Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gallien

Indeks Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Indholdsfortegnelse

  1. 219 relationer: Ain (departement), Alemannere, Alise-Sainte-Reine, Ambiorix, Amiens, Ammianus Marcellinus, Anden puniske krig, Antikkens slutning, Antoninus Pius, Apostolisk vikariat, Aquitaine, Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra, Ataulf, Attila, Auvergne, Belgiens historie, Belgiere, Bobigny, Boudicca, Bretagne, Burgundere, Burgundisk (sprog), Carausius, Carcassonne, Cerbère, Chaux-des-Crotenay, Childebert 3., Chronica Gallica (452), Cis- og trans-, Claudius, Colonia, Commentarii de Bello Gallico, Constans, De frisisk-frankiske krige, Den arianske strid, Det Byzantinske Rige, Drogo fra Metz, Druide, Elne, Evangelium, Farsalos, Félicien de Saulcy, Flamlændere, Flandern, Flodfart, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankere, Frankerriget, Frankrig, ... Expand indeks (169 mere) »

Ain (departement)

Ain er et fransk departement.

Se Gallien og Ain (departement)

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Gallien og Alemannere

Alise-Sainte-Reine

Alise-Sainte-Reine er en fransk kommune.

Se Gallien og Alise-Sainte-Reine

Ambiorix

Ambiorix (gallisk for »konge af omgivelserne« eller »konge-beskytter«) var sammen med Cativolcus, fyrste af eburonerne, der var en belgisk stamme i den nordøstlige del af Gallien (Gallia Belgica), hvor det moderne Belgien i beliggende.

Se Gallien og Ambiorix

Amiens

Amiens er en by og en kommune i det nordlige Frankrig, 120 km nord for Paris.

Se Gallien og Amiens

Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Se Gallien og Ammianus Marcellinus

Anden puniske krig

Den anden puniske krig (218-201 f.Kr.) var den anden af i alt tre krige, som blev udkæmpet mellem de to stater Rom og Karthago – de to primære magter i det vestlige Middelhav i det 3. århundrede f.Kr. Krigen blev udkæmpet i 17 år, hvor de to stater forsøgte at vinde overherredømmet over primært landområder i det Romersk Italien og den Iberiske Halvø, men også på øerne Sicilien og Sardinien.

Se Gallien og Anden puniske krig

Antikkens slutning

Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.

Se Gallien og Antikkens slutning

Antoninus Pius

Antoninus Pius (egl. Titus Aurelius Fulvus Boionus Arrius Antoninus), (19. september 86 – 7. marts 161) var romersk kejser i årene 138 – 161.

Se Gallien og Antoninus Pius

Apostolisk vikariat

Et apostolisk vikariat er i den romerskkatolske kirke et "bispedømme på prøve".

Se Gallien og Apostolisk vikariat

Aquitaine

Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.

Se Gallien og Aquitaine

Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra

Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra er en fransk film fra 2002 med Gérard Depardieu og Christian Clavier i hovedrollerne.

Se Gallien og Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra

Ataulf

Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.

Se Gallien og Ataulf

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Gallien og Attila

Auvergne

Auvergne var en fransk region indtil 1.

Se Gallien og Auvergne

Belgiens historie

Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.

Se Gallien og Belgiens historie

Belgiere

Belgiere eller belgiske folk (Belgen, Belges, Belgier) er statsborgere i Kongeriget Belgien, som er en føderal stat i Vesteuropa.

Se Gallien og Belgiere

Bobigny

Bobigny er en mindre fransk provinsby.

Se Gallien og Bobigny

Boudicca

Statue af Boudicca ved Westminster Pier, London. Boudicca (også kendt som Boadicea og Boudica) var en keltisk dronning over icenerne, en keltisk stamme i dagens Norfolk i England.

Se Gallien og Boudicca

Bretagne

Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.

