Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Grevskabet Holsten

Indeks Grevskabet Holsten

Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.

Indholdsfortegnelse

  1. 90 relationer: Abel af Danmark, Absalons Borg, Adel, Adolf 1., Adolf 1. af Holsten, Adolf 2. af Holsten, Adolf 3. af Holsten, Adolf 4. af Holsten, Adolf 5. af Holsten, Adolf 8. af Holsten, Albert af Orlamünde, Altona, Anders Sunesen, Birgitta af Vadstena, Bornhøved, Christian 1., Christoffer 1., Christoffer 2., Christoffer af Bayern, Danmarks historie (1047-1397), Danske monarkers titler, Danske sagnkonger, Den kongeløse tid, Det tysk-romerske Rige, Erik Emune, Erik Klipping, Erik Menved, Erik Plovpenning, Feudalisme, Gerhard 1. af Holsten, Gerhard 3. af Holsten, Gerhard den Blinde, Gerold af Oldenburg, Grevskabet Holsten-Itzehoe, Grevskabet Holsten-Kiel, Grevskabet Holsten-Segeberg, Grevskabet Ratzeburg, Grevskabet Schaumburg, Hamborg, Hamborgs historie, Hamburg-Blankenese, Henrik 1., Henrik 2. af Holsten, Henrik 4. af Holsten, Hertugdømmet Holsten, Holsten (flertydig), Huset Schauenburg, Ivar Vidfadme, Jens Iversen (Lange), Johan 1. af Holsten, ... Expand indeks (40 mere) »

Abel af Danmark

Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.

Se Grevskabet Holsten og Abel af Danmark

Absalons Borg

Ruinerne af Absalons borg med et bevaret parti af kridtstensringmuren i venstre side af billedet.Absalons Borg var en fæstning på Slotsholmen i København, der lå på det sted, hvor senere Københavns Slot og Christiansborg Slot kom til at ligge.

Se Grevskabet Holsten og Absalons Borg

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Grevskabet Holsten og Adel

Adolf 1.

Adolf 1. (også Adolph 1. og Adolphe 1.) kan henvise til flere regenter med dette navn.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 1.

Adolf 1. af Holsten

Adolf 1.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 1. af Holsten

Adolf 2. af Holsten

Adolf 2.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 2. af Holsten

Adolf 3. af Holsten

Adolf 3.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 3. af Holsten

Adolf 4. af Holsten

Adolf 4.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 4. af Holsten

Adolf 5. af Holsten

Adolf 5.'s segl. Adolf 5.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 5. af Holsten

Adolf 8. af Holsten

Adolf 8. (født i 1401, død 4. december 1459 på Segeberg slot i Holsten) var greve af Holsten, den næstældste søn af grev Gerhard 6. og Katharina Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg (død 1417/1422), som siden 1386 tillige var dansk hertug af Slesvig 1427-1459.

Se Grevskabet Holsten og Adolf 8. af Holsten

Albert af Orlamünde

Albert af Orlamünde eller Albrecht II, greve af Weimar-Orlamünde (født ca. 1182, død i 1245) var en dansk statholder og lensmand.

Se Grevskabet Holsten og Albert af Orlamünde

Altona

Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Se Grevskabet Holsten og Altona

Anders Sunesen

1800-tals fremstilling af Anders Sunesen i Slaget ved Lyndanisse. Anders Sunesen (cirka 1167–1228), ærkebiskop, skolastiker og digter hørte til Skjalm Hvides slægt.

Se Grevskabet Holsten og Anders Sunesen

Birgitta af Vadstena

Birgitta af Vadstena - middelalderlig statue i Vadstena klosterkirke Birgitta af Vadstena (eller den hellige Birgitta (født 1303 i Finsta vest for Norrtälje i Uppland, død 1373 i Rom) var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkungeætten, den gamle svenske kongeslægt.

Se Grevskabet Holsten og Birgitta af Vadstena

Bornhøved

Bornhøved (dansk) eller Bornhöved (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Segeberg i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten, ca.

Se Grevskabet Holsten og Bornhøved

Christian 1.

Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.

