Indholdsfortegnelse
420 relationer: Absorption, Actinid, Actinium, Albert Ghiorso, Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois, Alkalimetal, Allotropi, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Aluminium, Americium, Analytisk kemi, Antimon, Antoine Lavoisier, Antonius van den Broek, Aperture Science, Argon, Argon 18, Arsen, Arsen biokemi, Arsenik, Arsin, As, Astat, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Atomnummer, Atomtegn, Atomteori, Axel Fredrik Cronstedt, Ædelgas, Ækvivalentvægt, Barium, Benzen, Berkeley, Berkelium, Beryllium, Betastråling, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Binær forbindelse, Biogeokemi, Biomolekyle, Biosfære, Bipolar affektiv sindslidelse, Bismuth, Blok (periodiske system), Bly, Bohrium, Bombastium, ... Expand indeks (370 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Se Grundstof og Albert Ghiorso
Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois
Alexandre-Émile Béguyer de Chancourtois (20. januar 1820 – 14. november 1886) var en fransk geolog og mineralog, som var den første til, i 1862, at ordne grundstofferne efter atomvægt.
Se Grundstof og Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Grundstof og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Analytisk kemi
Analytisk kemi beskæftiger sig med at analysere materialeprøver, med det formål at fastslå prøvens kemiske sammensætning.
Se Grundstof og Analytisk kemi
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Grundstof og Antoine Lavoisier
Antonius van den Broek
Antonius Johannes van den Broek (4. maj 1870, Zoetermeer – 25. oktober 1926, Bilthoven) var en hollandsk amatørfysiker, der er kendt for at være den første, der opdagede, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system (det såkaldt atomnummer) svarer til ladningen i atomkernen.
Se Grundstof og Antonius van den Broek
Aperture Science
Aperture Science er et fiktivt firma i Half-Life-verdenen, og er en vigtig hoveddel af spillet Portal og efterfølgeren Portal 2.
Se Grundstof og Aperture Science
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon 18
Argon 18 er en canadisk cykelproducent, grundlagt i 1989 af den pensionerede cykelrytter Gervais Rioux i Montreal, Quebec.
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Arsen biokemi
Arsen biokemi omfatter mikroorganismer, som kan leve i høj koncentration af arsen, og selv da finde nok fosfor i miljøet til celle- og DNA-strukturer.
Arsenik
Arsenik Arsenik, tidligere kendt som rottekrudt, giftmel eller hvid arsenik, er en betegnelse for giftstoffet arsen(III)oxid, As2O3, arsentrioxid.
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas.
As
AS, As, aS, A/S og as har flere betydninger.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Axel Fredrik Cronstedt
Baron Axel Fredrik Cronstedt (født 23. december 1722, død 19. august 1765) var en svensk mineralog og kemiker som opdagede grundstoffet nikkel i 1751.
Se Grundstof og Axel Fredrik Cronstedt
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ækvivalentvægt
Ækvivalentvægt har flere betydninger.
Se Grundstof og Ækvivalentvægt
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Berkeley
Berkeley set fra Claremont Canyon Regional Preserve. Berkeley er en amerikansk by i delstaten Californien ved San Francisco-bugten i den nordlige del af staten.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Grundstof og Big Bang-nukleosyntese
Binær forbindelse
En binær forbindelse er en kemisk forbindelse, som indeholder præcis to forskellige grundstoffer.
Se Grundstof og Binær forbindelse
Biogeokemi
Biogeokemi er læren om økosystemet og dets funktioner, både i det store billede og helt ned til de grundstoffer, der er i kredsløb mellem de levende organismer, samt hvordan disse processer bliver påvirket af klimaforandringer.
Biomolekyle
alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde. Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Bipolar affektiv sindslidelse
Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani.
Se Grundstof og Bipolar affektiv sindslidelse
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Grundstof og Blok (periodiske system)
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Bombastium
Bombastium er et fiktivt grundstof som ikke findes i det periodiske system.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Grundstof og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Bullialdus (månekrater)
Bullialdus er et nedslagskrater på Månen.
