Indholdsfortegnelse
166 relationer: Abelsk gruppe, Aritmetik, Aritmetikkens fundamentalsætning, Array, Attributgrammatik, Automorfi, Ækvivalensrelation, Binær operator, Brøk, Cauchyfølge, Ciffer, Cyklisk tal, Defektivt tal, Diofant, Diofantisk ligning, Diskret (matematik), Diskret matematik, Division (matematik), Divisor, Dudeneytal, Dyrekreds, Eratosthenes' si, Euklidisk rum, Euklids algoritme, Eulers formel, Excessivt tal, Fakultet (matematik), Fermats lille sætning, Fermats sidste sætning, Foretrukne tal, Fuldkomne tal, Fuldmåne, Funktionsanalyse (matematik), Gruppe (matematik), Harmonisk række, Heltal (Computer), Heltalsfølge, Heltalsprogrammering, Heureka, Hilberts problemer, Ideal (ringteori), Imaginære enhed, Indbyrdes primisk, Kalender, Karakter (bedømmelse), Karakteristik (matematik), Kædebrøk, Kontinuitet, Kontinuumhypotesen, Konvergent sum, ... Expand indeks (116 mere) »
Abelsk gruppe
En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Aritmetikkens fundamentalsætning
I matematikken, og særligt i talteori, siger aritmetikkens fundamentalsætning at ethvert positivt heltal større end 1 enten er et primtal eller kan opskrives som et produkt af primtal.
Se Heltal og Aritmetikkens fundamentalsætning
Array
Et array (dansk tabel) er inden for programmering en betegnelse for en variabel der indeholder en række af værdier, associeret med en nøgle.
Attributgrammatik
En attributgrammatik er en formel måde til at udvide en formel grammatik med semantisk databehandling.
Se Heltal og Attributgrammatik
Automorfi
gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').
Ækvivalensrelation
En ækvivalensrelation R på en mængde X er en relation, der opfylder følgende for alle a,b,c\in X.
Se Heltal og Ækvivalensrelation
Binær operator
En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Cauchyfølge
En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.
Ciffer
det indisk-arabiske talsystem. I matematik og datalogi er et ciffer et symbol, f.eks.
Cyklisk tal
Et cyklisk tal er et heltal, hvis cykliske permutationer er successive multipla af tallet.
Defektivt tal
Et defektivt tal er i talteori et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet (medmindre 1 er tallet selv)) er mindre end tallet selv.
Diofant
Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.
Diofantisk ligning
En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.
Se Heltal og Diofantisk ligning
Diskret (matematik)
En (diskret) binomialfordeling, tilnærmet med en normalfordeling Ordet diskret kommer af det latinske discretus, som direkte oversat betyder adskilt.
Se Heltal og Diskret (matematik)
Diskret matematik
Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.
Se Heltal og Diskret matematik
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Heltal og Division (matematik)
Divisor
En divisor (også kaldet faktor) er i aritmetikken et heltal, som ved division (deling) går op i et andet tal (dividenden) uden at give rest.
Dudeneytal
Et Dudeneytal er et positivt heltal, der er et kubiktal, der er en sum af tallets cifre som er lig med kubikroden af tallet selv.
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Eratosthenes' si
Eratosthenes’ si er en talrække, der fås ved at markere nogle tal.
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Euklids algoritme
Euklids algoritme er en matematisk algoritme og iterativ metode.
Se Heltal og Euklids algoritme
Eulers formel
360px Eulers formel, opkaldt efter Leonhard Euler, er en matematisk formel i kompleks analyse, der viser en dyb relation mellem de trigonometriske funktion og den komplekse eksponentialfunktion.
Excessivt tal
Inden for talteori er et excessivt tal et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet) er større end tallet selv.
Fakultet (matematik)
Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.
Se Heltal og Fakultet (matematik)
Fermats lille sætning
Fermats lille sætning siger, at hvis er et primtal, så gælder for ethvert heltal, at tallet er et heltalligt multiplum af.
