Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Heltal

Indeks Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Indholdsfortegnelse

  1. 166 relationer: Abelsk gruppe, Aritmetik, Aritmetikkens fundamentalsætning, Array, Attributgrammatik, Automorfi, Ækvivalensrelation, Binær operator, Brøk, Cauchyfølge, Ciffer, Cyklisk tal, Defektivt tal, Diofant, Diofantisk ligning, Diskret (matematik), Diskret matematik, Division (matematik), Divisor, Dudeneytal, Dyrekreds, Eratosthenes' si, Euklidisk rum, Euklids algoritme, Eulers formel, Excessivt tal, Fakultet (matematik), Fermats lille sætning, Fermats sidste sætning, Foretrukne tal, Fuldkomne tal, Fuldmåne, Funktionsanalyse (matematik), Gruppe (matematik), Harmonisk række, Heltal (Computer), Heltalsfølge, Heltalsprogrammering, Heureka, Hilberts problemer, Ideal (ringteori), Imaginære enhed, Indbyrdes primisk, Kalender, Karakter (bedømmelse), Karakteristik (matematik), Kædebrøk, Kontinuitet, Kontinuumhypotesen, Konvergent sum, ... Expand indeks (116 mere) »

Abelsk gruppe

En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.

Se Heltal og Abelsk gruppe

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Se Heltal og Aritmetik

Aritmetikkens fundamentalsætning

I matematikken, og særligt i talteori, siger aritmetikkens fundamentalsætning at ethvert positivt heltal større end 1 enten er et primtal eller kan opskrives som et produkt af primtal.

Se Heltal og Aritmetikkens fundamentalsætning

Array

Et array (dansk tabel) er inden for programmering en betegnelse for en variabel der indeholder en række af værdier, associeret med en nøgle.

Se Heltal og Array

Attributgrammatik

En attributgrammatik er en formel måde til at udvide en formel grammatik med semantisk databehandling.

Se Heltal og Attributgrammatik

Automorfi

gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').

Se Heltal og Automorfi

Ækvivalensrelation

En ækvivalensrelation R på en mængde X er en relation, der opfylder følgende for alle a,b,c\in X.

Se Heltal og Ækvivalensrelation

Binær operator

En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.

Se Heltal og Binær operator

Brøk

En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.

Se Heltal og Brøk

Cauchyfølge

En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.

Se Heltal og Cauchyfølge

Ciffer

det indisk-arabiske talsystem. I matematik og datalogi er et ciffer et symbol, f.eks.

Se Heltal og Ciffer

Cyklisk tal

Et cyklisk tal er et heltal, hvis cykliske permutationer er successive multipla af tallet.

Se Heltal og Cyklisk tal

Defektivt tal

Et defektivt tal er i talteori et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet (medmindre 1 er tallet selv)) er mindre end tallet selv.

Se Heltal og Defektivt tal

Diofant

Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.

Se Heltal og Diofant

Diofantisk ligning

En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.

Se Heltal og Diofantisk ligning

Diskret (matematik)

En (diskret) binomialfordeling, tilnærmet med en normalfordeling Ordet diskret kommer af det latinske discretus, som direkte oversat betyder adskilt.

Se Heltal og Diskret (matematik)

Diskret matematik

Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.

Se Heltal og Diskret matematik

Division (matematik)

Illustration af divisionen: 20 \div 4.

Se Heltal og Division (matematik)

Divisor

En divisor (også kaldet faktor) er i aritmetikken et heltal, som ved division (deling) går op i et andet tal (dividenden) uden at give rest.

Se Heltal og Divisor

Dudeneytal

Et Dudeneytal er et positivt heltal, der er et kubiktal, der er en sum af tallets cifre som er lig med kubikroden af tallet selv.

Se Heltal og Dudeneytal

Dyrekreds

Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.

Se Heltal og Dyrekreds

Eratosthenes' si

Eratosthenes’ si er en talrække, der fås ved at markere nogle tal.

