Indholdsfortegnelse
143 relationer: Acetoeddikesyre, Actinium, Alpha- og beta-syrer, Aristarchus (månekrater), Astat, Ædelgas, Barium, Berkelium, Beryllium, Big Bang-nukleosyntese, Bohrium, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Diazepam, Dioxin, Dubnium, Dysprosium, Einsteinium, Eksponentiel udvikling, Erbium, Ernest Rutherford, Ethambutol, Europium, Farmakokinetik, Fermium, Fission, Flerovium, Francium, Gadolinium, George Gamow, Gruppe (periodiske system), Guld, Hafnium, Halveringstykkelse, Han van Meegeren, Hassium, Helium, Henfaldskæde, Henfaldskonstant, Holmium, Ilt, Ioniserende stråling, Iridium, Isoniazid, Jern, ... Expand indeks (93 mere) »
Acetoeddikesyre
Acetoeddikesyre, Aceteddikesyre, 3-oxobutansyre, 3-oxosmørsyre eller beta-smørsyre er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre.
Se Halveringstid og Acetoeddikesyre
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Alpha- og beta-syrer
Alpha- og beta-syrer (ofte skrevet α- og β-syrer) er en række bitterstoffer der forekommer naturligt i humleplanten.
Se Halveringstid og Alpha- og beta-syrer
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Halveringstid og Aristarchus (månekrater)
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Halveringstid og Big Bang-nukleosyntese
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Se Halveringstid og Californium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Halveringstid og Copernicium
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Se Halveringstid og Darmstadtium
Diazepam
Diazepam, solgt under navne som Valium og Stesolid®, er et benzodiazepin med lang halveringstid.
Dioxin
Strukturen af en dioxin: 2,3,7,8-tetraklordibenzo-p-dioxin (TCDD) Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer som dannes under forbrænding af organisk materiale så længe der er klor til stede.
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Halveringstid og Dysprosium
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Se Halveringstid og Einsteinium
Eksponentiel udvikling
En eksponentiel udvikling er en matematisk model, som kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge; typisk hvordan bestemte ting forandrer sig med tiden: Specielt for eksponentielle udviklinger gælder, at målt hen over lige store tidsintervaller stiger eller falder den (tids-)afhængige variabel med lige store forholdstal.
Se Halveringstid og Eksponentiel udvikling
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Halveringstid og Ernest Rutherford
Ethambutol
Ethambutols kemiske struktur. Ethambutol er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis.
Se Halveringstid og Ethambutol
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Farmakokinetik
Farmakokinetik er beskrivelsen af lægemidlers optagelse, metabolisme, fordeling og udskillelse i den organisme, de indgives i. Farmakokinetik er altså hvad kroppen gør ved lægemidlet, modsat farmakodynamik, som er hvad lægemidlet gør ved kroppen.
Se Halveringstid og Farmakokinetik
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Se Halveringstid og Gadolinium
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Halveringstid og George Gamow
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Halveringstid og Gruppe (periodiske system)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Halveringstykkelse
Halveringstykkelse er et mål for, hvor tykt et lag af et materiale, der skal til for at halvere intensiteten af en stråling.
Se Halveringstid og Halveringstykkelse
Han van Meegeren
Henricus Antonius "Han" van Meegeren; (født 10. oktober 1889, død 30. december 1947) var en hollandsk maler, der anses for at være en af de bedste kunstforfalskere i det 20.
Se Halveringstid og Han van Meegeren
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Se Halveringstid og Henfaldskæde
Henfaldskonstant
En størrelse, der gennemgår eksponentielt henfald. Større henfaldskonstanter får størrelsen til at forsvinde meget hurtigere. Dette plot viser henfald for henfaldskonstanterne (λ) 25, 5, 1, 1/5, og 1/25 for x fra 0 til 5. En størrelse er genstand for eksponentielt henfald, hvis den aftager med en hastighed, der er proportional til dens øjeblikkelige værdi.
Se Halveringstid og Henfaldskonstant
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Halveringstid og Ioniserende stråling
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Isoniazid
Isoniazids kemiske struktur Isoniazid er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Halveringstid og John Archibald Wheeler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Halveringstid og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Halveringstid og Jordens fremtid
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Se Halveringstid og Kernekort (segmentopdelt, smal)
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Halveringstid og Kernereaktorer i rummet
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kryptonisotoper
Der er 31 kendte isotoper af krypton.
Se Halveringstid og Kryptonisotoper
Kulstof 14
Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.
Se Halveringstid og Kulstof 14
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Halveringstid og Kulstof 14-datering
Kunstig radionuklid
En kunstig radionuklid er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid.
Se Halveringstid og Kunstig radionuklid
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Se Halveringstid og Lawrencium
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Se Halveringstid og Lise Meitner
Liste over moselig
Dette er en liste over moselig sorteret efter det land, hvor de er fundet.
Se Halveringstid og Liste over moselig
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Se Halveringstid og Livermorium
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Se Halveringstid og Meitnerium
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Se Halveringstid og Mendelevium
Methylphenidat
Methylphenidat (bedre kendt under handelsnavnet Ritalin®) er et centralstimulerende lægemiddel, der anvendes til behandling af ADHD og relaterede lidelser hos primært børn og unge, men i nyere tid også hos voksne.
Se Halveringstid og Methylphenidat
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Moscovium
Moscovium er det 115.
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Se Halveringstid og Naturlig forekomst
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Nuklear isomer
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
Se Halveringstid og Nuklear isomer
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Phenprocoumon
Kemisk struktur af phenprocoumon. Phenprocoumon (handelsnavn: Marcoumar) er et peroralt antikoagulerende (blodfortyndende) lægemiddel, et derivat af coumarin.
Se Halveringstid og Phenprocoumon
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Se Halveringstid og Plutonium-239
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Halveringstid og Positronemissionstomografi
Protactinium
Protactinium er det 91.
Se Halveringstid og Protactinium
Pyrazinamid
Pyrazinamids kemiske struktur Pyrazinamid er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis.
Se Halveringstid og Pyrazinamid
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Halveringstid og Radioaktivitet
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Se Halveringstid og Radioaktivt affald
Radioaktivt nedfald
Advarselsskilt i det østlige Ural efter radioaktivt udslip og efterfølgende nedfald efter Kysjtym-ulykken i 1966. Radioaktivt nedfald er radioaktive stoffer, som falder på jordoverfladen sammen med nedbør eller støvpartikler.
Se Halveringstid og Radioaktivt nedfald
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Halveringstid og Rutherfordium
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Se Halveringstid og Seaborgium
Sievert
spleen....").Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Halveringstid og Subatomar partikel
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Halveringstid og Syntetisk grundstof
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Taq-polymerase
Taq-polymerase (ofte forkortet med Taq pol) er en termostabil DNA-polymerase navngivet efter den termofile bakterie Thermus aquaticus, fra hvilken den oprindeligt blev isoleret af Thomas D. Brock i 1965.
Se Halveringstid og Taq-polymerase
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Halveringstid og Technetium
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Termoelektrisk radioisotopgenerator
Cassini. En termoelektrisk radioisotopgenerator (forkortes RTG efter engelsk: Radioisotope Thermoelectric Generator) er et eksempel på et atombatteri og en elektrisk energikilde som omdanner den varme der frigives ved radioaktive henfald til elektrisk energi.
Se Halveringstid og Termoelektrisk radioisotopgenerator
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Halveringstid og Titan (grundstof)
Tjernobylulykken
Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.
Se Halveringstid og Tjernobylulykken
Torkild Bjerge
Torkild Bjerge (født 8. marts 1902, død 7. februar 1974) var en dansk fysiker.
Se Halveringstid og Torkild Bjerge
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Uran-239
Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
W- og Z-bosoner
I partikelfysik er W- og Z-bosoner vektorbosoner, der sammen er kendt som de svage bosoner eller mere generelt som de mellemliggende vektorbosoner.
Se Halveringstid og W- og Z-bosoner
Xenon
Xenon er det 54.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Se Halveringstid og Xenonisotoper
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Også kendt som Halveringstiden.