Se Heltal og Fermats lille sætning
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Heltal og Fermats sidste sætning
Foretrukne tal
Foretrukne tal (også kaldet foretrukne værdier) er standardanbefalinger til at vælge eksakte produktdimensioner med ens begrænsninger.
Fuldkomne tal
Et fuldkomment tal eller perfekt tal er et heltal, hvor summen af de tal, der går op i tallet (.
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Funktionsanalyse (matematik)
Funktionsanalyse er inden for matematik en undersøgelse af en række egenskaber ved en matematisk funktion, ofte ud fra funktionens forskrift.
Se Heltal og Funktionsanalyse (matematik)
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Se Heltal og Gruppe (matematik)
Harmonisk række
'''Musik, harmonisk række''' I matematikken er den harmoniske række den uendelige række 1 + \frac + \frac + \frac + \cdots.
Heltal (Computer)
Hvordan heltal (på engelsk integer) bliver repræsenteret internt i computeren afhænger af programmeringssprog, computerteknologi og computeralder.
Se Heltal og Heltal (Computer)
Heltalsfølge
En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.
Heltalsprogrammering
Et heltalsprogram eller heltalsprogrammerings-problem er et matematisk optimeringsproblem hvor alle variablene kræves at være heltallige.
Se Heltal og Heltalsprogrammering
Heureka
Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: "Jeg har fundet".
Hilberts problemer
right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.
Se Heltal og Hilberts problemer
Ideal (ringteori)
I ringteori, en del af abstrakt algebra, er et ideal en speciel delmængde af en ring.
Se Heltal og Ideal (ringteori)
Imaginære enhed
Den imaginære enhed symboliseret med bogstavet i, udvider i matematikken de reelle tals legeme \mathbb til de komplekse tals legeme \mathbb.
Indbyrdes primisk
I talteorien siges to heltal a og b at være indbyrdes primiske eller relative primtal, hvis de eneste heltal, der går op i begge tal, er 1 og −1, eller, ækvivalent, hvis deres største fælles divisor er 1.
Se Heltal og Indbyrdes primisk
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Karakter (bedømmelse)
En karakter er bedømmelse af en præstation.
Se Heltal og Karakter (bedømmelse)
Karakteristik (matematik)
I matematikken er karakteristikken af en ring R med multiplikativt neutralt element 1R defineret til at være det mindste positive heltal n, så hvor n1R er Hvis intet sådant n eksisterer, defineres karakteristikken af R til at være 0.
Se Heltal og Karakteristik (matematik)
Kædebrøk
En kædebrøk er et matematisk udtryk af formen Hvor a0 er et heltal og de andre an-værdier er positive heltal.
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Kontinuumhypotesen
I matematikken er kontinuumhypotesen (ofte forkortet CH fra det engelske Continuum hypothesis) en hypotese fremsat af Georg Cantor om mulige størrelser af uendelige mængder.
Se Heltal og Kontinuumhypotesen
Konvergent sum
En konvergent sum er en række af heltal – en heltalsfølge –, der adderet giver en endelig værdi (summen bliver ikke ved med at vokse).
Kroneckers delta
I matematikken er Kroneckers delta, opkaldt efter Leopold Kronecker (1823-1891), en funktion af to variable, typisk heltal, hvis værdi er 1, hvis variablene er lig hinanden, og 0 hvis ikke.
Kubiktal
Kubiktal betegner resultatet af et heltal opløftet i tredje potens, altså resultatet af et tal (kubikroden), der er ganget med sig selv tre gange.
Kvante-Hall-effekten
Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier: hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant.
Se Heltal og Kvante-Hall-effekten
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Lukning
En algebraisk mængde er lukket under en operation hvis udførelsen af operationen på elementer i mængden altid som resultat giver et element i den samme mængde.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Matt Parker
Matthew Parker (født 22. december 1980) er en australsk stand-up komiker, forfatter, youtubepersonlighed og matematikformidler.
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Mindste fælles multiplum
Det mindste fælles multiplum af to positive heltal a og b er det mindste positive heltal som har a og b som divisorer.