Se Gallien og Bretagne

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Gallien og Burgundere

Burgundisk (sprog)

Burgundisk er et uddødt østgermansk sprog, som blev talt af burgundere i Burgund i sydøstlige Gallien så sent som i 400-tallet e.Kr.

Se Gallien og Burgundisk (sprog)

Carausius

Marcus Aurelius Mausaeus Carausius (død 293 e.Kr.) var romersk feltherre under kejser Diokletian (284-305) og denes medkejser Maximian (286-305) og selvudnævnt britisk-romersk oprørskejser med støtte fra den britanniske hær 286-293.

Se Gallien og Carausius

Carcassonne

Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.

Se Gallien og Carcassonne

Cerbère

Cerbère (Cervera de la Marenda) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales ved Middelhavet ned til den spanske grænse.

Se Gallien og Cerbère

Chaux-des-Crotenay

Chaux-des-Crotenay er en fransk kommune i departementet Jura.

Se Gallien og Chaux-des-Crotenay

Childebert 3.

Childebert 3., kaldet den retfærdige (le Juste) (670 eller antagelig 683-23. april 711), var søn af Teoderik III og Clotilda (eller Doda) og var frankernes konge (695-711).

Se Gallien og Childebert 3.

Chronica Gallica (452)

Chronica Gallica (452) er en senantik krønike i annalform som fortsatte Hieronymus' krønike.

Se Gallien og Chronica Gallica (452)

Cis- og trans-

Forstavelserne cis- og trans- betegner noget, som er "på denne side", henholdsvis "på den anden side" af noget.

Se Gallien og Cis- og trans-

Claudius

Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.

Se Gallien og Claudius

Colonia

Kort med romerske ''coloniæ'' i 100-tallet e.Kr. efter Trajan. Bemærk koncentrationen i Italien, Gallien (Frankrig), og Hispania (Spanien) Colonia (flertal: coloniae) var en romersk udpost, almindeligvis etableret af veteraner fra en romersk legion, som fik landområder som løn når de blev «pensioneret» fra legionen.

Se Gallien og Colonia

Commentarii de Bello Gallico

Commentarii de Bello Gallico (dansk: Kommentarer om den galliske krig) er en latinsk beretning, skrevet af Julius Caesar (omtaler sig selv i tredje person), om hans niårige felttog i Gallien, der endte med den romerske anneksion af størsteparten af Vesteuropa.

Se Gallien og Commentarii de Bello Gallico

Constans

Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.

Se Gallien og Constans

De frisisk-frankiske krige

Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.

Se Gallien og De frisisk-frankiske krige

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Se Gallien og Den arianske strid

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Gallien og Det Byzantinske Rige

Drogo fra Metz

Side fra Drogos Sakramente. Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 – 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844).

Se Gallien og Drogo fra Metz

Druide

En druide var en keltisk præst i oldtiden i det gamle Gallien og Britannien.

Se Gallien og Druide

Elne

Elne (på Catalansk: Elna) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Se Gallien og Elne

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Gallien og Evangelium

Farsalos

Farsalos eller Farsalus, i dag Farsala eller Pharsala (græsk: Φάρσαλα) er en by tæt ved den græske flod Aliakmonas.

Se Gallien og Farsalos

Félicien de Saulcy

Louis Félicien Joseph Caignart de Saulcy (født 19. marts 1807 i Lille, død 4. november 1880 i Paris) var en fransk numismatiker og orientalist.

Se Gallien og Félicien de Saulcy

Flamlændere

Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.

Se Gallien og Flamlændere

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Se Gallien og Flandern

Flodfart

''Flodfartsfartøj'' Flodfart betegner skibsfart på floder (og kanaler).

Se Gallien og Flodfart

Foederatus

S.P.Q.R.

Se Gallien og Foederatus

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Gallien og Folkevandringstiden

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Gallien og Frankere

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Gallien og Frankerriget

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Gallien og Frankrig

Frankrigs historie

Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.