Se Heltal og Eratosthenes' si

Euklidisk rum

Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.

Se Heltal og Euklidisk rum

Euklids algoritme

Euklids algoritme er en matematisk algoritme og iterativ metode.

Se Heltal og Euklids algoritme

Eulers formel

360px Eulers formel, opkaldt efter Leonhard Euler, er en matematisk formel i kompleks analyse, der viser en dyb relation mellem de trigonometriske funktion og den komplekse eksponentialfunktion.

Se Heltal og Eulers formel

Excessivt tal

Inden for talteori er et excessivt tal et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet) er større end tallet selv.

Se Heltal og Excessivt tal

Fakultet (matematik)

Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.

Se Heltal og Fakultet (matematik)

Fermats lille sætning

Fermats lille sætning siger, at hvis er et primtal, så gælder for ethvert heltal, at tallet er et heltalligt multiplum af.

Se Heltal og Fermats lille sætning

Fermats sidste sætning

Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.

Se Heltal og Fermats sidste sætning

Foretrukne tal

Foretrukne tal (også kaldet foretrukne værdier) er standardanbefalinger til at vælge eksakte produktdimensioner med ens begrænsninger.

Se Heltal og Foretrukne tal

Fuldkomne tal

Et fuldkomment tal eller perfekt tal er et heltal, hvor summen af de tal, der går op i tallet (.

Se Heltal og Fuldkomne tal

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Se Heltal og Fuldmåne

Funktionsanalyse (matematik)

Funktionsanalyse er inden for matematik en undersøgelse af en række egenskaber ved en matematisk funktion, ofte ud fra funktionens forskrift.

Se Heltal og Funktionsanalyse (matematik)

Gruppe (matematik)

En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.

Se Heltal og Gruppe (matematik)

Harmonisk række

'''Musik, harmonisk række''' I matematikken er den harmoniske række den uendelige række 1 + \frac + \frac + \frac + \cdots.

Se Heltal og Harmonisk række

Heltal (Computer)

Hvordan heltal (på engelsk integer) bliver repræsenteret internt i computeren afhænger af programmeringssprog, computerteknologi og computeralder.

Se Heltal og Heltal (Computer)

Heltalsfølge

En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.

Se Heltal og Heltalsfølge

Heltalsprogrammering

Et heltalsprogram eller heltalsprogrammerings-problem er et matematisk optimeringsproblem hvor alle variablene kræves at være heltallige.

Se Heltal og Heltalsprogrammering

Heureka

Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: "Jeg har fundet".

Se Heltal og Heureka

Hilberts problemer

right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.

Se Heltal og Hilberts problemer

Ideal (ringteori)

I ringteori, en del af abstrakt algebra, er et ideal en speciel delmængde af en ring.

Se Heltal og Ideal (ringteori)

Imaginære enhed

Den imaginære enhed symboliseret med bogstavet i, udvider i matematikken de reelle tals legeme \mathbb til de komplekse tals legeme \mathbb.

Se Heltal og Imaginære enhed

Indbyrdes primisk

I talteorien siges to heltal a og b at være indbyrdes primiske eller relative primtal, hvis de eneste heltal, der går op i begge tal, er 1 og −1, eller, ækvivalent, hvis deres største fælles divisor er 1.

Se Heltal og Indbyrdes primisk

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Se Heltal og Kalender

Karakter (bedømmelse)

En karakter er bedømmelse af en præstation.

Se Heltal og Karakter (bedømmelse)

Karakteristik (matematik)

I matematikken er karakteristikken af en ring R med multiplikativt neutralt element 1R defineret til at være det mindste positive heltal n, så hvor n1R er Hvis intet sådant n eksisterer, defineres karakteristikken af R til at være 0.

