Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Galileo Galilei

Indeks Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Indholdsfortegnelse

  1. 113 relationer: Albategnius (månekrater), Albert Einstein, Alexandre Koyré, Alhazen, Almen studieforberedelse, Amalthea (måne), Apollo 15, Barometer, Baruch de Spinoza, Bellarmino, Bodies in Technology, Bohemian Rhapsody, Callisto, Chaldene (måne), Cornelis Drebbel, Cykloide, David Brewster, Den bevægede jord, Den hollandske guldalder, Den naturvidenskabelige revolution, Det Byzantinske Rige, Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer, E=mc², Eksperimentalfysik, Eksperimentel arkæologi, Europa (måne), Evangelista Torricelli, Filosofiens historie, Firenze, For Marx, Fysik, Fysikkens historie, Galilaei (månekrater), Galilei-transformation, Galileis faldlov, Galileiske måner, Galileo, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei Internationale Lufthavn, Galileo positionssystem, Ganymedes (måne), Gellio Sasceride, George Gamow, Giordano Bruno, Giovanni Battista Riccioli, Hans Lippershey, Heksejagt, Helike (måne), Husarrest, Huset Medici, ... Expand indeks (63 mere) »

Albategnius (månekrater)

Kleinkrateret foroven til højre Albategnius er et gammelt nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i det centrale højland.

Se Galileo Galilei og Albategnius (månekrater)

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Galileo Galilei og Albert Einstein

Alexandre Koyré

Alexandre Koyré (Александр Владимирович Койра;; født 29. august 1892 i Taganrog, Det Russiske Kejserrige, død 28. April 1964 i Paris) var en fransk filosof og videnskabshistoriker af russisk oprindelse.

Se Galileo Galilei og Alexandre Koyré

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Se Galileo Galilei og Alhazen

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse (i daglig tale kaldet AT) var et tværfakultært gymnasiefag på STX-uddannelsen.

Se Galileo Galilei og Almen studieforberedelse

Amalthea (måne)

Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.

Se Galileo Galilei og Amalthea (måne)

Apollo 15

Apollo 15 emblem Apollo 15 var den niende bemandede mission i Apollo-programmet og den fjerde månelanding.

Se Galileo Galilei og Apollo 15

Barometer

Kviksølvbarometer Barometer (Græsk βάρος báros „tung, vægt“ og μέτρον métron "måler" - tyngdemåler - vægt) er et måleinstrument til at måle luftens tryk.

Se Galileo Galilei og Barometer

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.

Se Galileo Galilei og Baruch de Spinoza

Bellarmino

Roberto Francesco Romolo Bellarmino Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen.

Se Galileo Galilei og Bellarmino

Bodies in Technology

Bodies in Technology er en samling af otte essays af den amerikanske filosofiprofessor Don Ihde fordelt på fire dele med en introduktion og epilog.

Se Galileo Galilei og Bodies in Technology

Bohemian Rhapsody

"Bohemian Rhapsody" er en sang af det britiske rockband Queen.

Se Galileo Galilei og Bohemian Rhapsody

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Galileo Galilei og Callisto

Chaldene (måne)

Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Galileo Galilei og Chaldene (måne)

Cornelis Drebbel

Cornelis Drebbel, Cornelius Jacobszoon Drebbel (født 1572 i Alkmaar, Nederlandene, død 7. november 1633 i London) var en nederlandsk opfinder og naturforsker.

Se Galileo Galilei og Cornelis Drebbel

Cykloide

Cykloide. Cykloide, samt tre eksempler på rouletter. ''Brakistokron'' kurve (rød). Inden for geometri betegner en cykloide den kurve som tegnes af et punkt på en cirkel, som ruller på en linje, se figur.

Se Galileo Galilei og Cykloide

David Brewster

David Brewster (født 11. december 1781, død 10. februar 1868) var en skotsk videnskabsmand (fysiker), opfinder og forfatter.

Se Galileo Galilei og David Brewster

Den bevægede jord

Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.

Se Galileo Galilei og Den bevægede jord

Den hollandske guldalder

Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.

Se Galileo Galilei og Den hollandske guldalder

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Se Galileo Galilei og Den naturvidenskabelige revolution

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Galileo Galilei og Det Byzantinske Rige

Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer

Dialog om det 21.

Se Galileo Galilei og Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Se Galileo Galilei og E=mc²

Eksperimentalfysik

Et simpelt eksperimentelt setup for a måle tyngdeaccelerationen ud fra Galileis faldlov. Bolden holdes i højden h_0, hvorfra den slippes. Med et stopur kan faldtiden måles. Eksperimentalfysik er den gren af fysikken, der undersøger virkeligheden vha.

