Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gravitation

Indeks Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Indholdsfortegnelse

  1. 271 relationer: A Brief History of Time, Aerostat, Albert Einstein, Alexanderteknik, Anders (månekrater), Angrebspunkt, Animationsfysik, Anime, Antibrint, Antigravitation, Antiproton, Antistof (fysik), Arco de Darwin, Aristoteles' fysik, Asteroidebælte, Astronaut, Atmosfære (himmellegeme), Ækvivalensprincip, Æter (fysikhistorie), Åben stjernehob, Ballon, Baneparameter, Baneplan, Barometrisk højdeformel, Barycentrum, Begivenhedshorisont, Big Bang, Bil, Blide, Blyant, Bottom-kvark, Centripetalkraft, Ceres (dværgplanet), Chandrasekhar-grænsen, Charm-kvark, Christian Møller (fysiker), Coyotus Interruptus, Cubewano, Cylinder (fluidmekanik), Danmarks geologi, Deimos (måne), Den bevægede jord, Den industrielle revolution, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Den vide verden, Det Store Bombardement, Distortion World, Down-kvark, Edward Sabine, ... Expand indeks (221 mere) »

A Brief History of Time

A Brief History of Time (dansk titel: Hawkings univers: fra big bang til sorte huller) er en populærvidenskabsbog om kosmologi (studiet af universet) af den britiske fysiker Stephen Hawking.

Se Gravitation og A Brief History of Time

Aerostat

Luftballoner er aerostater En aerostat er et luftfartøj, eksempelvis et luftskib eller en luftballon, hvis tyngde er lig eller mindre end tyngden af den fordrevne luft.

Se Gravitation og Aerostat

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Gravitation og Albert Einstein

Alexanderteknik

Alexanderteknik er en undervisningsform, der er opkaldt efter Frederick Matthias Alexander, (F.M.) født i Tasmanien i 1869, død i London i 1955.

Se Gravitation og Alexanderteknik

Anders (månekrater)

Anders er et nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Gravitation og Anders (månekrater)

Angrebspunkt

Angrebspunktet er det punkt i et legeme hvor en kraft "angriber".

Se Gravitation og Angrebspunkt

Animationsfysik

Animationsfysik er en humoristisk henvisning til at et ofte gentaget element i animationsfilm, er at fysikkens love bliver sat ud af kraft for at opnå en humoristisk effekt.

Se Gravitation og Animationsfysik

Anime

Wikipe-tan, et eksempel på en figur tegnet i typisk ''moe'' anime stil er det japanske ord for animation.

Se Gravitation og Anime

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Se Gravitation og Antibrint

Antigravitation

Antigravitation er en hypotetisk fysisk kraft, der ophæver tyngdekraften.

Se Gravitation og Antigravitation

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Gravitation og Antiproton

Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Se Gravitation og Antistof (fysik)

Arco de Darwin

Arco de Darwin Arco de Darwin (dansk Darwins Bue) var en naturlig klippebue, der stod på den sydøstlige del af Darwin Island i øgruppen Galápagosøerne i Stillehavet.

Se Gravitation og Arco de Darwin

Aristoteles' fysik

aske (jord) og vand fra kævlen ligger tilbage. Aristoteles' fysik er den naturfilosofi, som den antikke græker Aristoteles (384-322 f.Kr.) udviklede i sine værker.

Se Gravitation og Aristoteles' fysik

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Se Gravitation og Asteroidebælte

Astronaut

Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.

Se Gravitation og Astronaut

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Gravitation og Atmosfære (himmellegeme)

Ækvivalensprincip

Einsteins ækvivalensprincip er en grundantagelse i den almene relativitetsteori.

Se Gravitation og Ækvivalensprincip

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Gravitation og Æter (fysikhistorie)

Åben stjernehob

En åben stjernehob er en samling stjerner, som er gravitationelt bundet til hinanden.

Se Gravitation og Åben stjernehob

Ballon

Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.

Se Gravitation og Ballon

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Se Gravitation og Baneparameter

Baneplan

Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.

Se Gravitation og Baneplan

Barometrisk højdeformel

Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.

Se Gravitation og Barometrisk højdeformel

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Gravitation og Barycentrum

Begivenhedshorisont

2041-8213. Figure 3. Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.

Se Gravitation og Begivenhedshorisont

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Gravitation og Big Bang

Bil

En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Gravitation og Bil

Blide

Verdens største blide på Middelaldercentret i Danmark. En blide er en krigsmaskine fra middelalderen.

Se Gravitation og Blide

Blyant

Blyant i hårdheden "2H". Farveblyanter Blyanten, er et skriveredskab med en afsmittende kerne.

Se Gravitation og Blyant

Bottom-kvark

Bottom-kvark, tidligere kaldet beauty-kvark, er i den tredje kvarkfamilie (sammen med top-kvark), og er en elementarpartikel.

Se Gravitation og Bottom-kvark

Centripetalkraft

Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.