Se Grundstof og Bullialdus (månekrater)
Bunsenbrænder
En bunsenbrænder med en nåleventil. Gassen ledes ind i bunden til venstre; nåleventilen sidder til højre. Luftstrømmen ind i røret justeres ved at dreje metalkraven nederst på røret. En bunsenbrænder er et stykke laboratorieudstyr der benyttes til opvarmning, sterilisering og forbrænding.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
CAS-nummer
CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cerium
Cerium er det 58.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Grundstof og Chandrasekhar-grænsen
Cis- og trans-
Forstavelserne cis- og trans- betegner noget, som er "på denne side", henholdsvis "på den anden side" af noget.
Se Grundstof og Cis- og trans-
CO
CO eller co har flere betydninger.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Cyklotron
Prinsipskitse af cyklotronen fra patentdokumenterne til Ernest Lawrence En cyklotron er en type partikelaccelerator som bliver brugt til at accelerere ladede partikler, bl.a. for at kunne isolere et grundstof i forskellige isotoper.
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Döbereiners triade
Triader er navnet på grupper af tre grundstoffer med lignende atomvægt, som Johann Wolfgang Döbereiner lavede i 1820 for at få et bedre overblik over grundstofferne.
Se Grundstof og Döbereiners triade
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Grundstof og De fire elementer
De la pirotechnia
De la Pirotechnia er en bog fra 1540, der betragtes som den første trykte bog om metallurgi, der er blevet udgivet i Europa.
Se Grundstof og De la pirotechnia
Det periodiske systems historie
periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.
Se Grundstof og Det periodiske systems historie
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Diatomisk molekyle
Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.
Se Grundstof og Diatomisk molekyle
Divalent
Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Grundstof og Dmitrij Mendelejev
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elastomer
EPDM-elastomér En elastomer eller elastomér er en polymer med viskoelasticitet (fx både viskositet og elasticitet) og med svage intermolekylære kræfter, generelt lav Youngs modul og høj strækningsformåen sammenlignet med andre materialer.
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Grundstof og Elektronegativitet
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Grundstof og Elektronmikroskop
Elektronrør
Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode. Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode. Mcintosh-MC275 audio effektforstærker. Elektronrør i en amatørradio radiosender.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Elementaranalyse
En elementaranalyse er en metode til kvantitativt at bestemme en kemisk forbindelses indhold af forskellige grundstoffer (og dermed bestemme dets empiriske formel) samt nogle gange også isotopsammensætningen eller blot kan den kvalitative sammensætning bestemmes.
Se Grundstof og Elementaranalyse
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Empedokles
Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia.
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Se Grundstof og Empirisk formel
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Essentielt næringsstof
Et essentielt næringsstof er et næringsstof som er livsvigtigt for at en organisme kan fungere korrekt.
Se Grundstof og Essentielt næringsstof
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Se Grundstof og Euklids Elementer
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Farvet guld
Cu) Farvet guld er guld legeret med andre grundstoffer.
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flammeprøve
Zink anbragt i flammer Flammeprøve er en kemisk analyse af grundstoffer, bestemt ved en flammefarve som fremkommer ved at stoffet anbringes i en flamme.
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Flogiston-teorien
Johan Joachim Becher introducerede flogiston-teorien Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.
Se Grundstof og Flogiston-teorien
Fluor
Fluor er det 9.
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Se Grundstof og Flydende helium
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Fosforbronze
Skibspropel af fosforbronze bjærget fra fra et amerikansk krigsskib fra 1940'erne. Tenorsaxofon og sopransaxofon lavet af fosforbronze. Fosforbronze eller fosforbronce er et medlem af familien af kobberlegeringer.
Fosgen
Fosgen (carbonyldiklorid) er en kemisk forbindelse med sumformlen.
Francis William Aston
Francis William Aston (født 1. september 1877 i Harborne, Birmingham, England, død 20. november 1945 i Cambridge, England) var en engelsk kemiker og fysiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1922 for sin opdagelse af isotoper i et stort antal ikke-radioaktive grundstoffer ved hjælp af sit massespektrometer, og for udtryk for reglen om "det hele antal".
Se Grundstof og Francis William Aston
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Friedrich Wöhler
Friedrich Wöhler (født 31. juli 1800 Eschersheim (Frankfurt am Main), død 23. september 1882) var en tysk kemiker, mest kendt for sin syntese af urea (urinstof) i 1828.
