Indholdsfortegnelse
219 relationer: Ain (departement), Alemannere, Alise-Sainte-Reine, Ambiorix, Amiens, Ammianus Marcellinus, Anden puniske krig, Antikkens slutning, Antoninus Pius, Apostolisk vikariat, Aquitaine, Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra, Ataulf, Attila, Auvergne, Belgiens historie, Belgiere, Bobigny, Boudicca, Bretagne, Burgundere, Burgundisk (sprog), Carausius, Carcassonne, Cerbère, Chaux-des-Crotenay, Childebert 3., Chronica Gallica (452), Cis- og trans-, Claudius, Colonia, Commentarii de Bello Gallico, Constans, De frisisk-frankiske krige, Den arianske strid, Det Byzantinske Rige, Drogo fra Metz, Druide, Elne, Evangelium, Farsalos, Félicien de Saulcy, Flamlændere, Flandern, Flodfart, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankere, Frankerriget, Frankrig, ... Expand indeks (169 mere) »
Ain (departement)
Ain er et fransk departement.
Se Gallien og Ain (departement)
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alise-Sainte-Reine
Alise-Sainte-Reine er en fransk kommune.
Se Gallien og Alise-Sainte-Reine
Ambiorix
Ambiorix (gallisk for »konge af omgivelserne« eller »konge-beskytter«) var sammen med Cativolcus, fyrste af eburonerne, der var en belgisk stamme i den nordøstlige del af Gallien (Gallia Belgica), hvor det moderne Belgien i beliggende.
Amiens
Amiens er en by og en kommune i det nordlige Frankrig, 120 km nord for Paris.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Gallien og Ammianus Marcellinus
Anden puniske krig
Den anden puniske krig (218-201 f.Kr.) var den anden af i alt tre krige, som blev udkæmpet mellem de to stater Rom og Karthago – de to primære magter i det vestlige Middelhav i det 3. århundrede f.Kr. Krigen blev udkæmpet i 17 år, hvor de to stater forsøgte at vinde overherredømmet over primært landområder i det Romersk Italien og den Iberiske Halvø, men også på øerne Sicilien og Sardinien.
Se Gallien og Anden puniske krig
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Gallien og Antikkens slutning
Antoninus Pius
Antoninus Pius (egl. Titus Aurelius Fulvus Boionus Arrius Antoninus), (19. september 86 – 7. marts 161) var romersk kejser i årene 138 – 161.
Apostolisk vikariat
Et apostolisk vikariat er i den romerskkatolske kirke et "bispedømme på prøve".
Se Gallien og Apostolisk vikariat
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra
Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra er en fransk film fra 2002 med Gérard Depardieu og Christian Clavier i hovedrollerne.
Se Gallien og Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Auvergne
Auvergne var en fransk region indtil 1.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Gallien og Belgiens historie
Belgiere
Belgiere eller belgiske folk (Belgen, Belges, Belgier) er statsborgere i Kongeriget Belgien, som er en føderal stat i Vesteuropa.
Bobigny
Bobigny er en mindre fransk provinsby.
Boudicca
Statue af Boudicca ved Westminster Pier, London. Boudicca (også kendt som Boadicea og Boudica) var en keltisk dronning over icenerne, en keltisk stamme i dagens Norfolk i England.
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundisk (sprog)
Burgundisk er et uddødt østgermansk sprog, som blev talt af burgundere i Burgund i sydøstlige Gallien så sent som i 400-tallet e.Kr.
Se Gallien og Burgundisk (sprog)
Carausius
Marcus Aurelius Mausaeus Carausius (død 293 e.Kr.) var romersk feltherre under kejser Diokletian (284-305) og denes medkejser Maximian (286-305) og selvudnævnt britisk-romersk oprørskejser med støtte fra den britanniske hær 286-293.
Carcassonne
Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.
Cerbère
Cerbère (Cervera de la Marenda) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales ved Middelhavet ned til den spanske grænse.
Chaux-des-Crotenay
Chaux-des-Crotenay er en fransk kommune i departementet Jura.
Se Gallien og Chaux-des-Crotenay
Childebert 3.
Childebert 3., kaldet den retfærdige (le Juste) (670 eller antagelig 683-23. april 711), var søn af Teoderik III og Clotilda (eller Doda) og var frankernes konge (695-711).
Chronica Gallica (452)
Chronica Gallica (452) er en senantik krønike i annalform som fortsatte Hieronymus' krønike.
Se Gallien og Chronica Gallica (452)
Cis- og trans-
Forstavelserne cis- og trans- betegner noget, som er "på denne side", henholdsvis "på den anden side" af noget.
Claudius
Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.
Colonia
Kort med romerske ''coloniæ'' i 100-tallet e.Kr. efter Trajan. Bemærk koncentrationen i Italien, Gallien (Frankrig), og Hispania (Spanien) Colonia (flertal: coloniae) var en romersk udpost, almindeligvis etableret af veteraner fra en romersk legion, som fik landområder som løn når de blev «pensioneret» fra legionen.
Commentarii de Bello Gallico
Commentarii de Bello Gallico (dansk: Kommentarer om den galliske krig) er en latinsk beretning, skrevet af Julius Caesar (omtaler sig selv i tredje person), om hans niårige felttog i Gallien, der endte med den romerske anneksion af størsteparten af Vesteuropa.
Se Gallien og Commentarii de Bello Gallico
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
De frisisk-frankiske krige
Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.
Se Gallien og De frisisk-frankiske krige
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Gallien og Den arianske strid
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Gallien og Det Byzantinske Rige
Drogo fra Metz
Side fra Drogos Sakramente. Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 – 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844).
Druide
En druide var en keltisk præst i oldtiden i det gamle Gallien og Britannien.
Elne
Elne (på Catalansk: Elna) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Farsalos
Farsalos eller Farsalus, i dag Farsala eller Pharsala (græsk: Φάρσαλα) er en by tæt ved den græske flod Aliakmonas.
Félicien de Saulcy
Louis Félicien Joseph Caignart de Saulcy (født 19. marts 1807 i Lille, død 4. november 1880 i Paris) var en fransk numismatiker og orientalist.
Se Gallien og Félicien de Saulcy
Flamlændere
Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flodfart
''Flodfartsfartøj'' Flodfart betegner skibsfart på floder (og kanaler).
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Gallien og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Gallien og Frankrigs historie
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Se Gallien og Fredegars krønike
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Gallien og Frislands historie
Gaius Marius
Gaius Marius Gaius Marius (157 f.Kr. – 13. januar 86 f.Kr.) var romersk general og konsul.
Gaius Valerius Catullus
Moderne statue af Catullus i Sirmione, hvor hans familie havde en villa. Gaius Valerius Catullus eller Catullus (født omkring ca. 87 f.Kr. og død omkring 54 f.Kr.) kaldes på dansk Catul.
Se Gallien og Gaius Valerius Catullus
Galatien
Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Gallerkrigene
Gallerkrigene var en serie sammenstød mellem Den romerske republik og Gallien i det sidste århundrede f. Kr.
Gallia Narbonensis
Provinsen ''Gallia Narbonensis'' i år 120 Gallia Narbonensis var en romersk provins i det moderne Provence, Frankrig.
Se Gallien og Gallia Narbonensis
Gallisk (sprog)
Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Gallien og Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske levn
Den romerske bro i Vaison-la-Romaine De gallo-romerske levn i Gallien befinder sig i en provins, hvor tre kulturelle påvirkninger samledes om at frembringe ikke én ensartet, ny kultur, men en række af mulige reaktioner og udtryk.
Se Gallien og Gallo-romerske levn
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Gallien og Germania (Tacitus)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Gallien og Germansk religion
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Gallien og Germanske folkeslag
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Gallien og Germanske mytologiske væsner
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Gildas
Statue af Gilda nær landsbyen Saint-Gildas-de-Rhuys i Frankrig Sankt Gildas (ca. 500-570) også kendt som Gildas Sapiens (den kloge) var en engelsk munk, der levede i 500-tallet.
