Indholdsfortegnelse
182 relationer: Aesti, Afrikas historie, Ain (departement), Alanere, Alemannere, Allitteration, Allodialgods, Alperne, Ambroner, Angelsaksere, Angelsaksisk bosættelse i Storbritannien, Angelsaksisk litteratur, Anglere, Anna Hude, Antikkens slutning, Arthur de Gobineau, Augustin, Augustus, Axel Johnsen, Østrigs historie, Ædelfri, Bajuvarere, Baltere, Barde (sanger), Belgae, Belgiens historie, Beovulfkvadet, Bled, Bramsche, Bretonere, Burgundere, Campania, Champagne-Ardenne, Chattere, Chaukere, Cheruskere, Codex Theodosianus, Commentarii de Bello Gallico, Commodus, Cumbria, Danmarks Nationale Front, Det Byzantinske Rige, Dupsko, Englands historie, Englændere, Erik Ejegod, Ermanarik, Estere, Eugenik, Finland, ... Expand indeks (132 mere) »
Aesti
Romerriget Aestierne (eller Aestiierne) var et folk omtalt af den romerske historiker Tacitus i sin afhandling Germania (ca. 98 e.Kr.). I henhold til disse optegnelser, levede Aestierne på bredden af Det Suebiske Hav (Østersøen) øst for svionerne (skandinaverne) og vest for sitonerne.
Se Germanske folkeslag og Aesti
Afrikas historie
Afrikanske riger mellem 500 f.Kr. og 1500 e.Kr. Jorubafolket i dagens vestlige Nigeria. Rubens, tidlig 1600-tal. Afrikas historie begynder med kontinentets forhistorie og fremkomsten af de tidligste mennesker, Homo sapiens, i østlige Afrika og fortsætter ind i nutiden med en opsplitning i en mangfoldighed af politisk udviklede stater.
Se Germanske folkeslag og Afrikas historie
Ain (departement)
Ain er et fransk departement.
Se Germanske folkeslag og Ain (departement)
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Se Germanske folkeslag og Alanere
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Se Germanske folkeslag og Alemannere
Allitteration
'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.
Se Germanske folkeslag og Allitteration
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Germanske folkeslag og Allodialgods
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Se Germanske folkeslag og Alperne
Ambroner
Ambronerne var et germansk eller måske keltisk folkestamme fra Jylland.
Se Germanske folkeslag og Ambroner
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Se Germanske folkeslag og Angelsaksere
Angelsaksisk bosættelse i Storbritannien
Angelsaksisk bosættelse i Storbritannien beskriver en proces, der ændrede sproget og kulturen i størstedelen af det, som blev til England fra romano-britisk til germansk.
Se Germanske folkeslag og Angelsaksisk bosættelse i Storbritannien
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Germanske folkeslag og Angelsaksisk litteratur
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Se Germanske folkeslag og Anglere
Anna Hude
Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.
Se Germanske folkeslag og Anna Hude
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Germanske folkeslag og Antikkens slutning
Arthur de Gobineau
Joseph Arthur Comte de Gobineau (født 14. juli 1816, død 13. oktober 1882) var en fransk romanforfatter, som blev kendt for at have udviklet teorien om den ariske "herrerace" i sin bog Essai sur l'inégalité des races humaines ("Essay om de menneskelige racers forskelle"), udkom i to bind, 1853 og 1855.
Se Germanske folkeslag og Arthur de Gobineau
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Germanske folkeslag og Augustin
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Germanske folkeslag og Augustus
Axel Johnsen
Axel Johnsen (født 19. januar 1970 i København) er en dansk historiker med speciale i det dansk-tyske grænselands historie.
Se Germanske folkeslag og Axel Johnsen
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Germanske folkeslag og Østrigs historie
Ædelfri
Begrebet Ædelfri (fra tysk edelfrei også hochfrei ("fri adel" eller "fri ridder") blev oprindeligt brugt til at fremhæve de germanske adelige fra den anden stand, som havde juridisk krav på soningsbod på tre gange deres mandebod (Wergeld) fra en skyldig part.
Se Germanske folkeslag og Ædelfri
Bajuvarere
Bajuvarerne er et navn for befolkningen i Bayern.
Se Germanske folkeslag og Bajuvarere
Baltere
Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.
