
Indenfor datalogi er en variabel en symbolsk repræsentation, der denoterer en mængde eller et udtryk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Variabel (datalogi) · Se mere »
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Variabel (matematik) · Se mere »
Variabel kondensator
Drejekondensator En variabel kondensator er en kondensator vis kapacitans med overlæg gentagne gange kan ændres mekanisk eller elektronisk.
Ny!!: Funktion (matematik) og Variabel kondensator · Se mere »
Værdimængde
En funktions værdimængde eller billedmængde er den mængde af værdier, som en funktion er i stand til at returnere.
Ny!!: Funktion (matematik) og Værdimængde · Se mere »
Vektorfunktion
Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.
Ny!!: Funktion (matematik) og Vektorfunktion · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Ny!!: Funktion (matematik) og Vektorrum · Se mere »
Vinduesfunktion
Type af matematiske funktioner som typisk anvendes inden for signalbehandling.
Ny!!: Funktion (matematik) og Vinduesfunktion · Se mere »
Wavelet-transformation
1D-Wavelets af typen Daubechies-4. Den blå er Wavelet-skaleringsfunktionen - og den røde er den "standard" Wavelet-funktionen. 1D-Wavelets af typen Daubechies-4 i frekvensfunktionsrummet. Her ses det Wavelet-skaleringsfunktionen har flest lavfrekvente frekvenser (blå) - og at den røde "standard" Wavelet-funktion har flest højfrekvente frekvenser. Et eksempel på en 2D diskret wavelet-transformation som anvendes i billedformatet JPEG2000. Gråtonerne er Wavelet-koefficienter. 2D-Wavelet-koefficienter typisk vist som gråtoner. For hver kvadrat "niveau" (Ø, SØ, S) man går - går man også en Wavelet-koefficient skalaniveau op eller ned - niveauet er definitionsafhængigt - nogle øger den ved Wavelet-dilation og andre lader den falde. Kvadratet mærket "DC" er minimum én eller flere Wavelet-skaleringsfunktions-koefficienter. Indenfor matematik er en wavelet-række en repræsentation af en kvadratisk integrabel (reel- eller kompleks-værdi) funktion af en bestemt ortonormal række genereret af en wavelet.
Ny!!: Funktion (matematik) og Wavelet-transformation · Se mere »
Xcas
fig. 1: Ikon for Xcas, the swiss knife for mathematics. Windows 10 fig. 3: Fællesnævner er overflødig: Xcas klarer brøkregning uden fælles nævner. (Kun ved division med en brøk er parenteser nødvendige.) url-status.
Ny!!: Funktion (matematik) og Xcas · Se mere »
Yacas
Yacas er akronym for Yet Another Computer Algebra System, er et frit Computer Algebra System (CAS).
Ny!!: Funktion (matematik) og Yacas · Se mere »
Omdirigeringer her:
Afbildning, Afbildning (matematik), Dispositionsmængde, Funktionsforskrift, Matematisk funktion, Matematiske funktioner, Operator, Overføringsfunktion.