Se Galileo Galilei og Eksperimentalfysik

Eksperimentel arkæologi

Bullenwächter Eksperimentel arkæologi (også kaldet eksperiment arkæologi eller eksperimenterende arkæologi) bruger et antal forskellige metoder, teknikker, analyser og fremgangsmåder for at kunne opstille og afprøve hypoteser, der bygger på arkælogisk kildemateriale som f.eks.

Se Galileo Galilei og Eksperimentel arkæologi

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Galileo Galilei og Europa (måne)

Evangelista Torricelli

Evangelista Torricelli (født 15. oktober 1608, død 25. oktober 1647) var en italiensk fysiker og matematiker.

Se Galileo Galilei og Evangelista Torricelli

Filosofiens historie

Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.

Se Galileo Galilei og Filosofiens historie

Firenze

Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.

Se Galileo Galilei og Firenze

For Marx

For Marx (Pour Marx) udkom i dansk oversættelse i 1969 på Forlaget Rhodos.

Se Galileo Galilei og For Marx

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Galileo Galilei og Fysik

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Se Galileo Galilei og Fysikkens historie

Galilaei (månekrater)

Galilaei er et nedslagskrater på Månen.

Se Galileo Galilei og Galilaei (månekrater)

Galilei-transformation

Galilei-transformationerne er betegnelsen for en række formler med hvilke, man kan beregne position, hastighed og acceleration for den samme begivenhed set fra forskellige inertialsystemer.

Se Galileo Galilei og Galilei-transformation

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Se Galileo Galilei og Galileis faldlov

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Galileo Galilei og Galileiske måner

Galileo

Galileo kan have flere betydninger.

Se Galileo Galilei og Galileo

Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Se Galileo Galilei og Galileo (rumsonde)

Galileo Galilei Internationale Lufthavn

Galileo Galilei International Airport i Pisa Galileo Galilei Internationale Lufthavn (italiensk: Aeropuerta Pisa san Galileo Galilei) er en lufthavn beliggende tæt på Pisa.

Se Galileo Galilei og Galileo Galilei Internationale Lufthavn

Galileo positionssystem

Galileo positionssystem er et globalt navigationssystem baseret på satellitter, der er under udvikling af EU og ESA.

Se Galileo Galilei og Galileo positionssystem

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Galileo Galilei og Ganymedes (måne)

Gellio Sasceride

Gellio Sasceride (Sasserides) (1562–1612) var en dansk astronom og læge.

Se Galileo Galilei og Gellio Sasceride

George Gamow

George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.

Se Galileo Galilei og George Gamow

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Galileo Galilei og Giordano Bruno

Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).

Se Galileo Galilei og Giovanni Battista Riccioli

Hans Lippershey

Hans Lipperhey (eller Jan Lipperhey, Hans Lippershey, Johannes Lipperhey, Hans Lippersheim, Hans Laprey; født ca. 1570 i Wesel i Tyskland; død i september 1619 i Middelburg) var en tysk-nederlandsk brillemager, der tilskrives opfindelsen af teleskopet.

Se Galileo Galilei og Hans Lippershey

Heksejagt

Tre kvinder brændes i Baden, Schweiz. Johann Jakob Wick, 1585. Heksejagt er navnkundigt brugt om den forfølgelse af hekse der fandt sted i Europa i tidlig moderne tid - hovedsageligt indtil omkring år 1700 og i det vestlige og centrale Europa samt Skandinavien.

Se Galileo Galilei og Heksejagt

Helike (måne)

Helike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Galileo Galilei og Helike (måne)

Husarrest

Husarrest er en indespærring af en person ikke i fængsel, men i et hus og som regel hjemmet.

Se Galileo Galilei og Husarrest

Huset Medici

Huset Medici var i middelalderen og renæssancen en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det nordlige Italien hovedsageligt i den italienske region Toscana.

Se Galileo Galilei og Huset Medici

Index librorum prohibitorum

Venetiis, M. D. LXIIII. Venedig 1564 Index Librorum Prohibitorum (Oversigt over forbudte bøger) var en liste over forbudte bøger i Den katolske kirke.

Se Galileo Galilei og Index librorum prohibitorum

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Galileo Galilei og Io (måne)

Jacopo Zabarella

Jacopo (eller Giacomo) Zabarella (latin Jacobus Zabarellus) (født 5. september 1533 i Padova, død 15. oktober 1589 sammesteds) var en italiensk filosof.

Se Galileo Galilei og Jacopo Zabarella

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Galileo Galilei og Johannes Kepler

Jost Bürgi

Joost (eller Jobst) Bürgi (Justus Byrgius; født 28. februar 1552 i Lichtensteig, død 31. januar 1632 i Kassel) var en schweizisk matematiker.

