Indholdsfortegnelse
239 relationer: Adelstitel, Aflyd, Afrikaans, Alboin, Alf (nordisk mytologi), Alfred den Store, Allodialgods, Angelsaksisk (sprog), Angelsaksisk religion, Attila, Axel Erdmann (filolog), Øre (møntenhed), Ørsbjerg (Sydslesvig), Æble, Bacon, Baltere, Beovulfkvadet, Blot, Bocage, Borough, Brød, Bulgarien, Burgundisk (sprog), C.F. Degen, Carl Richard Unger, Cæsar, Chattere, Christian Friis til Kragerup, Codex Argenteus, Dansk (sprog), Dansk grammatik, Danske stednavne, Datter, Den vilde jagt, Det arabiske talsystem, Det latinske alfabet, Det tysk-romerske Rige, Dværg (mytologi), Edwin Jessen, Elis Wadstein, Elvdalsk, Engelsk (sprog), Erik, Esperanto, Etymologi, Fausto Cercignani, Færøerne, Færøsk (sprog), Feudalisme, Finner, ... Expand indeks (189 mere) »
Adelstitel
En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.
Se Germanske sprog og Adelstitel
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Afrikaans
Afrikaans eller (meget sjældent) boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) er et vestgermansk sprog, udviklet fra det nederlandske sprog, der blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland.
Se Germanske sprog og Afrikaans
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Germanske sprog og Alf (nordisk mytologi)
Alfred den Store
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899.
Se Germanske sprog og Alfred den Store
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Germanske sprog og Allodialgods
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Germanske sprog og Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Se Germanske sprog og Angelsaksisk religion
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Axel Erdmann (filolog)
Axel Erdmann (6. februar 1843 i Stockholm – 8. november 1926 i Uppsala) var en svensk filolog, søn af Axel Erdmann, broder til Edvard Erdmann.
Se Germanske sprog og Axel Erdmann (filolog)
Øre (møntenhed)
Dansk 2 øre mønt Svensk 1 øre fra 1724 Øre er en møntenhed (100 øre.
Se Germanske sprog og Øre (møntenhed)
Ørsbjerg (Sydslesvig)
Ørsbjerg (dansk) eller Oersberg (tysk) er en landsby og kommune beliggende vest for Kappel i det østlige Angel i Sydslesvig.
Se Germanske sprog og Ørsbjerg (Sydslesvig)
Æble
Billede af æblets stilkende (Red Delicious). Et æble er frugten af sorter af arten almindelig æble (Malus domestica).
Bacon
Stegt bacon Baconstrimler Bacon (engelsk) er letsaltet kød fra siden eller ryggen på unge svin.
Baltere
Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Germanske sprog og Beovulfkvadet
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Bocage
Bocage i nærheden af Boulogne-sur-Mer. Bocage terræn på Cotentin halvøen. Bocage er et normannisk ord som kan betyde en lille skov, et dekorativt element af blade, et terræn af blandet skov og marker eller en form for stensætning, der i forbindelse med havebrug kan kaldes landlig.
Borough
Borough er en subnational enhed i flere lande.
Brød
krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Se Germanske sprog og Bulgarien
Burgundisk (sprog)
Burgundisk er et uddødt østgermansk sprog, som blev talt af burgundere i Burgund i sydøstlige Gallien så sent som i 400-tallet e.Kr.
Se Germanske sprog og Burgundisk (sprog)
C.F. Degen
Carl Ferdinand Degen (født 1. november 1766 i Braunschweig, død 8. april 1825 i København) var en dansk matematiker.
Se Germanske sprog og C.F. Degen
Carl Richard Unger
Carl Richard Unger (født 2. juli 1817 i Kristiania, død 30. november 1897 sammesteds) var en norsk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Carl Richard Unger
Cæsar
Cæsar, CAESAR eller caesar kan henvise til flere artikler.