Se Gravitation og Centripetalkraft

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se Gravitation og Ceres (dværgplanet)

Chandrasekhar-grænsen

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.

Se Gravitation og Chandrasekhar-grænsen

Charm-kvark

Charm-kvark er den tredje tungeste kvark.

Se Gravitation og Charm-kvark

Christian Møller (fysiker)

Christian Møller (22. december 1904 i Hundslev på Als – 14. januar 1980 i Ordrup) var en dansk teoretisk fysiker, der ydede store bidrag til relativitetsteorien, gravitation og kvantemekanik.

Se Gravitation og Christian Møller (fysiker)

Coyotus Interruptus

Coyotus Interruptus er en betegnelse for det tegnefilmsfænomen at en figur der løber ud over en skrænt først påvirkes af tyngdekraften (altså: falder) i det øjeblik figuren bliver klar over at den ikke længere har fast grund under fødderne.

Se Gravitation og Coyotus Interruptus

Cubewano

En Cubewano (eller et Klassisk Kuiperbælte objekt) er et astronomisk objekt i Kuiperbæltet som kredser omkring Solen udenfor Neptun, i en bane som har den store halvakse i en størrelsesorden 40–50 AU og som ikke er under påvirkning af nogen af gaskæmpernes gravitation.

Se Gravitation og Cubewano

Cylinder (fluidmekanik)

Enkeltvirkende cylinder Dobbeltvirkende cylinder CAD) Hydrauliske cylindre bruges både til at løfte kranarmen og til støttebenene - både til udskydning og nivellering. Inden for fluidmekanik betegner en cylinder, motor eller aktuator enten et hydraulisk (væskedrevet) eller pneumatisk (gas/luftdrevet) stempel og cylinder, hvis indelukkede rumfang bliver mindre eller større som følge af trykforskellen i olie- eller gaskammeret – og omgivelserne.

Se Gravitation og Cylinder (fluidmekanik)

Danmarks geologi

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.

Se Gravitation og Danmarks geologi

Deimos (måne)

Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.

Se Gravitation og Deimos (måne)

Den bevægede jord

Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.

Se Gravitation og Den bevægede jord

Den industrielle revolution

En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.

Se Gravitation og Den industrielle revolution

Den lokale galaksegruppe

Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.

Se Gravitation og Den lokale galaksegruppe

Den store tiltrækker

Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede.

Se Gravitation og Den store tiltrækker

Den vide verden

Den vide verden er en dansk dokumentarfilm fra 1986 med instruktion og manuskript af Franz Ernst.

Se Gravitation og Den vide verden

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Gravitation og Det Store Bombardement

Distortion World

Distortion World (やぶれたせかい, Torn World) er en verden, hvor der ikke er noget der hedder tyngdekraft.

Se Gravitation og Distortion World

Down-kvark

Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.

Se Gravitation og Down-kvark

Edward Sabine

Edward Sabine (født 14. oktober 1788 i Dublin, død 26. juni 1883) var en irsk artillerigeneral og geodæt.

Se Gravitation og Edward Sabine

Elastisk pendul

Elastisk pendul. Et elastisk pendul består af en masse, der hænger i en fjeder, som svinger.

Se Gravitation og Elastisk pendul

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Gravitation og Elektron

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Gravitation og Elementarpartikel

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Gravitation og Energi

Energilagring

Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden.

Se Gravitation og Energilagring

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Gravitation og Epimetheus (måne)

Euklidisk rum

Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.

Se Gravitation og Euklidisk rum

Evapotranspiration

''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).

Se Gravitation og Evapotranspiration

Evighedsmaskine

En evighedsmaskine (latin Perpetuum mobile) er en maskine, som enten kan arbejde til evig tid uden at få tilført energi udefra, eller evt.

Se Gravitation og Evighedsmaskine

Evolved Sea Sparrow

RIM-162 Evolved Sea Sparrow Missile (ESSM) er et skibsaffyret luftforsvarsmissil med middel rækkevidde.

Se Gravitation og Evolved Sea Sparrow

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Gravitation og Exoplanet

Exosfære

Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.

Se Gravitation og Exosfære

Felt (fysik)

Et felt er en fysisk størrelse tilknyttet et hvert sæt rumlige koordinater og eventuelt tiden.

Se Gravitation og Felt (fysik)

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Se Gravitation og Fladtrykthed

Flamme

Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.

Se Gravitation og Flamme

Fobi

Fobi er betegnelse for en sygelig frygt eller afsky for noget.

Se Gravitation og Fobi

Foucaultpendul

Foucaults pendul i Panthéon kirken i Paris Et Foucaultpendul, er et pendul opkaldt efter den franske fysiker Léon Foucault.

Se Gravitation og Foucaultpendul

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Se Gravitation og Fuldmåne

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Gravitation og Fysik

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Se Gravitation og Fysikkens historie

Fysisk pendul

I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.

