Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gehejmearkivet

Indeks Gehejmearkivet

Gehejmearkivet fungerede under enevælden som kongens og rigets arkiv i København.

Indholdsfortegnelse

  1. 41 relationer: A.D. Jørgensen, Adolph Gotthard Carstens, Arnamagnæanske Samling, Árni Magnússon, C.F. Wegener, Carl Emil Secher, Christian Eberhard Voss, Christian Ulrik Adolph Plesner, Christoph Gensch von Breitenau, Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse, David Grønlund, De forenede arkiver, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, Diplomatarium, Fortunstræde, Frederik Rostgaard, Frederik Vilhelm Casper Benzon, Grímur Jónsson Thorkelin, Hans Knudsen (arkivar), Jacob Langebek, Jens Jacob Weber, Jens Møller (teolog), Kall Rasmussens fragment, Kristian Erslev, Matthias Moth, Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen, Moths Ordbog, Niels Krag, Niels Matthias Petersen, Plesners fragment, Prospecter af danske Herregaarde, Rigborg Brockenhuus, Rigsarkivar, Rigsarkivet, Skúli Thorlacius, Terkel Klevenfeldt, Troels Troels-Lund, Tycho de Hofman, Tyge Becker, Vedel Simonsen, 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie.

A.D. Jørgensen

Adolph Ditlev Jørgensen (født 11. juni 1840 i Gråsten, død 5. oktober 1897 på Frederiksberg) var en dansk historiker og rigsarkivar.

Se Gehejmearkivet og A.D. Jørgensen

Adolph Gotthard Carstens

Adolph Gotthard Carstens (født 31. marts 1713 i København, død 10. marts 1795 sammesteds) var en dansk gehejmeråd, bror til Friedrich Carstens og Christian Gottfried Carstens.

Se Gehejmearkivet og Adolph Gotthard Carstens

Arnamagnæanske Samling

Side fra Codex Frisianus, der indgår i den Arnamagnæanske Samling Den Arnamagnæanske Samling eller Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, på islandsk Handritasafn Árna Magnússonar er en samling af håndskrifter, der har sit navn fra den islandske lærde historiker Árni Magnússon (1663-1730) — Arnas Magnæus på latin.

Se Gehejmearkivet og Arnamagnæanske Samling

Árni Magnússon

Árni Magnússon (også kendt som Arne Magnussen, født 13. november 1663, død 7. januar 1730) var en islandsk lærd.

Se Gehejmearkivet og Árni Magnússon

C.F. Wegener

Caspar Frederik Wegener (13. december 1802 i Gudbjerg Præstegård – 9. maj 1893 på Vesterbro) var dansk historiker, kongelig historiograf, gehejmearkivar og professor.

Se Gehejmearkivet og C.F. Wegener

Carl Emil Secher

Carl Emil Secher (født 3. maj 1824 på Williamsborg, død 29. juni 1888 i København) var en dansk historisk forfatter.

Se Gehejmearkivet og Carl Emil Secher

Christian Eberhard Voss

Christian Eberhard Voss (20. marts 1706 – 11. januar 1791) var en dansk gehejmearkivar.

Se Gehejmearkivet og Christian Eberhard Voss

Christian Ulrik Adolph Plesner

Christian Ulrik Adolph Plesner (25. februar 1826 i Humble Præstegård – 1. juli 1882 i København) var en dansk arkivar.

Se Gehejmearkivet og Christian Ulrik Adolph Plesner

Christoph Gensch von Breitenau

Christoph Gensch von Breitenau, oprindelig Gensch (født 11. august 1638 i Naumburg, død 11. januar 1732 i Lübeck) var en dansk statsmand og politisk forfatter.

Se Gehejmearkivet og Christoph Gensch von Breitenau

Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse

Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse er et historisk værk på syv bind udgivet i perioden 1891-1912 af den danske historiker Edvard Holm.

Se Gehejmearkivet og Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse

David Grønlund

David Mogensen Grønlund (15. oktober 1716 i Sankt Agnes Huse ved Roskilde – 19. december 1784) er mest kendt som historisk forfatter for sit berømte værk: Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker, udgivet 1780, som dokumenterer 12 hekseafbrændinger i Ribe i perioden 1572-1652, med processen mod Maren Splids som den mest kendte.

Se Gehejmearkivet og David Grønlund

De forenede arkiver

De forenede arkiver er en betegnelse for Gehejmearkivet og Kongerigets arkiv i perioden 1883–1889, hvor de var under fælles ledelse af A.D. Jørgensen, men endnu ikke slået sammen som Rigsarkivet.

Se Gehejmearkivet og De forenede arkiver

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie

Den faste vignet fra ''Danske Magazin''. Den er nærmere beskrevet i artiklen om tidsskriftet. Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie blev stiftet 8. januar 1745 med Jacob Langebek som initiativtager.

Se Gehejmearkivet og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie

Diplomatarium

segl fra 1638 Diplomatarium kaldes en skreven eller trykt samling af ældre historiske aktstykker (hovedsageligt diplomer, dvs. retsgyldige dokumenter), omfattende enten et helt land i en vis tid eller en enkelt landsdel, en købstad, et kloster, en enkelt familie osv.

Se Gehejmearkivet og Diplomatarium

Fortunstræde

Fortunstræde er en gade i Indre By i København, der går fra Nikolaj Plads og Admiralgade i øst til Højbro Plads og Ved Stranden i vest.

Se Gehejmearkivet og Fortunstræde

Frederik Rostgaard

Frederik Rostgaard (født 8. november 1671, død 25. april 1745) var en dansk gehejmearkivar, oversekretær, videnskabelig samler og legatstifter.