Se Gallien og Frankrigs historie

Fredegars krønike

Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.

Se Gallien og Fredegars krønike

Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Se Gallien og Frisere

Frislands historie

Frislands historie er knyttet til friserne.

Se Gallien og Frislands historie

Gaius Marius

Gaius Marius Gaius Marius (157 f.Kr. – 13. januar 86 f.Kr.) var romersk general og konsul.

Se Gallien og Gaius Marius

Gaius Valerius Catullus

Moderne statue af Catullus i Sirmione, hvor hans familie havde en villa. Gaius Valerius Catullus eller Catullus (født omkring ca. 87 f.Kr. og død omkring 54 f.Kr.) kaldes på dansk Catul.

Se Gallien og Gaius Valerius Catullus

Galatien

Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).

Se Gallien og Galatien

Galba

Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.

Se Gallien og Galba

Gallæcien

Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.

Se Gallien og Gallæcien

Gallerkrigene

Gallerkrigene var en serie sammenstød mellem Den romerske republik og Gallien i det sidste århundrede f. Kr.

Se Gallien og Gallerkrigene

Gallia Narbonensis

Provinsen ''Gallia Narbonensis'' i år 120 Gallia Narbonensis var en romersk provins i det moderne Provence, Frankrig.

Se Gallien og Gallia Narbonensis

Gallisk (sprog)

Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.

Se Gallien og Gallisk (sprog)

Gallo-romersk kultur

Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.

Se Gallien og Gallo-romersk kultur

Gallo-romerske levn

Den romerske bro i Vaison-la-Romaine De gallo-romerske levn i Gallien befinder sig i en provins, hvor tre kulturelle påvirkninger samledes om at frembringe ikke én ensartet, ny kultur, men en række af mulige reaktioner og udtryk.

Se Gallien og Gallo-romerske levn

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Se Gallien og Gepider

Germania (Tacitus)

Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.

Se Gallien og Germania (Tacitus)

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Gallien og Germansk religion

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Gallien og Germanske folkeslag

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Gallien og Germanske mytologiske væsner

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Gallien og Germanske sprog

Gildas

Statue af Gilda nær landsbyen Saint-Gildas-de-Rhuys i Frankrig Sankt Gildas (ca. 500-570) også kendt som Gildas Sapiens (den kloge) var en engelsk munk, der levede i 500-tallet.

Se Gallien og Gildas

Godegisel

Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.

Se Gallien og Godegisel

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Gallien og Gotere

Gratian

Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.

Se Gallien og Gratian

Græske kolonier

De græske kolonier i antikken blev anlagt i løbet af 1.

Se Gallien og Græske kolonier

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Se Gallien og Gregor af Tours

Gundahar

Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.

Se Gallien og Gundahar

Gunderik

Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.

Se Gallien og Gunderik

Gundestrupkarret

Gundestrupkarret Gundestrupkarret også kaldet Gundestrupkedlen er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1.

Se Gallien og Gundestrupkarret

Haruder

Adolf Noreens forklaring i sin helhed. Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen. De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus.

Se Gallien og Haruder

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Se Gallien og Herulere

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Gallien og Hunnere

Irenæus

Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.

Se Gallien og Irenæus

Jacta est alea

Jacta est alea er den danske version af det latinske Alea jacta est, der betyder terningen er kastet.

Se Gallien og Jacta est alea

Jernalderen i Storbritannien

Jernalderen i Storbritannien er det konventionelle navn, som bruges inden for arkæologi i Storbritannien om forhistorisk og protohistorisk tid i jernalderkulturer på hovedøen og de mindre øer, normalt eksklusiv forhistorisk Irland, som havde en uafhængig jernalderkultur.

Se Gallien og Jernalderen i Storbritannien

Jesu-liv-forskning

Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.

Se Gallien og Jesu-liv-forskning

Jovinus

Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.