Se Gravitation og Fysisk pendul

G

Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.

Se Gravitation og G

G-kraft

g-kraft er et mål for den acceleration en person eller genstand udsættes for.

Se Gravitation og G-kraft

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Gravitation og Galakse

Galaksefilament

Indenfor kosmologi er galaksefilamenter de største kendte strukturer i det observerbare univers.

Se Gravitation og Galaksefilament

Galaksehob

Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.

Se Gravitation og Galaksehob

Galaxy

Galaxy kan referere til.

Se Gravitation og Galaxy

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Se Gravitation og Galileis faldlov

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Gravitation og Generel relativitetsteori

Geoide

En geoide er en beskrivelse af Jordens form ud fra et gravitations synspunkt.

Se Gravitation og Geoide

Geologi

p.

Se Gravitation og Geologi

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.

Se Gravitation og Gletsjer

Gliese 581 c

Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.

Se Gravitation og Gliese 581 c

Gradmåling

Da man iværksatte Den europæiske Gradmåling i 1860-erne, var det første gang, europæiske forskere arbejdede sammen over landegrænserne. Denne mindetavle i Grosser Feldberg i Tyskland viser triangulationsnettet, som strækker sig fra Palermo på Sicilien til Oslo i Norge.

Se Gravitation og Gradmåling

Grave

Grave kan være afledt af gravis, som er latin for "tung".

Se Gravitation og Grave

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Gravitation og Gravitationel slynge

Gravitationel vekselvirkning af antistof

Den gravitationelle vekselvirkning af antistof med stof eller antistof er ikke blevet testet eksperimentelt af fysikere i praksis.

Se Gravitation og Gravitationel vekselvirkning af antistof

Gravitationsbakke

vand synes at strømme op på ''Magnetic Hill'' i New Brunswick Moncton, New Brunswick, Canada En gravitationsbakke, også kaldet magnetisk bakke, er det generelle navn på et sted, hvor det omgivende landskab giver den optiske illusion, at en nedadgående vej synes at være stigende.

Se Gravitation og Gravitationsbakke

Gravitationslinseeffekt

Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).

Se Gravitation og Gravitationslinseeffekt

Graviton

En graviton er en hypotetisk elementarpartikel, der formidler rumtidskrumnings-"pakke" og/eller gravitationsfelts-"pakke".

Se Gravitation og Graviton

GRS 80

Jupiter illustrerer den affladning af planetens form, som fremkaldes af dens rotation. Det samme gælder for jordklodens form. GRS 80 ("Geodetic Reference System 1980") er en model af Jorden, som omfatter de vigtigste parametre for jordlegemet, klodens tyngdefelt og dens rotation.

Se Gravitation og GRS 80

Guerlédan-dæmningen

Guerlédan-dæmningen Guerlédan-dæmningen (Barrage de Guerlédan) er en fransk dæmning, beliggende ved Mûr-de-Bretagne, med tilløb fra floden Blavet.

Se Gravitation og Guerlédan-dæmningen

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Gravitation og Hav

Heinrich Himmler

Heinrich Luitpold Himmler (født 7. oktober 1900, død 23. maj 1945) var en tysk nazist fra 1923 – 1945.

Se Gravitation og Heinrich Himmler

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Gravitation og Helium

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Gravitation og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Gravitation og Himmelmekanik

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Gravitation og Hvid dværg

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Gravitation og Hydrostatisk ligevægt

Hyrdemåne

Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.

Se Gravitation og Hyrdemåne

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Se Gravitation og Inerti

Inklinometer

Et lille digitalt inklinometer. Et inklinometer er et måleinstrument, der benyttes til at måle hældningen af noget i forhold til tyngdekraften.

Se Gravitation og Inklinometer

Intelligent design

Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som lignelse for hvorledes, en kompleks struktur forudsætter en intelligent skaber, se Urmageranalogien. Intelligent design, forkortet ID, er en pseudovidenskabelig hypotese om, at visse egenskaber ved universet eller levende væsner bedst forklares som resultatet af en intelligent årsag.

Se Gravitation og Intelligent design

Interstellar (film)

Interstellar er en britisk-amerikansk science fiction-film fra 2014.

Se Gravitation og Interstellar (film)

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Gravitation og Isaac Newton

Iskappe

Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.

Se Gravitation og Iskappe

Jacob Bekenstein

Jacob David Bekenstein (hebraisk: יעקב בקנשטיין, født 1. maj 1947 i Mexico by, død 16. august 2015, Helsinki) var en mexikansk-israelsk teoretisk fysiker som bidrog til grundlæggelsen af termodynamikken til sorte huller og til andre aspekter ved forbindelsen mellem information og gravitation.

Se Gravitation og Jacob Bekenstein

Jak and Daxter: The Precursor Legacy

Jak and Daxter: The Precursor Legacy er et platformspil udviklet af Naughty Dog og udgivet af Sony Computer Entertainment America, og var det første spil i Jak and Daxter-serien.

