Indholdsfortegnelse
50 relationer: André Sainte-Laguë, Anvendt matematik, Automorfi, AVL-træ, Carsten Thomassen, Datalogi, Dijkstras algoritme, Dirichlets skuffeprincip, Diskret matematik, Euler-tur, Fejlslutning (matematik), Graf (diskret matematik), Graf (flertydig), Gustav Robert Kirchhoff, Hamiltonkreds, Ising-modellen, Julius Petersen (matematiker), Kant, Kantfarvning, Königsbergs syv broer, Kirchhoffs træsætning, Knude (flertydig), Knudefarvning, Komplet graf, Kreds (graf), Maksimal knudevalens, Matematik, Node, Ontologi (datalogi), Operationsanalyse, OSPF, Paul Erdős, Punkt (flertydig), Rettet acyklisk graf, Sorteringsalgoritme, Strahler number, Strømningsnetværk, Tetraeder, Todelt graf, Topologi, Topologisk rum, Transformatorstation, Træ (datastruktur), Udspændende træ (grafteori), Valens (grafteori), Vægt (grafteori), Vidensløst bevis, Vinkelsum, Wardley-kort, 2 (tal).
André Sainte-Laguë
André Sainte-Laguë (født 20. april 1882 i Saint-Marin-Curton i Aquitaine i Frankrig, død 18. januar 1950) var en fransk matematiker og en pionér indenfor matematisk grafteori.
Se Grafteori og André Sainte-Laguë
Anvendt matematik
Anvendt matematik er matematik anvendt på andre fagområder, såsom bioinformatik, datalogi, ingeniørkunst, kryptografi, landmåling, økonomi m.fl.
Se Grafteori og Anvendt matematik
Automorfi
gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').
AVL-træ
AVL-træet har fået navn efter Adelson-Velskij og Landis, der først beskrev det.
Carsten Thomassen
Carsten Thomassen (født 22. august 1948 i Grindsted) er en dansk matematiker, der siden 1981 har været professor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet.
Se Grafteori og Carsten Thomassen
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Dijkstras algoritme
Dijkstras algoritme er en algoritme til at finde den korteste vej på en graf.
Se Grafteori og Dijkstras algoritme
Dirichlets skuffeprincip
Dirichlets skuffeprincip eller Dueslagsprincippet (eng. The pigeonhole principle) er et kombinatorisk begreb, der anvendes til løsning af mange kombinatoriske problemer, hvor observationen ofte anvendes i forklædning.
Se Grafteori og Dirichlets skuffeprincip
Diskret matematik
Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.
Se Grafteori og Diskret matematik
Euler-tur
En tur i en graf kaldes en Eulertur, hvis den omfatter samtlige kanter i grafen.
Fejlslutning (matematik)
Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.
Se Grafteori og Fejlslutning (matematik)
Graf (diskret matematik)
En graf med seks knuder og syv kanter. I matematikken, og mere specifikt i diskret matematik og grafteori, er en graf en struktur, der består af en mængde objekter og et relationsbegreb mellem par af objekter.
Se Grafteori og Graf (diskret matematik)
Graf (flertydig)
Graf har flere betydninger.
Se Grafteori og Graf (flertydig)
Gustav Robert Kirchhoff
Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.
Se Grafteori og Gustav Robert Kirchhoff
Hamiltonkreds
En Hamiltonkreds I grafteori kaldes en kreds som indeholder alle punkter i en graf for en Hamiltonkreds.
Ising-modellen
domæner, hvor alle spins peger i samme retning. Isingmodellen er en matematisk model, der anvendes i fysik til beskrivelse af ferromagnetisme i statistisk mekanik.
Se Grafteori og Ising-modellen
Julius Petersen (matematiker)
Peter Christian Julius Petersen (født 16. juni 1839 i Sorø, død 5. august 1910 i København) var en dansk matematiker og grafteoretiker.
Se Grafteori og Julius Petersen (matematiker)
Kant
Kant har flere betydninger.
Kantfarvning
Kantfarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens kanter, på en sådan måde, at alle kanter med fælles endeknude er tildelt forskellige farver – dette kaldes en egentlig kantfarvning.
Königsbergs syv broer
Kort over Königsberg på Eulers tid. Floden Pregel og de syv broer er markerede. Königsbergs syv broer eller Königsbergs broproblem er et berømt matematisk problem, som er inspireret af virkeligheden.
Se Grafteori og Königsbergs syv broer
Kirchhoffs træsætning
Kirchhoffs træsætning - (Kirchhoff's theorem) - der er opkaldt efter Gustav Kirchhoff, er en meget anvendt sætning indenfor det matematiske område grafteori.
Se Grafteori og Kirchhoffs træsætning
Knude (flertydig)
Knude har flere betydninger.