Se Gallien og Jovinus

Judasevangeliet

Judaskysset. Ukendt kunstner fra det 12. århundrede. Ufficierne i Firenze Wilhelm Marstrand, ''Judaskysset'', udateret, Nivaagaards Malerisamling. Første side af Judasevangeliet, som er side 33 af Kodeks Tchacos. Judasevangeliet (oldgræsk: Ευαγγέλιον τουΙούδα) er en gnostisk præget tekst sandsynligvis fra omkring år 150 e.Kr.

Se Gallien og Judasevangeliet

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Se Gallien og Julian (kejser)

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Se Gallien og Julius Cæsar

Julius Nepos

thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.

Se Gallien og Julius Nepos

Kannibalisme

Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød. Kannibalisme (fra spansk caníbal i forbindelse med påstået kannibalisme blandt Carib-indianere) eller antropofagi (fra Græsk ''anthropos'' "menneske" og ''phagein'' "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker.

Se Gallien og Kannibalisme

Karl Martell

Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.

Se Gallien og Karl Martell

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Gallien og Köln

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Gallien og Keltere

Keltisk religion

Keltisk religion betegner de religiøse forestillinger og rituelle handlinger blandt de keltiske folkeslag i før-kristen tid; i forskellige perioder omfattede det stammer der boede i Irland, Storbritannien, Keltiberien, Gallien, Donaudalen og Galatien (nu i Tyrkiet).

Se Gallien og Keltisk religion

Kimbrertoget

Kimbrertogets forløb. Blå markerer germanske sejre, rød romerske sejre. Kimbrertoget eller Kimbrerkrigen (113–101 f.Kr.) blev udkæmpet mellem den romerske republik og germanske og keltiske stammer af kimbrere og teutonere, ambronere og tigurini, der vandrede fra den jyske halvø til romersk kontrolleret territorium og kolliderede med Rom og dets allierede.

Se Gallien og Kimbrertoget

Kleopatra 7.

Kleopatra 7.

Se Gallien og Kleopatra 7.

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.

Se Gallien og Klodevig 1.

Kolonialisme

William Pitt og franske Napoleon opdeler Jorden mellem sig som en kage i 1805. Man bemærker, at den engelske "bid" er større end den franske. Kolonialisme (afledt af latin: colonia i betydningen landbrug og nybygger) er en større eller mindre befolkningsgruppes udvandring fra et land og dannelsen af en bosættelse på territorier uden for landets egne grænser i form af en koloni.

Se Gallien og Kolonialisme

Konstantin 2. (kejser)

Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.

Se Gallien og Konstantin 2. (kejser)

Konstantin 3. (Vestromerske rige)

Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.

Se Gallien og Konstantin 3. (Vestromerske rige)

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Gallien og Konstantin den Store

Kristenforfølgelse

Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.

Se Gallien og Kristenforfølgelse

Kybele

Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).

Se Gallien og Kybele

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Gallien og Langobarder

Laon

Laon er hovedby i det franske departement Aisne.

Se Gallien og Laon

Londinium

Londinium var det romerske navn for London fra omkring år 47 til romernes tilbagetrækning fra de britiske øer i det 5. århundrede.

Se Gallien og Londinium

Lukian

Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.

Se Gallien og Lukian

Lutetia

Gallien på Julius Cæsars tid Lutetia eller Lutetia Parisiorum var det romerske navn på den galliske by, der senere blev Frankrigs hovedstad Paris og dets oppidum.

Se Gallien og Lutetia

Mallorca

Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.

Se Gallien og Mallorca

Manikæisme

Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.

Se Gallien og Manikæisme

Marcus Licinius Crassus

Marcus Licinius Crassus (født 115 f.Kr., død 53 f.Kr.) var romersk politiker.

Se Gallien og Marcus Licinius Crassus

Markomannere

Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.

Se Gallien og Markomannere

Menap-istiden

Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.

Se Gallien og Menap-istiden

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Gallien og Merovinger

Metz

Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.