Se Gravitation og Jak and Daxter: The Precursor Legacy

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Gravitation og Janus (måne)

Jens Baggesen

Jens Baggesen Baggesens eg, her skrev Baggesen digtet ''Landforvanlingen'' Jens Immanuel Baggesen (født 15. februar 1764 i Korsør, død 3. oktober 1826 i Hamborg) var en dansk digter.

Se Gravitation og Jens Baggesen

John Archibald Wheeler

John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.

Se Gravitation og John Archibald Wheeler

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Se Gravitation og Jordbundsforhold

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Gravitation og Jorden

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Gravitation og Jordens fremtid

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Gravitation og Jordens historie

Joseph Taylor

Joseph Hooton Taylor Jr. (født 29. marts 1941) er en amerikansk astrofysiker.

Se Gravitation og Joseph Taylor

Kaon

En kaon eller en K+-meson er en sammensat partikel, der består af en strange-kvark eller -antikvark samt enten en up-kvark eller en down-kvark (eller antikvark).

Se Gravitation og Kaon

Kaosteori

Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.

Se Gravitation og Kaosteori

Karburator

CVK-karburator fra en scooter med 4-taktsmotor En karburator er en mekanisk enhed, der blander luft og benzin i en forbrændingsmotor.

Se Gravitation og Karburator

Kareze

Karezer nær Erfoud i Marokko En kareze (ordet betyder på dansk kanal) er et kunstvandingssystem, som bruges til at skabe et pålidelig vandforsyningssystem for menneskelige bosættelser og kunstig vanding i varme, tørre og halvtørre klimaer.

Se Gravitation og Kareze

Kasteparabel

Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.

Se Gravitation og Kasteparabel

Kædelinje

En kædelinje (også kaldet en katenær kurve, latin:catena.

Se Gravitation og Kædelinje

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Gravitation og Keplers love

Kilopond

Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation.

Se Gravitation og Kilopond

Kip Thorne

Kip Stephen Thorne (Født 1. juni 1940 i Utah i USA) er en amerikansk teoretisk fysiker, kendt for sine produktive bidrag indenfor gravitation og astrofysik.

Se Gravitation og Kip Thorne

Konspirationsteorier om månelandingen

På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.

Se Gravitation og Konspirationsteorier om månelandingen

Kosmisk baggrundsstråling

teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.

Se Gravitation og Kosmisk baggrundsstråling

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Gravitation og Kraft

Kritisk rationalisme

Kritisk rationalisme er en erkendelsesteoretisk filosofi og videnskabsteori grundlagt og præget af Karl Popper, som anser videnskabelige udsagn som ikke-verificerbare.

Se Gravitation og Kritisk rationalisme

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Gravitation og Krypton

Kvantemekanikkens historie

10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.

Se Gravitation og Kvantemekanikkens historie

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Gravitation og Kvark (fysik)

Kvæglåge

Landskab i Østrig med en ''kvæglåge'' centralt i billedet. En kvæglåge er en låge i en portpassage, gennem hvilken tamkvæg kan passere fra ét indhegnet område til et andet.

Se Gravitation og Kvæglåge

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Gravitation og Lagrange-punkt

Landingsstel

Understel på en Boeing 777. Understellet på en Boeing 727 bliver trukket op efter starten Et landingsstel eller understel er det bærende system som et luftfartøj benytter til at lande på eller starte fra, som understøtter flyet når det ikke er i brug, og til at transportere sig rundt på overfladen ved hastigheder for lave til at fartøjet er luftbårent (taxiing).

Se Gravitation og Landingsstel

Langevin-ligningen

Små latex-kugler i vand bevæger sig tilfældigt og kan beskrives med Langevin-ligningen. Langevin-ligningen er en bevægelsesligning, der beskriver en partikel, som bevæger sig tilfældigt i en fluid.

Se Gravitation og Langevin-ligningen

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.

Se Gravitation og Laniakea-superhoben

Laplace' ligning

Inden for matematik og fysik er Laplace' ligning en andenordens partiel differentialligning, der er opkaldt efter Pierre-Simon Laplace, som var den første, der undersøgte dens egenskaber.

Se Gravitation og Laplace' ligning

Lepton

Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.

Se Gravitation og Lepton

Ligevægtprincip

Ligevægtsprincip betyder at noget er i balance, så det ikke bevæger sig.

Se Gravitation og Ligevægtprincip

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Se Gravitation og Lignin

Livor mortis

Livor mortis (latin: livor — "blålig farve", mortis – "dødens"), i daglig tale kaldet ligpletter, er et tegn på dødens tilstedeværelse.

Se Gravitation og Livor mortis

Loránd Eötvös

Baron Loránd Eötvös de Vásárosnamény, mere almindeligt kaldet Baron Roland von Eötvös i engelsk litteratur, (født 27. juli 1848, død 8. april 1919) var en ungarsk fysiker.