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Græske kolonier
De græske kolonier i antikken blev anlagt i løbet af 1.
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Gundestrupkarret
Gundestrupkarret Gundestrupkarret også kaldet Gundestrupkedlen er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1.
Se Gallien og Gundestrupkarret
Haruder
Adolf Noreens forklaring i sin helhed. Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen. De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Irenæus
Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.
Jacta est alea
Jacta est alea er den danske version af det latinske Alea jacta est, der betyder terningen er kastet.
Jernalderen i Storbritannien
Jernalderen i Storbritannien er det konventionelle navn, som bruges inden for arkæologi i Storbritannien om forhistorisk og protohistorisk tid i jernalderkulturer på hovedøen og de mindre øer, normalt eksklusiv forhistorisk Irland, som havde en uafhængig jernalderkultur.
Se Gallien og Jernalderen i Storbritannien
Jesu-liv-forskning
Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.
Se Gallien og Jesu-liv-forskning
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Judasevangeliet
Judaskysset. Ukendt kunstner fra det 12. århundrede. Ufficierne i Firenze Wilhelm Marstrand, ''Judaskysset'', udateret, Nivaagaards Malerisamling. Første side af Judasevangeliet, som er side 33 af Kodeks Tchacos. Judasevangeliet (oldgræsk: Ευαγγέλιον τουΙούδα) er en gnostisk præget tekst sandsynligvis fra omkring år 150 e.Kr.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Kannibalisme
Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød. Kannibalisme (fra spansk caníbal i forbindelse med påstået kannibalisme blandt Carib-indianere) eller antropofagi (fra Græsk ''anthropos'' "menneske" og ''phagein'' "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker.
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Keltisk religion
Keltisk religion betegner de religiøse forestillinger og rituelle handlinger blandt de keltiske folkeslag i før-kristen tid; i forskellige perioder omfattede det stammer der boede i Irland, Storbritannien, Keltiberien, Gallien, Donaudalen og Galatien (nu i Tyrkiet).
Se Gallien og Keltisk religion
Kimbrertoget
Kimbrertogets forløb. Blå markerer germanske sejre, rød romerske sejre. Kimbrertoget eller Kimbrerkrigen (113–101 f.Kr.) blev udkæmpet mellem den romerske republik og germanske og keltiske stammer af kimbrere og teutonere, ambronere og tigurini, der vandrede fra den jyske halvø til romersk kontrolleret territorium og kolliderede med Rom og dets allierede.
Kleopatra 7.
Kleopatra 7.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Kolonialisme
William Pitt og franske Napoleon opdeler Jorden mellem sig som en kage i 1805. Man bemærker, at den engelske "bid" er større end den franske. Kolonialisme (afledt af latin: colonia i betydningen landbrug og nybygger) er en større eller mindre befolkningsgruppes udvandring fra et land og dannelsen af en bosættelse på territorier uden for landets egne grænser i form af en koloni.
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Se Gallien og Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Gallien og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Gallien og Konstantin den Store
Kristenforfølgelse
Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.
Se Gallien og Kristenforfølgelse
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Laon
Laon er hovedby i det franske departement Aisne.
Londinium
Londinium var det romerske navn for London fra omkring år 47 til romernes tilbagetrækning fra de britiske øer i det 5. århundrede.
Lukian
Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.
Lutetia
Gallien på Julius Cæsars tid Lutetia eller Lutetia Parisiorum var det romerske navn på den galliske by, der senere blev Frankrigs hovedstad Paris og dets oppidum.
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Manikæisme
Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.
Marcus Licinius Crassus
Marcus Licinius Crassus (født 115 f.Kr., død 53 f.Kr.) var romersk politiker.
