Indholdsfortegnelse
100 relationer: Acta Eruditorum, Adolph Gotthard Carstens, Alexander Gottlieb Baumgarten, Alfred North Whitehead, Alhazen, Anne Conway, Arkimedes, Émilie du Châtelet, Baruch de Spinoza, Bertrand Russell, Bevidsthed, Bevidsthedsfilosofi, Binære talsystem, Biocentrisk univers, Brev, Byer i Østrig, Carl Gustav Carus, Charles du Fresne, sieur du Cange, Charles Renouvier, Christian Goldbach, Christian Wolff (filosof), Christopher Jacob Boström, Denis Papin, Det Preussiske Videnskabsakademi, Det Teosofiske Samfund, Ehrenfried Walther von Tschirnhaus, Enteleki, Fermats lille sætning, Filosoffernes fodboldkamp, Filosofi, Filosofiens historie, Fornuft, Francisco Suárez, Frederik Christian Eilschov, Frederik Christian Sibbern, Gabriel Cramer, Gilles Deleuze, Gottlob Frege, Gottschalk Eduard Guhrauer, Graham Harman, Guillaume de l'Hôpital, Gustav Fechner, Hans Mossin (1716-1793), Hegels logik, Henri Léon Lebesgue, Henry More, Herzog Anton Ulrich-Museum, Himmelmekanik, Identitetsloven, Infinitesimalregning, ... Expand indeks (50 mere) »
Acta Eruditorum
Acta Eruditorum er titlen på et tidsskrift, som blev blev udgivet i Leipzig i Tyskland i perioden 1682-1731.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Acta Eruditorum
Adolph Gotthard Carstens
Adolph Gotthard Carstens (født 31. marts 1713 i København, død 10. marts 1795 sammesteds) var en dansk gehejmeråd, bror til Friedrich Carstens og Christian Gottfried Carstens.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Adolph Gotthard Carstens
Alexander Gottlieb Baumgarten
Alexander Gottlieb Baumgarten (født 17. juli 1714 i Berlin, død 27. maj 1762 i Frankfurt an der Oder) var en tysk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Alexander Gottlieb Baumgarten
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Alfred North Whitehead
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Alhazen
Anne Conway
Anne Finch Conway (født 14. december 1631, død 23. februar 1679) var en engelsk filosof i den tidlige moderne periode, der især er kendt for sin vitalistiske og monistiske filosofi.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Anne Conway
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Arkimedes
Émilie du Châtelet
Gabrielle Émilie Le Tonnelier de Breteuil, marquise du Châtelet (født 17. december 1706 i Paris, død 10. september 1749 i Lunéville) var en fransk matematiker, fysiker og forfatter under oplysningstiden.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Émilie du Châtelet
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Baruch de Spinoza
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Bertrand Russell
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Bevidsthed
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Bevidsthedsfilosofi
Binære talsystem
Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Binære talsystem
Biocentrisk univers
Biocentrisk univers (fra græsk: βίος, bios, "liv") — også kendt som "biocentrisme" (der imidlertid også har en anden betydning på dansk) — er et begreb som blev foreslået i 2007 af den amerikanske læge Robert Lanza, forsker i biomedicin.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Biocentrisk univers
Brev
Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Brev
Byer i Østrig
Byer i Østrig er en oversigt over byer i Østrig.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Byer i Østrig
Carl Gustav Carus
Carl Gustav Carus (født 3. januar 1789 i Leipzig, død 28. juli 1869 i Dresden) var en tysk læge, filosof og maler.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Carl Gustav Carus
Charles du Fresne, sieur du Cange
Charles du Fresne, sieur du Cange, også Du Cange (1610-1688) er en anerkendt leksikograf.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Charles du Fresne, sieur du Cange
Charles Renouvier
Charles Bernard Renouvier (født 1. januar 1815 i Montpellier, død 1. september 1903 i Prades, departementet Pyrénées-Orientales) var en fransk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Charles Renouvier
Christian Goldbach
Christian Goldbach (født 18. marts 1690 i Königsberg, død 20. november 1764 i Moskva) var en preussisk matematiker, der blev født i Königsberg i Preussen som søn af en præst.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Christian Goldbach
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Christian Wolff (filosof)
Christopher Jacob Boström