Se Gallien og Metz

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Gallien og Middelalderen

Modpave Ursinus

Ursinus også kendt som Ursicinus, blev valgt som pave ved en drabelig afstemning i 366 som rival til pave Damasus 1. Ursinus nåede at regere i Rom i flere måneder mellem 366-367.

Se Gallien og Modpave Ursinus

Moselig

Grauballemanden udstillet på Moesgård Museum ved Århus Moselig eller mosefund er lig begravet i højmoser og bevaret på grund af de særlige forhold i mosen: surt, iltfattigt vand og lav temperatur.

Se Gallien og Moselig

Nazistisk arkitektur

Nazistisk arkitektur var en arkitektonisk plan og en integreret del af det nazistiske partis plan om skabe en kulturel og åndelig genfødsel i Tyskland som en del af skabelsen af Det tredje rige.

Se Gallien og Nazistisk arkitektur

Nîmes

Nîmes (occitansk: Nimes) er en by og kommune i det sydlige Frankrig; den er hovedby (préfecture) i departementet Gard.

Se Gallien og Nîmes

Nero

Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.

Se Gallien og Nero

Nordpolsekspeditioner

Ved nordpolsekspeditioner forstås de ekspeditioner, der havde til formål at nå nordpolen.

Se Gallien og Nordpolsekspeditioner

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Gallien og Norge

Norma (opera)

Norma er en tragedia lirica eller opera i to akter af Vincenzo Bellini til en libretto af Felice Romani efter Norma, ossia L'infanticidio af Alexandre Soumet.

Se Gallien og Norma (opera)

Nydambåden

Nydambåden i hallen ved Gottorp Slot. Nydamhallen og Gottorp Slot. Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe.

Se Gallien og Nydambåden

Odo af Aquitanien

Odo (den Store) af Aquitanien (i nogle kilder Eudes eller Eudo) (død efter 735) var hertug af Aquitanien og kom til magten omkring eller lidt før år 700.

Se Gallien og Odo af Aquitanien

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.

Se Gallien og Oldhøjtysk

Oppidum

Et oppidum (flertal: oppida) er det latinske navn på bosættelserne i et romersk administrationscentrum.

Se Gallien og Oppidum

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Se Gallien og Ostrogoterne

Paris' historie

Paris' skæbne er et resultat af flere historiske faktorer.

Se Gallien og Paris' historie

Pave Damasus 1.

Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.

Se Gallien og Pave Damasus 1.

Pave Eleuterius

Pave Eleuterius var pave fra cirka 174 til 189 (Vatikanet angiver alternativt regeringstiden til 171 til 185 eller 177 til 193).

Se Gallien og Pave Eleuterius

Pave Fabian

Pave Fabian (død 20. januar 250) var pave (biskop for Rom) fra januar 236 til sin død i 250.

Se Gallien og Pave Fabian

Pave Hilarius

Pave Hilarius 1. (død ca. 28. februar 468) var pave 461-468.

Se Gallien og Pave Hilarius

Pave Leo 1.

Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.

Se Gallien og Pave Leo 1.

Pave Zosimus

Pave Zosimus 1. var pave fra 18. marts 417 til 26. december 418.

Se Gallien og Pave Zosimus

Pevensey Castle

Pevensey Castle er et middelalderslot og tidligere romersk-saksisk kystfort ved Pevensey i East Sussex i England.

Se Gallien og Pevensey Castle

Pompejus

Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris Gnæus Pompejus Magnus (Pompejus den store; alternativ dansk stavemåde: Pompeius 29. september, 106 f.Kr. – 28. september, 48 f.Kr.) en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid.

Se Gallien og Pompejus

Pompejus Trogus

Gnæus Pompejus Trogus (1. åhundrede e.Kr.) var en romersk historiker, der stammede fra Gallien nærmere bestemt stammen vocontierne.