Se Germanske folkeslag og Baltere
Barde (sanger)
En barde er en digter, skjald, egentlig og især om skjaldene hos oldtidens keltere eller germanere.
Se Germanske folkeslag og Barde (sanger)
Belgae
Belgica og Gallien lige før romernes erobringer. Belgae var en gruppe med stammer som var bosatte i det nordlige Gallia og mellem Den engelske kanal og de vestlige banker af Rhinen fra 200-tallet fvt.
Se Germanske folkeslag og Belgae
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Germanske folkeslag og Belgiens historie
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Germanske folkeslag og Beovulfkvadet
Bled
Bled (Blejsko jezero) er navnet på en by og kommune med indbyggere, i den nordvestlige del af Slovenien – få kilometer syd for den østrigske grænse og omkring 50 km nordvest for hovedstaden Ljubljana.
Se Germanske folkeslag og Bled
Bramsche
Bramsche er en kommune med godt i den centrale del af Landkreis Osnabrück nord for byen Osnabrück i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Germanske folkeslag og Bramsche
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Se Germanske folkeslag og Bretonere
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Germanske folkeslag og Burgundere
Campania
Campania er en region i det sydlige Italien.
Se Germanske folkeslag og Campania
Champagne-Ardenne
Notre Dame-en-Vaux Châlons-en-Champagne Landsbyen Sailly i Ardennes set fra luften Champagne-Ardenne var en fransk region indtil 1.
Se Germanske folkeslag og Champagne-Ardenne
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Se Germanske folkeslag og Chattere
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Se Germanske folkeslag og Chaukere
Cheruskere
Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.
Se Germanske folkeslag og Cheruskere
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Se Germanske folkeslag og Codex Theodosianus
Commentarii de Bello Gallico
Commentarii de Bello Gallico (dansk: Kommentarer om den galliske krig) er en latinsk beretning, skrevet af Julius Caesar (omtaler sig selv i tredje person), om hans niårige felttog i Gallien, der endte med den romerske anneksion af størsteparten af Vesteuropa.
Se Germanske folkeslag og Commentarii de Bello Gallico
Commodus
Lucius Aurelius Commodus Antoninus (31. august 161 – 31. december 192) var en romersk kejser i årene 180 – 192.
Se Germanske folkeslag og Commodus
Cumbria
Cumbria var før 1.
Se Germanske folkeslag og Cumbria
Danmarks Nationale Front
Danmarks Nationale Front (DNF) er en nationalistisk gruppe på den yderste højrefløj, der ikke har noget officielt, overordnet politisk program, men under parolen "Danmark for danskerne" ønsker at fjerne tilstedeværelsen af mennesker af ikke-europæisk og i særdeleshed mellemøstlig og afrikansk afstamning i Danmark.
Se Germanske folkeslag og Danmarks Nationale Front
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Germanske folkeslag og Det Byzantinske Rige
Dupsko
Det hvide rør er en dupsko med et hul i centrum på lidt mere end 0,125 μm. I dette hul er der limet en optiske fiber fast, hvorefter keramik dupsko og fiber er slebet og poleret. De fleste af optiske fibre (2000-2017) har en diameter på 0,125 μm.) En dupsko (gammeldansk dopsko, dogsko.
Se Germanske folkeslag og Dupsko
Englands historie
Stonehenge der blev rejst i flere etaper fra 2500-2000 f.Kr. England var beboet for mere end 800.000 år siden, som fund af flintredskaber og fodaftryk ved Happisburgh i Norfolk viser.
Se Germanske folkeslag og Englands historie
Englændere
Englænderne er et folkeslag hjemmehørende i England på de Britiske Øer. Den engelske identitet er af tidlig middelalderlig oprindelse. Befolkningens navn er afledt af navnet på et af de germanske folkeslag, kaldet anglerne, der erobrede Britannien fra romerne i det 5. århundrede.
Se Germanske folkeslag og Englændere
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Se Germanske folkeslag og Erik Ejegod
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Se Germanske folkeslag og Ermanarik
Estere
Estere (estisk: eestlased, ældre navn maarahvas)(på dansk også kaldet for estlændere) er en folkegruppe, overvejende bosatte i Estland og talende estisk, et finsk-ugrisk sprog, beslægtet med blandt andet finsk og ungarsk.
