Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Grafteori

Indeks Grafteori

Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: André Sainte-Laguë, Anvendt matematik, Automorfi, AVL-træ, Carsten Thomassen, Datalogi, Dijkstras algoritme, Dirichlets skuffeprincip, Diskret matematik, Euler-tur, Fejlslutning (matematik), Graf (diskret matematik), Graf (flertydig), Gustav Robert Kirchhoff, Hamiltonkreds, Ising-modellen, Julius Petersen (matematiker), Kant, Kantfarvning, Königsbergs syv broer, Kirchhoffs træsætning, Knude (flertydig), Knudefarvning, Komplet graf, Kreds (graf), Maksimal knudevalens, Matematik, Node, Ontologi (datalogi), Operationsanalyse, OSPF, Paul Erdős, Punkt (flertydig), Rettet acyklisk graf, Sorteringsalgoritme, Strahler number, Strømningsnetværk, Tetraeder, Todelt graf, Topologi, Topologisk rum, Transformatorstation, Træ (datastruktur), Udspændende træ (grafteori), Valens (grafteori), Vægt (grafteori), Vidensløst bevis, Vinkelsum, Wardley-kort, 2 (tal).

André Sainte-Laguë

André Sainte-Laguë (født 20. april 1882 i Saint-Marin-Curton i Aquitaine i Frankrig, død 18. januar 1950) var en fransk matematiker og en pionér indenfor matematisk grafteori.

Se Grafteori og André Sainte-Laguë

Anvendt matematik

Anvendt matematik er matematik anvendt på andre fagområder, såsom bioinformatik, datalogi, ingeniørkunst, kryptografi, landmåling, økonomi m.fl.

Se Grafteori og Anvendt matematik

Automorfi

gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').

Se Grafteori og Automorfi

AVL-træ

AVL-træet har fået navn efter Adelson-Velskij og Landis, der først beskrev det.

Se Grafteori og AVL-træ

Carsten Thomassen

Carsten Thomassen (født 22. august 1948 i Grindsted) er en dansk matematiker, der siden 1981 har været professor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet.

Se Grafteori og Carsten Thomassen

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Se Grafteori og Datalogi

Dijkstras algoritme

Dijkstras algoritme er en algoritme til at finde den korteste vej på en graf.

Se Grafteori og Dijkstras algoritme

Dirichlets skuffeprincip

Dirichlets skuffeprincip eller Dueslagsprincippet (eng. The pigeonhole principle) er et kombinatorisk begreb, der anvendes til løsning af mange kombinatoriske problemer, hvor observationen ofte anvendes i forklædning.

Se Grafteori og Dirichlets skuffeprincip

Diskret matematik

Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.

Se Grafteori og Diskret matematik

Euler-tur

En tur i en graf kaldes en Eulertur, hvis den omfatter samtlige kanter i grafen.

Se Grafteori og Euler-tur

Fejlslutning (matematik)

Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.

Se Grafteori og Fejlslutning (matematik)

Graf (diskret matematik)

En graf med seks knuder og syv kanter. I matematikken, og mere specifikt i diskret matematik og grafteori, er en graf en struktur, der består af en mængde objekter og et relationsbegreb mellem par af objekter.

Se Grafteori og Graf (diskret matematik)

Graf (flertydig)

Graf har flere betydninger.

Se Grafteori og Graf (flertydig)

Gustav Robert Kirchhoff

Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.

Se Grafteori og Gustav Robert Kirchhoff

Hamiltonkreds

En Hamiltonkreds I grafteori kaldes en kreds som indeholder alle punkter i en graf for en Hamiltonkreds.

Se Grafteori og Hamiltonkreds

Ising-modellen

domæner, hvor alle spins peger i samme retning. Isingmodellen er en matematisk model, der anvendes i fysik til beskrivelse af ferromagnetisme i statistisk mekanik.

Se Grafteori og Ising-modellen

Julius Petersen (matematiker)

Peter Christian Julius Petersen (født 16. juni 1839 i Sorø, død 5. august 1910 i København) var en dansk matematiker og grafteoretiker.

Se Grafteori og Julius Petersen (matematiker)

Kant

Kant har flere betydninger.

Se Grafteori og Kant

Kantfarvning

Kantfarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens kanter, på en sådan måde, at alle kanter med fælles endeknude er tildelt forskellige farver – dette kaldes en egentlig kantfarvning.

Se Grafteori og Kantfarvning

Königsbergs syv broer

Kort over Königsberg på Eulers tid. Floden Pregel og de syv broer er markerede. Königsbergs syv broer eller Königsbergs broproblem er et berømt matematisk problem, som er inspireret af virkeligheden.

Se Grafteori og Königsbergs syv broer

Kirchhoffs træsætning

Kirchhoffs træsætning - (Kirchhoff's theorem) - der er opkaldt efter Gustav Kirchhoff, er en meget anvendt sætning indenfor det matematiske område grafteori.

Se Grafteori og Kirchhoffs træsætning

Knude (flertydig)

Knude har flere betydninger.