Se Gallien og Pompejus Trogus

Postumus

Mønt, der afbilleder Postumus Marcus Cassianius Latinius Postumus var den første romerske kejser af det Galliske Kejserrige.

Se Gallien og Postumus

Priscus Attalus

Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.

Se Gallien og Priscus Attalus

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Gallien og Ptolemæus

Pytheas fra Massalia

Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.

Se Gallien og Pytheas fra Massalia

Quintus Servilius Cæpio

Quintus Servilius Cæpio, kendt som forslagsstiller af Lex Servilia judiciaria, blev i året 105 ansat som prokonsul i den galliske provins, men tabte mod kymrerne det blodige Slag ved Rhone ca.

Se Gallien og Quintus Servilius Cæpio

Røde Lancasterrose

Lancasters devise i dens simple form Den røde Lancasterrose (blasonering: en rose gules) var den devise, der blev anvendt af kongehuset Lancaster i det 14.

Se Gallien og Røde Lancasterrose

Rhinovergangen 406

Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.

Se Gallien og Rhinovergangen 406

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Gallien og Rom

Romernes Konge

Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.

Se Gallien og Romernes Konge

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Gallien og Romerriget

Romerrigets undergang

Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.

Se Gallien og Romerrigets undergang

Romersk Britannien

Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.

Se Gallien og Romersk Britannien

Romersk kultur

Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.

Se Gallien og Romersk kultur

Romersk vægmaleri

Romerske vægmalerier (efter den vigtigste lokalitet også 'romersk-pompejansk vægmaleri') inddeles i de forskellige stilarter, der blev brugt i det romerske rige fra det 3.

Se Gallien og Romersk vægmaleri

Romerske kejsere

alt.

Se Gallien og Romerske kejsere

Romerske provinser

120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.

Se Gallien og Romerske provinser

Saintes

Cathédrale Saint-Pierre de Saintes i byen Saintes Saintes er en kommune og et arrondissement i departementet Charente-Maritime i regionen Poitou-Charentes i det vestlige Frankrig.

Se Gallien og Saintes

Salzburg (delstat)

Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.

Se Gallien og Salzburg (delstat)

Sankt Morten

Sankt Morten. Sankt Morten (ca. 315 – 11. november 397) er en katolsk helgen.

Se Gallien og Sankt Morten

Saturnus

Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.

Se Gallien og Saturnus

Savoie

Savoie er et fransk departement, beliggende i regionen Auvergne-Rhône-Alpes.

Se Gallien og Savoie

Savoyen

Savoyen (fransk: Savoie, italiensk: Savoia) var historisk en region i den vestlige del af Alperne mellem Genevesøen, Rhône og Mont Cenis.

Se Gallien og Savoyen

Schweiz' historie

kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.

Se Gallien og Schweiz' historie

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se Gallien og Senantikken

Septimius Severus

Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.

Se Gallien og Septimius Severus

Sidonius Apollinaris

Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).

Se Gallien og Sidonius Apollinaris

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Se Gallien og Slaget ved Chalons

Slaget ved Lugdunum

Slaget ved Lugdunum, også kaldet slaget ved Lyon, blev udkæmpet den 19. februar 197 i Lugdunum (moderne Lyon i Frankrig), mellem hærene for den romerske kejser Septimius Severus og den romerske usurper Clodius Albinus.

Se Gallien og Slaget ved Lugdunum

Slaget ved Mainz (406)

Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.

Se Gallien og Slaget ved Mainz (406)

Slaget ved Poitiers

Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).

Se Gallien og Slaget ved Poitiers

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Se Gallien og Slaveri

Speyer

Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.

Se Gallien og Speyer

Substrat (sprog)

Substrat (af latinsk sub- og stratum ≈ underlag) betegner den sproglige påvirkning, et fortrængt sprog udøver på et nyere sprog i samme område.

Se Gallien og Substrat (sprog)

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Se Gallien og Svebere

Syagrius

Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.