Se Germanske folkeslag og Estere
Eugenik
isbn.
Se Germanske folkeslag og Eugenik
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Germanske folkeslag og Finland
Flamlændere
Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.
Se Germanske folkeslag og Flamlændere
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Germanske folkeslag og Flavius Aëtius
Folkevandringstidens sværd
Folkevandringstidens sværd er en type sværd som var almindelige i folkevandringstiden og Merovingertiden i Europæisk historie (ca. 300- til 600-tallet) særligt hos germanske folkeslag.
Se Germanske folkeslag og Folkevandringstidens sværd
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Germanske folkeslag og Frankere
Franskmænd
Franskmænd eller franske folk (Français) er en etnisk gruppe og en nation som identificeres med landet Frankrig.
Se Germanske folkeslag og Franskmænd
Fuhse
Fuhse er en flod i Niedersachsen i Tyskland og en af sidefloderne til Aller fra vest med en længde på 98 kilometer.
Se Germanske folkeslag og Fuhse
Garz (Rügen)
Garz/Rügen er en by og kommune på øen Rügen i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Vorpommern-Rügen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.
Se Germanske folkeslag og Garz (Rügen)
Ged
Geden (latin: Capra aegagrus hircus), også kaldet tamgeden, er et husdyr, der tilhører underfamilien Caprinae i familien Bovidae.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Se Germanske folkeslag og Gepider
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Germanske folkeslag og Germania (Tacitus)
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Germanske folkeslag og Germanien
Germansk (flertydig)
Germansk har flere betydninger.
Se Germanske folkeslag og Germansk (flertydig)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Germanske folkeslag og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Germanske folkeslag og Germanske sprog
Gladiator
En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.
Se Germanske folkeslag og Gladiator
Godehoc
Godehoc (også Godeoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i 480'erne.
Se Germanske folkeslag og Godehoc
Grevskabet Flandern
978-1-4446-6629-8. Grevskabet Flandern (Het Graafschap Vlaanderen) var et historisk grevskab i Nederlandene.
Se Germanske folkeslag og Grevskabet Flandern
Gudme
Gudme er en by på Sydøstfyn med, beliggende 15 km øst for Kværndrup, 7 km vest for Lundeborg, 22 km syd for Nyborg og 13 km nordøst for Svendborg.
Se Germanske folkeslag og Gudme
Harzen
Harzen (der Harz) blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt (.
Se Germanske folkeslag og Harzen
Havorringen
Havorringen Havorringen er en guldring, som er en del af Havorskatten, der er en jernalderskat, der blev fundet i 1961 i Hablingbo på den svenske ø Gotland.
Se Germanske folkeslag og Havorringen
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Germanske folkeslag og Højmiddelalder
Hüfingen
Hüfingen er en købstad (stadt) og kommune i Schwarzwald-Baar-Kreis i den tyske delstat Baden-Württemberg.
Se Germanske folkeslag og Hüfingen
Heinrich von Sybel
Heinrich Karl Ludolf von Sybel (født 2. december 1817 i Düsseldorf, død 1. august 1895 i Marburg) var en tysk historiker.
Se Germanske folkeslag og Heinrich von Sybel
Henri Pirenne
Henri Pirenne (født 23. december 1862 i Verviers, provinsen Liège i Belgien, død 25. oktober 1935 i Uccle) var en belgisk historiker.
Se Germanske folkeslag og Henri Pirenne
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Se Germanske folkeslag og Hermod
Hildebrandslied
Første side af Hildebrandslied. Hildebrandslied (Hildebrandssangen) er et heroisk digt bestående af 68 verselinjer, nedskrevet på oldhøjtysk i bogstavsrim i 830-tallet, efter en langt ældre, mundtlig overlevering.
Se Germanske folkeslag og Hildebrandslied
Hollændere
Hollændere eller nederlændere (nederlandsk) er et germansk folkeslag, som er indfødt i Nederlandene.
Se Germanske folkeslag og Hollændere
Hysteri
Charcot på Salpêtrière-sygehuset forelæser om hysteri. Patienten er "Blanche" (Marie) Wittman. Malet af André Brouillet, 1887. Hysteri (græsk: hysteraos.
Se Germanske folkeslag og Hysteri
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Germanske folkeslag og Interpretatio graeca
Iuvavum
Iuvavum var det romerske navn for det nuværende Salzburg.
