Indholdsfortegnelse
50 relationer: Acylhalid, Alkylhalid, Astat, Økologi, Ædelgas, Brom, Citalopram, Elektronegativitet, Fluor, Friedel-Crafts-alkylering, Funktionel gruppe, Glødelampe, Glødetråd, Grignardreaktion, Gruppe (periodiske system), Hafnium, Halogenid, Hestens spring, Heteroatom, Hovedgruppe, Hydrid, Ikkemetal, Ild, Ion, Jod, Kalium, Kølemiddel, Klor, Kovalent radius, Lanthan, Lanthanider, Lipid, Lysdiodelygte, Metalhalid, Neodym, Organohalid, Oxidationstrin, P-blokken, Periodiske system, Platin, Plutonium, Polyacetylener, Polyen, Punktafgift, Rhinen, Ruthenium, Sølv, Skeletformel, Uran, Victor Grignard.
Acylhalid
Acylhalid Acetylklorid er et acylhalid. Et acylhalid (også kendt som et syrehalid) er en kemisk forbindelse, der er dannet fra en oxosyre ved at erstatte en hydroxylgruppe med en halidgruppe.
Alkylhalid
ekstraheret fra almindelig komprimeret luft på dåse ved blot at bruge dem omvendt. Alkylhalider (nogle gang omtalt som halogenoalkaner eller haloalkaner) er en gruppe af kemiske forbindelser der består af alkaner med en eller flere halogener.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Citalopram
Den kemiske opbygning af citalopram. R-(–)-formen foroven og S-(+)-formen forneden. Citalopram er et antidepressivum i klassen selektive serotoningenoptagshæmmere.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Halogener og Elektronegativitet
Fluor
Fluor er det 9.
Friedel-Crafts-alkylering
Friedel-Crafts-alkylering er navnet på en kemisk reaktion udviklet i 1877 af den franske kemiker Charles Friedel og den amerikanske kemiker James Crafts.
Se Halogener og Friedel-Crafts-alkylering
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Halogener og Funktionel gruppe
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Glødetråd
E27-sokkel (Edison 27 mm). Glødetråden er synlig som de vandrette linjestykker mellem de vertikale støttetråde. Et elektronmikroskop billede af en glødepæres wolframglødetråd. Original kulstofglødetråd lampe fra Thomas Edison's forretning i Menlo Park.
Grignardreaktion
Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.
Se Halogener og Grignardreaktion
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Halogener og Gruppe (periodiske system)
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Halogener og Hestens spring
Heteroatom
Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Se Halogener og Kovalent radius
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lysdiodelygte
Små diodelygter Forskellige diode-cykellygter 35W halogenspot og tilsvarende spot med 20 dioder En lysdiodelygte eller blot diodelygte er en lygte, som lyser ved hjælp af lysdioder.
Metalhalid
Metalhalider er stoffer, der består af metaler og halogener.
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Organohalid
Organohalider eller halocarboner er kemiske forbindelser, hvor et eller flere carbonatomer er bundet med en kovalent binding til et eller flere halogenatomer – fluor, klor, brom eller iod, hvilket giver organofluorin forbindelser, organochlorin forbindelser, organobromin forbindelser og organoiod forbindelser.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Halogener og Oxidationstrin
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Halogener og Periodiske system
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Polyacetylener
Betegnelsen polyacetylener bruges forvirrende om to forskellige grupper af kemiske stoffer.
Se Halogener og Polyacetylener
Polyen
Polyen er betegnelsen for et kemisk stof, en carbonforbindelse, der indeholder flere dobbeltbindinger, ofte konjugerede, dvs.
Punktafgift
Punktafgift er en afgift, der lægges på produkter, hvor staten ønsker at påvirke eller regulere forbruget af.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Victor Grignard
François Auguste Victor Grignard (født 6. maj 1871 i Cherbourg, død 13. december 1935 i Lyon) var en Nobelpris-vindende fransk kemiker.
Se Halogener og Victor Grignard
Også kendt som Halogen, Halogenerne.