Se Grundstof og Friedrich Wöhler
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Galliumarsenid
Galliumarsenid (GaAs) er en kemisk forbindelse mellem grundstofferne gallium og arsen.
Se Grundstof og Galliumarsenid
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Geologi
p.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Grundstof og Glenn T. Seaborg
Gottfried Münzenberg
Gottfried Münzenberg (født 17. marts 1940 i Nordhausen) er en tysk fysiker, der bidrog til syntese af grundstofferne Bohrium, Meitnerium, Hassium, Darmstadtium, Roentgenium og Copernicium.
Se Grundstof og Gottfried Münzenberg
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Grundstof og Grundstoffer efter atomnummer
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Grundstof og Gruppe (periodiske system)
Gruppe 11
Gruppe 11 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
H
H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Hafnia (flertydig)
Hafnia kan henvise til flere artikler.
Se Grundstof og Hafnia (flertydig)
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Se Grundstof og Henry Cavendish
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Grundstof og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hess' lov
Illustration af Hess' lov når dannelsesentalpier anvendes. Entalpiændringen er forskellen i dannelsesentalpi for reaktanter og produkter. Hess' Lov er en lov inden for den fysiske kemi, der blev fremsat af Germain Henri Hess i 1840.
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Grundstof og Hestens spring
Heterocyklisk forbindelse
Pyrimidin er et eksempel på en heterocyklisk forbindelse En heterocyklisk forbindelse er en cyklisk forbindelse, der i ringen i sit ringformede molekyle har mindst to forskellige grundstoffer, eksempelvis svovl, ilt eller kvælstof.
Se Grundstof og Heterocyklisk forbindelse
Heteronuklear
Illustration af heteronukleare molekyler Heteronukleare molekyler, er molekyler der indeholder to eller flere forskellige grundstoffer.
HG
HG, Hg eller hg henviser til følgende artikler.
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Homogenitet
Homogenitet er en ensartethed af bestanddele indenfor et afgrænset område, system eller gruppe.
Homonuklear
Homonukleare molekyler indeholder kun ét grundstof, dog indeholder molekylet flere atomer.
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Hyperfinstruktur
Hyperfinstruktur er et begreb inden for atomfysikken som berører ændringer af energiniveauer for elektroner omkring et atom.
Se Grundstof og Hyperfinstruktur
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Grundstof og International Union of Pure and Applied Chemistry
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Grundstof og Ioniserende stråling
Ir
thumb Ir opstår, når grundstoffet kobber tilføres en blanding af svovldioxid, kuldioxid og vand.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Isoleucin
Isoleucin (også Ile eller I) er en af de 20 aminosyrer som findes i næsten alle proteiner.
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotopanalyse
Isotopanalyse bestemmer andelen af isotoper af et kemisk grundstof i en prøve.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Johann Wolfgang Döbereiner
Johann Wolfgang Döbereiner (født 13. december 1780 i Hof, død 24. marts 1849 i Jena) var en tysk kemiker.
Se Grundstof og Johann Wolfgang Döbereiner
Johannes L. Madsen
Johannes Lund Madsen (født 20. november 1942 i Århus, død 28. juni 2000 i Aarup på Fyn) var dansk forfatter.
Se Grundstof og Johannes L. Madsen
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Se Grundstof og Jordalkalimetal
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Grundstof og Jordens historie
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Se Grundstof og Joseph Priestley
Kaliumklorat
Kaliumklorat (eller kaliumchlorat (Kemisk Ordbog)) er en kemisk forbindelse, der indeholder grundstofferne kalium, klor og ilt.
Karbid
Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Københavns navn
Københavns navn kan spores tilbage til middelalderen hvor byen på gammeldansk hed Køpmannæhafn, et navn der skulle betyde købmændenes havn, et udtryk for den betydning købmændene havde for byen på dette tidspunkt.
Se Grundstof og Københavns navn
Kemikalie
Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.
Kemisk blanding
Kemisk blandinger indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning.
Se Grundstof og Kemisk blanding
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Grundstof og Kemisk polaritet
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kemisk transportreaktion
En kemisk transportreaktion er i kemi en proces til rensning og krystallisation af ikke-flygtige faste stoffer.