Se Gallien og Marcus Licinius Crassus
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Menap-istiden
Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Modpave Ursinus
Ursinus også kendt som Ursicinus, blev valgt som pave ved en drabelig afstemning i 366 som rival til pave Damasus 1. Ursinus nåede at regere i Rom i flere måneder mellem 366-367.
Moselig
Grauballemanden udstillet på Moesgård Museum ved Århus Moselig eller mosefund er lig begravet i højmoser og bevaret på grund af de særlige forhold i mosen: surt, iltfattigt vand og lav temperatur.
Nazistisk arkitektur
Nazistisk arkitektur var en arkitektonisk plan og en integreret del af det nazistiske partis plan om skabe en kulturel og åndelig genfødsel i Tyskland som en del af skabelsen af Det tredje rige.
Se Gallien og Nazistisk arkitektur
Nîmes
Nîmes (occitansk: Nimes) er en by og kommune i det sydlige Frankrig; den er hovedby (préfecture) i departementet Gard.
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Nordpolsekspeditioner
Ved nordpolsekspeditioner forstås de ekspeditioner, der havde til formål at nå nordpolen.
Se Gallien og Nordpolsekspeditioner
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norma (opera)
Norma er en tragedia lirica eller opera i to akter af Vincenzo Bellini til en libretto af Felice Romani efter Norma, ossia L'infanticidio af Alexandre Soumet.
Nydambåden
Nydambåden i hallen ved Gottorp Slot. Nydamhallen og Gottorp Slot. Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe.
Odo af Aquitanien
Odo (den Store) af Aquitanien (i nogle kilder Eudes eller Eudo) (død efter 735) var hertug af Aquitanien og kom til magten omkring eller lidt før år 700.
Se Gallien og Odo af Aquitanien
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Oppidum
Et oppidum (flertal: oppida) er det latinske navn på bosættelserne i et romersk administrationscentrum.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Paris' historie
Paris' skæbne er et resultat af flere historiske faktorer.
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Pave Eleuterius
Pave Eleuterius var pave fra cirka 174 til 189 (Vatikanet angiver alternativt regeringstiden til 171 til 185 eller 177 til 193).
Pave Fabian
Pave Fabian (død 20. januar 250) var pave (biskop for Rom) fra januar 236 til sin død i 250.
Pave Hilarius
Pave Hilarius 1. (død ca. 28. februar 468) var pave 461-468.
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Pave Zosimus
Pave Zosimus 1. var pave fra 18. marts 417 til 26. december 418.
Pevensey Castle
Pevensey Castle er et middelalderslot og tidligere romersk-saksisk kystfort ved Pevensey i East Sussex i England.
Pompejus
Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris Gnæus Pompejus Magnus (Pompejus den store; alternativ dansk stavemåde: Pompeius 29. september, 106 f.Kr. – 28. september, 48 f.Kr.) en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid.
Pompejus Trogus
Gnæus Pompejus Trogus (1. åhundrede e.Kr.) var en romersk historiker, der stammede fra Gallien nærmere bestemt stammen vocontierne.
Postumus
Mønt, der afbilleder Postumus Marcus Cassianius Latinius Postumus var den første romerske kejser af det Galliske Kejserrige.
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Pytheas fra Massalia
Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.
Se Gallien og Pytheas fra Massalia
Quintus Servilius Cæpio
Quintus Servilius Cæpio, kendt som forslagsstiller af Lex Servilia judiciaria, blev i året 105 ansat som prokonsul i den galliske provins, men tabte mod kymrerne det blodige Slag ved Rhone ca.
Se Gallien og Quintus Servilius Cæpio
Røde Lancasterrose
Lancasters devise i dens simple form Den røde Lancasterrose (blasonering: en rose gules) var den devise, der blev anvendt af kongehuset Lancaster i det 14.
Se Gallien og Røde Lancasterrose
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Gallien og Rhinovergangen 406
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Gallien og Romerrigets undergang
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Gallien og Romersk Britannien
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Romersk vægmaleri
Romerske vægmalerier (efter den vigtigste lokalitet også 'romersk-pompejansk vægmaleri') inddeles i de forskellige stilarter, der blev brugt i det romerske rige fra det 3.