Se Gravitation og Loránd Eötvös

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Gravitation og Lorentzkraft

Lunar Orbiter 1

Lunar Orbiter 1 var en del af Lunar Orbiter-programmet og skulle tage billeder af Månens overflade, der skulle bruges til at finde sikre landingssteder for Apollo- og Surveyor-programmet.

Se Gravitation og Lunar Orbiter 1

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Gravitation og Magnetfelt

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Gravitation og Magnetosfære

Mariagerfjord Rensningsanlæg

Mariagerfjord Rensningsanlæg er et rensningsanlæg, der blev indviet af borgmester H.C. Maarup den 11. november 2013.

Se Gravitation og Mariagerfjord Rensningsanlæg

Martin Luther King

Martin Luther King, Jr. (15. januar 19294. april 1968) var en amerikansk baptistpræst, som i årene 1956-68 var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

Se Gravitation og Martin Luther King

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Gravitation og Masse (fysik)

Massemidtpunkt

To masser ligger langs en lige linje. Skønt størstedelen er placeret i ''m2'' er en mindre del alligevel i ''m1'', og massemidtpunktet er derfor lidt til venstre for ''m2''. Massemidtpunktet betegner det punkt på et objekt, hvor dets masse er centreret.

Se Gravitation og Massemidtpunkt

Matematisk pendul

Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.

Se Gravitation og Matematisk pendul

Matti Bergström

Matti Bergström (født 1. marts 1922, død 13. juli 2014) var en finlandssvensk læge og professor emeritus i fysiologi ved Helsingfors Universitet samt docent i bioelektronik ved Helsingfors Tekniska Högskola.

Se Gravitation og Matti Bergström

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Se Gravitation og Månehav

Månens atmosfære

Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.

Se Gravitation og Månens atmosfære

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Gravitation og Månens geologi

Mørk energi

I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.

Se Gravitation og Mørk energi

Mørkt stof

Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.

Se Gravitation og Mørkt stof

Mekanik

Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.

Se Gravitation og Mekanik

Mekanisk energi

MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.

Se Gravitation og Mekanisk energi

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Gravitation og Merkur (planet)

Myon

En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.

Se Gravitation og Myon

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Gravitation og NASA

Natural Bridge (Virginia)

Natural Bridge Frederic Edwin Church, ''Natural Bridge'', 1852 Natural Bridge er en klippeformation i Blue Ridge Mountains, nærmere bestemt i Rockbridge County nær byen Lexington, Virginia, USA.

Se Gravitation og Natural Bridge (Virginia)

Naturkræfter

En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.

Se Gravitation og Naturkræfter

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Gravitation og Naturvidenskab

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Gravitation og Neutrino

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Gravitation og Neutron

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Gravitation og Neutronstjerne

Newton (enhed)

masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.

Se Gravitation og Newton (enhed)

Newtons første lov

Newtons første lov, som er den første af i alt tre love fremsat af Sir Isaac Newton, er også kaldet inertiens lov.

Se Gravitation og Newtons første lov

Newtons tredje lov

Newton's vugge stående ovenpå et eksemplar af ''Principia''. Newtons vugge illustrerer Newtons tredje lov, idet kuglen stopper, når den rammer de øvrige kugler og overfører sin energi til den sidste kugle i rækken, der så flytter sig et tilsvarende stykke.

Se Gravitation og Newtons tredje lov

Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Se Gravitation og Newtonsk gravitation

Opdrift (statisk)

masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.

Se Gravitation og Opdrift (statisk)

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Gravitation og Oplysningstiden

Pendul

Et pendul i sving. Et pendul (af pendulus, "hængende") er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, så den kan svinge frit.

Se Gravitation og Pendul

Pendulforlystelse

Vikingeskib/piratskib i ''Los Christianos'' på Tenerife. Pendulforlystelser er forlystelser som udsætter passagerer for pendulvirkninger og dermed vekslende gravitation og hastigheder.

Se Gravitation og Pendulforlystelse

Pendulum Music

Pendul Music (for mikrofoner, forstærkere, højttalere og performere/musikkere) Steve Reich (1974).

Se Gravitation og Pendulum Music

Philosophiae Naturalis Principia Mathematica

Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.

Se Gravitation og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica

Piezoelektrisk effekt

Den piezoelektriske effekt (af græsk: piezein.

Se Gravitation og Piezoelektrisk effekt

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Gravitation og Pioneer 10

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Gravitation og Pladetektonik

Planet x

Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.

Se Gravitation og Planet x

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Gravitation og Planetarisk tåge

Planteøkologi

Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.

Se Gravitation og Planteøkologi

Planter i rummet

Planter i rummet er planter, der dyrkes i rummet, typisk i et vægtløst miljø, men under tryk og et i øvrigt kontrolleret miljø.

Se Gravitation og Planter i rummet

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Gravitation og Polarlys

Pore (jord)

Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.