Se Heltal og Karakteristik (matematik)

Kædebrøk

En kædebrøk er et matematisk udtryk af formen Hvor a0 er et heltal og de andre an-værdier er positive heltal.

Se Heltal og Kædebrøk

Kontinuitet

Kontinuitet er et begreb inden for matematik.

Se Heltal og Kontinuitet

Kontinuumhypotesen

I matematikken er kontinuumhypotesen (ofte forkortet CH fra det engelske Continuum hypothesis) en hypotese fremsat af Georg Cantor om mulige størrelser af uendelige mængder.

Se Heltal og Kontinuumhypotesen

Konvergent sum

En konvergent sum er en række af heltal – en heltalsfølge –, der adderet giver en endelig værdi (summen bliver ikke ved med at vokse).

Se Heltal og Konvergent sum

Kroneckers delta

I matematikken er Kroneckers delta, opkaldt efter Leopold Kronecker (1823-1891), en funktion af to variable, typisk heltal, hvis værdi er 1, hvis variablene er lig hinanden, og 0 hvis ikke.

Se Heltal og Kroneckers delta

Kubiktal

Kubiktal betegner resultatet af et heltal opløftet i tredje potens, altså resultatet af et tal (kubikroden), der er ganget med sig selv tre gange.

Se Heltal og Kubiktal

Kvante-Hall-effekten

Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier: hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant.

Se Heltal og Kvante-Hall-effekten

Kvantisering

I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.

Se Heltal og Kvantisering

Legeme (algebra)

Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.

Se Heltal og Legeme (algebra)

Lp (matematik)

I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.

Se Heltal og Lp (matematik)

Lukning

En algebraisk mængde er lukket under en operation hvis udførelsen af operationen på elementer i mængden altid som resultat giver et element i den samme mængde.

Se Heltal og Lukning

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Heltal og Matematik

Matt Parker

Matthew Parker (født 22. december 1980) er en australsk stand-up komiker, forfatter, youtubepersonlighed og matematikformidler.

Se Heltal og Matt Parker

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Se Heltal og Mængde

Mindste fælles multiplum

Det mindste fælles multiplum af to positive heltal a og b er det mindste positive heltal som har a og b som divisorer.

Se Heltal og Mindste fælles multiplum

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Se Heltal og Naturligt tal

Orbitalt impulsmoment (bølge)

En optisk lysbølge kan via passage af et specielt udformet holografi splittes i to OAM-lysbølger. En plasmabaseret laser kan designes, så den danner/forstærker OAM-lysbølger. Illustrationen viser lysstyrkeprofilen som funktion af strålen i 3D. Illustrationen har dog ikke noget at gøre med kilden, men den omhandler samme emne.https://www.nature.com/articles/ncomms10371 Vieira, J.

Se Heltal og Orbitalt impulsmoment (bølge)

P-gruppe

Givet et primtal p, kalder vi en gruppe G for en p-gruppe, når ordenen af ethvert element i G er en potens af p. G er en endelig p-gruppe hvis og kun hvis ordenen af G er en potens af p. Af Sylows sætninger følger det at enhver endelig gruppe har undergrupper, som er p-grupper.

Se Heltal og P-gruppe

Påske

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Se Heltal og Påske

Poissonfordeling

P som funktion af heltallet ''x'' for ''m''.

Se Heltal og Poissonfordeling

Polynomium

Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".

Se Heltal og Polynomium

Positionstalsystem

Et positionstalsystem er et talsystem, hvor værdien af et enkelt ciffer afhænger af, hvilken position det har i tallet.

Se Heltal og Positionstalsystem

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Se Heltal og Potens (matematik)

Primtal

Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.

Se Heltal og Primtal

Primtalssætningen

Primtalssætningen anvendes til at beregne sandsynligheden for, at et tilfældigt valgt heltal er et primtal.

Se Heltal og Primtalssætningen

Programmering

Programmering (fra oldgræsk πρόγραμμα prógramma) er en proces, som går ud på at udvikle computerprogrammer (software) til elektronisk databehandling på en computer, ofte ved hjælp af et programmeringssprog.