Se Gallien og Romersk vægmaleri
Romerske kejsere
alt.
Se Gallien og Romerske kejsere
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Gallien og Romerske provinser
Saintes
Cathédrale Saint-Pierre de Saintes i byen Saintes Saintes er en kommune og et arrondissement i departementet Charente-Maritime i regionen Poitou-Charentes i det vestlige Frankrig.
Salzburg (delstat)
Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.
Se Gallien og Salzburg (delstat)
Sankt Morten
Sankt Morten. Sankt Morten (ca. 315 – 11. november 397) er en katolsk helgen.
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Savoie
Savoie er et fransk departement, beliggende i regionen Auvergne-Rhône-Alpes.
Savoyen
Savoyen (fransk: Savoie, italiensk: Savoia) var historisk en region i den vestlige del af Alperne mellem Genevesøen, Rhône og Mont Cenis.
Schweiz' historie
kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.
Se Gallien og Schweiz' historie
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Gallien og Septimius Severus
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Gallien og Sidonius Apollinaris
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Gallien og Slaget ved Chalons
Slaget ved Lugdunum
Slaget ved Lugdunum, også kaldet slaget ved Lyon, blev udkæmpet den 19. februar 197 i Lugdunum (moderne Lyon i Frankrig), mellem hærene for den romerske kejser Septimius Severus og den romerske usurper Clodius Albinus.
Se Gallien og Slaget ved Lugdunum
Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.
Se Gallien og Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Gallien og Slaget ved Poitiers
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Substrat (sprog)
Substrat (af latinsk sub- og stratum ≈ underlag) betegner den sproglige påvirkning, et fortrængt sprog udøver på et nyere sprog i samme område.
Se Gallien og Substrat (sprog)
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Telekommunikation
Kopi af Alexander Graham Bells originale telefon, ved ''Musée des Arts et Métiers'' i Paris. Telekommunikation (og datakommunikation) er den biståede transmission af signaler over en vis afstand med formålet kommunikation.
Se Gallien og Telekommunikation
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Tidslinje for Romerriget
Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.
Se Gallien og Tidslinje for Romerriget
Trinitarierne
Trinitarier-ordenens fane Trinitarierne (eller trinitarerne, Den Hellige Treenigheds Orden, Ordo Sanctissimae Trinitatis, OSsT) er en katolsk munkeorden af kanniker, stiftet 1198 af Johannes af Matha (død 1213) og Felix af Valois (død 1212) med det formål at virke for løskøbelsen af kristne fanger hos de vantro.
Triumfbuen (Orange)
Triumfbuen i Orange (fransk: Arc de triomphe d'Orange) er en triumfbue i byen Orange i SØ-Frankrig i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur.
Se Gallien og Triumfbuen (Orange)
Triumvirat
Triumvirat er et latinsk udtryk, der betyder et forbund af tre mænd (vir.
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Valerian
Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.
Vallonere
Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Varusslaget
Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer.
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Se Gallien og Venantius Fortunatus
Vercingetorix
Statue af Vercingetorix Vercingetorix (82 f.Kr. i Auvergne, Gallien – 26. september 46 f.Kr. i Rom i Romerriget) var en hærfører, der forenede de galliske stammer mod de invaderende romerske legioner.
Vespasian
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.
Vestalinde
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Vetus Latina
Codex Vercellensis - et Vetus Latina skrift Vetus Latina gammel latin er en fællesbenævnelse for den store gruppe latinske bibeloversættelser, der havde været i brug fra det 2. århundrede, til Hieronymus' standardiserede og autoriserede latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5.
Vexin
Kort over Frankrig med angivelse af den omtrentlige placering af den historiske Vexin. Vexin er en tidligere region i Frankrig som siden det 10. århundrede var delt mellem det normanniske Vexin (Vexin normand) og det franske Vexin (Vexin français).