Se Grundstof og Kemisk transportreaktion
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Se Grundstof og Kernekort (segmentopdelt, smal)
Kernereaktion
En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Se Grundstof og Kernetransmutation
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobber(I)sulfat
Kobbersulfat er et salt dannet af grundstofferne Cu (kobber), S (svovl) og O (ilt) med sumformlen Cu2SO4.
Se Grundstof og Kobber(I)sulfat
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kosmisk strålespallation
Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.
Se Grundstof og Kosmisk strålespallation
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Se Grundstof og Kovalent radius
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kromat
3D-model af kromat-ion Kromat er navnet på anionen, der består af grundstofferne krom (i oxidationstal +6) og ilt.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Se Grundstof og Kubisk atommodel
Kuglelyn
Kuglelyn vist på et xylografi fra 1800-talletEt kuglelyn er et gådefuldt fænomen og endnu ikke videnskabeligt anerkendt, da man ikke har en fysisk forklaring på fænomenet.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulstof-baseret liv
Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.
Se Grundstof og Kulstof-baseret liv
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvintessens
Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element", element er engelsk og betyder på dansk grundstof).
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Marhanets
Marhanets (Ма́рганець; Марганец; opkaldt efter grundstoffet mangan) er en by i den sydlige del af Ukraine.
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Martin Heinrich Klaproth
Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798).
Se Grundstof og Martin Heinrich Klaproth
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Se Grundstof og Massespektrometri
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Grundstof og Månens bagside
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Grundstof og Månens geologi
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Grundstof og Metallicitet (astrofysik)
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Se Grundstof og Midlertidige navne til grundstoffer
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Moscovium
Moscovium er det 115.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Se Grundstof og Naturlig forekomst
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Se Grundstof og Neutron-moderator
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Se Grundstof og Neutronstråling
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
No Man's Sky
No Man's Sky er et science-fiction-computerspil med first-person mode, der er sat i et ekstremt stort univers, der indeholder over 18 trillioner (1,8×1019) unikke planeter (18.446.744.073.709.551.616 planeter), visse inklusive tilsvarende unikke livsformer, og et eget periodisk system indeholdende såvel grundstoffer kendt fra den virkelige verden som fiktive grundstoffer.
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Nuklear isomer
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
Se Grundstof og Nuklear isomer
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Se Grundstof og Nukleokosmokronologi
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Otto Linné Erdmann
Otto Linné Erdmann (født 11. april 1804 i Dresden, død 9. oktober 1869 i Leipzig) var en tysk kemiker.
Se Grundstof og Otto Linné Erdmann
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Grundstof og Oxidationstrin
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Palladium (flertydig)
Palladium har flere betydninger.
Se Grundstof og Palladium (flertydig)
Patrick Blackett
Patrick Maynard Stuart Blackett, Baron Blackett OM CH FRS (født 18. november 1897, død 13. juli 1974) var en britisk eksperimentel fysiker, der er kendt for sit arbejde med tågekamre, kosmisk stråling og paleomagnetism.
Se Grundstof og Patrick Blackett
PB
PB har flere betydninger.
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Grundstof og Periode (periodiske system)
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Grundstof og Periode 1-grundstof
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Se Grundstof og Periode 2-grundstof
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Grundstof og Periode 3-grundstof
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Se Grundstof og Periode 4-grundstof
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Grundstof og Periode 5-grundstof
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Grundstof og Periode 6-grundstof
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Se Grundstof og Periode 7-grundstof
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Se Grundstof og Periode 8-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Grundstof og Periodiske system
Permanganat
Permanganat er betegnelsen for ionen, i hvilken grundstoffet mangan optræder i sit højeste oxidationstrin (+7).
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Platin (flertydig)
Platin har flere betydninger.
Se Grundstof og Platin (flertydig)
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
PM
Pm eller PM har flere betydninger.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Grundstof og Radioaktivitet
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Røntgen-fluorescensspektroskopi
Røntgen-fluorescensspektroskopi (på engelsk: X-ray fluorescence spectroscopi, XRF) eller energifordelings-Røntgenspektroskopi (på engelsk: Energi-dispersive X-ray-spektroscopi, EDS, EDX, eller XEDS) undertiden også kaldet energifordelings-røntgenanalyse (EDXA) eller energifordelings-mikroanalyse (EDXMA) er en analyseteknik, der anvendes til grundstof-analyse eller kemisk karakterisering af en prøve.
Se Grundstof og Røntgen-fluorescensspektroskopi
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Re
Re kan betyde flere ting.
Reduktionsmiddel
I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.
Se Grundstof og Reduktionsmiddel
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Ronald James Gillespie
Ronald James Gillespie CM (født 21. august 1924 i London, død 26. februar 2021) var en britisk kemiker.
Se Grundstof og Ronald James Gillespie
RU
RU har flere betydninger.
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Sievert
spleen....").Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Silikone
Fugemasse af silikone. Silikone eller silicone (Kemisk Ordbog) er en gruppe kunststoffer, som er resistente over for kemiske påvirkninger.
Skabelsens søjler
Det ikoniske Hubblefoto af gassøjlerne i stjernetågen Ørnen. Skabelsens søjler henviser til et fotografi taget af Hubble-rumteleskopet af søjler af interstellar gas og støv i stjernetågen Ørnen.
Se Grundstof og Skabelsens søjler
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Grundstof og Skorpe (geologi)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Spændingsrækken
Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt metallerne, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre.
Se Grundstof og Spændingsrækken
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Grundstof og Spontan emission
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Stereoisomer
Eksempel på stereoisomerer. De to molekyler har samme antal atomer og bindingsstruktur, men forskellig rumlig opbygning. En stereoisomer er et af to eller flere molekyler med samme grundstofindhold og samme bindingsstruktur, men med forskellig rumlig opbygning.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Grundstof og Stjernegenerationer
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Grundstof og Stjernenukleosyntese
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Grundstof og Stjerners energikilder
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Strukturformel
Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.
Se Grundstof og Strukturformel
STS-128
STS-128 (Space Transportation System-128) er rumfærgen Discoverys 37.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Grundstof og Supernova-nukleosyntese
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Grundstof og Syntetisk grundstof
Syrederivat
Syre-derivater er en gruppe funktionelle grupper i organisk kemi, der formelt er afledt af carboxylsyre.
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
The Elements
Det periodiske system, som Lehrer gennemgår i sangen. "The Elements" er en sang af den musikalske humorist Tom Lehrer fra 1959.
Theodore William Richards
Theodore William Richards (født 31. januar 1868, død 2. april 1928) var en amerikansk fysisk kemiker.
Se Grundstof og Theodore William Richards
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ting opkaldt efter Niels Bohr
Niels Bohr (1885–1962), var en dansk fysiker, der kom med fundamentale bidrag til forståelsen af atomstrukturen og kvanteteori.
Se Grundstof og Ting opkaldt efter Niels Bohr
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Grundstof og Titan (grundstof)
Transuraner
Transuraner er grundstoffer der har atomnumre højere end 92: urans atomnummer.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Tunguska-eksplosionen
Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.
Se Grundstof og Tunguska-eksplosionen
Turmalin
Turmalin fra Californien. Turmalin er et mineral, som anvendes til smykkesten.
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Grundstof og Udenjordisk liv
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Unobtainium
Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.
Ununennium
Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.
Uorganisk kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.
Se Grundstof og Uorganisk kemi
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Grundstof og Valenselektron
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Ytterby grube
Ytterby grube, ligger i Resarö i Stockholms skærgård i Vaxholms kommune, nordvest for Stockholm.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zink (flertydig)
Zink har flere betydninger.
Se Grundstof og Zink (flertydig)
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Zlatna
Zlatna (Klein-Schlatten, Kleinschlatten, Goldenmarkt; Zalatna; Ampellum) er en by i distriktet Alba, det centrale Transsylvanien, Rumænien.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
10 (tal)
10 (ti) er.
12 (tal)
12 (tolv) er.
13 (tal)
13 (tretten) er.
14 (tal)
14 (fjorten) er.
15 (tal)
15 (femten) er.
16 (tal)
16 (seksten) er.
17 (tal)
17 (sytten) er.
18 (tal)
18 (atten) er.
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1994
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).
2 (tal)
2 (to) er.
20 (tal)
20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
21 (tal)
21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.
22 (tal)
22 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 21 og efterfølges af 23.
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
24 (tal)
24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.
25 (tal)
25 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 24 og efterfølges af 26.
26 (tal)
26 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 25 og efterfølges af 27.
27 (tal)
27 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 26 og efterfølges af 28.
28 (tal)
28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.
29 (tal)
29 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 28 og efterfølges af 30.
3 (tal)
3 (tre) er.
30 (tal)
30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.
31 (tal)
31 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 30 og efterfølges af 32.
32 (tal)
32 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 31 og efterfølges af 33.
33 (tal)
33 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 32 og efterfølges af 34.
34 (tal)
34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
36 (tal)
36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.
37 (tal)
37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.
38 (tal)
38 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 37 og efterfølges af 39.
39 (tal)
39 (niogtredive eller niogtredve, på checks også tretini) er det naturlige tal som kommer efter 38 og efterfølges af 40.
4 (tal)
4 (Fire) er.
41 (tal)
41 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 40 og efterfølges af 42.
42 (tal)
42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.
43 (tal)
43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.
44 (tal)
44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.
45 (tal)
45 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 44 og efterfølges af 46.
46 (tal)
46 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 45 og efterfølges af 47.
47 (tal)
47 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 46 og efterfølges af 48.
48 (tal)
48 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 47 og efterfølges af 49.
5 (tal)
5 (Fem) er.
50 (tal)
50 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 49 og efterfølges af 51.
51 (tal)
51 (enoghalvtreds, på checks også femtien) er det naturlige tal som kommer efter 50 og efterfølges af 52.
52 (tal)
52 (tooghalvtreds, på checks også femtito) er det naturlige tal som kommer efter 51 og efterfølges af 53.
6 (tal)
6 (seks) er.
64 (tal)
64 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 63 og efterfølges af 65.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
79 (tal)
79 (nioghalvfjerds, på checks også syvtini) er det naturlige tal som kommer efter 78 og efterfølges af 80.
8 (tal)
8 (otte) er.
9 (tal)
9 (ni) er.
92 (tal)
92 (tooghalvfems, på checks også nitito) er det naturlige tal som kommer efter 91 og efterfølges af 93.
Også kendt som Grundstoffer, Grundstofferne, Kemisk element, Liste over grundstoffer.
, Bor (grundstof), Brint, Brom, Bullialdus (månekrater), Bunsenbrænder, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, CAS-nummer, Cæsium, Cerium, Chandrasekhar-grænsen, Cis- og trans-, CO, Copernicium, Curium, Cyklotron, Danienkalk, Darmstadtium, Döbereiners triade, De fire elementer, De la pirotechnia, Det periodiske systems historie, Diamant, Diatomisk molekyle, Divalent, Dmitrij Mendelejev, DNA, Dubnium, Dysprosium, Eddikesyre, Elastomer, Elektrolyse, Elektronegativitet, Elektronmikroskop, Elektronrør, Elektronskal, Elementaranalyse, Emilio Segrè, Empedokles, Empirisk formel, Enantiomer, Energi, Erbium, Essentielt næringsstof, Euklids Elementer, Europium, Exoplanet, Farvet guld, Fermium, Fission, Flammeprøve, Flerovium, Flogiston-teorien, Fluor, Flydende helium, Fosfor, Fosforbronze, Fosgen, Francis William Aston, Francium, Friedrich Wöhler, Gadolinium, Gallium, Galliumarsenid, Gas, Geologi, Germanium, Glenn T. Seaborg, Gottfried Münzenberg, Granit, Grundstoffer efter atomnummer, Gruppe (periodiske system), Gruppe 11, Gruppe 4, Guld, H, H.C. Ørsted, Hafnia (flertydig), Hafnium, Halogener, Halogenid, Halvleder, Halvmetal, Hassium, Hav, Helios, Helium, Henry