Indholdsfortegnelse
31 relationer: Allel, Arvemasse, Botanikkens specialer, CO, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, Databeskyttelsesforordningen, DNA, Dominansforhold, Evolution (biologi), Fænotype, Forventning, Genetik, Genotype-Miljøinteraktion, Hardy-Weinberg-ligevægt, Immunkemiske reaktioner, Indavl, Intelligenskvotient, Kakao (drik), Konvergent udvikling, Laktoseintolerans, Menneskets seksualitets historie, Mosaicisme, Mykorrhiza, Naturlig selektion, Phage display, Ren linje, Sæddonor, Sukkersyge, Svampe, Vildtype, Wilhelm Johannsen.
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Genotype og Botanikkens specialer
CO
CO eller co har flere betydninger.
Creutzfeldt-Jakobs sygdom
α-helices, i modsætning til PrPSc, som er præget af β-sheets. Den tertiære struktur for PrPSc er i store træk ukendt, fordi dets kemiske egenskaber gør de nuværende metoder til visualisering af den tertiære struktur umulig. Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD) er en meget sjælden og altid dødelig hjernelidelse, som rammer omkring én ud af en million mennesker hvert år.
Se Genotype og Creutzfeldt-Jakobs sygdom
Databeskyttelsesforordningen
Logo for databeskyttelsesforordningen, ('General Data Protection Regulation') Databeskyttelsesforordningen (også kaldet persondataforordningen) er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union (EU).
Se Genotype og Databeskyttelsesforordningen
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dominansforhold
Illustration af et dominant anlæg. Det røde arveanlæg er dominant, mens det blå arveanlæg er recessivt. I genetik beskriver dominansforhold, hvilken type arvegang der er tale om.
Se Genotype og Dominansforhold
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Genotype og Evolution (biologi)
Fænotype
Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.
Forventning
En forventning er en følelse, der opstår ved usikkerhed.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genotype-Miljøinteraktion
Genotype-Miljøinteraktioner (eller GxE-interaktioner) opstår, hvis fænotypen hos individer af forskellige genotyper reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger.
Se Genotype og Genotype-Miljøinteraktion
Hardy-Weinberg-ligevægt
Hardy-Weinberg-ligevægten (også kaldet -loven eller -fordelingen) er en model for fordelingen af genotyper givet frekvenserne af forskellige alleler.
Se Genotype og Hardy-Weinberg-ligevægt
Immunkemiske reaktioner
Immunkemiske reaktioner er en hurtig detektionsmetode for mikroorganismer baseret på antigen-antistof binding (antigenpåvisning).
Se Genotype og Immunkemiske reaktioner
Indavl
Indavl er reproduktion med individer eller organismer der er genetisk nært beslægtede.
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Se Genotype og Intelligenskvotient
Kakao (drik)
En kop varm kakao Kakao er en kold eller varm drik af chokolade eller kakao, mælk eller vand og sukker.
Konvergent udvikling
Konvergent udvikling er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede.
Se Genotype og Konvergent udvikling
Laktoseintolerans
Laktoseintolerans eller laktoseintolerance er en mindsket egenskab til at fordøje laktose, som er det dominerende sukker i mælk.
Se Genotype og Laktoseintolerans
Menneskets seksualitets historie
Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.
Se Genotype og Menneskets seksualitets historie
Mosaicisme
Mosaicisme er en tilstand, hvor to eller flere cellepopulationer med forskellige genotyper forekommer i ét individ, der er udviklet fra én zygote.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Genotype og Naturlig selektion
Phage display
Skematisk oversigt over processen Phage display er en biokemisk laboratorieteknik til undersøgelse af protein–protein, protein–peptid, og protein–DNA interaktioner, hvor der bruges fager (kort for bakteriofager, dvs. virus, der inficerer bakterier) til at forbinde et protein med den genetiske information, der koder for det.
Ren linje
Rene linjer eller rentavlende linjer er grupper af individer af en art, som efter tilbagevendende krydsning mellem beslægtede individer har meget lidt eller slet ingen genetisk variation.
Sæddonor
En sæddonation kan anvendes til kunstig befrugtning En sæddonor er en mand, der donorer sæd til f.eks.
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Vildtype
I modsætning til de spiselige dyrkede bananer har bananernes vildtype adskillige store, hårde frø. Vildtypen er fænotypen af den typiske form af en art, som den forekommer i naturen.
Wilhelm Johannsen
Wilhelm Ludvig Johannsen (3. februar 1857 i København – 11. november 1927 i København) var en dansk botaniker, der opfandt begrebet gen i 1909.
Se Genotype og Wilhelm Johannsen