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Se Germanske sprog og Chattere
Christian Friis til Kragerup
H.E. Christian Friis (født 4. november 1581, død 1. oktober 1639) til Kragerup var en dansk adelsmand og kongens kansler.
Se Germanske sprog og Christian Friis til Kragerup
Codex Argenteus
Side fra Codex argenteus Codex Argenteus eller Sølvbibelen er et af verdens mest berømte håndskrifter fra antikken og Sveriges i særklasse mest værdifulde bogskat.
Se Germanske sprog og Codex Argenteus
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Germanske sprog og Dansk (sprog)
Dansk grammatik
Dansk grammatik er det danske sprogs grammatik, dvs.
Se Germanske sprog og Dansk grammatik
Danske stednavne
Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.
Se Germanske sprog og Danske stednavne
Datter
Gibson-frisure med sin datter (omkring 1902) Datter (i flertal døtre) er en forælders afkom af hunkøn.
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Se Germanske sprog og Den vilde jagt
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Se Germanske sprog og Det arabiske talsystem
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Germanske sprog og Det latinske alfabet
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Germanske sprog og Det tysk-romerske Rige
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Germanske sprog og Dværg (mytologi)
Edwin Jessen
Carl Arnold Edwin Jessen (født 1. januar 1833 i Randers, død 15. juni 1921 i København) var en dansk sprogforsker, søn af N.J. Jessen.
Se Germanske sprog og Edwin Jessen
Elis Wadstein
Nils Elis Wadstein (født 16. juli 1861, død 19. juni 1942) var en svensk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Elis Wadstein
Elvdalsk
Elvdalsk (elvdalsk: övdalsk eller övdalską, svensk: älvdalska eller älvdalsmål) er en variant af de skandinaviske sprog som tales af omkring 3.000 beboere i Älvdalens kommun i Dalarna i Sverige.
Se Germanske sprog og Elvdalsk
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Germanske sprog og Engelsk (sprog)
Erik
Erik er et drengenavn, der stammer fra olddansk "Æinrikr", som betyder "enehersker".
Esperanto
Esperanto er et kunstsprog, som har til formål at gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere lettere med hinanden.
Se Germanske sprog og Esperanto
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Se Germanske sprog og Etymologi
Fausto Cercignani
Fausto Cercignani (født 21. marts 1941) er en italiensk akademiker, essayist og digter.
Se Germanske sprog og Fausto Cercignani
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Germanske sprog og Færøerne
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Germanske sprog og Færøsk (sprog)
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Germanske sprog og Feudalisme
Finner
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland.
Flavius Orestes
Flavius Orestes (død 28. august 476) var en romersk politiker, som menes at have været af germansk afstamning.
Se Germanske sprog og Flavius Orestes
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Germanske sprog og Folkevandringstiden
Franca Sozzani
Franca Sozzani (20. januar 1950 - 22. december 2016) var en italiensk journalist og chefredaktør for Vogue Italia fra 1988 til hendes død i 2016.
Se Germanske sprog og Franca Sozzani
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Germanske sprog og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Germanske sprog og Frankerriget
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Germanske sprog og Frankfurt am Main
Fredag
Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Friedrich Christian Diez
Friedrich Christian Diez (født 15. marts 1794 i Giessen, død 29. maj 1876 i Bonn) var en tysk sprogforsker, grundlægger af den romanske filologi.
Se Germanske sprog og Friedrich Christian Diez
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Se Germanske sprog og Frisisk (sprog)
Fuck
Fuck er et engelsk vulgært bandeord og slangudtryk med flere betydninger.
Fugging
Dette byskilt ved grænsen til Fucking har været et af Østrigs oftest stjålne skilte Fugging er en landsby med cirka 100 indbyggere, beliggende i Oberösterreich i Østrig.
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Se Germanske sprog og Gallæcien
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Germanske sprog og Gallo-romersk kultur
Gammelgutnisk
Udbredelse af de nordiske sprog omkring år 900. Oldgutnisk er markeret med lyserød (på Gotland). Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet.
