Indholdsfortegnelse
11 relationer: Audhumbla, Bjarmaland, Chaos, De nordiske guders stamtræ, Måne (nordisk gud), Månen i mytologi, Muspelheim, Niflheim, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Skabelsen (nordisk mytologi).
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Bjarmaland
Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Ginnungagap og De nordiske guders stamtræ
Måne (nordisk gud)
Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.
Se Ginnungagap og Måne (nordisk gud)
Månen i mytologi
Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.
Se Ginnungagap og Månen i mytologi
Muspelheim
Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Ginnungagap og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Ginnungagap og Nordisk mytologi
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Ginnungagap og Skabelsen (nordisk mytologi)
Også kendt som Ginnungagab, Ginungagap.