Christopher Jacob Boström (født 1. januar 1797 i Piteå, død 22. marts 1866 i Uppsala) var en svensk filosof, farbror til Erik Gustaf Boström.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Christopher Jacob Boström
Denis Papin
Denis Papin (født den 22. august 1647, død den 26. august 1713) var en fransk fysiker, matematiker og opfinder, der er bedst kendt for sin banebrydende opfindelse, 'Papins gryde', der var forløberen for trykkogeren og senere dampmaskinen.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Denis Papin
Det Preussiske Videnskabsakademi
Det Preussiske Videnskabsakademi (tysk Königlich-Preußische Akademie der Wissenschaften) blev oprettet i 1700 og bestod helt frem til 1945.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Det Preussiske Videnskabsakademi
Det Teosofiske Samfund
Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Det Teosofiske Samfund
Ehrenfried Walther von Tschirnhaus
Ehrenfried Walther von Tschirnhaus (født 10. april 1651, død 11. oktober 1708) var en tysk matematiker og filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Ehrenfried Walther von Tschirnhaus
Enteleki
Enteleki (fra græsk ἐντελέχεια "virksomhed", "fuldstændiggørelse") er begreb Aristoteles udviklede i sit værk ''Metafysikken'', der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Enteleki
Fermats lille sætning
Fermats lille sætning siger, at hvis er et primtal, så gælder for ethvert heltal, at tallet er et heltalligt multiplum af.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Fermats lille sætning
Filosoffernes fodboldkamp
Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Filosoffernes fodboldkamp
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Filosofi
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Filosofiens historie
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Fornuft
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Francisco Suárez
Frederik Christian Eilschov
Frederik Christian Eilschov (født 13. februar 1725, død 15. oktober 1750) var en dansk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Frederik Christian Eilschov
Frederik Christian Sibbern
F.C. Sibbern (født 18. juli 1785 på Christianshavn, død 16. december 1872) var en dansk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Frederik Christian Sibbern
Gabriel Cramer
Gabriel Cramer (født 31. juli 1704 i Genève, død 4. januar 1752) var en schweizisk matematiker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Gabriel Cramer
Gilles Deleuze
Gilles Deleuze (fransk udtale:; født 18. januar 1925 i Paris, død 4. november 1995, samme sted) var en fransk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Gilles Deleuze
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Gottlob Frege
Gottschalk Eduard Guhrauer
Gottschalk Eduard Guhrauer (født 15. maj 1809, død 5. januar 1854) var en tysk litteraturhistoriker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Gottschalk Eduard Guhrauer
Graham Harman
Graham Harman (født d. 9. maj 1968) er en amerikansk filosof og forfatter.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Graham Harman
Guillaume de l'Hôpital
Guillaume François Antoine, marquis de l'Hôpital (født 1661 i Paris, død 2. februar 1704 sammensteds) var en fransk matematiker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Guillaume de l'Hôpital
Gustav Fechner
Gustav Theodor Fechner (født 19. april 1801, død 18. november 1887) var en tysk psykolog, fysiker og naturfilosof, der var en tidlig pioner indenfor eksperimentel psykologi og grundlægger af psykofysik, han inspirerede mange af det 20.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Gustav Fechner
Hans Mossin (1716-1793)
Hans Mossin (16. april 1716 – 3. april 1793) var en dansk præst, virksom i Norge.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Hans Mossin (1716-1793)
Hegels logik
Georg Wilhelm Friedrich Hegel Hegels logik er det logiske system, som filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel opbyggede i løbet af sin levetid, hvor han har givet en samlet fremstilling af det i bøgerne Logikkens videnskab samt Encyklopædien. Logikkens videnskab er inddelt i tre hovedkapitler – Første kapitel er en fremstilling af Væren (Sein), anden kapitel er en fremstilling af Væsen (Wesen) og det sidste er slutteligt om Begrebet (Begriff).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Hegels logik
Henri Léon Lebesgue
Henri Léon Lebesgue (28. juni 1875, Beauvais – 26. juli 1941, Paris) var en fransk matematiker, der primært er kendt for sin teori om integration.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Henri Léon Lebesgue