Se Grevskabet Holsten og Christian 1.

Christoffer 1.

Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.

Se Grevskabet Holsten og Christoffer 1.

Christoffer 2.

Christoffer 2. (29. september 1276 – 2. august 1332 på Nykøbing Slot) var søn af Erik Klipping og broder til Erik Menved.

Se Grevskabet Holsten og Christoffer 2.

Christoffer af Bayern

Christoffer af Bayern (Christoffer 3.) (26. februar 1416 – 6. januar 1448) var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448.

Se Grevskabet Holsten og Christoffer af Bayern

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Grevskabet Holsten og Danmarks historie (1047-1397)

Danske monarkers titler

Danske monarkers titler er en gammel tradition, der oprindelig fortalte hvilke landområder regenten var herre over.

Se Grevskabet Holsten og Danske monarkers titler

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Grevskabet Holsten og Danske sagnkonger

Den kongeløse tid

Danmark mellem 1332 og 1340 Den kongeløse tid er i Danmarks historie betegnelsen for perioden fra 1332-1340.

Se Grevskabet Holsten og Den kongeløse tid

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Grevskabet Holsten og Det tysk-romerske Rige

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Se Grevskabet Holsten og Erik Emune

Erik Klipping

Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.

Se Grevskabet Holsten og Erik Klipping

Erik Menved

Erik Menveds segl og modsegl. Ørnene ved siden af rigsvåbenet er en hentydning til moderen, Agnes af Brandenburg. Erik Menved (Erik 6. 1274 – 13. november 1319) var dansk konge fra 1286 til sin død den 13.

Se Grevskabet Holsten og Erik Menved

Erik Plovpenning

Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250.

Se Grevskabet Holsten og Erik Plovpenning

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Grevskabet Holsten og Feudalisme

Gerhard 1. af Holsten

Gerhard 1.

Se Grevskabet Holsten og Gerhard 1. af Holsten

Gerhard 3. af Holsten

Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.

Se Grevskabet Holsten og Gerhard 3. af Holsten

Gerhard den Blinde

Gerhard 2.

Se Grevskabet Holsten og Gerhard den Blinde

Gerold af Oldenburg

Gerold af Oldenburg og Lübeck (død 13. august 1163 i Bosau) efterfulgte i 1154 Vicelin som biskop i Oldenburg i Holsten.

Se Grevskabet Holsten og Gerold af Oldenburg

Grevskabet Holsten-Itzehoe

Grevskabet Holsten-Itzehoe var et grevskab, der blev oprettet ved delingen af Grevskabet Holsten mellem de to brødre af Slægten Schauenburg Gerhard og Johan i 1261.

Se Grevskabet Holsten og Grevskabet Holsten-Itzehoe

Grevskabet Holsten-Kiel

Grevskabet omkring 1400 (lyseblå farve). Grevskabet Holsten-Kiel var en deling af Grevskabet Holsten indenfor den schauenburgske slægt, der eksisterede fra 1261 til 1390.

Se Grevskabet Holsten og Grevskabet Holsten-Kiel

Grevskabet Holsten-Segeberg

Grevskabet Holsten-Segeberg var 1273-1308 et grevskab i Holsten og en linje af den adelige slægt Schauenburg.

Se Grevskabet Holsten og Grevskabet Holsten-Segeberg

Grevskabet Ratzeburg

Albrecht I. af Sachsen. Grevskabet Ratzeburg blev grundlagt i 1143 og eksisterede som sådant indtil 1296.

Se Grevskabet Holsten og Grevskabet Ratzeburg

Grevskabet Schaumburg

Grevskabet Schaumburg (tysk: Grafschaft Schaumburg), indtil omkring 1485 kendt som Schauenburg, var et grevskab i Det tysk-romerske rige.

Se Grevskabet Holsten og Grevskabet Schaumburg

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Grevskabet Holsten og Hamborg

Hamborgs historie

Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.

Se Grevskabet Holsten og Hamborgs historie

Hamburg-Blankenese

Blankenese Blankenese Elben ved Blankenese, malet af A.F. Volmer ca. 1830. Blankenese er en bydel i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Se Grevskabet Holsten og Hamburg-Blankenese

Henrik 1.

Henrik 1. (også Henry 1., Heinrich 1., Henri 1. og Henrique 1.) kan henvise til flere regenter med dette navn.

Se Grevskabet Holsten og Henrik 1.

Henrik 2. af Holsten

Henrik 2.s segl. Henrik II, (født ca. 1320, død ca. 1385) var greve af Holsten og søn af grev Gerhard den Store.

Se Grevskabet Holsten og Henrik 2. af Holsten

Henrik 4. af Holsten

Henrik 4. (1397 – 28. maj 1427) var greve af Holsten og (ikke anerkendt) hertug af Sønderjylland, søn af grev Gerhard 6. og Elisabeth af Braunschweig.

Se Grevskabet Holsten og Henrik 4. af Holsten

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Grevskabet Holsten og Hertugdømmet Holsten

Holsten (flertydig)

Holsten (Holstein) kan betegne.

Se Grevskabet Holsten og Holsten (flertydig)

Huset Schauenburg

Huset Schauenburg, fra ca.

Se Grevskabet Holsten og Huset Schauenburg

Ivar Vidfadme

Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.

Se Grevskabet Holsten og Ivar Vidfadme

Jens Iversen (Lange)

Jens Iversen Lange - kopi af Magnus Petersen på Frederiksborg Slot af et maleri fra 1470 i Århus Domkirke. Jens Iversen Lange (død 9. maj 1482) var biskop i Århus Stift og tilhørte en gammel jysk slægt.

Se Grevskabet Holsten og Jens Iversen (Lange)

Johan 1. af Holsten

Johan Is segl. Grev Johan I af Holsten (født 1229/1230, død 20 april 1263, begravet i Reinfeld kloster) var greve af Holsten 1239-1263, greve i Holsten-Kiel 1261-1263.

Se Grevskabet Holsten og Johan 1. af Holsten

Johan af Holsten

Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland.

Se Grevskabet Holsten og Johan af Holsten

Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig ved Djurslands sydkyst, ca.

Se Grevskabet Holsten og Kalø Slotsruin

Kanal

Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.

Se Grevskabet Holsten og Kanal

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Grevskabet Holsten og Karl den Store

Katharina Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg

Katharina Elisabeth af hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg (født 1385, død efter år 1423) var grevinde af Holsten-Rendsburg, hertuginde af Slesvig og Sønderjylland.

Se Grevskabet Holsten og Katharina Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg

Købstæder i Danmark

Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Se Grevskabet Holsten og Købstæder i Danmark

Kiel

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.

Se Grevskabet Holsten og Kiel

Knud 6.

Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.

Se Grevskabet Holsten og Knud 6.

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Grevskabet Holsten og Kongerækken

Kreis Dithmarschen

Dithmarschen Landskabet i Ditmarsken Kreis Dithmarschen (dansk Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Grevskabet Holsten og Kreis Dithmarschen

Landsting (middelalderen)

Landstinget var i ældre dansk tid en række forsamlinger af alle frie og våbenføre mænd.

Se Grevskabet Holsten og Landsting (middelalderen)

Malente

Malente er en kommune med lidt over 10.000 indbyggere i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Lensahn under Kreis Østholsten.

Se Grevskabet Holsten og Malente

Margrete 1.

Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.

Se Grevskabet Holsten og Margrete 1.

Margrete Sambiria

Margrete Sambiria (eller Margrete Sprænghest, død marts 1283) var dansk dronning.

Se Grevskabet Holsten og Margrete Sambiria

Niels Ebbesen

url-status.

Se Grevskabet Holsten og Niels Ebbesen

Nordalbingien

Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.

Se Grevskabet Holsten og Nordalbingien

Nordfrisisk ret

Danske landskabslove Sankt Nikolaj i Boldiksum på Før Utlande/Friselag ud for Sønderjyllands vestkyst Med vedtagelsen af Syvherredersvedtægt i 1426 blev den nordfrisiske ret for første gang kodificeret og stod ved siden af de danske landskabslove som Jyske Lov eller Skånske Lov.