Se Heltal og Programmering

Pythagoræiske primtal

Pythagoræiske primtal er primtal af formen 4n + 1.

Se Heltal og Pythagoræiske primtal

Rational rod-sætningen

Inden for matematik angiver rational rod-sætningen hvilke mulige rationale rødder et polynomium med heltallige koefficienter kan have.

Se Heltal og Rational rod-sætningen

Rationale tal

Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.

Se Heltal og Rationale tal

Ring

Ring kan henvise til flere artikler:; Bebyggelser.

Se Heltal og Ring

Ring (matematik)

Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.

Se Heltal og Ring (matematik)

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Heltal og Romertal

Rydbergs formel

Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.

Se Heltal og Rydbergs formel

Sammensat tal

Et sammensat tal er et positivt heltal, som er større end 1 og ikke er et primtal.

Se Heltal og Sammensat tal

Semafor (datalogi)

Inden for datalogi er en semafor en speciel heltalsvariabel.

Se Heltal og Semafor (datalogi)

Shors algoritme

Shors algoritme, opkaldt efter matematikeren Peter Shor, er en kvantealgoritme (en algoritme der kører på en kvantecomputer) for heltallig faktorisering, formuleret i 1994.

Se Heltal og Shors algoritme

Skeletformel

trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.

Se Heltal og Skeletformel

Skewes' tal

Skewes' tal er det mindste heltal for hvilke π (x)> li (x), hvor π (x) er antallet af primtal mindre end x, og li (x) er det logaritmiske integral li(x).

Se Heltal og Skewes' tal

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Heltal og Spin (fysik)

Største fælles divisor

Et 24\times60 rektangel er dækket med ti 12\times12 firkantede fliser, hvor 12 er SFD for 24 og 60. Mere generelt kan et a\times b rektangel dækkes med firkantede fliser med sidelængde c hvis og kun hvis c er en fælles divisor af a og b. Den største fælles divisor (eng.

Se Heltal og Største fælles divisor

Tal

Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.

Se Heltal og Tal

Talteori

Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.

Se Heltal og Talteori

Tællelig mængde

En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.

Se Heltal og Tællelig mængde

Torino-skalaen

Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.

Se Heltal og Torino-skalaen

Tværsum

Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.

Se Heltal og Tværsum

Uendelig løkke

En uendelig løkke er, i et computer-program, en sekvens af instruktioner, som udføres uden ende.

Se Heltal og Uendelig løkke

Unære talsystem

Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.

Se Heltal og Unære talsystem

Undergruppe

Givet en gruppe G med binær operator *, siges en delmængde H i gruppeteori at være en undergruppe af G, hvis H også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist er H en undergruppe af G, hvis restriktionen af * på H er en gruppeoperator på H. En ægte undergruppe af en gruppe G er en undergruppe H, der er en ægte delmængde af G (dvs.

Se Heltal og Undergruppe

Undertal

Undertal er i matematisk analyse et tal eller element, der er mindre end eller lig med alle tal eller elementer i en given mængde.

Se Heltal og Undertal

Vektorfunktion

Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.

Se Heltal og Vektorfunktion

Venskabstal

To forskellige heltal er venskabstal, hvis summen af det ene tals divisorer er lig med det andet tal og omvendt.

Se Heltal og Venskabstal

Videnskabelig notation

Videnskabelig notation er en måde at udtrykke enten meget store eller meget små tal på.

Se Heltal og Videnskabelig notation

Viggo Brun

Viggo Brun (født 13. oktober 1885, Lier, død 15. august 1978, Drøbak) var en norsk matematiker.

Se Heltal og Viggo Brun

Z

Bogstavet Z Z, z er det 26.