Se Germanske sprog og Gammelgutnisk
Gammelsaksisk (sprog)
Gammelsaksisk, også kaldt for oldsaksisk eller gammelnedertysk, er et germansk sprog.
Se Germanske sprog og Gammelsaksisk (sprog)
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Germanske sprog og Germanien
Germanistik
Germansk filologi, også kaldet germanistik, er den akademiske disciplin, der beskæftiger sig med studiet af tysk og andre germanske sprog og af litteraturen og kulturen i de germansksprogede områder i et både historisk og nutidigt perspektiv.
Se Germanske sprog og Germanistik
Germansk (flertydig)
Germansk har flere betydninger.
Se Germanske sprog og Germansk (flertydig)
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Germanske sprog og Germansk jernalder
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Germanske sprog og Germanske folkeslag
Germanske lydforskydning
Den germanske lydforskydning er en serie af lydudviklinger ("lydlove"), der var med til at spalte germansk fra de øvrige indoeuropæiske sprog.
Se Germanske sprog og Germanske lydforskydning
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Germanske sprog og Germanske mytologiske væsner
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk
Gotisk har flere betydninger.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Germanske sprog og Gotisk (sprog)
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Germanske sprog og Grammatisk tal
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Germanske sprog og Grønland
Hardsyssel
Hardsyssel var i middelalderen et syssel og den gamle betegnelse på Vestjylland, omtrent svarende til lidt mindre end Ringkøbing Amt mellem kommunalreformen i 1970 og kommunalreformen i 2007.
Se Germanske sprog og Hardsyssel
Haruder
Adolf Noreens forklaring i sin helhed. Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen. De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus.
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Germanske sprog og Hedenskab
Herman Møller
Martin Thomas Hermann Møller (født 13. januar 1850 i Hjerpsted, Tønder Amt, død 5. oktober 1923 i København) var en tysk-dansk sprogforsker, og professor i germansk filologi ved Københavns Universitet (1888 - 1921).
Se Germanske sprog og Herman Møller
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Se Germanske sprog og Himmerland
Hjalmar Falk (filolog)
Hjalmar Sejersted Falk (født 2. april 1859 i Vangs præstegæld ved Hamar, død 2. november 1928 i Oslo) var en norsk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Hjalmar Falk (filolog)
Hvalros
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.
Ido
Ido er et kunstsprog fra 1907, som var tænkt som en reform af esperanto.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Improvisation
Improvisation er en skabende handling, hvor resultatet ikke er bestemt på forhånd, men bliver skabt på stedet.
Se Germanske sprog og Improvisation
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Germanske sprog og Indoeuropæiske sprog
Interlingue
Interlingue er et internationalt hjælpesprog udgivet i 1922.
Se Germanske sprog og Interlingue
Irminsul
Ødelæggelsen af Irminsul som et hedensk symbol i 772 af Karl den store. Irminsul, fra gammelsaksisk med den antagede betydning "store/mægtige pille", var en form for søjle eller pille/stolpe som er dokumenteret som spillende en betydningsfuld rolle i germansk hedenskab for det saksiske folk.
Se Germanske sprog og Irminsul
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Germanske sprog og Islandsk (sprog)
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Germanske sprog og Islandsk litteratur i middelalderen
Islandske tider
Islandsk har to simple tider som andre germanske sprog, præsens og præteritum.
Se Germanske sprog og Islandske tider
Jiddisch
Jiddisch skrevet på jiddisch Jiddisch (יידיש) er et sprog af den germanske familie, med hebraiske og slaviske indslag, der tales af europæiske, særlig østeuropæiske, ashkenaziske jøder.
Se Germanske sprog og Jiddisch
Johan Ihre
Johan Ihre (født 14. marts 1707 i Lund, død 1. december 1780 i Uppsala) var en svensk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Johan Ihre
Kalot
Kalotter En kalot er en slags tætsiddende hovedbeklædning, der kun dækker issen.
Karawanken
Den østlige del af Karawanken set fra bjergkædens højeste bjergtop Hochstuhl / Veliki Stol Karawanken (slovensk: Karavanke) er en bjergkæde i de Sydlige Kalkalper i Alperne på grænsen mellem Østrig og Slovenien.
Se Germanske sprog og Karawanken
Kat
Tamkatten (Felis catus eller Felis silvestris catus) er et lille, tæmmet, kødædende pattedyr oftest med pels.
Kölsch (sprog)
Kölsch er et lille set af tæt forbundne dialekter eller varianter af rhintysk.
Se Germanske sprog og Kölsch (sprog)
Kleopatra 7.
Kleopatra 7.
Se Germanske sprog og Kleopatra 7.
Kompositum
Et kompositum (i flertal komposita; også sammensat ord, sammensætning eller i bredere forstand sammensat ordforbindelse) er en ordtype, der opstår ved sammensætning af to eller flere led, der hver især selv er et selvstændigt ord (f.eks. sommerfugl, der er sammensat af ordene sommer og fugl).
Se Germanske sprog og Kompositum
Kongeriget Kent
Kongeriget Kent (Cantaware Rīce; Regnum Cantuariorum) var et tidlig middelalderligt kongeriget i det, som nu er South East England.
Se Germanske sprog og Kongeriget Kent
Kroatisk (sprog)
Kroatiske dialekter i Kroatien og Bosnien-Hercegovina Kroatisk (hrvatski jezik) er et sydslavisk sprog, en afart af serbokroatisk.
Se Germanske sprog og Kroatisk (sprog)
Kurgan-hypotesen
Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''Urheimat'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.
Se Germanske sprog og Kurgan-hypotesen
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Germanske sprog og Langobarder
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Germanske sprog og Langobardisk (sprog)
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Liste over indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog tales i dag verden over.
Se Germanske sprog og Liste over indoeuropæiske sprog
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Se Germanske sprog og Lombardiet
Marekatte
Marekatte (Cercopithecus), eller de egentlige marekatte, er en slægt i familien hundeaber med cirka 25 arter.
Se Germanske sprog og Marekatte
Marius Hægstad
Marius Hægstads gravsted. Kristofer Marius Hægstad (15. juli 1850 i Borgund, Søndmør – 21. november 1927 i Oslo) var en norsk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Marius Hægstad
Mark (drengenavn)
Mark er et drengenavn, der stammer fra latin og betyder "hammer".
Se Germanske sprog og Mark (drengenavn)
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Se Germanske sprog og Markomannere
Marshall (navn)
Marshall eller Marshal kommer betydningsmæssigt af middelnedertysk marschalk, staldmester, rytterianfører, fra ældre germansk marha, hest, og skalk, tjener; altså oprindelig en stalddreng.
Se Germanske sprog og Marshall (navn)
Marskal
Marskal og forkortelsen marsk er et begreb, der benyttes om flere forskellige titler i forskellige dele af samfundet.
Mauretania Tingitana
Provinsen ''Mauretania Tingitana'' Mauretania Tingitana var en romersk provins i den nordlige del af det der i dag er Marokko.
Se Germanske sprog og Mauretania Tingitana
Mådesudsagnsord
Et mådesudsagnsord eller modalverbum er et verbum, der siger noget om det verbum der står efter det som fx "kan" i "Peter kan sove".
Se Germanske sprog og Mådesudsagnsord
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mælk
Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.
Mened
Mened er et fællesgermansk ord, som betyder "skade-ed".
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Germanske sprog og Menneskeofring
Menstruationscyklus
Menstruationscyklussens forløb, og de forskellige hormoner, der bidrager til det. Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer såsom livmoderen og æggestokkene, og som muliggør graviditet.
Se Germanske sprog og Menstruationscyklus
Middelnedertysk
|glotto.
Se Germanske sprog og Middelnedertysk
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Germanske sprog og Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk nedersaksisk (sprog)
Det nederlandsk nedersaksiske sprog i Holland Nederlandsk nedersaksisk er en gruppe af ikke-standardiserede vest-germanske og nedersaksiske varianter.
Se Germanske sprog og Nederlandsk nedersaksisk (sprog)
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Nomen agentis
Nomen agentis (latin: 'udførerens navn(eord)', fl. nomina agentis) er et nomen, typisk et substantiv, afledt af et verbum, som betegner den person eller ting, der udfører den pågældende handling, f.eks.
Se Germanske sprog og Nomen agentis
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Se Germanske sprog og Nordboere
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Germanske sprog og Nordens historie
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Se Germanske sprog og Nordeuropa
Nordfrisisk (sprog)
Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).
Se Germanske sprog og Nordfrisisk (sprog)
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Se Germanske sprog og Nordisk folklore
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Germanske sprog og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Germanske sprog og Nordisk religion
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Germanske sprog og Nordiske sprog
Nordvesteuropa
Kort over Nordvesteuropa Nordvesteuropa refererer til den nordlige del af Vesteuropa, selv om den eksakte afgrænsning varierer.
Se Germanske sprog og Nordvesteuropa
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Germanske sprog og Norsk (sprog)
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Se Germanske sprog og Northumbria
Novial
Novial (Nov(i), ny, + IAL, International Auxiliari Lingue, internationalt hjælpesprog) er et sprog konstrueret af den danske lingvist Otto Jespersen, og som mange andre kunstsprog var det beregnet til gnidningsfri kommunikation mellem folk fra forskellige nationaliteter.
Nyhøjtysk
Nyhøjtysk (NHT) er betegnelsen for den sidste periode af det tyske sprogs historie, og er en direkte oversættelse af det tyske ord Neuhochdeutsch (Nhd).
Se Germanske sprog og Nyhøjtysk
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Germanske sprog og Oldgræsk
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Se Germanske sprog og Oldhøjtysk
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Oscar 2. af Sverige
Oscar 2. (Oscar Fredrik; 21. januar 1829 – 8. december 1907) var konge af Sverige fra 1872 til 1907 og konge af Norge fra 1872 til 1905.
Se Germanske sprog og Oscar 2. af Sverige
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Germanske sprog og Participium
Peder Syv
Peder Pedersen Syv (født 22. februar 1631 i Syv ved Roskilde, død 17. februar 1702) var en dansk sprogforsker, folklorist og præst.
Se Germanske sprog og Peder Syv
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Germanske sprog og Plattysk
Polterabend
Polterabend er en sammensætning af de to tyske ord Poltern og Abend, der betyder henholdsvis "buldre, brage, larme" og "aften".
Se Germanske sprog og Polterabend
Postumus
Mønt, der afbilleder Postumus Marcus Cassianius Latinius Postumus var den første romerske kejser af det Galliske Kejserrige.
Se Germanske sprog og Postumus
Poul Nørlund
Poul Nørlund (4. november 1888 i Slagelse – 26. maj 1951 i Hellebæk) var en dansk historiker, kultur- og kunsthistoriker, arkæolog og museumsmand.
Se Germanske sprog og Poul Nørlund
Poul Tuxen
Poul Tuxen (født 8. december 1880 på Frederiksberg, død 29. maj 1955 i København) var en germansk filolog og orientalist og professor, søn af S.L. Tuxen.
Se Germanske sprog og Poul Tuxen
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Germanske sprog og Ragnarok
Republikken Novgorod
Republikken Novgorod (Новгородская республика,; Новъгородьская земля,; (~ Novgorod-landet)) var en stor og indflydelsesrig stat i middelalderens Rusland.
Se Germanske sprog og Republikken Novgorod
Reric
Reric nær Strömkendorf Reric var en slavisk eller saksisk handelsplads, der lå ved sydkysten af Østersøen i nærheden af det nuværende Wismar.
Richard Heinzel
Richard Heinzel (født 3. november 1838 i Capodistria, død 4. april 1905 i Wien) var en østrigsk filolog.
Se Germanske sprog og Richard Heinzel
Rigsmarsk
Marsk eller rigsmarsk (fra 1536) var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra begyndelsen af 1200-tallet til enevældens indførelse.
Se Germanske sprog og Rigsmarsk
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Germanske sprog og Ritualer i nordisk religion
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Germanske sprog og Romantikken
Rugbrødsgrænsen
"Rugbrødsgrænsen" forløber omtrent således, men grænsen er diffus og ikke nødvendigvis nøjagtig som på kortet. Rugbrødsgrænsen er en imaginær og diffus grænse, der går tværs gennem Europa i østlig-vestlig retning: I dag går den fra den Engelske Kanal, midt gennem Nederlandene, ca.
Se Germanske sprog og Rugbrødsgrænsen
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Germanske sprog og Runealfabet
Russenorsk
Russenorsk var et pidginsprog som før første verdenskrig blev brugt som hjælpesprog i handelssamkvemmet mellem Nordnorge og Nordvestrusland.
Se Germanske sprog og Russenorsk
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Se Germanske sprog og Samiske sprog
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Germanske sprog og Sanskrit
Saterfrisisk
Saterfrisisk, også kendt som Saterland-frisisk eller saterlandsk, er den sidste levende dialekt af det østfrisiske sprog.
Se Germanske sprog og Saterfrisisk
Sølje
Anne-Lise Reinsfelt / Norsk Folkemuseum Valle fotograferet i 1959 i arbejdede med blæserør og lodning på sølje. Foto Kyrre Grepp / Norsk Folkemuseum. Sølje eller sylgja er et spænde eller en broche bestående af en sølvplade, der er dekoreret med motiver eller filigranarbejde, og små skålformede vedhæng er monteret med øskner.
Søn
Foto navngivet "Wait for Me, Daddy", taget af Claude P. Dettloff i 1940. Søn er en forælders afkom af hankøn.
Schweizisk standardtysk
Geografisk udbredelse af schweizisk standardtysk Schweizisk standardtysk (Schweizer Standarddeutsch), eller Schweizisk højtysk (Schweizer Hochdeutsch eller Schweizerhochdeutsch), af schweizere kaldt Schriftdeutsch, eller Hochdeutsch, er et af Schweiz' fire officielle sprog, sammen med fransk, italiensk og rætoromansk.
Se Germanske sprog og Schweizisk standardtysk
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Germanske sprog og Skandinavien
Skandinaviske sprog
Skandinaviske sprog er en undergruppe af nordiske sprog, der igen er en underfamilie af den germanske sprogfamilie.
Se Germanske sprog og Skandinaviske sprog
Skånsk
Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne.
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Germanske sprog og Skæbne i nordisk kultur
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Germanske sprog og Skotland
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Germanske sprog og Slaget ved Poitiers
Smør
Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Se Germanske sprog og Spaniens historie
Spinderok
svensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevæger krumtapmekanismen (kranken) og driver det store svinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).
Se Germanske sprog og Spinderok
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogfamilie
Kort over de største sprogfamilier i verden En sprogfamilie er en gruppe sprog, som anses at være i slægt med hinanden derved, at alle disse stammer fra samme sprog, kaldet et grundsprog - evt.
Se Germanske sprog og Sprogfamilie
Stærke verber
Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.
Se Germanske sprog og Stærke verber
Strasbourg
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).
Se Germanske sprog og Strasbourg
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Germanske sprog og Strasbourg-ederne
Superstrat
Superstrat (af latinsk super- og stratum ≈ overlag) er et sprogvidenskabelig betegnelse for et sprog, der i større udstrækning har vundet indpas på et andet sprogs geografiske område uden dog at fortrænge eller udskifte dette.
Se Germanske sprog og Superstrat
Svage verber
Svage verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved d- eller t-endelser i præteritum og participiet.
Se Germanske sprog og Svage verber
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Germanske sprog og Svensk (sprog)
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Syd
Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
T
T T, t er det 20.
Talord
Numeralier, ental numerale (latin numerus 'tal') eller talord er en ordklasse, der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal).
Tancred
Tancred (fransk: Tancrède) er et mandsnavn af germansk oprindelse, som især var udbredt blandt normannere i højmiddelalderen.
Tarvisio
Tarvisio (tysk: Tarvis; slovensk: Trbiž) er en by og kommune i det nordligste Italien, byen har indbyggere.
Se Germanske sprog og Tarvisio
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Germanske sprog og Tidlig middelalder
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Germanske sprog og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Tokharere
En fremmed handelsrejsende i det nordlige Kina. 7. århundrede. Flere af Xinjiang-mumierne var iført den samme spidse hat. Tokharerne var et indoeuropæisk folk, der levede i Tarimbækkenet i Centralasien.
Se Germanske sprog og Tokharere
Torden
Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Germanske sprog og Tyr (gud)
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Germanske sprog og Tysk (sprog)
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Germanske sprog og Tyskland
Tysklands demografi
Befolkningspyramide for Tyskland i 2021 Tysklands demografi undersøges af tyske Statistisches Bundesamt (Tysklands statistiske bureau).
Se Germanske sprog og Tysklands demografi
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Germanske sprog og Udsagnsord
Urdu
Sætningen ''Zaban-e Urdu-e Mualla'' ("Den oprørte lejrs sprog") skrevet med nastaʿlīq-skrift. Urdu eller lushkari (især i native translation og stavet indfødt لشکری) er det nationale sprog i Pakistan, og hører til blandt de indoeuropæiske sprog.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Se Germanske sprog og Urgermansk
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Se Germanske sprog og Urnordisk (sprog)
V2-ordstilling
V2-ordstilling er en sprogregel, som visse sprog har.
Se Germanske sprog og V2-ordstilling
Valborgsaften
Valborgsbål i Akalla i Sverige. Valborgsbål ved Ringsøen i Skåne. Hekseskulptur på Hexentanzplatz nær Thale i Harzen. Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1.
Se Germanske sprog og Valborgsaften
Vallonere
Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).
Se Germanske sprog og Vallonere
Van-
Forstavelsen van- er meget gammel, den kommer af indoeuropæisk: *u-ono-s → germansk: *wana- → oldnordisk: van-.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Germanske sprog og Vandaler
Vandreord
Et vandreord er inden for historisk lingvistik et låneord som er blevet spredt til mange sprog gennem handel og lignende kontakter så dets oprindelse er svær at afgøre.
Se Germanske sprog og Vandreord
Væragtig
Væragtig var en en gammel germansk ceremoni, hvor en fyrste ophøjede en page til hofsinde, eller den adelige dreng blev erklæret for mand og gik fra den personlige tjeneste over i krigstjensten.
Se Germanske sprog og Væragtig
Vølundkvadet
Billedsten fra Ardre, Gotland. Bodvild overrækker Vølund sit ødelagte smykke, tegning af Johannes Gehrts (1883). Vølundkvadet (eller Völundarkviða) er et digt fra Den ældre Edda baseret på germanske sagn om mestersmeden Vølund.
Se Germanske sprog og Vølundkvadet
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Verner
Verner er et drengenavn af germansk oprindelse, der betyder "beskytter", "værner".
Verners lov
Verners lov eller Vernersk veksel er en lydlov opdaget i 1876 af Karl Verner.
Se Germanske sprog og Verners lov
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Germanske sprog og Vikingetid
Vilhelm Thomsen
H.E. Vilhelm Ludwig Peter Thomsen (født 25. januar 1842 i København, død 12. maj 1927 sammesteds) var en dansk sprogforsker.
Se Germanske sprog og Vilhelm Thomsen
Werner
Werner er et drengenavn af germansk oprindelse, der betyder "beskytter", "værner".
Westerlauwersfrisisk
Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland.
Se Germanske sprog og Westerlauwersfrisisk
Willum Worm (justitiarius)
Willum Worm (født 11. september 1633 i København, død 17. marts 1704 sammesteds) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.
Se Germanske sprog og Willum Worm (justitiarius)
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
11 (tal)
11 (elleve) er.
Se Germanske sprog og 11 (tal)
12 (tal)
12 (tolv) er.
Se Germanske sprog og 12 (tal)
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Germanske sprog og 5. århundrede
Også kendt som Germansk, Germansk (sprog), Germansk sprog.
, Flavius Orestes, Folkevandringstiden, Franca Sozzani, Frankere, Frankerriget, Frankfurt am Main, Fredag, Freja, Friedrich Christian Diez, Frisisk (sprog), Fuck, Fugging, Gallæcien, Gallo-romersk kultur, Gammelgutnisk, Gammelsaksisk (sprog), Germanien, Germanistik, Germansk (flertydig), Germansk jernalder, Germanske folkeslag, Germanske lydforskydning, Germanske mytologiske væsner, Getica, Gotere, Gotisk, Gotisk (sprog), Grammatisk tal, Grønland, Hardsyssel, Haruder, Hedenskab, Herman Møller, Himmerland, Hjalmar Falk (filolog), Hvalros, Ido, Ild, Improvisation, Indoeuropæiske sprog, Interlingue, Irminsul, Island, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, Islandske tider, Jiddisch, Johan Ihre, Kalot, Karawanken, Kat, Kölsch (sprog), Kleopatra 7., Kompositum, Kongeriget Kent, Kroatisk (sprog), Kurgan-hypotesen, Langobarder, Langobardisk (sprog), Latin, Låneord, Liste over indoeuropæiske sprog, Lombardiet, Marekatte, Marius Hægstad, Mark (drengenavn), Markomannere, Marshall (navn), Marskal, Mauretania Tingitana, Mådesudsagnsord, Månen, Mælk, Mened, Menneskeofring, Menstruationscyklus, Middelnedertysk, Modus, Navn, Nøkken, Nederlandsk (sprog), Nederlandsk nedersaksisk (sprog), Njord, Nomen agentis, Nordboere, Norden, Nordens historie, Nordeuropa, Nordfrisisk (sprog), Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Nordvesteuropa, Norrønt, Norsk (sprog), Northumbria, Novial, Nyhøjtysk, Odoaker, Oldgræsk, Oldhøjtysk, Omlyd, Oscar 2. af Sverige, Participium, Peder Syv, Plattysk, Polterabend, Postumus, Poul Nørlund, Poul Tuxen, Ragnarok, Republikken Novgorod, Reric, Richard Heinzel, Rigsmarsk, Ritualer i nordisk religion, Romantikken, Rugbrødsgrænsen, Rum, Runealfabet, Russenorsk, Saga, Sagn, Samiske sprog, Sanskrit, Saterfrisisk, Sølje, Søn, Schweizisk standardtysk, Skandinavien, Skandinaviske sprog, Skånsk, Skæbne i nordisk kultur, Skotland, Slaget ved Poitiers, Smør, Spaniens historie, Spinderok, Sprog, Sprogfamilie, Stærke verber, Strasbourg, Strasbourg-ederne, Superstrat, Svage verber, Svensk (sprog), Sverige, Syd, Synd, T, Talord, Tancred, Tarvisio, Thor, Tid, Tidlig middelalder, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tokharere, Torden, Tyr (gud), Tysk (sprog), Tyskland, Tysklands demografi, Udsagnsord, Urdu, Urgermansk, Urin, Urnordisk (sprog), V2-ordstilling, Valborgsaften, Vallonere, Van-, Vandaler, Vandreord, Væragtig, Vølundkvadet, Vølve, Verner, Verners lov, Vikingetid, Vilhelm Thomsen, Werner, Westerlauwersfrisisk, Willum Worm (justitiarius), Wulfila, 11 (tal), 12 (tal), 5. århundrede.