Hurtigere adgang end browser!
136 relationer: Absolut størrelsesklasse, Aktiv galakse, Andromedagalaksen, Antistof (fysik), Atacama Large Millimeter Array, Barycentrum, Battlestar Galactica, Bell Labs, Big Bang, Big Crunch, Big Rip, Cepheide, Chandra X-ray Observatory, Den guddommelige Komedie, Den kosmologiske konstant, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Differentiel rotation, Dværggalakse, Edwin Hubble, Efemeride, Ejnar Hertzsprung, Encyclopedia Galactica, Fermis paradoks, Frank Drake, Fysik, Galactic habitable zone, Galaksefilament, Galaksehob, Galakserotation, Galaktiske koordinatsystem, Galaxy, Gammaglimt, Gammastråling, Gravitation, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Gravitationslinseeffekt, Halo, Héctor Quintanar, Himmellegeme, Hob, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hubble-rumteleskopet, Hubbles lov, Hypernova, IC 4115, Intergalaktisk rejse, ..., Interstellart medium, James Webb Space Telescope, Jorden, Kavli-prisen, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk latte, Kosmisk stråling, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, KStars, Kuglehob, Kvark (fysik), Kvasar, Laniakea-superhoben, Løven (stjernetegn), Lille Magellanske Sky, Livszone, M60, Margaret Burbidge, Martin og Universet 3D, Martin Ryle, Mælkevejen, Mørk energi, Mørkt stof, Messier 87, Messiers katalog, Mount Wilson Observatory, NASA, Nårup, NGC 1300, Observerbare univers, Omega, Omega Centauri, Orion-armen, Parsec, Planck-rumteleskopet, Planetarisk tåge, Project Blue Book, Radiobølger, Radioteleskop, SagDEG, Sagittarius A*, Scientology, Skytten (stjernebillede), Solen, Solsystemet, Sombrero-galaksen, Sort hul, Spektralklasse, Spore (computerspil), Star Wars, Steady State-teorien, Stjerne, Stjernegenerationer, Stjernehob, Store Hund, Store Magellanske Sky, STS-125, Supernova, Symmetri-brud, Tanabata, Tæthedsbølgeteori, Titan A.E., Trekantgalaksen, Udenjordisk liv, Universet, Vera Rubin, Viktor Hambardzumjan, Virgo-superhoben, Virgohoben, 1924, 58 (tal), 61 (tal), 63 (tal), 65 (tal), 66 (tal), 74 (tal), 75 (tal), 77 (tal), 81 (tal), 83 (tal), 91 (tal), 94 (tal), 95 (tal), 98 (tal), 99 (tal). Expand indeks (86 mere) »
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Ny!!: Galakse og Absolut størrelsesklasse · Se mere »
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Ny!!: Galakse og Aktiv galakse · Se mere »
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Ny!!: Galakse og Andromedagalaksen · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Galakse og Antistof (fysik) · Se mere »
Atacama Large Millimeter Array
Syv ALMA-antenner Atacama Large Millimeter Array eller kort ALMA er et stort jordbaseret astronomisk observatorium bestående af flere radioteleskoper der arbejder sammen.
Ny!!: Galakse og Atacama Large Millimeter Array · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Galakse og Barycentrum · Se mere »
Battlestar Galactica
Battlestar Galactica er et franchise af amerikanske science fiction-film og tv-serier, der første gang blev produceret i 1978.
Ny!!: Galakse og Battlestar Galactica · Se mere »
Bell Labs
Bell Labs tidligere forskningshovedkvarter Nokia Bell Labs (tidligere Bell Labs eller Bell Telephone Laboratories) har været en af verdens væsentligste forsknings- og udviklingsinstitutioner inden for telekommunikation, elektronik og datalogi.
Ny!!: Galakse og Bell Labs · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Galakse og Big Bang · Se mere »
Big Crunch
Dette viser hvordan universet måske vil falde sammen, og ende i et Big Crunch (bunden). Betegnelsen Big Crunch bruges om én af flere mulige "afslutninger" af det univers vi lever i og kan observere: Efter det såkaldte Big Bang blev alt stof i universet slynget ud i alle retninger, og i dag kan man påvise at fjerne galakser og andre objekter stadigvæk spredes og bevæger sig længere væk fra hinanden (og fra os).
Ny!!: Galakse og Big Crunch · Se mere »
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Ny!!: Galakse og Big Rip · Se mere »
Cepheide
En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.
