Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hagiografi

Indeks Hagiografi

Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, "hellig" eller "helgen", og γράφειν, grafein, "at skrive") betegner studiet af helgener.

Indholdsfortegnelse

  1. 28 relationer: Abu'l Wafa al-Kurdi, Angelsaksere, Angelsaksisk litteratur, Ælfgifu (Edwys dronning), Ælfric af Eynsham, Benedikts Regel, Bollandist, De frisisk-frankiske krige, Den ældste saga om Olav den Hellige, Det Byzantinske Rige, Domkirken i Bourges, Georgiske jøder, Hardeknud (Knud 1.), Kaleb af Aksum, Klemens af Ohrid, Koptisk (sprog), Legende, Loch Ness-uhyret, Middelalderen, Norge, Piktere, Rudolf Glaber, Sigrid Undset, Skotlands historie, Tempelprostitution, Teresa Sampsonia, Venantius Fortunatus, Vita.

Abu'l Wafa al-Kurdi

Taj al-Arifin es-Seyyid Muhammad Abu al-Wafa (Tyrkisk: Tâcü'l Arifîn es-Seyyid Ebu'l Vefâ) (1026 – 1107) var en Kurdisk sufi-sheikh fra Irak.

Se Hagiografi og Abu'l Wafa al-Kurdi

Angelsaksere

Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.

Se Hagiografi og Angelsaksere

Angelsaksisk litteratur

Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.

Se Hagiografi og Angelsaksisk litteratur

Ælfgifu (Edwys dronning)

Ælfgifu var dronning af England som hustru til kong Edwy af England (r. 955-959) i en kort periode indtil 957 eller 958.

Se Hagiografi og Ælfgifu (Edwys dronning)

Ælfric af Eynsham

Babelstårnet, fra et manuskript med et værk af Ælfric. Ælfric af Eynsham (oldengelsk: Ælfrīc og la. Alfricus, Elphricus) (ca. 955 - ca. 1020) var en engelsk abbed og forfatter.

Se Hagiografi og Ælfric af Eynsham

Benedikts Regel

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.

Se Hagiografi og Benedikts Regel

Bollandist

Bollandister er et videnskabeligt selskab i Belgien og som er blevet opkaldt efter Jean Bolland.

Se Hagiografi og Bollandist

De frisisk-frankiske krige

Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.

Se Hagiografi og De frisisk-frankiske krige

Den ældste saga om Olav den Hellige

Den ældste saga om Olav den hellige eller Den første saga om Olav den hellige er en af de allerældste og første kongesagaer som vi kender.

Se Hagiografi og Den ældste saga om Olav den Hellige

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Hagiografi og Det Byzantinske Rige

Domkirken i Bourges

Domkirken i Bourges (fransk: Cathédrale Saint-Étienne de Bourges) er en romersk katolsk katedral, dedikeret til helgenen Stefanus, i Bourges i Frankrig.

Se Hagiografi og Domkirken i Bourges

Georgiske jøder

Ældre georgiske jøder fra Tbilisi, omkring 1880'erne. Georgiske jøder stammer fra landet Georgien i Transkaukasus og kan spore deres indvandring til landet tilbage til tiden for det babylonske fangenskab i 500-tallet f.Kr.

Se Hagiografi og Georgiske jøder

Hardeknud (Knud 1.)

Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).

Se Hagiografi og Hardeknud (Knud 1.)

Kaleb af Aksum

Kaleb (omkring 520) var konge af kongeriget Aksum og er måske den bedst beskrevne – og måske også den bedst kendte – af rigets konger.

Se Hagiografi og Kaleb af Aksum

Klemens af Ohrid

Sankt Klemens af Ohrids grav i ''Sankt Klemens og Pantheleimonkirken'' i Ohrid Sankt Klemens af Ohrid (makedonsk og bulgarsk: Климент Охридски), født ca.

Se Hagiografi og Klemens af Ohrid

Koptisk (sprog)

Koptisk er det sidste stadium af det gamle Egyptens sprog og er en direkte efterkommer af sproget i hieroglyfferne.

Se Hagiografi og Koptisk (sprog)

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Se Hagiografi og Legende

Loch Ness-uhyret

Søen Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret efter sigende skulle holde til. I forgrunden ses ruinen af Urquhart Castle, hvor mange angiveligt har set uhyret. Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness.

Se Hagiografi og Loch Ness-uhyret

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Hagiografi og Middelalderen

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Hagiografi og Norge

Piktere

Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.

Se Hagiografi og Piktere

Rudolf Glaber

Rudolf Glaber eller Radulf Glaber, 985–1047.

Se Hagiografi og Rudolf Glaber

Sigrid Undset

Sigrid Undset (født 20. maj 1882 i Kalundborg, død 10. juni 1949) var en norsk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1928.

Se Hagiografi og Sigrid Undset

Skotlands historie

Den 120 km lange Hadrians mur markerede grænsen mellem Skotland i nord og Romerriget i syd med små fæstninger og en port for hver romersk mil. Det romerske herredømme strakte sig imidlertid længere mod nord end muren i en kortere periode. Den nedskrevne del af Skotlands historie begynder ved det romerske imperiums ankomst til de britiske øer i det 1.

Se Hagiografi og Skotlands historie

Tempelprostitution

Tempelprostitution (også: sakral prostitution, religiøs prostitution) er prostitution med et religiøst eller helligt formål.

Se Hagiografi og Tempelprostitution

Teresa Sampsonia

Teresa Sampsonia (født Sampsonia; efter ægteskabet Lady Shirley, 15891668) var en adelsdame fra Safavideriget i Iran.

Se Hagiografi og Teresa Sampsonia

Venantius Fortunatus

Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.

Se Hagiografi og Venantius Fortunatus

Vita

Vita er et pigenavn, der er den feminine udgave af Vitus.

Se Hagiografi og Vita