Se Grafteori og Knude (flertydig)

Knudefarvning

Knudefarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens knuder, på en sådan måde, at vilkårlige to kantforbundne knuder har forskellige farver – dette kaldes en egentlig knudefarvning.

Se Grafteori og Knudefarvning

Komplet graf

En Komplet Graf er et begreb inden for grafteorien og betegner en simpel graf, hvor alle par af knuder er forbundet med én kant.

Se Grafteori og Komplet graf

Kreds (graf)

En kreds (eng. cycle) i en graf er en liste af n forskellige knuder v1, v2, v3,...

Se Grafteori og Kreds (graf)

Maksimal knudevalens

Alle knuderne i en graf G.

Se Grafteori og Maksimal knudevalens

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Grafteori og Matematik

Node

Node kan være flere ting.

Se Grafteori og Node

Ontologi (datalogi)

En ontologi er en netbaseret og formaliseret beskrivelse af et emneområde.

Se Grafteori og Ontologi (datalogi)

Operationsanalyse

Operationsanalyse er en matematisk tilgang til løsning af mangeartede komplekse problemstillinger, f.eks.

Se Grafteori og Operationsanalyse

OSPF

OSPF eller Open Shortest Path First er en protokol til at etablere rutning i interne datanetværk (dvs. indenfor samme autonome system – også kaldet IGP, interior gateway protocol).

Se Grafteori og OSPF

Paul Erdős

Paul Erdős (født 26. marts 1913, død 20. september 1996) var en ungarsk matematiker.

Se Grafteori og Paul Erdős

Punkt (flertydig)

Punkt kan henvise til.

Se Grafteori og Punkt (flertydig)

Rettet acyklisk graf

En rettet acyklisk graf eller orienteret acyklisk graf (eng. directed acyclic graph, kaldet dag eller DAG), er i datalogien og matematikken en rettet graf uden (rettede) kredse.

Se Grafteori og Rettet acyklisk graf

Sorteringsalgoritme

Algoritmen hobsortering - ''heap sort'' omordner et datasæt. I informatikken og matematik er en sorteringsalgoritme en algoritme, der permuterer (omordner) elementer i en bestemt rækkefølge.

Se Grafteori og Sorteringsalgoritme

Strahler number

Indenfor matematikk er Strahler number ("Strahler-tallet") eller Horton–Strahler number ("Horton–Strahlers tall") af et træ (et træ indenfor grafteori) et numerisk mål for dets forgrenings-kompleksitet.

Se Grafteori og Strahler number

Strømningsnetværk

I grafteori er et strømningsnetværk (også kendt som et transportnetværk) en rettet graf, hvor hver kant har en kapacitet. Hver kant kan indeholde en strømning, der ikke må overstige kantens kapacitet.

Se Grafteori og Strømningsnetværk

Tetraeder

Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.

Se Grafteori og Tetraeder

Todelt graf

En todelt graf En todelt graf betegner i grafteori en graf, hvori mængden af punkter kan deles i to disjunkte mængder, således at enhver kant har et endepunkt i hver mængde.

Se Grafteori og Todelt graf

Topologi

Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.

Se Grafteori og Topologi

Topologisk rum

Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.

Se Grafteori og Topologisk rum

Transformatorstation

Kompakt transformatorstation. 380-kV-transformatorstation ved Norderstedt, Tyskland. '''En elektrisk transformerstations elementer'''A: Primære sides eltransmissionsledningerB: Sekundære sides eltransmissionsledninger1. Primære eltransmissionsledninger2.

Se Grafteori og Transformatorstation

Træ (datastruktur)

Balanceret træ med 4 niveauerTræet som datastruktur bruges i mange sammenhænge.

Se Grafteori og Træ (datastruktur)

Udspændende træ (grafteori)

En delgraf T af en graf G, hvor T forbinder alle knuderne i grafen G således at der højst findes en vej mellem to forskellige knuder, kaldes for et udspændende træ.

Se Grafteori og Udspændende træ (grafteori)

Valens (grafteori)

Indenfor grafteori er antallet af kanter med v som endeknude, altså antallet af kanter der direkte er forbundet med knuden v, kaldes valensen af v og det betegnes \delta_ (\delta er et lille græsk delta).

Se Grafteori og Valens (grafteori)

Vægt (grafteori)

En graf kaldes for en vægtet graf, hvis hver kant i grafen har en tilknyttet vægt; dvs.

Se Grafteori og Vægt (grafteori)

Vidensløst bevis

Vidensløse beviser (eng. zero-knowledge proofs) er en særlig disciplin inden for kryptologien, der tillader en part A at bevise over for en part B, at en (ofte matematisk) sætning er sand, uden at afsløre andet end denne sandhed.

Se Grafteori og Vidensløst bevis

Vinkelsum

For en konveks polygon med n sider er den indre vinkelsum V i grader bestemt ved formlen V.

Se Grafteori og Vinkelsum

Wardley-kort

Et Wardley-kort er et kort til forretningsstrategi.

Se Grafteori og Wardley-kort

2 (tal)

2 (to) er.

Se Grafteori og 2 (tal)

Også kendt som Graf (grafteori), Knude (graf), Node (knudepunkt).