Indholdsfortegnelse
166 relationer: Adelir Antonio de Carli, Aerogel, Alfahenfald, Alfastråling, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Aneutronisk fusion, Antistof (fysik), Asymptotisk kæmpegren, Ædelgas, Ækvivalent luft dybde, Ballon, Ballon (legetøj), Beholder, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Blok (periodiske system), Brakland, Brændstof, Brint, Brun dværg, Carbon, Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, CNO-cyklus, David M. Lee, Douglas D. Osheroff, Dykning, E-nummer, Elektrisk ladning, Elektronegativitet, Exoplanet, Exosfære, Faststoffysik, Felix Baumgartner, Fission, Fluor, Flydende helium, Gasflaske, Gasudladningsrør, Geiger-Müller-rør, Geigertæller, George Gamow, GJ 1214 b, Gliese 581 c, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Harold L. Ickes, Hassium, Heike Kamerlingh Onnes, Helios, ... Expand indeks (116 mere) »
Adelir Antonio de Carli
Adelir Antônio de Carli (8. februar 1967 i Realeza i delstaten Paraná - 2008 ud for Santa Catarinas kyst) var en brasiliansk præst, som 41-årig døde ved flyvning med en klynge af 1.000 sammenbundne helium-fyldte legetøjsballoner i et rekordforsøg, efter at være lettet 20.
Se Helium og Adelir Antonio de Carli
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Helium og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Se Helium og Aneutronisk fusion
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Se Helium og Asymptotisk kæmpegren
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ækvivalent luft dybde
Ækvivalent luft dybde er et begreb der bruges inden for dykning med nitrox og trimix.
Se Helium og Ækvivalent luft dybde
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Ballon (legetøj)
Festballoner bruges ofte til særlige lejligheder, fx fødselsdage. Folieballoner. Bollonerne er ofte i mange forskellige former. En ballon er en oppustelig pose, der kan fyldes med en luftart, blandt andet helium, lattergas eller ilt.
Beholder
En beholder eller tank er en genstand, som bliver anvendt til at opbevare eller transportere forskellige former for stoffer eller genstande i. Ordet tank kommer fra Indien.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Helium og Big Bang-nukleosyntese
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Helium og Blok (periodiske system)
Brakland
Brakland er en dansk spillefilm fra 2018 instrueret af Martin Skovbjerg Jensen.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Se Helium og Cecilia Payne-Gaposchkin
Cepheide
En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
David M. Lee
David Morris Lee (født 20. januar 1931) er en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1996 sammen med Robert C. Richardson og Douglas Osheroff "for deres opdagelse af superfluiditet i helium-3.".
Douglas D. Osheroff
Douglas Dean Osheroff (født 1. august 1945) er en amerikansk fysiker, der er kendt fors it arbejde med eksperimentelfysik, navnlig faststoffysik, og for sin opdagelse af superfluiditeten ved helium-3 ved ekstremt lave temperaturer sammen med David Lee og Robert C. Richardson med hvem han modtog nobelprisen i fysik i 1996.
Se Helium og Douglas D. Osheroff
Dykning
Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Helium og Elektrisk ladning
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Helium og Elektronegativitet
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Faststoffysik
Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.
Felix Baumgartner
Felix Baumgartner (født 20. april 1969 i Salzburg) er en østrigsk faldskærmsudspringer og BASE jumper.
Se Helium og Felix Baumgartner
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fluor
Fluor er det 9.
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Gasflaske
Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Geiger-Müller-rør
Geiger-tæller med det sorte geiger-müller-rør i forgrunden. Et geiger-müller-rør bruges i geigertællermåleinstrumentet til registrering af ioniserende stråling.
Se Helium og Geiger-Müller-rør
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
GJ 1214 b
En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Helium og Grundstoffer efter atomnummer
Harold L. Ickes
Harold LeClair Ickes (15. marts 1874 – 3. februar 1952) var en amerikansk administrator og politiker.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Heike Kamerlingh Onnes
Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden) var en hollandsk fysiker.
Se Helium og Heike Kamerlingh Onnes
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Heliox
Heliox er en gasblanding der består af helium og oxygen.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Helium og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Helium og John Archibald Wheeler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Jules Janssen
Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Helium og Jupiters atmosfære
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Helium og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Helium og Kvantemekanikkens historie
Landingsstel
Understel på en Boeing 777. Understellet på en Boeing 727 bliver trukket op efter starten Et landingsstel eller understel er det bærende system som et luftfartøj benytter til at lande på eller starte fra, som understøtter flyet når det ikke er i brug, og til at transportere sig rundt på overfladen ved hastigheder for lave til at fartøjet er luftbårent (taxiing).
Larry Walters
Lawrence "Larry" Richard Walters (født 19. april 1949 i Los Angeles, død 6. oktober 1993 i Angeles National Forest, Californien), med kælenavnet "Lawnchair Larry" eller "Lawn Chair Pilot", var en amerikansk lastbilchauffør som tog en flyvetur den 2.
Lev Landau
Lev Davidovitj Landau (Лев Давидович Ландау,; født 9. januar 1908, død 1. april 1968) var en af det 20. århundredes store fysikere.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftskib
Franskmanden Lebaudys luftskib fra 1902. Nasjonalbiblioteket USS Los Angeles (ZR-3) over Manhattan. Nutidigt luftskib over Bregenz ved Bodensøen. Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft.