Se Gravitation og Pore (jord)

Portal (computerspil)

Portal er et 3D single-player puslespil fra Valve, der er et ud af fem spil inkluderet i The Orange Box (som udover Portal indholder Half-Life 2, Half-Life 2: Episode One, Half-Life 2: Episode Two og Team Fortress 2).

Se Gravitation og Portal (computerspil)

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Gravitation og Positron

Potentiel energi

Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.

Se Gravitation og Potentiel energi

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Se Gravitation og Præcession

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Gravitation og Prometheus (måne)

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Gravitation og Proton

Pulsar

Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.

Se Gravitation og Pulsar

Pythagoras kop

En Pythagoras kop er en form for spøg og skæmtartikel i form af en kop.

Se Gravitation og Pythagoras kop

Rainer Weiss

Rainer Weiss (født 29. september 1932 i Tyskland) er en amerikansk fysiker, der er kendt for sine bidrag indenfor studiet af tyngdekraften.

Se Gravitation og Rainer Weiss

Rødforskydning

optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.

Se Gravitation og Rødforskydning

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Se Gravitation og Relativitetsteori

Robert Boyle

Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.

Se Gravitation og Robert Boyle

Roche lobe

Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.

Se Gravitation og Roche lobe

Rosetta (rumsonde)

Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Se Gravitation og Rosetta (rumsonde)

Royal Leamington Spa

''Royal Pump Rooms og badene'' Royal Leamington Spa (også kaldtet Leamington Spa eller blot Leamington) er en kurbadsby midt i Warwickshire i England.

Se Gravitation og Royal Leamington Spa

Rullelag

wienerdej med 27 rullelag. Rullelag (også kaldet margarinelag) er et fagord inden for bagerfaget og henfører til antallet af dej-fedtstof lag, der findes i wienerdej (f.eks. i wienerbrød) og butterdej (f.eks. i tarteletter).

Se Gravitation og Rullelag

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Gravitation og Rumfart

Rumfartøj

Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.

Se Gravitation og Rumfartøj

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Se Gravitation og Rumobservatorium

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Se Gravitation og Rumtid

Rundt om månen

Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.

Se Gravitation og Rundt om månen

Russell A. Hulse

Russell Alan Hulse (født 28. november 1950) er en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1993 sammen med sin specialevejleder Joseph Hooton Taylor Jr., "for opdagelsen af en ny type pulsar, en opdagelse der åbnede for nye muligheder i studiet af gravitation".

Se Gravitation og Russell A. Hulse

Rutsjebane

''Expedition GeForce'' Tegning af rutsjebane Rutsjebane, tidligere stavet "rutschebane", er en forlystelse, som består af en bane med stejle fald, hvorpå man kører i små vogne.

Se Gravitation og Rutsjebane

Sæbekassebil

Børn, der kører løb i sæbekassebiler. Sæbekassebiler i Völkersbach, 2013. En sæbekassebil er et firhjulet køretøj uden motor.

Se Gravitation og Sæbekassebil

Søvandindvindingsanlæg (Nordamerika)

Søvandindvindingsanlæg i Nordamerika (kendt som water cribs) er konstruktioner placeret midt i ferskvandssøer.

Se Gravitation og Søvandindvindingsanlæg (Nordamerika)

Søvnparalyse

Søvnparalyse (også kaldet søvnlammelse) er en tilstand, nogle mennesker oplever, hvor man sover og er vågen på samme tid.

Se Gravitation og Søvnparalyse

Scoria

Scoria Tuff moai med rød scoria pukao på hovedet Scoria er en meget porøs, mørkfarvet vulkansk sten, der nogle gange indeholder krystaller (fenokryster).

Se Gravitation og Scoria

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Se Gravitation og Sedimentering

Serendipitet

3M's post-it noter blev udviklet ved serendipitet. Man ønskede en superstærk lim, men fik i stedet en ganske svag lim. Da 3M efter flere år besluttede at sætte "de gule lapper" i produktion, blev den gule farve valgt, da papir af denne farve var i overskud. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Se Gravitation og Serendipitet

Simulator (forlystelse)

En simulator er en maskine, som man sidder indeni.

Se Gravitation og Simulator (forlystelse)

Slæde

En slæde med Lake Tahoe (USA) i baggrunden. Almindelig 'legetøjs' slæde eller kælk. En slæde, trækslæde eller kane er et transportmiddel på meder i stedet for hjul.

Se Gravitation og Slæde

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Gravitation og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Gravitation og Solens dannelse og udvikling

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Gravitation og Solsystemet

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Se Gravitation og Speciel relativitetsteori

Spiserør

Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.

Se Gravitation og Spiserør

Standardmodellen

De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.

Se Gravitation og Standardmodellen

Star Twinkle PreCure-afsnit

er den sekstende animeserie i Izumi Todos Pretty Cure-franchise, der blev produceret af Asahi Broadcasting Corporation og animeret af Toei Animation.