Henry More
Henry More (latiniseret Henricus Morus, født oktober 1614 i Grantham, Lincolnshire, død 1. september 1687 i Cambridge) var en engelsk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Henry More
Herzog Anton Ulrich-Museum
Herzog Anton Ulrich-Museum. Herzog Anton Ulrich-Museum er kunstmuseum i Braunschweig, Tyskland.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Herzog Anton Ulrich-Museum
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Himmelmekanik
Identitetsloven
Identitetsloven, identitetsprincippet eller de uskelnelige størrelsers identitet er et logisk princip, som påpeger, at objekter ikke kan være numerisk forskellige på samme tid med at dele identiske kerneegenskaber.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Identitetsloven
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Infinitesimalregning
Infinitesimalregningens hovedsætning
Infinitesimalregningens hovedsætning siger at differentiation og integration er (i en vis forstand) modsatte operationer.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Infinitesimalregningens hovedsætning
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Integralregning
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Isaac Newton
Jakob Bernoulli
Titelbladet på et af Jakob Bernoullis skrifter Jakob Bernoulli (født 27. december 1654, død 16. august 1705) var schweizisk matematiker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Jakob Bernoulli
Johann Christoph von Urbich
Johann Christoph baron von Urbich (25. april 1653 i Creuzburg – 17. oktober 1715 sammesteds) var en tysk og russisk gehejmeråd, dansk gesandt og ven til Gottfried Wilhelm Leibniz.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Johann Christoph von Urbich
Johann Eduard Erdmann
Johann Eduard Erdmann (født 13. juni 1805 i Wolmar, død 12. juni 1892 i Halle) var en tysk filosof og filosofihistoriker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Johann Eduard Erdmann
Johannes Witt-Hansen
Johannes Witt-Hansen (født 9. august 1908 i Levring ved Kjellerup, død 17. oktober 1986) var en dansk filosof og videnskabshistoriker, professor, dr.phil.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Johannes Witt-Hansen
John Smeaton
John Smeaton (8 juni 1724 – 28 oktober 1792) var en engelsk bygningsingeniør, der er har været hjernen bag designet af broer, kanaler, havne og fyrtårne.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og John Smeaton
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Komplekse tal
Kristina af Sverige
Kristina Augusta (eller Christina Augusta; født 18. december 1626 på slottet Tre Kronor, død 19. april 1689 i Rom) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Kristina af Sverige
Langt s
Langt s i forskellige skriftsnit Langt s (ſ) er en særlig form for bogstavet s, der tidligere har eksisteret i mange landes alfabeter, men i dag er blevet meget sjældent i almindelig skrift.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Langt s
Leibniz' række
I matematikken er Leibniz' række (også kaldet Leibniz' formel for &pi), opkaldt efter matematikeren Gottfried Wilhelm von Leibniz, en uendelig række, defineret ved Det særlige ved rækken er dens konvergens mod \frac.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Leibniz' række
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Leonhard Euler
Maine de Biran
Marie François Pierre Gonthier Maine de Biran, bedre kendt som Maine de Biran (født 29. november 1766, død 20 juli 1824), var en fransk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Maine de Biran
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Matematiker
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Matematikkens historie
Matematikkens mænd
Omslaget til den franske udgave af bogen Matematikkens mænd (originaltitel: Men of Mathematics) er en bog om matematikkens historie skrevet i 1937 af matematikeren E.T. Bell.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Matematikkens mænd
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Matematisk logik
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Metafysik
Michel Serres
Michel Serres (født 1. september 1930; død 1. juni 2019) var en fransk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Michel Serres
Mulig verden
En mulig verden er en verden, der ikke er (logisk) umulig.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Mulig verden
Niels Treschow
