Indholdsfortegnelse
56 relationer: Adam Smith, Aktør, Amerikansk filosofi, Apraxi, Ære, Behov, Bjergprædikenen, Blasfemi, Determinisme, Dybdepsykologi, Dyd, Dydsetik, Eksperiment, Etik, Fejltagelse, Filosofi, Filosofisk pædagogik, For det fælles bedste, Formål, Fortrydelse, Fyrsten, Handling, Handlingskæde, Hannah Arendt, Humaniora, Islam, Jean Piaget, Koblede data, Kognitiv dissonans, Kompetence, Konsekvensetik, Lov (jura), Maurice Merleau-Ponty, Motiv (årsag), Myndighed, Pakke, Parcae, Pligtetik, Problemløsning, Produkt (erhverv), Psykolog, Psykologi, Scenario, Sikkerhed, Situationsetik, Skæbne, Social kendsgerning, Spiritualitet, Symbolsk kapital, Talehandling, ... Expand indeks (6 mere) »
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Handling (virke) og Adam Smith
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Amerikansk filosofi
Amerikansk filosofi er filosofi fra USA.
Se Handling (virke) og Amerikansk filosofi
Apraxi
Apraxi (græsk: άπραξία – mgl. handling).
Ære
Ære er et antropologisk og sociologisk begreb som bruges af mange mennesker og kulturer om en persons, families eller folkegruppes oplevede værdi.
Behov
Behov betyder ifølge 'Ordbog over det Danske Sprog': "det at trænge til eller have nødvendig brug for, behøve noget; trang (til noget, som ikke godt kan undværes); fornødenhed." Et behov er altså noget som skal tilfredsstilles for at noget kan overleve, blive ved med at eksistere, vokse eller udvikle sig.
Bjergprædikenen
Carl Bloch, ''Bjergprædikenen'', 1877, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel.
Se Handling (virke) og Bjergprædikenen
Blasfemi
''Stening af blasfemisten'', gravering af Gerard Hoet, 1728. Blasfemi (βλασφημία, "bagvaskelse, blasfemi") er at spotte eller forhåne guddomme, troslærdomme eller andre genstande for religiøs hengivelse.
Se Handling (virke) og Blasfemi
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Se Handling (virke) og Determinisme
Dybdepsykologi
C.G. Jung er et stort navn inden for dybdepsykologien. Dybdepsykologi er den del af psykologien, som antager, at der findes et eller flere ubevidste lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag.
Se Handling (virke) og Dybdepsykologi
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Dydsetik
Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.
Se Handling (virke) og Dydsetik
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Se Handling (virke) og Eksperiment
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Fejltagelse
En fejltagelse eller fejl er en handling, der er unøjagtig eller forkert.
Se Handling (virke) og Fejltagelse
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Handling (virke) og Filosofi
Filosofisk pædagogik
Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel filosofisk undervisning, opdragelse eller dannelse.
Se Handling (virke) og Filosofisk pædagogik
For det fælles bedste
Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.
Se Handling (virke) og For det fælles bedste
Formål
Et formål er et resultat, en slutning, et mål eller grund til en bevidst handling, eller om et objekt, der er taget i brug eller som eksisterer af en eller anden grund.
Fortrydelse
John Greenleaf Whittiers fiktionelle heltinde Maud Muller ser ud i det fjerne, fortryder hendes passivitet og tænker på, hvad der kunne have været. Undskylder for en butikslukning, viser beklagelse eller anger. Fortrydelse eller anger er følelsen at ønske, at man tidligere havde truffet en anden beslutning, fordi konsekvenserne af beslutningen var ugunstige.
Se Handling (virke) og Fortrydelse
Fyrsten
Il principe, titelblad fra 1550 Fyrsten (Il Principe) er en politisk afhandling af den florentinske embedsmand og politiske teoretiker Niccolò Machiavelli.
Se Handling (virke) og Fyrsten
Handling
Handling anvendes normalt i flere betydninger.
Se Handling (virke) og Handling
Handlingskæde
En handlingskæde betegner en række sammenkædede handlinger, der hænger uløseligt sammen.
Se Handling (virke) og Handlingskæde
Hannah Arendt
Hannah Arendt egentlig Johanna Arendt (født 14. oktober 1906 i Linden, nu Hannover, død 4. december 1975 i New York) var en tysk politolog og filosof af jødisk afstamning.
Se Handling (virke) og Hannah Arendt
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Handling (virke) og Humaniora
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Jean Piaget
Jean Piaget (født 9. august 1896 i Neuchatel, død 16. september 1980) var en schweizisk psykolog, der er kendt for sine studier af tankeprocessen hos børn.
Se Handling (virke) og Jean Piaget
Koblede data
Koblede data (engelsk: linked data) er datastrukturer, der er tilgængelig på World Wide Web.