LZ 129 Hindenburg
''Hindenburg'' ved Lakehurst i 1936 LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib, som blev bygget i 1935.
Se Helium og LZ 129 Hindenburg
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Måneregolit
Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Helium og Metallicitet (astrofysik)
Moon (film)
Sam Rockwell (t.v.) og Duncan Jones var henholdsvis filmens hovedrolleindehaver og instruktør. Moon er en britisk science fiction-film fra 2009, instrueret af Duncan Jones, som har skrevet den sammen med Nathan Parker.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
NFPA 704
NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Oppustelig ting
En oppustelig ting er et et objekt som kan pustes med en gas, sædvanligvis luft, men brint, helium og nitrogen anvendes også.
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Helium og Paulis udelukkelsesprincip
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Helium og Periode (periodiske system)
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Helium og Periode 1-grundstof
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Project Excelsior
Joseph Kittingers spring fra ''Excelsior III''. Project Excelsior var en serie af ekstremt høje faldskærmsudspring, der blev udført af kaptajn (og senere oberst) Joseph Kittinger fra United States Air Force, (USAF), i 1959 og 1960 for at teste Beaupres flertrins faldskærmssystem.
Se Helium og Project Excelsior
Qatar-krisen
Qatar-krisen var en diplomatisk krise mellem Qatar på den ene side og Saudi Arabien, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Yemen, Libyen og Maldiverne på den anden side.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Rapid single flux quantum
Rapid Single Flux Quantum (RSFQ) er en digital elektronik-teknologi, som benytter kvantemekaniske effekter i superledende materialer til at skifte signaler (i stedet for transistorer og elektronrør).
Se Helium og Rapid single flux quantum
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Robert C. Richardson
Robert Coleman Richardson (født 26. juni 1937, død 19. februar 2013) var en amerikansk eksperimentel fysiker, der forskede i helium-3 egenskaber ved ekstremt lave temperaturer.
Se Helium og Robert C. Richardson
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Slater-determinant
En Slater-determinant er inden for kvantemekanik og kvantekemi en determinant, der gør det muligt at opskrive bølgefunktionen for et system af flere fermioner såsom elektroner.
Se Helium og Slater-determinant
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Helium og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Sonoluminescens
Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Helium og Specifik varmeledningsevne
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Se Helium og Spitzerteleskopet
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Helium og Steady State-teorien
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerne (flertydig)
Stjerne har flere betydninger.
Se Helium og Stjerne (flertydig)
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Helium og Stjernegenerationer
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Helium og Stjernenukleosyntese
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Helium og Stjerners energikilder
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Strubehoste
Strubehoste (eller croup) er en luftvejssygdom, der som regel udløses af en akut virusinfektion i de øvre luftveje.
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Helium og Supernova-nukleosyntese
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Termoakustisk varmluftmotor
leder varme til eller fra varmt reservoir – og ''Echangeur froid'' er fransk for varmeveksleren (kuldebro ikke vist) som leder varme til eller fra et koldt reservoir. Den akustiske transducer, f.eks. en højttaler, er ikke vist. Stort set alle termoakustiske varmluftmotorer (eller termoakustiske varmepumper) er termoakustiske Stirlingmotorer.
Se Helium og Termoakustisk varmluftmotor
Tethered Aerostat Radar System
Tethered Aerostat Radar System (TARS) er et amerikansk radarovervågningssystem baseret på aerostater (luftballoner) som radarplatforme.
Se Helium og Tethered Aerostat Radar System
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Torkild Bjerge
Torkild Bjerge (født 8. marts 1902, død 7. februar 1974) var en dansk fysiker.
Trimix
Trimix er en gasblanding der består af tre gasser, der af navnet trimix.
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Helium og Tripel-alfa-processen
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Trykfaldssyge
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
USS Akron (ZRS-4)
USS Akron (ZRS-4) var et amerikansk luftskib (1931-33) tilhørende US Navy.
Se Helium og USS Akron (ZRS-4)
Van der Waals-gas
En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.
Se Helium og Van der Waals-gas
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Varmerør (heat-pipe)
Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.
Se Helium og Varmerør (heat-pipe)
Varmluftmotor
Animation af en Beta Stirlingmotor design med ''Rhombic Drive''. Den første anvendelige varmluftmotor blev opfundet eller udviklet i 1816 af Reverend Robert Stirling – og hedder i dag en Stirlingmotor.
Vejrballon
En vejrballon. En vejrballon er en indretning, som meteorologer anvender til at foretage målinger i atmosfæren.
Vito Volterra
Samuel Giuseppe Vito Volterra (kendt som Vito Volterra, født 3. maj 1860 i Ancona, Kirkestaten, død 11. oktober 1940 i Rom, Italien) var en italiensk matematiker, fysiker og senator.
Xenon
Xenon er det 54.
Zeppeliner
Den første zeppeliner stiger til vejrs 2. juli 1900 Zeppeliner er betegnelsen for en klasse af styrbare kæmpeluftskibe konstrueret med en stiv ramme.
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
2 (tal)
2 (to) er.
Også kendt som E-939, Helium 3, Helium I, Helium II, Helium-10, Helium-2, Helium-3, Helium-4, Helium-5, Helium-6, Helium-7, Helium-8, Helium-9, Helium-I, Helium-II, Heliumatom, Heliumisotoper.