Indholdsfortegnelse
14 relationer: Darwinisme, Den neutrale teori om molekylær evolution, Det molekylære ur, Evolution (biologi), Flaskehalseffekten, Genetisk diversitet, Genetisk variation, Hardy-Weinberg-ligevægt, Indavlsdepression, Menneskets genetiske variation, Molekylær evolution, Naturlig selektion, Tidlige menneskelige folkevandringer, Tilfældighed.
Darwinisme
Charles Darwin i 1868. Darwinisme, også kaldet Darwinistisk teori, er en videnskabelig teori om biologisk evolution, der blev udviklet af den engelske naturalist Charles Darwin og andre.
Se Genetisk drift og Darwinisme
Den neutrale teori om molekylær evolution
Den neutrale teori om molekylær evolution hævder, at de fleste evolutionære ændringer sker på molekylært niveau, og det meste af variationen inden for og mellem arter skyldes tilfældig genetisk drift af mutante alleler, der er selektivt neutrale.
Se Genetisk drift og Den neutrale teori om molekylær evolution
Det molekylære ur
Charles Darwins første udkast til livets træ i notesbogen fra 1837 Livets træ konstrueret på basis af fuldstændigt kendte genomer (2006) Det molekylære ur er en biokemisk metode der er baseret på hastigheden hvormed mutationer opsamles i organismerne.
Se Genetisk drift og Det molekylære ur
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Genetisk drift og Evolution (biologi)
Flaskehalseffekten
Flaskhalseffekten og tilbagevenden efter minimering af populationen. Den stiplede linje viser artens uddøen. Flaskehalseffekten er en af delmekanismerne i evolutionen.
Se Genetisk drift og Flaskehalseffekten
Genetisk diversitet
Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.
Se Genetisk drift og Genetisk diversitet
Genetisk variation
Genetisk variation er variation i genomet mellem individer af samme art, og den variation i fænotyper, som skyldes variation i genomet.
Se Genetisk drift og Genetisk variation
Hardy-Weinberg-ligevægt
Hardy-Weinberg-ligevægten (også kaldet -loven eller -fordelingen) er en model for fordelingen af genotyper givet frekvenserne af forskellige alleler.
Se Genetisk drift og Hardy-Weinberg-ligevægt
Indavlsdepression
En generel forværring af en organismes egenskaber som følge af indavl kaldes indavlsdepression.
Se Genetisk drift og Indavlsdepression
Menneskets genetiske variation
Den grafiske repræsentation af menneskets typiske karyotype. mitokondrielle DNA. Y-kromosom-haplogrupper i verdensbefolkningen med mulige migrationsruter. Menneskets genetiske variation er de genetiske forskelle i og imellem befolkninger.
Se Genetisk drift og Menneskets genetiske variation
Molekylær evolution
Molekylær evolution betegner de små kemiske ændringer som mutationer, der med tiden igennem generationerne sker i makromolekyler såsom DNA, RNA og proteiner.
Se Genetisk drift og Molekylær evolution
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Genetisk drift og Naturlig selektion
Tidlige menneskelige folkevandringer
Kort over tidlige menneskelige folkevandringer Tidlige menneskelige folkevandringer viser til da Homo erectus («det oprejste menneske») første gang udvandrede fra Afrika over Levantkorridoren (den smalle forbindelsen mellem Middelhavet i nordvest og ørkenerne i sydøst som går fra Afrika til Eurasien) for omkring 1,8 millioner år siden.
Se Genetisk drift og Tidlige menneskelige folkevandringer
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.