Se Heltal og Z

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Heltal og 1 (tal)

1 − 2 + 3 − 4 + · · ·

De første 15000 elementer i afsnitsfølgen. Inden for matematikken er 1 − 2 + 3 − 4 + … den uendelige række hvis led er de positive heltal i stigende rækkefølge, med skiftende fortegn.

Se Heltal og 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·

1.000.000.000

1.000.000.000 (milliard) er.

Se Heltal og 1.000.000.000

1.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000 (billiard) er.

Se Heltal og 1.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (en kvintillion) er.

Se Heltal og 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

10 (tal)

10 (ti) er.

Se Heltal og 10 (tal)

10.000 (tal)

10000 (titusind) er.

Se Heltal og 10.000 (tal)

100 (tal)

100 (hundred(e)) er.

Se Heltal og 100 (tal)

1000 (tal)

1000 (tusind) er.

Se Heltal og 1000 (tal)

11 (tal)

11 (elleve) er.

Se Heltal og 11 (tal)

117 (tal)

117 (hundredeogsytten) er.

Se Heltal og 117 (tal)

12 (tal)

12 (tolv) er.

Se Heltal og 12 (tal)

13 (tal)

13 (tretten) er.

Se Heltal og 13 (tal)

14 (tal)

14 (fjorten) er.

Se Heltal og 14 (tal)

144 (tal)

144 (Ethundredeogfireogfyrre) er.

Se Heltal og 144 (tal)

15 (tal)

15 (femten) er.

Se Heltal og 15 (tal)

16 (tal)

16 (seksten) er.

Se Heltal og 16 (tal)

17 (tal)

17 (sytten) er.

Se Heltal og 17 (tal)

18 (tal)

18 (atten) er.

Se Heltal og 18 (tal)

2 (tal)

2 (to) er.

Se Heltal og 2 (tal)

20 (tal)

20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.

Se Heltal og 20 (tal)

21 (tal)

21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.

Se Heltal og 21 (tal)

22 (tal)

22 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 21 og efterfølges af 23.

Se Heltal og 22 (tal)

23 (tal)

23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.

Se Heltal og 23 (tal)

24 (tal)

24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.

Se Heltal og 24 (tal)

25 (tal)

25 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 24 og efterfølges af 26.

Se Heltal og 25 (tal)

26 (tal)

26 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 25 og efterfølges af 27.

Se Heltal og 26 (tal)

267 (tal)

267 (To hundrede syv og tres) er.

Se Heltal og 267 (tal)

27 (tal)

27 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 26 og efterfølges af 28.

Se Heltal og 27 (tal)

28 (tal)

28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.

Se Heltal og 28 (tal)

29 (tal)

29 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 28 og efterfølges af 30.

Se Heltal og 29 (tal)

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Heltal og 3 (tal)

30 (tal)

30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.

Se Heltal og 30 (tal)

31 (tal)

31 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 30 og efterfølges af 32.

Se Heltal og 31 (tal)

32 (tal)

32 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 31 og efterfølges af 33.

Se Heltal og 32 (tal)

33 (tal)

33 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 32 og efterfølges af 34.

Se Heltal og 33 (tal)

34 (tal)

34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.

Se Heltal og 34 (tal)

35 (tal)

35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.

Se Heltal og 35 (tal)

36 (tal)

36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.

Se Heltal og 36 (tal)

360 (tal)

360 (Trehundrede tres(indstyve)) er.

Se Heltal og 360 (tal)

37 (tal)

37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.

Se Heltal og 37 (tal)

38 (tal)

38 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 37 og efterfølges af 39.

Se Heltal og 38 (tal)

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Heltal og 4 (tal)

41 (tal)

41 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 40 og efterfølges af 42.

Se Heltal og 41 (tal)

42 (tal)

42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.

Se Heltal og 42 (tal)

43 (tal)

43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.

Se Heltal og 43 (tal)

44 (tal)

44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.