Se Gallien og Syagrius

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Gallien og Tacitus

Telekommunikation

Kopi af Alexander Graham Bells originale telefon, ved ''Musée des Arts et Métiers'' i Paris. Telekommunikation (og datakommunikation) er den biståede transmission af signaler over en vis afstand med formålet kommunikation.

Se Gallien og Telekommunikation

Theoderik 1.

Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.

Se Gallien og Theoderik 1.

Thrakere

Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Gallien og Thrakere

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Se Gallien og Thrakien

Tidslinje for Romerriget

Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.

Se Gallien og Tidslinje for Romerriget

Trinitarierne

Trinitarier-ordenens fane Trinitarierne (eller trinitarerne, Den Hellige Treenigheds Orden, Ordo Sanctissimae Trinitatis, OSsT) er en katolsk munkeorden af kanniker, stiftet 1198 af Johannes af Matha (død 1213) og Felix af Valois (død 1212) med det formål at virke for løskøbelsen af kristne fanger hos de vantro.

Se Gallien og Trinitarierne

Triumfbuen (Orange)

Triumfbuen i Orange (fransk: Arc de triomphe d'Orange) er en triumfbue i byen Orange i SØ-Frankrig i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur.

Se Gallien og Triumfbuen (Orange)

Triumvirat

Triumvirat er et latinsk udtryk, der betyder et forbund af tre mænd (vir.

Se Gallien og Triumvirat

Valentinian 1.

Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Se Gallien og Valentinian 1.

Valerian

Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.

Se Gallien og Valerian

Vallonere

Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).

Se Gallien og Vallonere

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Se Gallien og Vandaler

Varusslaget

Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer.

Se Gallien og Varusslaget

Venantius Fortunatus

Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.

Se Gallien og Venantius Fortunatus

Vercingetorix

Statue af Vercingetorix Vercingetorix (82 f.Kr. i Auvergne, Gallien – 26. september 46 f.Kr. i Rom i Romerriget) var en hærfører, der forenede de galliske stammer mod de invaderende romerske legioner.

Se Gallien og Vercingetorix

Vespasian

Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.

Se Gallien og Vespasian

Vestalinde

Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.

Se Gallien og Vestalinde

Vestfranken

Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.

Se Gallien og Vestfranken

Vetus Latina

Codex Vercellensis - et Vetus Latina skrift Vetus Latina gammel latin er en fællesbenævnelse for den store gruppe latinske bibeloversættelser, der havde været i brug fra det 2. århundrede, til Hieronymus' standardiserede og autoriserede latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5.

Se Gallien og Vetus Latina

Vexin

Kort over Frankrig med angivelse af den omtrentlige placering af den historiske Vexin. Vexin er en tidligere region i Frankrig som siden det 10. århundrede var delt mellem det normanniske Vexin (Vexin normand) og det franske Vexin (Vexin français).

Se Gallien og Vexin

Via Domitia

Via Domitia Ambrussum: vognspor i Via Domitia St-Thibéry: Romersk bro Narbonne: Via Domitia afdækket foran Ærkebispens Palads Via Domitia i Pinet (Hérault) Via Domitia og Via Augusta mødes ved Pompei Tropaea Via Domitia var den første romervej, som blev anlagt i Gallien.

Se Gallien og Via Domitia

Vinens historie

Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.

Se Gallien og Vinens historie

Vitry

Vitry er en bestanddel af navnet på en række geografiske steder i Frankrig, samt af familienavne, der er afledt af disse steder.

Se Gallien og Vitry

Wales' historie

Marloes Sands, Pembrokeshires nationale kystpark i Wales. Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker for tusinder af år siden.

Se Gallien og Wales' historie

392

----.

Se Gallien og 392

4. april

4.

Se Gallien og 4. april

400'erne

400'erne er perioden fra 1.

Se Gallien og 400'erne

406

---- Se også 406 (tal) ----.