Se Heltal og Mindste fælles multiplum
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Orbitalt impulsmoment (bølge)
En optisk lysbølge kan via passage af et specielt udformet holografi splittes i to OAM-lysbølger. En plasmabaseret laser kan designes, så den danner/forstærker OAM-lysbølger. Illustrationen viser lysstyrkeprofilen som funktion af strålen i 3D. Illustrationen har dog ikke noget at gøre med kilden, men den omhandler samme emne.https://www.nature.com/articles/ncomms10371 Vieira, J.
Se Heltal og Orbitalt impulsmoment (bølge)
P-gruppe
Givet et primtal p, kalder vi en gruppe G for en p-gruppe, når ordenen af ethvert element i G er en potens af p. G er en endelig p-gruppe hvis og kun hvis ordenen af G er en potens af p. Af Sylows sætninger følger det at enhver endelig gruppe har undergrupper, som er p-grupper.
Påske
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.
Poissonfordeling
P som funktion af heltallet ''x'' for ''m''.
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Positionstalsystem
Et positionstalsystem er et talsystem, hvor værdien af et enkelt ciffer afhænger af, hvilken position det har i tallet.
Se Heltal og Positionstalsystem
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Heltal og Potens (matematik)
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Primtalssætningen
Primtalssætningen anvendes til at beregne sandsynligheden for, at et tilfældigt valgt heltal er et primtal.
Se Heltal og Primtalssætningen
Programmering
Programmering (fra oldgræsk πρόγραμμα prógramma) er en proces, som går ud på at udvikle computerprogrammer (software) til elektronisk databehandling på en computer, ofte ved hjælp af et programmeringssprog.
Pythagoræiske primtal
Pythagoræiske primtal er primtal af formen 4n + 1.
Se Heltal og Pythagoræiske primtal
Rational rod-sætningen
Inden for matematik angiver rational rod-sætningen hvilke mulige rationale rødder et polynomium med heltallige koefficienter kan have.
Se Heltal og Rational rod-sætningen
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ring
Ring kan henvise til flere artikler:; Bebyggelser.
Ring (matematik)
Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Sammensat tal
Et sammensat tal er et positivt heltal, som er større end 1 og ikke er et primtal.
Semafor (datalogi)
Inden for datalogi er en semafor en speciel heltalsvariabel.
Se Heltal og Semafor (datalogi)
Shors algoritme
Shors algoritme, opkaldt efter matematikeren Peter Shor, er en kvantealgoritme (en algoritme der kører på en kvantecomputer) for heltallig faktorisering, formuleret i 1994.
Skeletformel
trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.
Skewes' tal
Skewes' tal er det mindste heltal for hvilke π (x)> li (x), hvor π (x) er antallet af primtal mindre end x, og li (x) er det logaritmiske integral li(x).
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Største fælles divisor
Et 24\times60 rektangel er dækket med ti 12\times12 firkantede fliser, hvor 12 er SFD for 24 og 60. Mere generelt kan et a\times b rektangel dækkes med firkantede fliser med sidelængde c hvis og kun hvis c er en fælles divisor af a og b. Den største fælles divisor (eng.
Se Heltal og Største fælles divisor
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Torino-skalaen
Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Uendelig løkke
En uendelig løkke er, i et computer-program, en sekvens af instruktioner, som udføres uden ende.
Unære talsystem
Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.
Undergruppe
Givet en gruppe G med binær operator *, siges en delmængde H i gruppeteori at være en undergruppe af G, hvis H også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist er H en undergruppe af G, hvis restriktionen af * på H er en gruppeoperator på H. En ægte undergruppe af en gruppe G er en undergruppe H, der er en ægte delmængde af G (dvs.
Undertal
Undertal er i matematisk analyse et tal eller element, der er mindre end eller lig med alle tal eller elementer i en given mængde.
Vektorfunktion
Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.
Venskabstal
To forskellige heltal er venskabstal, hvis summen af det ene tals divisorer er lig med det andet tal og omvendt.
Videnskabelig notation
Videnskabelig notation er en måde at udtrykke enten meget store eller meget små tal på.
