Indholdsfortegnelse
20 relationer: Algeopblomstring, Calcit, Calciumcarbonat, Den sjette store massedød, Drivhuseffekt, Eutrofieringsindeks, Forsuring, Geologisk CO₂-lagring, Global opvarmning, Hav, Hydrosfære, Industrialisering, Koraldyr, Koralrev, Kridt, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Masseuddøen, Vand, Vandlopper.
Algeopblomstring
Fytoplankton omkring Danmark i juni 2006 Algeopblomstring eller sommetider algeblomstring er en hurtig stigning eller ophobning i antallet af alger eller cyanobakterier (tidligere kaldt blågrønalger) i ferskvand eller havvand.
Se Havenes forsuring og Algeopblomstring
Calcit
Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.
Se Havenes forsuring og Calcit
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Havenes forsuring og Calciumcarbonat
Den sjette store massedød
Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.
Se Havenes forsuring og Den sjette store massedød
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Havenes forsuring og Drivhuseffekt
Eutrofieringsindeks
Der findes flere eutrofieringsindeks af vand i søer, vandløb og havet.
Se Havenes forsuring og Eutrofieringsindeks
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Se Havenes forsuring og Forsuring
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Havenes forsuring og Geologisk CO₂-lagring
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Havenes forsuring og Global opvarmning
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Havenes forsuring og Hydrosfære
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Havenes forsuring og Industrialisering
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Se Havenes forsuring og Koraldyr
Koralrev
Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.
Se Havenes forsuring og Koralrev
Kridt
Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Havenes forsuring og Kuldioxid
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Havenes forsuring og Kulstofkredsløb
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Havenes forsuring og Masseuddøen
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Se Havenes forsuring og Vandlopper
Også kendt som Det andet kuldioxydproblem, Forsuring af havene, Havforsuring, Havvandsforsuring, Hydrosfærens forsuring, Verdenshavenes forsuring.