Indholdsfortegnelse
23 relationer: Baltere, Baltijsk, Baltiske sprog, Ermland bispedømme, Hrodna, Jotvingere, Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Kuriske lagune, Letter, Litauere, Masurien, Masurisk (dialekt), Pelplin Stift, Pisz, Pomesanien bispedømme, Pomesaniere, Preussen, Samland, Samland bispedømme, Slaget ved Durbė, Storfyrstendømmet Litauen, Vladislav 2. Jagello af Polen.
Baltere
Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.
Baltijsk
Baltijsk (Балти́йск), frem til 1946 kendt som Pillau (Pillau; Piława; Piliava), er en by i Kaliningrad oblast i Rusland.
Se Gammelpreussere og Baltijsk
Baltiske sprog
De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.
Se Gammelpreussere og Baltiske sprog
Ermland bispedømme
Heilsberg, der var residens for fyrstbiskoppen Ermland bispedømme var et bispedømme i Preussen fra 1243 til 1926.
Se Gammelpreussere og Ermland bispedømme
Hrodna
Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).
Jotvingere
Kortet området beboet af jotvingernePå kortet nævnt som Yotvingians (Sudovians). kurgan nær Suwałki Jotvingerne eller sudoverne (Jotvingiai eller Sūduviai; Jātvingi; Jaćwingowie, Яцвягі, Jatwinger) var et baltisk folkeslag, der var bosat i det nuværende sydlige Litauen.
Se Gammelpreussere og Jotvingere
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Gammelpreussere og Kaliningrad
Kaliningrad oblast
Kaliningrad oblast (Калининградская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Se Gammelpreussere og Kaliningrad oblast
Kuriske lagune
Den Kuriske lagune (eller bugten, Golfen) er en ferskvandslagune adskilt fra Østersøen af den Den kuriske landtange.
Se Gammelpreussere og Kuriske lagune
Letter
Letter (latvieši) er Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal.
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Gammelpreussere og Litauere
Masurien
Masurien Ermlandsk-Masuriske voivodskab Masurien (maz: Mazurÿ Mazury, Masuren) er en historisk region i den nordøstlige del af Polen og landets største indsølandskab.
Se Gammelpreussere og Masurien
Masurisk (dialekt)
Masurien i violet Masurisk (maz: Mazurská Gádka Mazurski; Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.
Se Gammelpreussere og Masurisk (dialekt)
Pelplin Stift
Pelpin domkirke Pelplin Stift er et af Polens 41 stifter, der er underlagt Gdansk ærkebispedømme og har sit bispesæde i Pelplin.
Se Gammelpreussere og Pelplin Stift
Pisz
Pisz (udtale: Peesh, tidligere også Jańsbork, Johannisburg) er en historisk by i voivodskabet Województwo warmińsko-mazurskie i det nordlige Polen, med en befolkning på 19.466 (2016).
Pomesanien bispedømme
Kort fra det 13. århundrede med Pomesanien markeret med lyslila i det nuværende Polen Banner for biskoppen af Pomesanien Den tidligere katedral i Kwidzyn. Pomesanien bispedømme var et af ni bispedømmer, som eksisterede i Den Tyske Ordensstat.
Se Gammelpreussere og Pomesanien bispedømme
Pomesaniere
Pomesanianere var en preussisk klan der boede i Pomesanien, der er en historisk region i det moderne nordlige Polen, beliggende mellem Nogat- og Vistula- floderne mod vest og Elbląg-floden mod øst.
Se Gammelpreussere og Pomesaniere
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Gammelpreussere og Preussen
Samland
Samland er en halvø nordvest for Kaliningrad Samland (Sambia) på et kort over gammelpreussiske stammer omkr. 1200 Samland (Земландский полуостров,; ~ Zemlandsky halvøen) er en halvø i Kaliningrad Oblast i Rusland, på den sydøstlige kyst af Østersøen.
Samland bispedømme
Den tidligere katedral i Königsberg Samland bispedømme var et af ni bispedømmer, som eksisterede i Den Tyske Ordensstat.
Se Gammelpreussere og Samland bispedømme
Slaget ved Durbė
Baltiske stammer i begyndelsen af 1200-tallet før ordenerne påbegyndte deres korstog Slaget ved Durbė (Durbes kauja, Durbės mūšis) var et middelalderligt slag udkæmpet i nærheden af Durbe, 23 km øst for Liepāja, i det nuværende Letland som en del af de liviske korstog.
Se Gammelpreussere og Slaget ved Durbė
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Gammelpreussere og Storfyrstendømmet Litauen
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Gammelpreussere og Vladislav 2. Jagello af Polen
Også kendt som Gammelpreusserne.