Se Heltal og Videnskabelig notation
Viggo Brun
Viggo Brun (født 13. oktober 1885, Lier, død 15. august 1978, Drøbak) var en norsk matematiker.
Z
Bogstavet Z Z, z er det 26.
Se Heltal og Z
1 (tal)
1 (en eller et) er.
1 − 2 + 3 − 4 + · · ·
De første 15000 elementer i afsnitsfølgen. Inden for matematikken er 1 − 2 + 3 − 4 + … den uendelige række hvis led er de positive heltal i stigende rækkefølge, med skiftende fortegn.
Se Heltal og 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
1.000.000.000.000.000
1.000.000.000.000.000 (billiard) er.
Se Heltal og 1.000.000.000.000.000
1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000
1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (en kvintillion) er.
Se Heltal og 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000
10 (tal)
10 (ti) er.
10.000 (tal)
10000 (titusind) er.
100 (tal)
100 (hundred(e)) er.
1000 (tal)
1000 (tusind) er.
11 (tal)
11 (elleve) er.
117 (tal)
117 (hundredeogsytten) er.
12 (tal)
12 (tolv) er.
13 (tal)
13 (tretten) er.
14 (tal)
14 (fjorten) er.
144 (tal)
144 (Ethundredeogfireogfyrre) er.
15 (tal)
15 (femten) er.
16 (tal)
16 (seksten) er.
17 (tal)
17 (sytten) er.
18 (tal)
18 (atten) er.
2 (tal)
2 (to) er.
20 (tal)
20 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 19 og efterfølges af 21.
21 (tal)
21 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 20 og efterfølges af 22.
22 (tal)
22 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 21 og efterfølges af 23.
23 (tal)
23 (treogtyve) er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 22 og efterfølges af 24.
24 (tal)
24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.
25 (tal)
25 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 24 og efterfølges af 26.
26 (tal)
26 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 25 og efterfølges af 27.
267 (tal)
267 (To hundrede syv og tres) er.
27 (tal)
27 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 26 og efterfølges af 28.
28 (tal)
28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.
29 (tal)
29 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 28 og efterfølges af 30.
3 (tal)
3 (tre) er.
30 (tal)
30 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 29 og efterfølges af 31.
31 (tal)
31 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 30 og efterfølges af 32.
32 (tal)
32 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 31 og efterfølges af 33.
33 (tal)
33 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 32 og efterfølges af 34.
34 (tal)
34 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 33 og efterfølges af 35.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
36 (tal)
36 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 35 og efterfølges af 37.
360 (tal)
360 (Trehundrede tres(indstyve)) er.
37 (tal)
37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.
38 (tal)
38 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 37 og efterfølges af 39.
4 (tal)
4 (Fire) er.
41 (tal)
41 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 40 og efterfølges af 42.
42 (tal)
42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43.
43 (tal)
43 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 42 og efterfølges af 44.
44 (tal)
44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.
45 (tal)
45 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 44 og efterfølges af 46.
46 (tal)
46 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 45 og efterfølges af 47.
47 (tal)
47 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 46 og efterfølges af 48.
48 (tal)
48 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 47 og efterfølges af 49.
5 (tal)
5 (Fem) er.
50 (tal)
50 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 49 og efterfølges af 51.
561 (tal)
561 (Femhundredeogenogtres) er.
57007007
57007007 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og syv) er.
57007009
57007009 (syvoghalvtreds millioner, syv tusinde og ni) er.
6 (tal)
6 (seks) er.
60 (tal)
60 (tres, tresindstyve) er et heltal og det naturlige tal, som kommer efter 59 og efterfølges af 61.
64 (tal)
64 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 63 og efterfølges af 65.
70 (tal)
70 (Halvfjerds, Halvfjerdsindtyve) er.
8 (tal)
8 (otte) er.
80 (tal)
80 (Firs, Firsindtyve) er.
88 (tal)
88 (otteogfirs) er.
9 (tal)
9 (ni) er.
90 (tal)
90 (Halvfems, Halvfemsindtyve) er.
96 (tal)
96 (Seksoghalvfems) er.
Også kendt som De hele tal, Hele tal, Helt tal, Integer, .