Se Gravitation og Star Twinkle PreCure-afsnit

Stærk kernekraft

Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Gravitation og Stærk kernekraft

Stephen Hawking

Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.

Se Gravitation og Stephen Hawking

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Gravitation og Stjerne

Stjerneassociation

En stjerneassociation er en løst sammenknyttet åben stjernehob med meget få medlemmer, til tider indeholder associationen kun 4 stjerner.

Se Gravitation og Stjerneassociation

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Se Gravitation og Stjerners energikilder

Stof

Stof kan bruges i flere sammenhænge.

Se Gravitation og Stof

Strange-kvark

Strange-kvark er den tredje letteste kvark, og er en elementarpartikel.

Se Gravitation og Strange-kvark

Strengteori

kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge. Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op af 3-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 11-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.

Se Gravitation og Strengteori

STS-107

STS-107 – (Space Transportation System-107) var den NASA rumfærge-mission, hvor rumfærgen Columbia eksploderede ved genindtræden i jordens atmosfære den 1. februar 2003.

Se Gravitation og STS-107

STS-132

STS-132 (Space Transportation System-132) var rumfærgen Atlantis' 32.

Se Gravitation og STS-132

STS-7

STS-7 (Space Transportation System-7) var Challengers anden rumfærge-mission.

Se Gravitation og STS-7

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Gravitation og Subatomar partikel

Symmetri-brud

Symmetri-brud i fysikken betyder, at noget, der har symmetri, alligevel spontant ændres til en usymmetrisk tilstand.

Se Gravitation og Symmetri-brud

Talje (gearing)

Talje og sjækel En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som i øvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag.

Se Gravitation og Talje (gearing)

Tauon

En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.

Se Gravitation og Tauon

Tænkepauser

Tænkepauser er en serie af bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag, formålet er at formidle forskning til den brede befolkning.

Se Gravitation og Tænkepauser

The Tallest Man On Earth

The Tallest Man on Earth er kunstnernavnet for Kristian Matsson (født 30. april 1983 i Dalarna, Sverige) er en sanger og sangskriver fra Sverige.

Se Gravitation og The Tallest Man On Earth

Thomas Andrew Knight

Thomas Andrew Knight (født 12. august 1759 i Wormesley, død 11 maj 1838 i Downton) var en engelsk plantefysiolog.

Se Gravitation og Thomas Andrew Knight

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Gravitation og Tid

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Gravitation og Tidevandskraft

Top-kvark

Top-kvark (tidligere truth) er den tungeste kvark og den tungeste elementarpartikel.

Se Gravitation og Top-kvark

Torino-skalaen

Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.

Se Gravitation og Torino-skalaen

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Se Gravitation og Trelegemeproblemet

Tumling

Tumling lavet af træ. En tumling er et stykke legetøj, der retter sig selv op, når det væltes.

Se Gravitation og Tumling

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Se Gravitation og Tyngdeacceleration

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Gravitation og Tyngdefelt

Tyngdepunkt

Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.

Se Gravitation og Tyngdepunkt

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Se Gravitation og Type/ting-distinktionen

Unobtainium

Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.

Se Gravitation og Unobtainium

Up-kvark

Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.

Se Gravitation og Up-kvark

V2-raket

right V2 (Vergeltungswaffe 2, «Gengældelsesvåben 2»), egentlig A4 (Aggregat 4), var et tidligt ballistisk missil udviklet af den tyske hær i løbet af 2. verdenskrig, og brugt mod mål i det sydøstlige England og senere Belgien.

Se Gravitation og V2-raket

Vandmasse

En fjord (Lysefjord) i Norge En vandmasse er en generel betegnelse for en betragtelig samling af vand et sted på en planets overflade.

Se Gravitation og Vandmasse

Varmerør (heat-pipe)

Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.

Se Gravitation og Varmerør (heat-pipe)

Vægt

Vægt har flere betydninger.

Se Gravitation og Vægt

Vægt (fysik)

Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.

Se Gravitation og Vægt (fysik)

Vægt (måleinstrument)

Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.

Se Gravitation og Vægt (måleinstrument)

Vægtløshed

Astronauter på Den Internationale Rumstation Vægtløshed er en tilstand hvor man ikke føler nogen påvirkning af tyngdekraft.

Se Gravitation og Vægtløshed

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Gravitation og Verdensbillede

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Se Gravitation og Videnskabshistorie

Virgohoben

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).

Se Gravitation og Virgohoben

Vulkan (planet)

Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.

Se Gravitation og Vulkan (planet)

W- og Z-bosoner

I partikelfysik er W- og Z-bosoner vektorbosoner, der sammen er kendt som de svage bosoner eller mere generelt som de mellemliggende vektorbosoner.

Se Gravitation og W- og Z-bosoner

Welteislehre

Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.