Se Germanske folkeslag og Iuvavum
Jacob Grimm
Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.
Se Germanske folkeslag og Jacob Grimm
Jizera-bjergene
Jizera-bjergene, eller Izera-bjergene, er en del af Vestsudeterne på grænsen mellem Tjekkiet og Polen. Området har fået sit navn fra Jizera-floden, som stiger ved den sydlige base af Smrk- massivet. Bøgeskovene i Jizera-bjergene blev tilføjet til UNESCOs verdensarvssted kendt som ''gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa'' på grund af deres enestående bevarelse og vidnesbyrd om Europas økologiske historie (og bøgefamilien specifikt) siden sidste istid.
Se Germanske folkeslag og Jizera-bjergene
Jotvingere
Kortet området beboet af jotvingernePå kortet nævnt som Yotvingians (Sudovians). kurgan nær Suwałki Jotvingerne eller sudoverne (Jotvingiai eller Sūduviai; Jātvingi; Jaćwingowie, Яцвягі, Jatwinger) var et baltisk folkeslag, der var bosat i det nuværende sydlige Litauen.
Se Germanske folkeslag og Jotvingere
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Germanske folkeslag og Jyder (germansk folkeslag)
Kaufering
Kaufering er en købstad (markt) i Landkreis Landsberg am Lech, Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern.
Se Germanske folkeslag og Kaufering
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Germanske folkeslag og Keltere
Keltiske nationer
De keltiske nationær. De keltiske nationer er et kulturområde og en samling af geografiske regioner i Nordvesteuropa, hvor keltiske sprog og kulturelle træk har overlevet.
Se Germanske folkeslag og Keltiske nationer
Kimbrertoget
Kimbrertogets forløb. Blå markerer germanske sejre, rød romerske sejre. Kimbrertoget eller Kimbrerkrigen (113–101 f.Kr.) blev udkæmpet mellem den romerske republik og germanske og keltiske stammer af kimbrere og teutonere, ambronere og tigurini, der vandrede fra den jyske halvø til romersk kontrolleret territorium og kolliderede med Rom og dets allierede.
Se Germanske folkeslag og Kimbrertoget
Kirchzell
Kirchzell er en købstad (markt) i Landkreis Miltenberg i Regierungsbezirk Unterfranken i den tyske delstat Bayern.
Se Germanske folkeslag og Kirchzell
Kivik-graven
Kivik-graven set udefra. Kivik-gravens indgang. En gravkammersten. Kivik-graven eller "Kongegraven" ved Kivik (tidligere Kivig) i det sydøstlige Skåne er lige så gammel som Tut Ankh Amons grav i Egypten (1300 f.Kr.) og er Nordens største bronzealdergrav.
Se Germanske folkeslag og Kivik-graven
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Germanske folkeslag og Klodevig 1.
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Se Germanske folkeslag og Krain
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.
Se Germanske folkeslag og Krig
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Germanske folkeslag og Kristendom
Krkonose/Karkonosze-bjergene
Krkonoše- Karkonosze- eller Kæmpebjergene (tjekkisk: (polsk), er en bjergkæde beliggende i den nordlige del af Tjekkiet og den sydvestlige del af Polen, en del af Sudeternes bjergsystem (en del af det bøhmiske massiv). Den tjekkisk-polske grænse, som deler de historiske regioner Bøhmen og Schlesien, løber langs hovedryggen.
Se Germanske folkeslag og Krkonose/Karkonosze-bjergene
Kronehalsring
En kronehalsring er en halsring, hvis overside er takket, så at den minder om en krone (deraf navnet).
Se Germanske folkeslag og Kronehalsring
Kvinder i brygning
Kvinder, der brygger chicha i den andenanske by Huacho sin Pescado (1980) Siden oldtiden har kvinder været aktive indenfor brygning.
Se Germanske folkeslag og Kvinder i brygning
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Germanske folkeslag og Langobarder
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Se Germanske folkeslag og Langobardernes kongerække
Liechtensteins historie
Liechtensteins statsvåben. Liechtensteins historie starter med dannelsen af den romerske provins Nedre Raetia i 814.