Ny!!: Galakse og Cepheide · Se mere »
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Ny!!: Galakse og Chandra X-ray Observatory · Se mere »
Den guddommelige Komedie
alt.
Ny!!: Galakse og Den guddommelige Komedie · Se mere »
Den kosmologiske konstant
Den kosmologiske konstant indførte Albert Einstein i hans Almene relativitetsteori, fordi datidens opfattelse af universet var, at det var statisk frem for dynamisk.
Ny!!: Galakse og Den kosmologiske konstant · Se mere »
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Ny!!: Galakse og Den lokale galaksegruppe · Se mere »
Den store tiltrækker
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede. Sammenstykkede billeder af himmelregionen taget af Hubble-rumteleskopet, hvor Den store tiltrækker er lokaliseret, men ikke kan ses. Den store tiltrækker (eng. The Great Attractor) er et gravitationscenter i universet.
Ny!!: Galakse og Den store tiltrækker · Se mere »
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Ny!!: Galakse og Differentiel rotation · Se mere »
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Ny!!: Galakse og Dværggalakse · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Galakse og Edwin Hubble · Se mere »
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Ny!!: Galakse og Efemeride · Se mere »
Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprung (født 8. oktober 1873 på Frederiksberg, død 21. oktober 1967 i Roskilde) var en dansk kemiker og astronom.
Ny!!: Galakse og Ejnar Hertzsprung · Se mere »
Encyclopedia Galactica
Encyclopaedia Galactica er en fiktiv hypotetisk encyklopædi, i en fremtidig civilisation, der har bredt sig til hele galaksen.
Ny!!: Galakse og Encyclopedia Galactica · Se mere »
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Ny!!: Galakse og Fermis paradoks · Se mere »
Frank Drake
Frank Donald Drake (født 28. maj 1930 i Chicago, død 2. september 2022) var en amerikansk astronom og astrofysiker, som spillede en stor rolle i SETI-programmet, der søger efter intelligent liv i universet.
Ny!!: Galakse og Frank Drake · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Galakse og Fysik · Se mere »
Galactic habitable zone
Galactic habitable zone (GHZ) er betegnelsen for det ringformede område i en galakse, hvor der er størst sandsynlighed for at livsformer kan opstå.
Ny!!: Galakse og Galactic habitable zone · Se mere »
Galaksefilament
Indenfor kosmologi er galaksefilamenter de største kendte strukturer i det observerbare univers.
Ny!!: Galakse og Galaksefilament · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Galakse og Galaksehob · Se mere »
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen. IR billede af Spiralgalaksen Mælkevejen. Galakserotation beskriver en spiralgalakses rotation.
Ny!!: Galakse og Galakserotation · Se mere »
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Ny!!: Galakse og Galaktiske koordinatsystem · Se mere »
Galaxy
Galaxy kan referere til.
Ny!!: Galakse og Galaxy · Se mere »
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Ny!!: Galakse og Gammaglimt · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Galakse og Gammastråling · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Galakse og Gravitation · Se mere »
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Ny!!: Galakse og Gravitationel slynge · Se mere »
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Ny!!: Galakse og Gravitationsbølge · Se mere »
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Ny!!: Galakse og Gravitationslinseeffekt · Se mere »
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Ny!!: Galakse og Halo · Se mere »
Héctor Quintanar
Héctor Quintanar (født 15. april 1936 i Mexico City, Mexico - død 24. oktober 2013) var en mexicansk komponist, lærer og dirigent.
Ny!!: Galakse og Héctor Quintanar · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Galakse og Himmellegeme · Se mere »
Hob
Betegnelse hob bruges om flere ting.
Ny!!: Galakse og Hob · Se mere »
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Ny!!: Galakse og Hubble Deep Field · Se mere »
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Ny!!: Galakse og Hubble Deep Field syd · Se mere »
Hubble Ultra Deep Field
Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt. Samme billede som ovenfor i mindre opløsning, men med angivelse af, hvorledes en ellers usynlig galakse kan gøres synlig ved optagelser ved forskellige bølgelængder. Hubble Ultra Deep Field, eller HUDF, er et billede af et lille område af det ydre rum i stjernebilledet Kemiske Ovn (Fornax).
Ny!!: Galakse og Hubble Ultra Deep Field · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Galakse og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Ny!!: Galakse og Hubbles lov · Se mere »
Hypernova
Hypernova Eksplosionen; Eta Carinae En Hypernova kan udsende en gammaglimt med en ca.