Se Gallien og 406

407

----.

Se Gallien og 407

408

---- Se også 408 (tal) ----.

Se Gallien og 408

409

----.

Se Gallien og 409

410

----.

Se Gallien og 410

410'erne

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.

Se Gallien og 410'erne

411

---- vandalske stammer.

Se Gallien og 411

412

---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.

Se Gallien og 412

413

---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.

Se Gallien og 413

426

En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.

Se Gallien og 426

428

Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.

Se Gallien og 428

437

Begivenheder.

Se Gallien og 437

451

---- Se også 451 (tal) ----.

Se Gallien og 451

5. århundrede

4. århundrede – 5.

Se Gallien og 5. århundrede

58 f.Kr.

----.

Se Gallien og 58 f.Kr.

, Frankrigs historie, Fredegars krønike, Frisere, Frislands historie, Gaius Marius, Gaius Valerius Catullus, Galatien, Galba, Gallæcien, Gallerkrigene, Gallia Narbonensis, Gallisk (sprog), Gallo-romersk kultur, Gallo-romerske levn, Gepider, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gildas, Godegisel, Gotere, Gratian, Græske kolonier, Gregor af Tours, Gundahar, Gunderik, Gundestrupkarret, Haruder, Herulere, Hunnere, Irenæus, Jacta est alea, Jernalderen i Storbritannien, Jesu-liv-forskning, Jovinus, Judasevangeliet, Julian (kejser), Julius Cæsar, Julius Nepos, Kannibalisme, Karl Martell, Köln, Keltere, Keltisk religion, Kimbrertoget, Kleopatra 7., Klodevig 1., Kolonialisme, Konstantin 2. (kejser), Konstantin 3. (Vestromerske rige), Konstantin den Store, Kristenforfølgelse, Kybele, Langobarder, Laon, Londinium, Lukian, Lutetia, Mallorca, Manikæisme, Marcus Licinius Crassus, Markomannere, Menap-istiden, Merovinger, Metz, Middelalderen, Modpave Ursinus, Moselig, Nazistisk arkitektur, Nîmes, Nero, Nordpolsekspeditioner, Norge, Norma (opera), Nydambåden, Odo af Aquitanien, Oldhøjtysk, Oppidum, Ostrogoterne, Paris' historie, Pave Damasus 1., Pave Eleuterius, Pave Fabian, Pave Hilarius, Pave Leo 1., Pave Zosimus, Pevensey Castle, Pompejus, Pompejus Trogus, Postumus, Priscus Attalus, Ptolemæus, Pytheas fra Massalia, Quintus Servilius Cæpio, Røde Lancasterrose, Rhinovergangen 406, Rom, Romernes Konge, Romerriget, Romerrigets undergang, Romersk Britannien, Romersk kultur, Romersk vægmaleri, Romerske kejsere, Romerske provinser, Saintes, Salzburg (delstat), Sankt Morten, Saturnus, Savoie, Savoyen, Schweiz' historie, Senantikken, Septimius Severus, Sidonius Apollinaris, Slaget ved Chalons, Slaget ved Lugdunum, Slaget ved Mainz (406), Slaget ved Poitiers, Slaveri, Speyer, Substrat (sprog), Svebere, Syagrius, Tacitus, Telekommunikation, Theoderik 1., Thrakere, Thrakien, Tidslinje for Romerriget, Trinitarierne, Triumfbuen (Orange), Triumvirat, Valentinian 1., Valerian, Vallonere, Vandaler, Varusslaget, Venantius Fortunatus, Vercingetorix, Vespasian, Vestalinde, Vestfranken, Vetus Latina, Vexin, Via Domitia, Vinens historie, Vitry, Wales' historie, 392, 4. april, 400'erne, 406, 407, 408, 409, 410, 410'erne, 411, 412, 413, 426, 428, 437, 451, 5. århundrede, 58 f.Kr..