Se Germanske folkeslag og Liechtensteins historie
Limes Germanicus
Rekonstruktion af et kastel nær Bad Homburg Kort over Limes i øvre Germanien og Raetia, omkring 200 e. Kr. Limes Germanicus var den befæstede grænse, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer.
Se Germanske folkeslag og Limes Germanicus
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Se Germanske folkeslag og Lovsigemand
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Se Germanske folkeslag og Mallorca
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Germanske folkeslag og Marcus Aurelius
Markgrevskabet Brandenburg
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Se Germanske folkeslag og Markgrevskabet Brandenburg
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Se Germanske folkeslag og Markomannere
Marserne (Tyskland)
Kortet viser de germanske stammer i år 50, inklusive marserne. Marserne var en lille germansk stamme, der ikke må forveksles med marserne i Italien.
Se Germanske folkeslag og Marserne (Tyskland)
Mathilde Ludendorff
Mathilde Friederike Karoline Ludendorff (født Mathilde Spiess, 4. oktober 1877 i Wiesbaden, død 12. maj 1966 i Tutzing) var en tysk læge med specialisering indenfor psykiatri.
Se Germanske folkeslag og Mathilde Ludendorff
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Germanske folkeslag og Maximian Herculius
Maximinus 1. Thrax
Gaius Julius Verus Maximinus (ca. 173 – maj 238, kendt som Maximinus I Thrax, var romersk soldaterkejser i årene 235 – 238. Tilnavnet Trax betyder thrakeren.
Se Germanske folkeslag og Maximinus 1. Thrax
Mened
Mened er et fællesgermansk ord, som betyder "skade-ed".
Se Germanske folkeslag og Mened
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Germanske folkeslag og Middelalderen
Nazisme
Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.
Se Germanske folkeslag og Nazisme
Nazistisk arkitektur
Nazistisk arkitektur var en arkitektonisk plan og en integreret del af det nazistiske partis plan om skabe en kulturel og åndelig genfødsel i Tyskland som en del af skabelsen af Det tredje rige.
Se Germanske folkeslag og Nazistisk arkitektur
Nederlandenes historie
Nederlandenes historie omfatter overvejende de nordvestlige dele af det europæiske fastland men tillige oversøiske områder, som kom under dette områdes herredømme.
Se Germanske folkeslag og Nederlandenes historie
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Germanske folkeslag og Nordens historie
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Germanske folkeslag og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Germanske folkeslag og Nordisk religion
Nordmænd
Nordmænd er personer fra Norge.
Se Germanske folkeslag og Nordmænd
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Germanske folkeslag og Norge
Offermose
Thorsbjerg Mose. Nydambåden blev 1863 fundet i Nydam Mose En offermose er i arkæologisk betydning en mose, hvor der i forhistorisk tid blev lagt gaver til guderne.
Se Germanske folkeslag og Offermose
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Germanske folkeslag og Ostrogoterne
Oswald Spengler
Oswald Arnold Gottfried Spengler (født 29. maj 1880, død 8. maj 1936) var en tysk historiefilosof og kulturhistoriker.
Se Germanske folkeslag og Oswald Spengler
Paris
|navn.
Se Germanske folkeslag og Paris
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Se Germanske folkeslag og Prag
Prags historie
Prags historie afspejler byens placering som et knudepunkt i midten af Europa, der har været influeret af politiske, religiøse og kulturelle strømninger fra mange områder gennem tiden.
Se Germanske folkeslag og Prags historie
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.
Se Germanske folkeslag og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Protestantisk arbejdsmoral
Forsiden af en tysk udgave af ''Den protestantiske etik og kapitalismens ånd''. Den Protestantiske arbejdsmoral, den Calvinistiske arbejdsmoral eller den Puritanske arbejdsmoral er et begreb i teologi, sociologi, økonomi og historie, der understreger at hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed er opstået som følge af, at en person abonnerer på de værdier, der tilhører den protestantiske tro, især calvinismen.
Se Germanske folkeslag og Protestantisk arbejdsmoral
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Se Germanske folkeslag og Quader
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.
Se Germanske folkeslag og Radagaisus
Radbod
Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.