Ny!!: Galakse og Hypernova · Se mere »
IC 4115
IC 4115 er en galakse af Hubble-typen S i stjernebilledet Jagthundene i den nordlige del af stjernehimlen set fra Jorden.
Ny!!: Galakse og IC 4115 · Se mere »
Intergalaktisk rejse
En intergalaktisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Ny!!: Galakse og Intergalaktisk rejse · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Galakse og Interstellart medium · Se mere »
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Ny!!: Galakse og James Webb Space Telescope · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Galakse og Jorden · Se mere »
Kavli-prisen
Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.
Ny!!: Galakse og Kavli-prisen · Se mere »
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Ny!!: Galakse og Kosmisk afstandsstige · Se mere »
Kosmisk latte
Kosmisk latte (eng.: cosmic latte) er navnet på universets farve.
Ny!!: Galakse og Kosmisk latte · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Galakse og Kosmisk stråling · Se mere »
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Ny!!: Galakse og Kosmologi (astronomi) · Se mere »
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Ny!!: Galakse og Kosmologiske princip · Se mere »
KStars
KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.
Ny!!: Galakse og KStars · Se mere »
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Ny!!: Galakse og Kuglehob · Se mere »
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Ny!!: Galakse og Kvark (fysik) · Se mere »
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Ny!!: Galakse og Kvasar · Se mere »
Laniakea-superhoben
Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser. Laniakea-superhoben, Laniakea Supercluster eller kort Laniakea er en superhob (supercluster) som er hjemsted for bl.a. Mælkevejen, Solsystemet og planeten Jorden.
Ny!!: Galakse og Laniakea-superhoben · Se mere »
Løven (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Løven (Leo) er det femte stjernetegn i dyrekredsen.
Ny!!: Galakse og Løven (stjernetegn) · Se mere »
Lille Magellanske Sky
De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).
Ny!!: Galakse og Lille Magellanske Sky · Se mere »
Livszone
Livszone er et udtryk, der mest bruges i geografien sideløbende med klimazone og plantebælte.
Ny!!: Galakse og Livszone · Se mere »
M60
M60 eller M-60 kan henvise til: Astronomi.
Ny!!: Galakse og M60 · Se mere »
Margaret Burbidge
Margaret Burbidge (født 12. august 1919 i Davenport, død 5. april 2020) var en engelsk astrofysiker, kendt for sin originale forskning og sin position som direktør for Royal Greenwich Observatory.
Ny!!: Galakse og Margaret Burbidge · Se mere »
Martin og Universet 3D
Martin og Universet 3D er en dansk kortfilm fra 2009 instrueret af Steen Svenstorp-Iversen.
Ny!!: Galakse og Martin og Universet 3D · Se mere »
Martin Ryle
Sir Martin Ryle FRS (født 27. september 1918, død 1. oktober 1984) var en engelsk radioastronom, som udviklede revolutionerende radioteleskop-systemer og brugte dem til nøjagtigt at lokalisere og kortlægge svage radiokilder.
Ny!!: Galakse og Martin Ryle · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Galakse og Mælkevejen · Se mere »
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Ny!!: Galakse og Mørk energi · Se mere »
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Ny!!: Galakse og Mørkt stof · Se mere »
Messier 87
Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Ny!!: Galakse og Messier 87 · Se mere »
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Ny!!: Galakse og Messiers katalog · Se mere »
Mount Wilson Observatory
Mount Wilson Observatory er et astronomisk observatorium nordøst for Los Angeles i California, USA.
Ny!!: Galakse og Mount Wilson Observatory · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Galakse og NASA · Se mere »
Nårup
Nårup er en by på Fyn med, beliggende 6 km nordøst for Glamsbjerg, 4 km sydvest for Tommerup og 21 km øst for Assens.
Ny!!: Galakse og Nårup · Se mere »
NGC 1300
NGC 1300 optaget med Hubble-rumteleskopet (Kredit: HST/NASA/ESA) NGC 1300 er en bjælke-spiral-galakse der er ca.
Ny!!: Galakse og NGC 1300 · Se mere »
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Ny!!: Galakse og Observerbare univers · Se mere »
Omega
Omega har flere betydninger.