Se Galileo Galilei og Jost Bürgi

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Galileo Galilei og Jupiters måner

Kendte fysikere

Mange kendte fysikere fra det 20. og 21. århundrede findes på listen over modtagere af Nobelprisen i fysik.

Se Galileo Galilei og Kendte fysikere

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Galileo Galilei og Kikkert

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Galileo Galilei og Klassisk mekanik

Kongeriget Italien

Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.

Se Galileo Galilei og Kongeriget Italien

Krater

Et krater er oftest en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer, men kan henvise til flere artikler.

Se Galileo Galilei og Krater

Kristina af Sverige

Kristina Augusta (eller Christina Augusta; født 18. december 1626 på slottet Tre Kronor, død 19. april 1689 i Rom) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654.

Se Galileo Galilei og Kristina af Sverige

Lars Becker-Larsen

Lars Becker-Larsen (født 27. marts 1957 i Vordingborg) er dansk dokumentarfilminstruktør, der er mest kendt for sine populærvidenskabelige dokumentarfilm.

Se Galileo Galilei og Lars Becker-Larsen

LIFE

LIFE's ikoniske logo. LIFE er navnet på et amerikansk magasin.

Se Galileo Galilei og LIFE

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Galileo Galilei og Lys

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.

Se Galileo Galilei og Madrid

Martinus' lære om den fysiske verden

Ifølge den danske mystiker og åndelige lærer Martinus Thomsen (1890-1981), kaldt ”Martinus”, er hans lære ikke en tro, men en videnskab.

Se Galileo Galilei og Martinus' lære om den fysiske verden

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Se Galileo Galilei og Matematikkens historie

Matematisk skønhed

Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.

Se Galileo Galilei og Matematisk skønhed

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Se Galileo Galilei og Månekrater

Månekratere, G-K

Dette er en del af listen over månekratere, nemlig de kratere, hvis navn begynder med bogstaverne G, H, I, J eller K. De satellitkratere, som hører til et krater, er beskrevet på den respektive kraterartikel, og denne indeholder også kildeangivelser til de oplysninger, som fremgår nedenfor.

Se Galileo Galilei og Månekratere, G-K

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Galileo Galilei og Månen

Megaclite (måne)

Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Galileo Galilei og Megaclite (måne)

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Galileo Galilei og Merkur (planet)

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Galileo Galilei og Naturvidenskab

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Galileo Galilei og Neptun (planet)

Newton-teleskop

En kopi af Newtons første reflektor med 6 tommer i brændvidde princippet i Newton-teleskopet Newton-teleskopet er et spejlteleskop opfundet af den britiske videnskabsmand Sir Isaac Newton (1643-1727), teleskopet virker ved hjælp af et konkavt primært spejl og et fladt diagonalt sekundærspejl.

Se Galileo Galilei og Newton-teleskop

Nicole Oresme

Nicole Oresme, Nicolas Oresme, Nicholas Oresme eller Nicolas d'Oresme (ca. 1320 ved Caen – 11. juli 1382 i Lisieux) var en fransk bondesøn, filosof, økonom, matematiker og fysiker og regnes som en af den moderne videnskabs grundlæggere og for en af 1300-tallets mest betydningsfulde naturvidenskabsmænd og filosoffer.

Se Galileo Galilei og Nicole Oresme

On the Shoulders of Giants (bog)

On the Shoulders of Giants (På skuldrene af giganter) er en samling af videnskabelige tekster redigeret- og kommenteret af den britiske teoretiske fysiker Stephen Hawking.

Se Galileo Galilei og On the Shoulders of Giants (bog)

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Galileo Galilei og Oplysningstiden

Padova

Padova, især tidligere på dansk kaldet Padua, er en by i Italien.

Se Galileo Galilei og Padova

Paul Feyerabend

Paul Feyerabend (født 13. januar 1924 i Wien, Østrig, død 11. februar 1994 i Genolier, Schweiz) var en østrigsk født videnskabsfilosof.

Se Galileo Galilei og Paul Feyerabend

Pave Paul 5.

Pave Paul 5., egentlig Camillo Borghese (17. september 1552 – 28. januar 1621), sad som pave fra 1605, da han blev valgt, frem til sin død.

Se Galileo Galilei og Pave Paul 5.

Pave Urban 8.

Urban 8.s våben Pave Urban 8. (5. april 1568 i Firenze, Italien – 29. juli 1644 i Rom, verdsligt navn Maffeo Virginio Barberini) var pave fra år 1623 til sin død i 1644.

Se Galileo Galilei og Pave Urban 8.