Se Germanske folkeslag og Radbod
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Germanske folkeslag og Rhinen
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Germanske folkeslag og Rhinovergangen 406
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Germanske folkeslag og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Germanske folkeslag og Romerrigets undergang
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Se Germanske folkeslag og Rugiere
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Se Germanske folkeslag og Saksiske krige
Sax (våben)
Sax (engelsk Seax, også sæx, sex; urelmæssig pluralis sachsum) er et oldengelsk ord for "kniv".
Se Germanske folkeslag og Sax (våben)
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Se Germanske folkeslag og Sæbe
Søren Telling
Søren Christian Christensen Telling (26. januar 1895 i Randers – 14. juli 1968 på Dannevirke) var dansk arkæolog og forfatter, der blandt andet var med til at redde Dannevirke fra massive ødelæggelser i slutningen af 2. verdenskrig.
Se Germanske folkeslag og Søren Telling
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Se Germanske folkeslag og Scandza
Schweiz' historie
kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.
Se Germanske folkeslag og Schweiz' historie
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Germanske folkeslag og Senantikken
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Germanske folkeslag og Septimius Severus
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Germanske folkeslag og Skandinavien
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Germanske folkeslag og Skandinaviens historie
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Germanske folkeslag og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Germanske folkeslag og Slaget ved Chalons
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Germanske folkeslag og Slaviske folkeslag
Stamme (folk)
En stamme er mennesker, der lever i små primitive samfund, (socialgruppe) med en eller flere slægter, der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en af familiernes overhoveder.
Se Germanske folkeslag og Stamme (folk)
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Se Germanske folkeslag og Steiermark
Sudeterlandet
William R. Shepherd, 1911). De tysktalende dele af det nuværende Tjekkiet, som i mellemkrigstiden blev omtalt som Sudeterlandet. Sudeterlandet (Sudetenland, tjekkisk og Sudety, Kraj Sudetów) er en betegnelse, der er brugt efter 1918 om det område i Tjekkoslovakiet, hvor der hovedsageligt taltes tysk og levedes efter tysk tradition.
Se Germanske folkeslag og Sudeterlandet
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Se Germanske folkeslag og Svebere
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Germanske folkeslag og Sverige
Teutoner
Kort der viser teutonernes og kimbrernes folkevandring, samt deres sejre og nederlag mod romerne. Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.
Se Germanske folkeslag og Teutoner
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Se Germanske folkeslag og Thüringerne
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Germanske folkeslag og Theodosius den Store
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Se Germanske folkeslag og Tiberøen
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Germanske folkeslag og Tidslinje for Galiciens historie
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Se Germanske folkeslag og Trajan
Translatio imperii
Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.
Se Germanske folkeslag og Translatio imperii
Travian
I browserspillet Travian regerer man som høvding i starten en lille landsby i en verden med flere tusinde spillere.
Se Germanske folkeslag og Travian
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Germanske folkeslag og Træ (organisme)
Træsko
Traditionelle nederlandske træsko, kaldet klomp. Træsko er en type fodtøj, der er fremstillet helt eller delvist i træ.
Se Germanske folkeslag og Træsko
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Se Germanske folkeslag og Tyrol
Tyskere
Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.
Se Germanske folkeslag og Tyskere
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Germanske folkeslag og Tyskland
Untermensch
Untermensch er et udtryk fra nazisterne sprogbrug og eugeniken.
Se Germanske folkeslag og Untermensch
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Germanske folkeslag og Valentinian 1.
Varinere
Varinernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (gultonet) Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.
Se Germanske folkeslag og Varinere
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Germanske folkeslag og Vølve
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Germanske folkeslag og Vendere
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Se Germanske folkeslag og Vi (helligsted)
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Germanske folkeslag og Vikinger
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Se Germanske folkeslag og Vinens historie
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Germanske folkeslag og Visigoter
Wilhelm Grimm
Wilhelm Karl Grimm (født 24. februar 1786 i Hanau i Hessen, døde 16. december 1859 i Berlin) var en tysk sprog- og litteraturforsker og samler af eventyr og sagn.
Se Germanske folkeslag og Wilhelm Grimm
100 (tal)
100 (hundred(e)) er.
Se Germanske folkeslag og 100 (tal)
369
---- Se også 369 (tal) ----.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
Se Germanske folkeslag og 400'erne
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
Se Germanske folkeslag og 410'erne
9 f.Kr.
----.
Se Germanske folkeslag og 9 f.Kr.
Også kendt som Germaner, Germanere, Germanerne.