Se Grevskabet Holsten og Nordfrisisk ret

Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg

Otto 1.

Se Grevskabet Holsten og Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg

Rødby

Rødby er en by og købstad på Lolland med beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland.

Se Grevskabet Holsten og Rødby

Sachsen (stammehertugdømme)

Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.

Se Grevskabet Holsten og Sachsen (stammehertugdømme)

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.

Se Grevskabet Holsten og Sachsen-Lauenburg

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Grevskabet Holsten og Sønderjylland

Schaumburg

Schaumburg eller Schauenburg kan henvise til flere artikler.

Se Grevskabet Holsten og Schaumburg

Segeberg Amt

Segeberg Amt var et amt i grevskabet, senere hertugdømmet Holsten, med forvaltningssæde på Segeberg Slot i Segeberg.

Se Grevskabet Holsten og Segeberg Amt

Slaget ved Bornhøved (1227)

Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden.

Se Grevskabet Holsten og Slaget ved Bornhøved (1227)

Slaget ved Hemmingstedt

Slaget ved Hemmingstedt var et slag mellem kong Hans' hær og befolkningen i Ditmarsken år 1500.

Se Grevskabet Holsten og Slaget ved Hemmingstedt

Slaget ved Mölln

Man ved ikke præcist, hvor slaget stod, men det kan have været nær ved Pinnsee, som ses her. Under Slaget ved Mölln i januar 1225 led den danske statholder, Albert af Orlamünde, nederlag til en nordtysk koalition.

Se Grevskabet Holsten og Slaget ved Mölln

Sophie af Werle

Sophie af Mecklenburg-Werle (død efter 6. december 1339) var grevinde af Holsten, datter af fyrst Nikolaus 2. af Mecklenburg-Werle (død 1316) og Richiza (død 1308).

Se Grevskabet Holsten og Sophie af Werle

Stubmølle

Snit gennem stubmølle med to lofter Stubmølle på Muhu i Estland. Stubmølle i Wannegem, Wannegem-Lede, Kruishoutem i Østflandern i Belgien En stubmølle er en vindmølle af træ på en fod.

Se Grevskabet Holsten og Stubmølle

Svend Grathe

Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.

Se Grevskabet Holsten og Svend Grathe

Valdemar 3. af Slesvig

Valdemar 3.

Se Grevskabet Holsten og Valdemar 3. af Slesvig

Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.

Se Grevskabet Holsten og Valdemar Atterdag

Valdemar Sejr

Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.

Se Grevskabet Holsten og Valdemar Sejr

Vordingborg

Vordingborg er en købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland.

Se Grevskabet Holsten og Vordingborg

1201

---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1201 (tal).

Se Grevskabet Holsten og 1201

1203

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1203 (tal).

Se Grevskabet Holsten og 1203

1215

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).

Se Grevskabet Holsten og 1215

1329

---- Konge i Danmark: Valdemar 3. 1326-1329 -- Christoffer 2. 1329-1332 ----.

Se Grevskabet Holsten og 1329

1340

---- Konge i Danmark: Den kongeløse tid 1332-1340 – – Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1340 (tal).

Se Grevskabet Holsten og 1340

1426

---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1426 (tal).

Se Grevskabet Holsten og 1426

Også kendt som Greve af Holsten.

, Johan af Holsten, Kalø Slotsruin, Kanal, Karl den Store, Katharina Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg, Købstæder i Danmark, Kiel, Knud 6., Kongerækken, Kreis Dithmarschen, Landsting (middelalderen), Malente, Margrete 1., Margrete Sambiria, Niels Ebbesen, Nordalbingien, Nordfrisisk ret, Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg, Rødby, Sachsen (stammehertugdømme), Sachsen-Lauenburg, Sønderjylland, Schaumburg, Segeberg Amt, Slaget ved Bornhøved (1227), Slaget ved Hemmingstedt, Slaget ved Mölln, Sophie af Werle, Stubmølle, Svend Grathe, Valdemar 3. af Slesvig, Valdemar Atterdag, Valdemar Sejr, Vordingborg, 1201, 1203, 1215, 1329, 1340, 1426.