Ny!!: Galakse og Omega · Se mere »
Omega Centauri
ESO. Midten af Omega Centauri taget af Hubble Space Telescope. Et lige så stort billede omkring vores stjerne ville kun vise seks stjerner! Omega Centauri ligger i stjernebilledet Centaurus (Kentauren) og er vores galakses største stjernehob.
Ny!!: Galakse og Omega Centauri · Se mere »
Orion-armen
Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.
Ny!!: Galakse og Orion-armen · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Galakse og Parsec · Se mere »
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14. maj 2009.
Ny!!: Galakse og Planck-rumteleskopet · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Galakse og Planetarisk tåge · Se mere »
Project Blue Book
''Appendix I to Project Blue Book Status Report Number 8'': Denne graf viser UFO-rapportfrekvensen for månederne juni, juli, august og september 1952. I mere end 20 år, fra 1948 til 1969 ledede det amerikanske luftvåben efterforskningen af ufo-rapporter.
Ny!!: Galakse og Project Blue Book · Se mere »
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Ny!!: Galakse og Radiobølger · Se mere »
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Ny!!: Galakse og Radioteleskop · Se mere »
SagDEG
SagDEG SagDEG (forkortelse for Sagittarius dwarf elliptical galaxy) er en elliptisk dværggalakse, der er i polart omløb om vor egen galakse Mælkevejen ca.
Ny!!: Galakse og SagDEG · Se mere »
Sagittarius A*
Sagittarius A* i midten og to lysekkoer, foroven til venstre, fra en nylig eksplosion Sagittarius A* (udtalt: Sagittarius A-stjerne) med standardforkortelsen Sgr A* er et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.
Ny!!: Galakse og Sagittarius A* · Se mere »
Scientology
Scientology er en nyreligiøs bevægelse, der grundlagdes omkring 1950 af den amerikanske forfatter Lafayette Ronald Hubbard (normalt kaldt Ron Hubbard).
Ny!!: Galakse og Scientology · Se mere »
Skytten (stjernebillede)
Skytten (Sagittarius) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Ny!!: Galakse og Skytten (stjernebillede) · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Galakse og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Galakse og Solsystemet · Se mere »
Sombrero-galaksen
Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Ny!!: Galakse og Sombrero-galaksen · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Galakse og Sort hul · Se mere »
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Ny!!: Galakse og Spektralklasse · Se mere »
Spore (computerspil)
Spore er et computerspil, udviklet af Will Wright, skaberen af spil som SimCity og The Sims.
Ny!!: Galakse og Spore (computerspil) · Se mere »
Star Wars
Star Wars er en fantasy/eventyrserie, som foregår "i en fjern, fjern galakse for meget længe siden".
Ny!!: Galakse og Star Wars · Se mere »
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Ny!!: Galakse og Steady State-teorien · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Galakse og Stjerne · Se mere »
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Ny!!: Galakse og Stjernegenerationer · Se mere »
Stjernehob
M13 kuglehob i stjernebilledet Herkules Superstjernehoben R136. Stjernehobe er samlinger af stjerner.
Ny!!: Galakse og Stjernehob · Se mere »
Store Hund
Stjernebilledet '''Store Hund''' (''Canis Major''). Store Hund (Canis Major) er et stjernebillede som i Danmark ses på den sydlige himmel.
Ny!!: Galakse og Store Hund · Se mere »
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Ny!!: Galakse og Store Magellanske Sky · Se mere »
STS-125
STS-125 (Space Transportation System-125) var rumfærgen Atlantis 30.
Ny!!: Galakse og STS-125 · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Galakse og Supernova · Se mere »
Symmetri-brud
Symmetri-brud i fysikken betyder, at noget, der har symmetri, alligevel spontant ændres til en usymmetrisk tilstand.
Ny!!: Galakse og Symmetri-brud · Se mere »
Tanabata
Tanabata (七夕, bogst. syvende aften eller 棚機, Vega) er en japansk tradition og fest, der fejres hvert år 7. juli.
Ny!!: Galakse og Tanabata · Se mere »
Tæthedsbølgeteori
Animation af en galakse med tæthedsbølger. De enkelte stjerner, repræsenteret af hvide prikker, er i kredsløb omkring galaksens centrum og bevæger sig ind og ud af spiralarmene. Tæthedsbølgeteori eller Lin-Shus tæthedsbølgeteori er en teori for armene i spiralgalakser.
Ny!!: Galakse og Tæthedsbølgeteori · Se mere »
Titan A.E.