Se Gravitation og Welteislehre

William D. Jackson

William Douglas Jackson var under 1. verdenskrig en britisk RNAS- og RAF-pilot, som var flight commander for første angrebsbølge i bombardementet af luftskibsbasen i Tønder 19.

Se Gravitation og William D. Jackson

Xen (Half-Life)

Xen også kendt som "Borderworld" er et fiktivt univers i Half-Life 1.

Se Gravitation og Xen (Half-Life)

Også kendt som Massetiltrækning, Tyngdekraft, Tyngdekraften.

, Elastisk pendul, Elektron, Elementarpartikel, Energi, Energilagring, Epimetheus (måne), Euklidisk rum, Evapotranspiration, Evighedsmaskine, Evolved Sea Sparrow, Exoplanet, Exosfære, Felt (fysik), Fladtrykthed, Flamme, Fobi, Foucaultpendul, Fuldmåne, Fysik, Fysikkens historie, Fysisk pendul, G, G-kraft, Galakse, Galaksefilament, Galaksehob, Galaxy, Galileis faldlov, Generel relativitetsteori, Geoide, Geologi, Gletsjer, Gliese 581 c, Gradmåling, Grave, Gravitationel slynge, Gravitationel vekselvirkning af antistof, Gravitationsbakke, Gravitationslinseeffekt, Graviton, GRS 80, Guerlédan-dæmningen, Hav, Heinrich Himmler, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmelmekanik, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Hyrdemåne, Inerti, Inklinometer, Intelligent design, Interstellar (film), Isaac Newton, Iskappe, Jacob Bekenstein, Jak and Daxter: The Precursor Legacy, Janus (måne), Jens Baggesen, John Archibald Wheeler, Jordbundsforhold, Jorden, Jordens fremtid, Jordens historie, Joseph Taylor, Kaon, Kaosteori, Karburator, Kareze, Kasteparabel, Kædelinje, Keplers love, Kilopond, Kip Thorne, Konspirationsteorier om månelandingen, Kosmisk baggrundsstråling, Kraft, Kritisk rationalisme, Krypton, Kvantemekanikkens historie, Kvark (fysik), Kvæglåge, Lagrange-punkt, Landingsstel, Langevin-ligningen, Laniakea-superhoben, Laplace' ligning, Lepton, Ligevægtprincip, Lignin, Livor mortis, Loránd Eötvös, Lorentzkraft, Lunar Orbiter 1, Magnetfelt, Magnetosfære, Mariagerfjord Rensningsanlæg, Martin Luther King, Masse (fysik), Massemidtpunkt, Matematisk pendul, Matti Bergström, Månehav, Månens atmosfære, Månens geologi, Mørk energi, Mørkt stof, Mekanik, Mekanisk energi, Merkur (planet), Myon, NASA, Natural Bridge (Virginia), Naturkræfter, Naturvidenskab, Neutrino, Neutron, Neutronstjerne, Newton (enhed), Newtons første lov, Newtons tredje lov, Newtonsk gravitation, Opdrift (statisk), Oplysningstiden, Pendul, Pendulforlystelse, Pendulum Music, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Piezoelektrisk effekt, Pioneer 10, Pladetektonik, Planet x, Planetarisk tåge, Planteøkologi, Planter i rummet, Polarlys, Pore (jord), Portal (computerspil), Positron, Potentiel energi, Præcession, Prometheus (måne), Proton, Pulsar, Pythagoras kop, Rainer Weiss, Rødforskydning, Relativitetsteori, Robert Boyle, Roche lobe, Rosetta (rumsonde), Royal Leamington Spa, Rullelag, Rumfart, Rumfartøj, Rumobservatorium, Rumtid, Rundt om månen, Russell A. Hulse, Rutsjebane, Sæbekassebil, Søvandindvindingsanlæg (Nordamerika), Søvnparalyse, Scoria, Sedimentering, Serendipitet, Simulator (forlystelse), Slæde, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Speciel relativitetsteori, Spiserør, Standardmodellen, Star Twinkle PreCure-afsnit, Stærk kernekraft, Stephen Hawking, Stjerne, Stjerneassociation, Stjerners energikilder, Stof, Strange-kvark, Strengteori, STS-107, STS-132, STS-7, Subatomar partikel, Symmetri-brud, Talje (gearing), Tauon, Tænkepauser, The Tallest Man On Earth, Thomas Andrew Knight, Tid, Tidevandskraft, Top-kvark, Torino-skalaen, Trelegemeproblemet, Tumling, Tyngdeacceleration, Tyngdefelt, Tyngdepunkt, Type/ting-distinktionen, Unobtainium, Up-kvark, V2-raket, Vandmasse, Varmerør (heat-pipe), Vægt, Vægt (fysik), Vægt (måleinstrument), Vægtløshed, Verdensbillede, Videnskabshistorie, Virgohoben, Vulkan (planet), W- og Z-bosoner, Welteislehre, William D. Jackson, Xen (Half-Life).