Cavendish, Henry Moseley, Heraklit, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hess' lov, Hestens spring, Heterocyklisk forbindelse, Heteronuklear, HG, Holmium, Homogenitet, Homonuklear, Hvilemasse, Hydrid, Hyperfinstruktur, Ida Noddack, Ikkemetal, Ilt, Indium, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ioniserende stråling, Ir, Iridium, Isoleucin, Isomer, Isotop, Isotopanalyse, Jern, Jod, Johann Wolfgang Döbereiner, Johannes L. Madsen, Jordalkalimetal, Jordbundslære, Jorden, Jordens alder, Jordens historie, Joseph Priestley, Kaliumklorat, Karbid, København, Københavns navn, Kemikalie, Kemisk blanding, Kemisk polaritet, Kemisk stof, Kemisk transportreaktion, Kernekort, Kernekort (segmentopdelt, smal), Kernereaktion, Kernetransmutation, Kernevåben, Klor, Kobber, Kobber(I)sulfat, Kobolt, Kosmisk strålespallation, Kovalent radius, KREEP, Krom, Kromat, Krypton, Kubisk atommodel, Kuglelyn, Kulhydrat, Kulstof-baseret liv, Kvælstof, Kvintessens, Lanthan, Lise Meitner, Lithium, Liv, Livermorium, Luft, Lutetium, Magnesium, Mangan, Marhanets, Marie Curie, Martin Heinrich Klaproth, Massefylde, Massespektrometri, Månehav, Månen, Månens bagside, Månens geologi, Meitnerium, Mendelevium, Metal, Metallegering, Metallicitet (astrofysik), Metallurgi, Midlertidige navne til grundstoffer, Mineral, Mineralrige, Molekyle, Molybdæn, Moscovium, Natrium, Naturfilosofi, Naturlig forekomst, Neodym, Neon, Neptunium, Neutron, Neutron-moderator, Neutronstråling, Nihonium, Nikkel, Niobium, No Man's Sky, Nobelium, Nuklear isomer, Nukleokosmokronologi, Oganesson, Oktetreglen, Osmium, Otto Linné Erdmann, Oxid, Oxidationstrin, Palladium, Palladium (flertydig), Patrick Blackett, PB, Periode (periodiske system), Periode 1-grundstof, Periode 2-grundstof, Periode 3-grundstof, Periode 4-grundstof, Periode 5-grundstof, Periode 6-grundstof, Periode 7-grundstof, Periode 8-grundstof, Periodiske system, Permanganat, Platin, Platin (flertydig), Plutonium, PM, Polonium, Praseodym, Prækambrium, Promethium, Protactinium, Radioaktivitet, Radium, Radon, Røntgen-fluorescensspektroskopi, Røntgenium, Re, Reduktionsmiddel, Rhenium, Rhodium, Robert Boyle, Ronald James Gillespie, RU, Rubidium, Ruthenium, Rutherfordium, Safir, Saltvand, Samarium, Sølv, Scandium, Seaborgium, Selen, Sievert, Silicium, Silikone, Skabelsens søjler, Skorpe (geologi), Solen, Spændingsrækken, Spontan emission, Stål, Stereoisomer, Stjerne, Stjernegenerationer, Stjernenukleosyntese, Stjerners energikilder, Stof, Stråling, Strontium, Strukturformel, STS-128, Sumformel, Supernova, Supernova-nukleosyntese, Supernovarest, Svovl, Syntetisk grundstof, Syrederivat, Tantal, Technetium, Tellur, Terbium, The Elements, Theodore William Richards, Thorium, Thulium, Tin, Ting opkaldt efter Niels Bohr, Titan (grundstof), Transuraner, Træbiologi, Tunguska-eksplosionen, Turmalin, Udenjordisk liv, Universet, Unobtainium, Ununennium, Uorganisk kemi, Uran, Valens, Valenselektron, Vanadium, Wolfram, Xenon, Ytterbium, Ytterby grube, Yttrium, Zink, Zink (flertydig), Zirconium, Zlatna, 1 (tal), 10 (tal), 12 (tal), 13 (tal), 14 (tal), 15 (tal), 16 (tal), 17 (tal), 18 (tal), 1825, 1898, 1903, 1955, 1994, 2 (tal), 20 (tal), 2010, 21 (tal), 22 (tal), 23 (tal), 24 (tal), 25 (tal), 26 (tal), 27 (tal), 28 (tal), 29 (tal), 3 (tal), 30 (tal), 31 (tal), 32 (tal), 33 (tal), 34 (tal), 35 (tal), 36 (tal), 37 (tal), 38 (tal), 39 (tal), 4 (tal), 41 (tal), 42 (tal), 43 (tal), 44 (tal), 45 (tal), 46 (tal), 47 (tal), 48 (tal), 5 (tal), 50 (tal), 51 (tal), 52 (tal), 6 (tal), 64 (tal), 7 (tal), 79 (tal), 8 (tal), 9 (tal), 92 (tal).