Indholdsfortegnelse
37 relationer: Arvemasse, Årevinger, Botaniske fagudtryk, C-værdi, Dækfrøede planter, Formering, Frugtlegeme, Gametangium, Gametofyt, Grønalger, Haplodiploidi, Honningbi, Karyotype, Kønscelle, Kønskromosom, Koblingssvampe, Kromosom, Kromosommutation, Livscyklus, Meiose, Mosser, Naturlig selektion, Ploidi, Præfiks (talord), Renilla reniformis, Rige (biologi), Sæd, Sædcelle, Slimsvampe, Sorus, Spore, Spore (bakterie), Spore (botanik), Sporofyl, Sporofyt, Svampe, Vandhår.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Årevinger
Årevinger (Hymenoptera) er en af de største og mest kendte grupper af insekter.
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Haploidi og Botaniske fagudtryk
C-værdi
C-værdi er mængden, i pikogram, af DNA i en haploid cellekerne (for eksempel en gamet) eller halvdelen af mængden i en diploid kropscelle i en eukaryotisk organisme.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Haploidi og Dækfrøede planter
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Frugtlegeme
Et frugtlegeme er en specialiseret struktur af hyfer som nogle svampe har til at omgive og danne det væv, kaldet teleomorfer, som med meiose danner svampens haploide meiosporer.
Gametangium
Et gametangium (flertal: gametangia) er et organ eller en celle som producerer gameter.
Gametofyt
Haploid gametofyt af druebregne; en grøn fotosyntetiserende sporofyt er ved at udvikle sig fra gametofytten. En gametofyt er den haploide flercellede struktur, der producerer kønsceller (gameter) hos planter.
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Haplodiploidi
Haplodiploidi er typisk for hvepse, bier og myrer. Haplodiploidi er en situation, som især kendes fra en række sociale insekter, nemlig at hankønsindivider udvikles fra ubefrugtede æg og er haploide, mens hunkønsindivider udvikles fra befrugtede æg og er diploide.
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Karyotype
Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Kromosommutation
Billede af øjnene på barn med Downs syndrom, der skyldes en kromosommutation. Brushfields pletter og øjenfold ses, to klassiske træk forbundet med Downs syndrom. Kromosommutationer er ændringer i dele af kromosomer, der omfatter mere end et gen.
Se Haploidi og Kromosommutation
Livscyklus
Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Haploidi og Naturlig selektion
Ploidi
Ploidi er antallet af kromosompar i biologiske celler.
Præfiks (talord)
Præfikstalord eller præfiksnumeralier af græsk, latinsk og sanskritSe:en:Mendeleev's predicted elements for de mest almindelige brug af Sanskrit præfiks talord.
Se Haploidi og Præfiks (talord)
Renilla reniformis
Renilla reniformis er en art af kolonidannende nældecelledyr i familien Renillidae, der indgår i underklassen ottearmede koraldyr (Octocorallia) i klassen koraldyr (Anthozoa), og som lever i mange forskellige havmiljøer.
Se Haploidi og Renilla reniformis
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Sæd
Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.
Sædcelle
Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Sorus
Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.
Spore
Spore har flere betydninger eller specialiseringer.
Spore (bakterie)
Spore er inden for biologien en dannelse, der er tilpasset spredning, og som bruges til formering eller som overlevelsesmetode under ugunstige betingelser.
Se Haploidi og Spore (bakterie)
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Haploidi og Spore (botanik)
Sporofyl
Sporofyller hos Almindelig Strudsvinge En sporofyl er et blad på en karplante der producerer sporer.
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Vandhår
Vandhår (Cladophora) er en slægt af forgrenede filamentøse Ulvophyceae (grønalger).
Også kendt som Haploid.