Niels Treschow (født 5. september 1751, død 22. september 1833) var en norsk statsråd og rationalistisk filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Niels Treschow
Observatorium Tusculanum
Observatorium Tusculanum. Observatorium Tusculanum var trods det latinske navn et 5,5 x 5,5 m Artikel: Observatorium Tusculanum af Claus Thykier, Tidsskriftet Naturens Verden 11-12 1979.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Observatorium Tusculanum
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Ontologi (filosofi)
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Oplysningstiden
Peder Krog Meyer
Peder Krog Meyer (7. januar 1780 på gården Øgstad i Værdalen tæt ved Stiklestad – 24. juni 1819) er en norsk/dansk biskop, søn af major Nicolaus Meyer og Inger Marie født Krog, begge døde 1801.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Peder Krog Meyer
Polyhistor
Leonardo da Vinci, et godt eksempel på en polyhistor. Polyhistor er en betegnelse for en person med viden i mange fag.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Polyhistor
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Procesmetafysik
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Protreptik
Ramon Llull
Ramon Llull (født 1232, død 29. juni 1315) (latin: Raimundus eller Raymundus Lullus eller Lullius; spansk Raimundo Lulio) var en mallorcansk forfatter og filosof.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Ramon Llull
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Rationalisme
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Sandhed
Semiotik
Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Semiotik
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Skolastik
Sophie af Pfalz
Sophie af Pfalz (født 14. oktober 1630 i Haag, død 8. juni 1714 på Schloss Herrenhausen i Hannover) var datter af Frederik 5. af Pfalz, «vinterkongen» af Bøhmen af huset Wittelsbach, og Elizabeth Stuart.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Sophie af Pfalz
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Tabula rasa
Teodicé
Titelblad af Gottfried Leibniz' ''Essais de Théodicée sur la bonté de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal'' fra 1734, oprindelig 1710 Teodicé (af græsk θεός 'theós', Gud og δίκη, 'díkē', ret, retfærdighed) er retfærdiggørelsen af Gud over for verdens ufuldkommenheder og onder, som kan vække tvivl om Guds godhed og retfærdighed.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Teodicé
Thomas Muster
Thomas Muster (født 2. oktober 1967 i Leibnitz, Østrig) er en tidligere østrigsk tennisspiller, der var professionel mellem 1985 og 1999.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Thomas Muster
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Tid
Tysk filosofi
Tysk filosofi vedrører filosofiske emner, personer, sager og ting der baserer sig på tysk sprog og tradition.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Tysk filosofi
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Tyskland
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Voltaire
Wilsons sætning
I matematikken siger Wilsons sætning (også kendt som Al-Haythams sætning), at p er et primtal hvis og kun hvis (Se fakultet og kongruens (talteori) for notationforklaring.).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Wilsons sætning
Wolfenbüttel
Slottet i Wolfenbüttel Wolfenbüttel er en by i Niedersachsen i Tyskland.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og Wolfenbüttel
1646
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1646 (tal).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og 1646
1675
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1675 (tal).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og 1675
1700
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og 1700
1716
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1716 (tal).
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og 1716
2. Kamtjatka-ekspedition
Et af de vigtige enkeltresultater af ekspeditionen var kortlægningen af den nordøstlige del af Asien. I 1754 offentliggjorde den geografiske afdeling af videnskabernes akademi i Sankt Petersborg et kort med titlen ''Nouvelle Carte des Découvertes faites par des Vaisseaux Russiens'', som også indeholder sejlruterne, som blev fulgt af Vitus Bering og Aleksey Ilich Chirikov.
Se Gottfried Wilhelm Leibniz og 2. Kamtjatka-ekspedition
Også kendt som Gottfried Leibnitz, Gottfried Leibniz, Gottfried Wilhelm von Leibniz, Leibnitz, Leibniz.