Indholdsfortegnelse
38 relationer: Antiatlas, Baltika (kontinent), Blodmider, Chile, Dicraeosauridae, Dinosaurus, Discovery-ekspeditionen, Eduard Suess, Ferugliotheriidae, Fugle, Fuglenes oprindelse, Global økologi, Græs-familien, Iapetushavet, Indiske Plade, Jordens historie, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kontinentalplade, Laurasien, Leguaner, Mesozoikum, Middelhavet, Mistaken Point Økologiske Reservat, Nearktiske zone, Ny Kaledonien, Ordovicium, Pangæa, Pannotia, Prækambrium, Protea-familien, Rodinia, Sangfugle, Superkontinent, Sydbøg, Tasmanien, Tethyshavet, Uralbjergene.
Antiatlas
Antiatlas, Lille Atlas eller Lille Atlas er en bjergkæde i Marokko, der en del af Atlasbjergene i den nordvestlige del af Afrika.
Baltika (kontinent)
Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.
Se Gondwanaland og Baltika (kontinent)
Blodmider
Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr.
Chile
Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.
Dicraeosauridae
Dicraeosauridae er en familie i overfamilien Diplodocoidea blandt sauropoderne.
Se Gondwanaland og Dicraeosauridae
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Discovery-ekspeditionen
"''Discovery''" i den antarktiske is. Discovery-ekspeditionen (engelsk: British National Antarctic Expedition, 1901-04, alment kendt som Discovery Expedition) var den første officielle britiske udforsking af Antarktis siden James Clark Ross' rejse tres år tidligere.
Se Gondwanaland og Discovery-ekspeditionen
Eduard Suess
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Se Gondwanaland og Eduard Suess
Ferugliotheriidae
Ferugliotheriidae er den ene af to familier, man har kendskab til, i ordenen Gondwanatheria, som en kryptisk gruppe af uddødde pattedyr.
Se Gondwanaland og Ferugliotheriidae
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fuglenes oprindelse
Fuglenes oprindelse kan undersøges takket være en række fundne uddøde fugleslægter, der har mange særlige skeletkendetegn.
Se Gondwanaland og Fuglenes oprindelse
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Gondwanaland og Global økologi
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Gondwanaland og Græs-familien
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Gondwanaland og Iapetushavet
Indiske Plade
''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.
Se Gondwanaland og Indiske Plade
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Gondwanaland og Jordens historie
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Gondwanaland og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Gondwanaland og Kontinentalplade
Laurasien
Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).
Leguaner
Leguaner (Iguanidae) er en familie af øgler som findes i Amerika, Fiji, Tonga, Madagaskar og Comorerne.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Gondwanaland og Middelhavet
Mistaken Point Økologiske Reservat
Mistaken Point Økologiske Reservat er et canadisk vildmarksnaturområde, der ligger på den sydøstligste spids af Avalon-halvøen på Newfoundland i Newfoundland og Labrador-provinsen.
Se Gondwanaland og Mistaken Point Økologiske Reservat
Nearktiske zone
Den nearktiske zone (af græsk neo.
Se Gondwanaland og Nearktiske zone
Ny Kaledonien
Ny Kaledonien (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium.
Se Gondwanaland og Ny Kaledonien
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Pannotia
Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Gondwanaland og Prækambrium
Protea-familien
''Protea comptonii'' Protea-familien (Proteaceae) er en familie med ca.
Se Gondwanaland og Protea-familien
Rodinia
Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.
Sangfugle
Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Se Gondwanaland og Superkontinent
Sydbøg
Sydbøg (Nothofagus) er en planteslægt med 12 arter, som i lang tid blev anset for at tilhøre bøge-familien, men genetiske studier har vist, at slægtskabet ikke er så tæt, som oprindeligt antaget.
Tasmanien
Tasmanien er en ø og, sammen med 1.000 omkringliggende øer, en delstat i Australien.
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Se Gondwanaland og Tethyshavet
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Se Gondwanaland og Uralbjergene
Også kendt som Gondwana.