Indholdsfortegnelse
22 relationer: Amlodipin, Angiotensin II-antagonist, Arterie, Astma, Autonome nervesystem, Øjenlåg, Beta-blokker, Efferente nervefibre, Erektion, Gift, Kønslæber, Kvælstof, Livmoder, Luftrør, Muskel, Muskelcelle, Renin-angiotensin-aldosteron-systemet, Skeletmuskulatur, Spiserør, Theobromin, Væv (biologi), Vene.
Amlodipin
Amlodipin (oprindeligt handelsnavn Norvasc®) er en langtidsvirkende calciumantagonist, der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk, angina pectoris og Raynauds syndrom.
Se Glat muskulatur og Amlodipin
Angiotensin II-antagonist
Kemisk struktur af losartan, den første angiotensin II-antagonist. En angiotensin II-antagonist (også kendt som angiotensin receptor hæmmer) er et stof som modulerer renin-angiotensin-aldosteron-systemet.
Se Glat muskulatur og Angiotensin II-antagonist
Arterie
Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).
Astma
Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene.
Autonome nervesystem
Det autonome nervesystem består af nerveceller, der ligger uden for centralnervesystemet.
Se Glat muskulatur og Autonome nervesystem
Øjenlåg
Øjenlåget (Palpebra,: Blepharon) er to hudfolder på ydersiden af øjet der beskytter den mod udtørning, fremmedlegemer og lys.
Beta-blokker
Kemisk struktur af propranolol, en af de første beta-blokkere. Beta-blokkere (også kendt som β-blokkere, beta-receptorblokerende midler, beta-antagonister, beta-adrenerge antagonister, beta adrenoceptor antagonister) er en gruppe lægemidler.
Se Glat muskulatur og Beta-blokker
Efferente nervefibre
Efferente nervefibre henviser til aksonale fremspring, der går ud af en bestemt region; i modsætning til afferente fremspring, der ankommer til regionen.
Se Glat muskulatur og Efferente nervefibre
Erektion
Stadier af erektion. Erektion (fra latin; bogstaveligt "rejsning") er den tilstand en stiv penis har.
Se Glat muskulatur og Erektion
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Kønslæber
Kønslæber (tidligere kaldet skamlæber - lat.: Labia pudendi.
Se Glat muskulatur og Kønslæber
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Glat muskulatur og Kvælstof
Livmoder
Gravid kvindes livmoder, omkring barnet, set fra siden. (Placenta.
Se Glat muskulatur og Livmoder
Luftrør
Luftrøret er en mukøs membrankanal der løber i forlængelse af strubehovedet efter dens udgang ved underkanten af ringbrusken, hvor den fungerer som luftvej ned til lungerne.
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Muskelcelle
Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.
Se Glat muskulatur og Muskelcelle
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (i forkortet form RAAS) eller renin-angiotensin-systemet (i forkortet form RAS) er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen.
Se Glat muskulatur og Renin-angiotensin-aldosteron-systemet
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Glat muskulatur og Skeletmuskulatur
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Se Glat muskulatur og Spiserør
Theobromin
| Section8.
Se Glat muskulatur og Theobromin
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Glat muskulatur og Væv (biologi)
Vene
En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet.
Også kendt som Glatte muskler.