Indholdsfortegnelse
16 relationer: Avogadros konstant, Benfords lov, Bohr-radius, Elementarladning, Fysik, Grundlæggende SI-enheder, Kilogram, Konstant, Mol (enhed), Permittivitet, Planck-enheder, Plancks konstant, Rydbergkonstanten, SI-systemet, Stefan-Boltzmanns konstant, 2019 redefinition af SI-enhederne.
Avogadros konstant
Avogadros konstant eller Avogadros tal (N_) er en fysisk konstant, der angiver antallet af atomer eller molekyler i et mol af et stof.
Se Fysiske konstanter og Avogadros konstant
Benfords lov
Fordelingen af udfaldet af det første ciffer (i titalssystemet) ifølge Benfords lov. Hver søjle repræsenterer et ciffer og højden af søjlen er den procentvise sandsynlighed for, at tallet begynder med pågældende ciffer. Benfords lov påviser at i tilstrækkeligt store datamaterialer optræder tallet 1 som første ciffer i cirka 30% af tallene, 2’tallet i 18%, eksponentielt faldende så 9 er først i mindre end 5 %.
Se Fysiske konstanter og Benfords lov
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Se Fysiske konstanter og Bohr-radius
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Fysiske konstanter og Elementarladning
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Fysiske konstanter og Fysik
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Fysiske konstanter og Grundlæggende SI-enheder
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Se Fysiske konstanter og Kilogram
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Se Fysiske konstanter og Konstant
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Se Fysiske konstanter og Mol (enhed)
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Fysiske konstanter og Permittivitet
Planck-enheder
I partikelfysik og fysisk kosmologi er Planck-enheder et system af måleenheder, der defineres ud fra fire universelle fysiske konstanter, sådan at disse fysiske konstanter antager den numeriske værdi 1, når de udtrykkes som Plank-enheder.
Se Fysiske konstanter og Planck-enheder
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Fysiske konstanter og Plancks konstant
Rydbergkonstanten
Rydbergkonstanten (symbol R_\infty for tunge atomer eller R_\text for hydrogen) er i spektroskopi en fysisk konstant knyttet til et atoms elektromagnetiske spektrum.
Se Fysiske konstanter og Rydbergkonstanten
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Fysiske konstanter og SI-systemet
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Fysiske konstanter og Stefan-Boltzmanns konstant
2019 redefinition af SI-enhederne
Omdefinering af SI-enhederne i 2019 skete i forbindelse med 144 års jubilæet for Meterkoventionen, den 20.
Se Fysiske konstanter og 2019 redefinition af SI-enhederne
Også kendt som Naturkonstant.