Titan A.E. er en amerikansk animeret science fiction-film fra 2000, produceret af Fox Animation Studios og Twentieth Century Fox.
Ny!!: Galakse og Titan A.E. · Se mere »
Trekantgalaksen
Kategori:Den lokale galaksegruppe Kategori:Individuelle galakser Kategori:Messier objekter.
Ny!!: Galakse og Trekantgalaksen · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Galakse og Udenjordisk liv · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Galakse og Universet · Se mere »
Vera Rubin
Vera Rubin, pigenavn Vera Cooper (Philadelphia, 23. juli 1928 – Princeton, 25. december 2016) var en amerikansk astronom, der forskede på rotationshastigheder af galakser.
Ny!!: Galakse og Vera Rubin · Se mere »
Viktor Hambardzumjan
Viktor Hambardzumjan (armensk Վիկտոր Համբարձումյան, Виктор Амазаспович Амбарцумян; født 5. september 1908 i Tbilisi, død 12. august 1996 i Byurakan) var en armensk/sovjetisk astrofysiker og en af grundlæggerne af teoretisk astrofysik.
Ny!!: Galakse og Viktor Hambardzumjan · Se mere »
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Ny!!: Galakse og Virgo-superhoben · Se mere »
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
Ny!!: Galakse og Virgohoben · Se mere »
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Ny!!: Galakse og 1924 · Se mere »
58 (tal)
58 (otteoghalvtreds, på checks også femtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 57 og efterfølges af 59.
Ny!!: Galakse og 58 (tal) · Se mere »
61 (tal)
61 (enogtres, på checks også sekstien) er det naturlige tal som kommer efter 60 og efterfølges af 62.
Ny!!: Galakse og 61 (tal) · Se mere »
63 (tal)
63 (treogtres, på checks også sekstitre) er det naturlige tal som kommer efter 62 og efterfølges af 64.
Ny!!: Galakse og 63 (tal) · Se mere »
65 (tal)
65 (femogtres, på checks også sekstifem) er det naturlige tal som kommer efter 64 og efterfølges af 66.
Ny!!: Galakse og 65 (tal) · Se mere »
66 (tal)
66 (seksogtres, på checks også sekstiseks) er det naturlige tal som kommer efter 65 og efterfølges af 67.
Ny!!: Galakse og 66 (tal) · Se mere »
74 (tal)
74 (fireoghalvfjerds, på checks også syvtifire) er det naturlige tal som kommer efter 73 og efterfølges af 75.
Ny!!: Galakse og 74 (tal) · Se mere »
75 (tal)
75 (femoghalvfjerds, på checks også syvtifem) er det naturlige tal som kommer efter 74 og efterfølges af 76.
Ny!!: Galakse og 75 (tal) · Se mere »
77 (tal)
77 (syvoghalvfjerds, på checks også syvtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 76 og efterfølges af 78.
Ny!!: Galakse og 77 (tal) · Se mere »
81 (tal)
81 (enogfirs, på checks også ottien) er det naturlige tal som kommer efter 80 og efterfølges af 82.
Ny!!: Galakse og 81 (tal) · Se mere »
83 (tal)
83 (treogfirs, på checks også ottitre) er det naturlige tal som kommer efter 82 og efterfølges af 84.
Ny!!: Galakse og 83 (tal) · Se mere »
91 (tal)
91 (enoghalvfems, på checks også nitien) er det naturlige tal som kommer efter 90 og efterfølges af 92.
Ny!!: Galakse og 91 (tal) · Se mere »
94 (tal)
94 (fireoghalvfems, på checks også nitifire) er det naturlige tal som kommer efter 93 og efterfølges af 95.
Ny!!: Galakse og 94 (tal) · Se mere »
95 (tal)
95 (femoghalvfems, på checks også nitifem) er det naturlige tal som kommer efter 94 og efterfølges af 96.
Ny!!: Galakse og 95 (tal) · Se mere »
98 (tal)
98 (otteoghalvfems, på checks også nitiotte) er det naturlige tal som kommer efter 97 og efterfølges af 99.
Ny!!: Galakse og 98 (tal) · Se mere »
99 (tal)
99 (nioghalvfems, på checks også nitini) er det naturlige tal som kommer efter 98 og efterfølges af 100.
Ny!!: Galakse og 99 (tal) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Bjælkegalakse, Bjælkespiralgalakse, Galakser, Spiralgalakse.