Se Handling (virke) og Koblede data
Kognitiv dissonans
Kognitiv dissonans er det mentale ubehag som opleves af et individ, der indtager (eller presses til at indtage) indbyrdes modstridende holdninger.
Se Handling (virke) og Kognitiv dissonans
Kompetence
En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger.
Se Handling (virke) og Kompetence
Konsekvensetik
Konsekvensetik, også kaldt nytteetik, konsekventialisme eller utilitarisme, er den form for etik, der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.
Se Handling (virke) og Konsekvensetik
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Handling (virke) og Lov (jura)
Maurice Merleau-Ponty
Maurice Merleau-Ponty (født 14. marts 1908, død 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog.
Se Handling (virke) og Maurice Merleau-Ponty
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Se Handling (virke) og Motiv (årsag)
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Se Handling (virke) og Myndighed
Pakke
Pakke kan referere til.
Parcae
''Les Parques'' ("The Parcae," ca. 1885) af Alfred Agache. ''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. Fireback med Parcae. I oldtidens romerske religion og myter var Parcae (ental Parca) de kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død).
Pligtetik
Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige.
Se Handling (virke) og Pligtetik
Problemløsning
Med problemløsning forstår man processen fra en mere eller mindre veldefineret nu-tilstand til en mål-tilstand, som ikke kan løses uden anvendelse af intelligent handling, typisk via tankeprocesser.
Se Handling (virke) og Problemløsning
Produkt (erhverv)
Udsigt over supermarkedshylder med udvalg af produkter Et produkt er en "ting fremstillet af arbejdskraft eller arbejde" eller som "resultat af en handling eller en proces".
Se Handling (virke) og Produkt (erhverv)
Psykolog
En psykolog er en person, som har bestået kandidatuddannelsen som cand.psych. eller cand.pæd.psych..
Se Handling (virke) og Psykolog
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Se Handling (virke) og Psykologi
Scenario
#En forestillet rækkefølge af mulige begivenheder eller handlinger.
Se Handling (virke) og Scenario
Sikkerhed
Som en term er sikkerhed almindeligvis mest anvendt til at henføre til beskyttelse fra fjendtlige kræfter, men ordet sikkerhed har en række andre betydninger: Fx, fraværet af beskadigelse (fx frihed fra nød); som tilstedeværelsen af en livsvigtigt gode (fx ernæringssikkerhed); som modstandsdygtighed mod potentiel fysisk beskadigelse (fx sikkert fundament); som hemmelighed (fx en sikret telefonforbindelse); som indeslutning (fx et sikret rum eller fængselscelle); og som en sindstilstand (fx følelsesmæssig sikkerhed).
Se Handling (virke) og Sikkerhed
Situationsetik
Situationsetik er en etisk retning, som gør den specifikke situation central for den rigtige handling.
Se Handling (virke) og Situationsetik
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Social kendsgerning
Inden for sociologien dækker sociale kendsgerninger over overindividuelle dynamikker, der betinger menneskers adfærd.
Se Handling (virke) og Social kendsgerning
Spiritualitet
Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".
Se Handling (virke) og Spiritualitet
Symbolsk kapital
Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv såvel som negativ værdi.
Se Handling (virke) og Symbolsk kapital
Talehandling
En talehandling (engelsk: speech act) er et sprogligt udsagn der udfører en handling med ikke-sproglige konsekvenser.
Se Handling (virke) og Talehandling
Transcendentalfilosofi
Transcendentalfilosofi er en form for filosofi der behandler de grundlæggende betingelser for den menneskelige erkendelse.
Se Handling (virke) og Transcendentalfilosofi
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Handling (virke) og Udsagnsord
Undskyldning
"Undskyld min herre". Japansk mand som undskylder ved at bukke sig og vende blikket nedad og lukke øjnene. En undskyldning er et udsagn eller handling, der beklager noget, der er sagt eller gjort (eller undladt), af høflighed, og evt.
Se Handling (virke) og Undskyldning
Væsen
Væsen har flere betydninger.
Videnskabsteori
Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand og sine metoder.
Se Handling (virke) og Videnskabsteori
Virtualisering
OS-niveau virtualisering sammenlignet med hardware-niveau virtualisering. Eksempel på tre forskellige virtualiseringsteknologier stablet oven på hinanden. Et vektordiagram, der viser fuld virtualisering. Inden for databehandling er virtualisering (nogle gange forkortet v12n, et numeronym) handlingen med at skabe en virtuel (i stedet for faktisk) version af noget på samme abstraktionsniveau, herunder virtuelle computerhardwareplatforme, datalagerenheder og datanetsressourcer.
Se Handling (virke) og Virtualisering