Indholdsfortegnelse
7 relationer: Born-Oppenheimer-approksimationen, Grundtilstand, Hartree-Fock-approksimationen, Hartree-produkt, Schrödingers ligning, Slater-determinant, Variationsmetode (kvantemekanik).
Born-Oppenheimer-approksimationen
Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler.
Se Hamilton-operator og Born-Oppenheimer-approksimationen
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Se Hamilton-operator og Grundtilstand
Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-Fock-approksimationen (HF) (også Hartree-Fock-metoden eller den selvkonsistente felt-metode (engelsk: self-consistent field method, SCF)) er en variationsmetode inden for kvantekemi.
Se Hamilton-operator og Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-produkt
Hartree-produktet optræder inden for kvantekemi og bruges til teoretisk at behandle systemer med flere elektroner.
Se Hamilton-operator og Hartree-produkt
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Hamilton-operator og Schrödingers ligning
Slater-determinant
En Slater-determinant er inden for kvantemekanik og kvantekemi en determinant, der gør det muligt at opskrive bølgefunktionen for et system af flere fermioner såsom elektroner.
Se Hamilton-operator og Slater-determinant
Variationsmetode (kvantemekanik)
En variationsmetode er inden for kvantemekanikken en metode til at finde approksimative løsninger til Schrödinger-ligningen, når et system er for kompliceret til at blive løst eksakt.
Se Hamilton-operator og Variationsmetode (kvantemekanik)
Også kendt som Hamilton-operatoren, Hamiltonoperatoren.