Via Domitia
Via Domitia Ambrussum: vognspor i Via Domitia St-Thibéry: Romersk bro Narbonne: Via Domitia afdækket foran Ærkebispens Palads Via Domitia i Pinet (Hérault) Via Domitia og Via Augusta mødes ved Pompei Tropaea Via Domitia var den første romervej, som blev anlagt i Gallien.
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Vitry
Vitry er en bestanddel af navnet på en række geografiske steder i Frankrig, samt af familienavne, der er afledt af disse steder.
Wales' historie
Marloes Sands, Pembrokeshires nationale kystpark i Wales. Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker for tusinder af år siden.
392
----.
4. april
4.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
411
---- vandalske stammer.
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
437
Begivenheder.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
58 f.Kr.
----.
, Frankrigs historie, Fredegars krønike, Frisere, Frislands historie, Gaius Marius, Gaius Valerius Catullus, Galatien, Galba, Gallæcien, Gallerkrigene, Gallia Narbonensis, Gallisk (sprog), Gallo-romersk kultur, Gallo-romerske levn, Gepider, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gildas, Godegisel, Gotere, Gratian, Græske kolonier, Gregor af Tours, Gundahar, Gunderik, Gundestrupkarret, Haruder, Herulere, Hunnere, Irenæus, Jacta est alea, Jernalderen i Storbritannien, Jesu-liv-forskning, Jovinus, Judasevangeliet, Julian (kejser), Julius Cæsar, Julius Nepos, Kannibalisme, Karl Martell, Köln, Keltere, Keltisk religion, Kimbrertoget, Kleopatra 7., Klodevig 1., Kolonialisme, Konstantin 2. (kejser), Konstantin 3. (Vestromerske rige), Konstantin den Store, Kristenforfølgelse, Kybele, Langobarder, Laon, Londinium, Lukian, Lutetia, Mallorca, Manikæisme, Marcus Licinius Crassus, Markomannere, Menap-istiden, Merovinger, Metz, Middelalderen, Modpave Ursinus, Moselig, Nazistisk arkitektur, Nîmes, Nero, Nordpolsekspeditioner, Norge, Norma (opera), Nydambåden, Odo af Aquitanien, Oldhøjtysk, Oppidum, Ostrogoterne, Paris' historie, Pave Damasus 1., Pave Eleuterius, Pave Fabian, Pave Hilarius, Pave Leo 1., Pave Zosimus, Pevensey Castle, Pompejus, Pompejus Trogus, Postumus, Priscus Attalus, Ptolemæus, Pytheas fra Massalia, Quintus Servilius Cæpio, Røde Lancasterrose, Rhinovergangen 406, Rom, Romernes Konge, Romerriget, Romerrigets undergang, Romersk Britannien, Romersk kultur, Romersk vægmaleri, Romerske kejsere, Romerske provinser, Saintes, Salzburg (delstat), Sankt Morten, Saturnus, Savoie, Savoyen, Schweiz' historie, Senantikken, Septimius Severus, Sidonius Apollinaris, Slaget ved Chalons, Slaget ved Lugdunum, Slaget ved Mainz (406), Slaget ved Poitiers, Slaveri, Speyer, Substrat (sprog), Svebere, Syagrius, Tacitus, Telekommunikation, Theoderik 1., Thrakere, Thrakien, Tidslinje for Romerriget, Trinitarierne, Triumfbuen (Orange), Triumvirat, Valentinian 1., Valerian, Vallonere, Vandaler, Varusslaget, Venantius Fortunatus, Vercingetorix, Vespasian, Vestalinde, Vestfranken, Vetus Latina, Vexin, Via Domitia, Vinens historie, Vitry, Wales' historie, 392, 4. april, 400'erne, 406, 407, 408, 409, 410, 410'erne, 411, 412, 413, 426, 428, 437, 451, 5. århundrede, 58 f.Kr..