Se Gehejmearkivet og Frederik Rostgaard

Frederik Vilhelm Casper Benzon

Frederik Vilhelm Casper Benzon (7. maj 1791 i Køge – 24. januar 1832 i Burg (Femern)) var en dansk genealog og historiker.

Se Gehejmearkivet og Frederik Vilhelm Casper Benzon

Grímur Jónsson Thorkelin

Grímur Jónsson Thorkelin (8. oktober 1752 på Bær ved Hrutafjord – 4. marts 1829 i København) var en dansk-islandsk gehejmearkivar og udgiver.

Se Gehejmearkivet og Grímur Jónsson Thorkelin

Hans Knudsen (arkivar)

Hans Knudsen (10. november 1801 i Assens – 20. maj 1851 i København) var en dansk arkivar.

Se Gehejmearkivet og Hans Knudsen (arkivar)

Jacob Langebek

Jacob Langebek (født 23. januar 1710, død 16. august 1775) var dansk gehejmearkivar og historiker.

Se Gehejmearkivet og Jacob Langebek

Jens Jacob Weber

Jens Jacob Weber (22. juli 1742 i Soderup – 17. juni 1805) var en dansk arkivmand og historisk forfatter.

Se Gehejmearkivet og Jens Jacob Weber

Jens Møller (teolog)

Jens Møller (19. marts 1779 – 25. november 1833) var en dansk teolog og historiker.

Se Gehejmearkivet og Jens Møller (teolog)

Kall Rasmussens fragment

Fragmentet blev fundet i 1855 af M.N.C. Kall Rasmussen i Gehejmearkivet, hvor det blev brugt som hæfteliste om Kronborg Lens jordebog fra 1627–1628.

Se Gehejmearkivet og Kall Rasmussens fragment

Kristian Erslev

Kristian Sophus August Erslev (født 28. december 1852 i København, død 20. juni 1930 på Frederiksberg) var en dansk historiker, gift med Anna Hude.

Se Gehejmearkivet og Kristian Erslev

Matthias Moth

Matthias Moth (27. marts 1649 i Odense – 19. marts 1719) var en dansk oversekretær og leksikograf, bror til Rudolph og Sophie Amalie Moth.

Se Gehejmearkivet og Matthias Moth

Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen

Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen (25. juni 1816 – 12. marts 1863) var en dansk historiker og arkivar.

Se Gehejmearkivet og Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen

Moths Ordbog

Moths Ordbog er en dansk ordbog fra omkring år 1700.

Se Gehejmearkivet og Moths Ordbog

Niels Krag

Niels Krag (i latiniseret form Nicolaus Cragius) (født 1550 i Ribe, død 14. maj 1602) var en dansk filolog, historiker og diplomat.

Se Gehejmearkivet og Niels Krag

Niels Matthias Petersen

Niels Matthias Petersen (kendt som N.M. Petersen) (født 24. eller 25. oktober 1791 i Sanderum, Odense Herred, død 11. maj 1862) var en dansk filolog, sprogforsker og historiker.

Se Gehejmearkivet og Niels Matthias Petersen

Plesners fragment

Plesnerfragmentet, ''recto'' Plesnerfragmentet, ''verso'' Plesnerfragmentet, er et pergamentark fra ca.

Se Gehejmearkivet og Plesners fragment

Prospecter af danske Herregaarde

Frijsenborg Slot som det så ud i 1861 Prospecter af danske Herregaarde, udgivet 1844-70, var det første store værk om de danske herregårde.

Se Gehejmearkivet og Prospecter af danske Herregaarde

Rigborg Brockenhuus

Rigborg Brockenhuus (født 3. juli 1579 på Nyborg Slot, død 16. september 1641) var en dansk adelsdame.

Se Gehejmearkivet og Rigborg Brockenhuus

Rigsarkivar

Rigsarkivar er stillingsbetegnelsen på den øverste leder af Rigsarkivet og tidligere også landsarkiverne, der indgik i organisationen Statens Arkiver, som fra 1.

Se Gehejmearkivet og Rigsarkivar

Rigsarkivet

Rigsarkivet (tidligere Statens Arkiver) er en statslig institution med styrelseslignende opgaver under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.

Se Gehejmearkivet og Rigsarkivet

Skúli Thorlacius

Skúli Thórðarson Thorlacius (født 10. april 1741, død 30. marts 1815) var en islandsk filolog.

Se Gehejmearkivet og Skúli Thorlacius

Terkel Klevenfeldt

Terkel (også Torchild) Klevenfeldt (født Kleve 1710 i København, død 14. april 1777 sammesteds) var en dansk genealog.

Se Gehejmearkivet og Terkel Klevenfeldt

Troels Troels-Lund

Troels Lund, september 1920 på sin 80-års fødselsdag. Troels Frederik Troels-Lund (5. september 1840 i København – 12. februar 1921 smst) var en dansk historiker og forfatter.

Se Gehejmearkivet og Troels Troels-Lund

Tycho de Hofman

Tycho de Hofman (15. december 1714 – 14. februar 1754) var en dansk genealog.

Se Gehejmearkivet og Tycho de Hofman

Tyge Becker

Tyge Alexander Becker (født 17. maj 1812 på Tirsbæk, død 9. november 1869 i København) var en dansk historiker, arkivar og forfatter.

Se Gehejmearkivet og Tyge Becker

Vedel Simonsen

Lauritz Schebye Vedel Simonsen (født 20. december 1780 på Elvedgård, død 12. juli 1858 sammesteds) var en dansk historiker.

Se Gehejmearkivet og Vedel Simonsen

40 Fortællinger af Fædrelandets Historie

Titelbladet fra femte oplag, der udkom i 1907. 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie er en populærhistorisk bog fra 1882 skrevet af historikeren og rigsarkivaren A.D. Jørgensen.

Se Gehejmearkivet og 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie