Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Indeks Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).

Indholdsfortegnelse

  1. 23 relationer: Adalbert af Bremen, Adam af Bremen, Bornholms historie, Danske krøniker, Danske sagnkonger, Frej, Gesta Danorum, Gorm den Gamle, Gunhild (dansk dronning), Gurd, Hamborgs Ærkebispedømme (1995), Harald 2., Kilder til dansk middelalder, Knud den Store, Kongerækken, Limes Saxoniae, N.N. (dansk dronning 826-827), Odin, Olav Tryggvason, Roskildekrøniken, Södertälje, Sjællandske Krønike, Svend Tveskæg.

Adalbert af Bremen

Adalbert af Bremen (også: Albert, Adalbert I.) (født omkring år 1000, død 16. marts 1072 i Goslar) var fra 1043 frem til sin død ærkebiskop af bispedømmet Hamburg-Bremen, som dengang omfattede det meste af Nordtyskland og de skandinaviske lande.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Adalbert af Bremen

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Adam af Bremen

Bornholms historie

Bornholms historie strækker sig fra de tidligste bosætninger på øen op til moderne tid.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Bornholms historie

Danske krøniker

Danske krøniker, annaler og historiske værker fra Middelalderen.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Danske krøniker

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Danske sagnkonger

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Frej

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Gesta Danorum

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Gorm den Gamle

Gunhild (dansk dronning)

Gunhild (levede ca. 965) angiveligt gift med den danske konge Harald Blåtand.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Gunhild (dansk dronning)

Gurd

Adam af Bremens værk ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum'' blev længe anset for det væsentligste værk til forståelse af kong Gyrds historie, men efterhånden har nærmere granskning afsløret adskillige detaljer om Gyrd i en række andre kilder - delvis i modstrid med Adams udsagn.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Gurd

Hamborgs Ærkebispedømme (1995)

Hamborgs Ærkebispedømme (latin: Archidioecesis Hamburgensis, tysk: Erzbistum Hamburg) er et af syv katolske ærkestifter i Tyskland.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Hamborgs Ærkebispedømme (1995)

Harald 2.

Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Harald 2.

Kilder til dansk middelalder

Kilderne til dansk middelalderhistorie er det grundlag, som al historieskrivning om dansk middelalder må bygge på.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Kilder til dansk middelalder

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Knud den Store

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Kongerækken

Limes Saxoniae

Limes Saxoniae (latin: "Saksiske grænse"), også kendt som Sachsenwall, var en grænse, som fastlagdes cirka år 810 af frankerne under Karl den Store.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Limes Saxoniae

N.N. (dansk dronning 826-827)

Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og N.N. (dansk dronning 826-827)

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Odin

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Olav Tryggvason

Roskildekrøniken

Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Roskildekrøniken

Södertälje

''Marenplan'', tidligere kaldt ''Stadshamnen'', med ''Olof Palmes plads'' set fra ''Strandgatan'' Södertälje er en svensk købstad med 71.774 indbyggere (dec. 2016).

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Södertälje

Sjællandske Krønike

Sjællandske Krønike, eller Chronica Sialandie, er en fælles betegnelse for to forskellige årbøger: Ældre Sjællandske Krønike (1028-1307) og Yngre Sjællandske Krønike (1308-1363).

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Sjællandske Krønike

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Svend Tveskæg

Også kendt som Adam af Bremens krønike.