Piarister

Piaristisk våbenskjold Piaristerne (afledt af latin pius "from" om "de fromme") er medlemmer af den katolske mandlige religiøse orden Ordo Clericorum Regularium Pauperum Matris Dei Scholarum Piarum (forkortelse SP).

Se Galileo Galilei og Piarister

Pisa

Pisa er en by i Toscana i det centrale Italien, hvor den ligger ud til floden Arno, lige inden den munder ud i Det Liguriske Hav.

Se Galileo Galilei og Pisa

Praxidike (måne)

Praxidike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Galileo Galilei og Praxidike (måne)

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Galileo Galilei og Ptolemæus

Refraktor

Ækvatorial montering refraktor Apokromatiske refraktor Akromatisk refraktor En refraktor eller refraktorteleskop er et dioptrisk teleskop, der bruger en optisk linse som sit objektiv til at danne et billede.

Se Galileo Galilei og Refraktor

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Galileo Galilei og Renæssancen

Santa Croce, Firenze

Basilica di Santa Croce (Helligkorskirken) er den vigtigste franciskanerkirke i Firenze, Italien, og en mindre basilika i den romerskkatolske kirke.

Se Galileo Galilei og Santa Croce, Firenze

Simon Marius

Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.

Se Galileo Galilei og Simon Marius

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Se Galileo Galilei og Skolastik

Slaget ved Crécy

Slaget ved Crécy, også kaldet Slaget ved Cressy, var en vigtig engelsk sejr under Hundredårskrigen, der fandt sted den 26. august 1346.

Se Galileo Galilei og Slaget ved Crécy

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Galileo Galilei og Solen

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Galileo Galilei og Solplet

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Galileo Galilei og Solsystemet

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Se Galileo Galilei og Speciel relativitetsteori

Termometer

Et termometer (bimetal) Et termometer er et måleinstrument til måling af temperatur.

Se Galileo Galilei og Termometer

Tethys (måne)

Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.

Se Galileo Galilei og Tethys (måne)

Tidslinje for tekniske opfindelser

Tidslinje for tekniske opfindelser.

Se Galileo Galilei og Tidslinje for tekniske opfindelser

Udforskning af Månen

Den fysiske udforskning af Månen begyndte, da Luna 2, en rumsonde iværksat af Sovjetunionen, rammer Månens overflade den 14.

Se Galileo Galilei og Udforskning af Månen

Università degli Studi di Padova

Universitetet i Padova (motto: Universa Universis Patavina Libertas: Hele friheden i Padua er for alle) er et universitet beliggende i Padova, Italien.

Se Galileo Galilei og Università degli Studi di Padova

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Galileo Galilei og Vakuum

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Galileo Galilei og Verdensbillede

Vincenzo Galilei

Vincenzo Galilei (født ca. 1520 i Santa Maria a Monte, død 2. juli 1591 i Firenze) var en italiensk lutenist, musikteoretiker og komponist.

Se Galileo Galilei og Vincenzo Galilei

1036 Ganymed

1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.

Se Galileo Galilei og 1036 Ganymed

1564

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1564 (tal).

Se Galileo Galilei og 1564

1610

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).

Se Galileo Galilei og 1610

1612

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.

Se Galileo Galilei og 1612

1633

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1633 (tal).

Se Galileo Galilei og 1633

1642

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1642 (tal).

Se Galileo Galilei og 1642

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Se Galileo Galilei og 1992

Også kendt som Galilei.

, Index librorum prohibitorum, Io (måne), Jacopo Zabarella, Johannes Kepler, Jost Bürgi, Jupiters måner, Kendte fysikere, Kikkert, Klassisk mekanik, Kongeriget Italien, Krater, Kristina af Sverige, Lars Becker-Larsen, LIFE, Lys, Madrid, Martinus' lære om den fysiske verden, Matematikkens historie, Matematisk skønhed, Månekrater, Månekratere, G-K, Månen, Megaclite (måne), Merkur (planet), Naturvidenskab, Neptun (planet), Newton-teleskop, Nicole Oresme, On the Shoulders of Giants (bog), Oplysningstiden, Padova, Paul Feyerabend, Pave Paul 5., Pave Urban 8., Piarister, Pisa, Praxidike (måne), Ptolemæus, Refraktor, Renæssancen, Santa Croce, Firenze, Simon Marius, Skolastik, Slaget ved Crécy, Solen, Solplet, Solsystemet, Speciel relativitetsteori, Termometer, Tethys (måne), Tidslinje for tekniske opfindelser, Udforskning af Månen, Università degli Studi di Padova, Vakuum, Verdensbillede, Vincenzo Galilei, 1036 Ganymed, 1564, 1610, 1612, 1633, 1642, 1992.