Se Heltal og 44 (tal)

45 (tal)

45 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 44 og efterfølges af 46.

Se Heltal og 45 (tal)

46 (tal)

46 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 45 og efterfølges af 47.

Se Heltal og 46 (tal)

47 (tal)

47 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 46 og efterfølges af 48.

Se Heltal og 47 (tal)

48 (tal)

48 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 47 og efterfølges af 49.

Se Heltal og 48 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Heltal og 5 (tal)

50 (tal)

50 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 49 og efterfølges af 51.

Se Heltal og 50 (tal)

561 (tal)

561 (Femhundredeogenogtres) er.

Se Heltal og 561 (tal)

57007007

57007007 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og syv) er.

Se Heltal og 57007007

57007009

57007009 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og ni) er.

Se Heltal og 57007009

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Heltal og 6 (tal)

60 (tal)

60 (tres, tresindstyve) er et heltal og det naturlige tal, som kommer efter 59 og efterfølges af 61.

Se Heltal og 60 (tal)

64 (tal)

64 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 63 og efterfølges af 65.

Se Heltal og 64 (tal)

70 (tal)

70 (Halvfjerds, Halvfjerdsindtyve) er.

Se Heltal og 70 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Heltal og 8 (tal)

80 (tal)

80 (Firs, Firsindtyve) er.

Se Heltal og 80 (tal)

88 (tal)

88 (otteogfirs) er.

Se Heltal og 88 (tal)

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Heltal og 9 (tal)

90 (tal)

90 (Halvfems, Halvfemsindtyve) er.

Se Heltal og 90 (tal)

96 (tal)

96 (Seksoghalvfems) er.

Se Heltal og 96 (tal)

Også kendt som De hele tal, Hele tal, Helt tal, Integer, .

, Kroneckers delta, Kubiktal, Kvante-Hall-effekten, Kvantisering, Legeme (algebra), Lp (matematik), Lukning, Matematik, Matt Parker, Mængde, Mindste fælles multiplum, Naturligt tal, Orbitalt impulsmoment (bølge), P-gruppe, Påske, Poissonfordeling, Polynomium, Positionstalsystem, Potens (matematik), Primtal, Primtalssætningen, Programmering, Pythagoræiske primtal, Rational rod-sætningen, Rationale tal, Ring, Ring (matematik), Romertal, Rydbergs formel, Sammensat tal, Semafor (datalogi), Shors algoritme, Skeletformel, Skewes' tal, Spin (fysik), Største fælles divisor, Tal, Talteori, Tællelig mængde, Torino-skalaen, Tværsum, Uendelig løkke, Unære talsystem, Undergruppe, Undertal, Vektorfunktion, Venskabstal, Videnskabelig notation, Viggo Brun, Z, 1 (tal), 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·, 1.000.000.000, 1.000.000.000.000.000, 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000, 10 (tal), 10.000 (tal), 100 (tal), 1000 (tal), 11 (tal), 117 (tal), 12 (tal), 13 (tal), 14 (tal), 144 (tal), 15 (tal), 16 (tal), 17 (tal), 18 (tal), 2 (tal), 20 (tal), 21 (tal), 22 (tal), 23 (tal), 24 (tal), 25 (tal), 26 (tal), 267 (tal), 27 (tal), 28 (tal), 29 (tal), 3 (tal), 30 (tal), 31 (tal), 32 (tal), 33 (tal), 34 (tal), 35 (tal), 36 (tal), 360 (tal), 37 (tal), 38 (tal), 4 (tal), 41 (tal), 42 (tal), 43 (tal), 44 (tal), 45 (tal), 46 (tal), 47 (tal), 48 (tal), 5 (tal), 50 (tal), 561 (tal), 57007007, 57007009, 6 (tal), 60 (tal), 64 (tal), 70 (tal), 8 (tal), 80 (tal), 88 (tal), 9 (tal), 90 (tal), 96 (tal).