Se Grafteori og Knude (flertydig)
Knudefarvning
Knudefarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens knuder, på en sådan måde, at vilkårlige to kantforbundne knuder har forskellige farver – dette kaldes en egentlig knudefarvning.
Komplet graf
En Komplet Graf er et begreb inden for grafteorien og betegner en simpel graf, hvor alle par af knuder er forbundet med én kant.
Kreds (graf)
En kreds (eng. cycle) i en graf er en liste af n forskellige knuder v1, v2, v3,...
Maksimal knudevalens
Alle knuderne i en graf G.
Se Grafteori og Maksimal knudevalens
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Node
Node kan være flere ting.
Ontologi (datalogi)
En ontologi er en netbaseret og formaliseret beskrivelse af et emneområde.
Se Grafteori og Ontologi (datalogi)
Operationsanalyse
Operationsanalyse er en matematisk tilgang til løsning af mangeartede komplekse problemstillinger, f.eks.
Se Grafteori og Operationsanalyse
OSPF
OSPF eller Open Shortest Path First er en protokol til at etablere rutning i interne datanetværk (dvs. indenfor samme autonome system – også kaldet IGP, interior gateway protocol).
Paul Erdős
Paul Erdős (født 26. marts 1913, død 20. september 1996) var en ungarsk matematiker.
Punkt (flertydig)
Punkt kan henvise til.
Se Grafteori og Punkt (flertydig)
Rettet acyklisk graf
En rettet acyklisk graf eller orienteret acyklisk graf (eng. directed acyclic graph, kaldet dag eller DAG), er i datalogien og matematikken en rettet graf uden (rettede) kredse.
Se Grafteori og Rettet acyklisk graf
Sorteringsalgoritme
Algoritmen hobsortering - ''heap sort'' omordner et datasæt. I informatikken og matematik er en sorteringsalgoritme en algoritme, der permuterer (omordner) elementer i en bestemt rækkefølge.
Se Grafteori og Sorteringsalgoritme
Strahler number
Indenfor matematikk er Strahler number ("Strahler-tallet") eller Horton–Strahler number ("Horton–Strahlers tall") af et træ (et træ indenfor grafteori) et numerisk mål for dets forgrenings-kompleksitet.
Se Grafteori og Strahler number
Strømningsnetværk
I grafteori er et strømningsnetværk (også kendt som et transportnetværk) en rettet graf, hvor hver kant har en kapacitet. Hver kant kan indeholde en strømning, der ikke må overstige kantens kapacitet.
Se Grafteori og Strømningsnetværk
Tetraeder
Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.
Todelt graf
En todelt graf En todelt graf betegner i grafteori en graf, hvori mængden af punkter kan deles i to disjunkte mængder, således at enhver kant har et endepunkt i hver mængde.
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Se Grafteori og Topologisk rum
Transformatorstation
Kompakt transformatorstation. 380-kV-transformatorstation ved Norderstedt, Tyskland. '''En elektrisk transformerstations elementer'''A: Primære sides eltransmissionsledningerB: Sekundære sides eltransmissionsledninger1. Primære eltransmissionsledninger2.
Se Grafteori og Transformatorstation
Træ (datastruktur)
Balanceret træ med 4 niveauerTræet som datastruktur bruges i mange sammenhænge.
Se Grafteori og Træ (datastruktur)
Udspændende træ (grafteori)
En delgraf T af en graf G, hvor T forbinder alle knuderne i grafen G således at der højst findes en vej mellem to forskellige knuder, kaldes for et udspændende træ.
Se Grafteori og Udspændende træ (grafteori)
Valens (grafteori)
Indenfor grafteori er antallet af kanter med v som endeknude, altså antallet af kanter der direkte er forbundet med knuden v, kaldes valensen af v og det betegnes \delta_ (\delta er et lille græsk delta).
Se Grafteori og Valens (grafteori)
Vægt (grafteori)
En graf kaldes for en vægtet graf, hvis hver kant i grafen har en tilknyttet vægt; dvs.
Se Grafteori og Vægt (grafteori)
Vidensløst bevis
Vidensløse beviser (eng. zero-knowledge proofs) er en særlig disciplin inden for kryptologien, der tillader en part A at bevise over for en part B, at en (ofte matematisk) sætning er sand, uden at afsløre andet end denne sandhed.
Se Grafteori og Vidensløst bevis
Vinkelsum
For en konveks polygon med n sider er den indre vinkelsum V i grader bestemt ved formlen V.
Wardley-kort
Et Wardley-kort er et kort til forretningsstrategi.
2 (tal)
2 (to) er.
Også kendt som Graf (grafteori), Knude (graf), Node (knudepunkt).