Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hadron

Indeks Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Antiproton, Antistof (fysik), Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Boson, Elektrisk ladning, Elementarpartikel, Farveladning, Fermilab, Fermion, Gluino, Kaon, Kvark (fysik), Kvarkstjerne, Lithium, Neutron, Neutronstjerne, Pion, Proton, Spin (fysik), Standardmodellen, Stærk kernekraft, Steady State-teorien, Subatomar partikel, Universet.

Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen

I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.

Se Hadron og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Hadron og Antiproton

Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Se Hadron og Antistof (fysik)

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Hadron og Big Bang

Big Bang-nukleosyntese

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.

Se Hadron og Big Bang-nukleosyntese

Boson

Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.

Se Hadron og Boson

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Hadron og Elektrisk ladning

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Hadron og Elementarpartikel

Farveladning

Farveladning er i subatomar fysik en del af den stærke vekselvirkning og er en egenskab i kvarker, forsaget af gluoner.

Se Hadron og Farveladning

Fermilab

Fermi National Accelerator Laboratory Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) er et amerikansk nationalt laboratorium under Energidepartementet.

Se Hadron og Fermilab

Fermion

Fermioner er en gruppe af forskellige kvantemekaniske stofpartikler, der danner fuldstændig asymetriske sammensatte kvantetilstande.

Se Hadron og Fermion

Gluino

Indenfor for supersymmetri er en gluino (g͂), den hypotetiske symmetriske partner til en gluon.

Se Hadron og Gluino

Kaon

En kaon eller en K+-meson er en sammensat partikel, der består af en strange-kvark eller -antikvark samt enten en up-kvark eller en down-kvark (eller antikvark).

Se Hadron og Kaon

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Hadron og Kvark (fysik)

Kvarkstjerne

En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.

Se Hadron og Kvarkstjerne

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Hadron og Lithium

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Hadron og Neutron

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Hadron og Neutronstjerne

Pion

Pion eller pi-meson (π-meson) er i partikelfysikken et fælles navn på tre subatomare partikler: π0, π+ og π−.

Se Hadron og Pion

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Hadron og Proton

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Hadron og Spin (fysik)

Standardmodellen

De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.

Se Hadron og Standardmodellen

Stærk kernekraft

Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Hadron og Stærk kernekraft

Steady State-teorien

Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).

Se Hadron og Steady State-teorien

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Hadron og Subatomar partikel

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Hadron og Universet

Også kendt som Baryon, Baryoner, Eksotisk baryon, Eksotisk hadron, Eksotisk meson, Hadroner, Meson.