Hurtigere adgang end browser!
38 relationer: Adelstitel, Alboin, Amalafrid, Attila, Audoin, Chieti, Daner, Danmarks etymologi, Danske sagnkonger, Danskere, Den norrøne kalender, Den vilde jagt, Flavius Orestes, Folkevandringstiden, Gepider, Getica, Gotere, Højadlen i Det Forenede Kongerige, Jarl (titel), Jordanes, Julian (kejser), Langobarder, Nordens historie, Odin, Odoaker, Origo Gentis Langobardorum, Paulus Diaconus, Pave Simplicius, Procopius, Rolf Krake, Romerske kejsere, Scandza, Skandinaviens historie, Tato, Thule (mytologisk ø), Wacho, Waltari (langobarder), 436.
Adelstitel
En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.
Ny!!: Herulere og Adelstitel · Se mere »
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Ny!!: Herulere og Alboin · Se mere »
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Ny!!: Herulere og Amalafrid · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: Herulere og Attila · Se mere »
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Ny!!: Herulere og Audoin · Se mere »
Chieti
Chieti er en by i det centrale Italien, 200 km nordøst for Rom.
Ny!!: Herulere og Chieti · Se mere »
Daner
url-status.
Ny!!: Herulere og Daner · Se mere »
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Ny!!: Herulere og Danmarks etymologi · Se mere »
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Ny!!: Herulere og Danske sagnkonger · Se mere »
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Ny!!: Herulere og Danskere · Se mere »
Den norrøne kalender
Den norrøne kalender eller Vikingernes kalender var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter.
Ny!!: Herulere og Den norrøne kalender · Se mere »
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Ny!!: Herulere og Den vilde jagt · Se mere »
Flavius Orestes
Flavius Orestes (død 28. august 476) var en romersk politiker, som menes at have været af germansk afstamning.
Ny!!: Herulere og Flavius Orestes · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Herulere og Folkevandringstiden · Se mere »
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Ny!!: Herulere og Gepider · Se mere »
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t. Jordanes beskriver selv dette værk som en forkortet sammenskrivning af Cassidorius langt mere omfattende værk Libri XII De Rebus Gestis Gothorum, som nu er gået tabt.
Ny!!: Herulere og Getica · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Herulere og Gotere · Se mere »
Højadlen i Det Forenede Kongerige
House of Peers, og er altså udgjordt af Højadlen (Peers) heraf navnet. Maleri fra ca. 1708-14 af Peter Tillemans Højadlen i Det Forenede Kongerige er en betegnelse over et medlem af en af de 5 Peerages i Det Forende Kongerige ofte bare kaldet The Peerage (Adelskalenderen), altså den øverste del af den britiske samfundsklasse (Adlen).
Ny!!: Herulere og Højadlen i Det Forenede Kongerige · Se mere »
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Ny!!: Herulere og Jarl (titel) · Se mere »
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Ny!!: Herulere og Jordanes · Se mere »
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Ny!!: Herulere og Julian (kejser) · Se mere »
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Ny!!: Herulere og Langobarder · Se mere »
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Ny!!: Herulere og Nordens historie · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Herulere og Odin · Se mere »
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Ny!!: Herulere og Odoaker · Se mere »
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7. århundrede der beskriver en legende om langobardernes oprindelse samt deres historie op til kong Perctarit (672–688).
Ny!!: Herulere og Origo Gentis Langobardorum · Se mere »
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Ny!!: Herulere og Paulus Diaconus · Se mere »
Pave Simplicius
Pave Simplicius 1. (død 10. marts 483) var pave i perioden 468-483.
Ny!!: Herulere og Pave Simplicius · Se mere »
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Ny!!: Herulere og Procopius · Se mere »
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Ny!!: Herulere og Rolf Krake · Se mere »
Romerske kejsere
alt.
Ny!!: Herulere og Romerske kejsere · Se mere »
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca. 551).
Ny!!: Herulere og Scandza · Se mere »
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Ny!!: Herulere og Skandinaviens historie · Se mere »
Tato
Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.
Ny!!: Herulere og Tato · Se mere »
Thule (mytologisk ø)
Thule som ''Tile'' på Carta Marina af Olaus Magnus. Thule (også Thula, Thyle, Thile, Thila, Tile, Tila, Tilla, Tyle, eller Tylen—det vil sige Θούλη på Græsk) er i klassiske kilder en ø langt mod nord, først nævnt af grækeren Pytheas i det 4.
Ny!!: Herulere og Thule (mytologisk ø) · Se mere »
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Ny!!: Herulere og Wacho · Se mere »
Waltari (langobarder)
Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.
Ny!!: Herulere og Waltari (langobarder) · Se mere »
436
---- Se også 436 (tal) ----.
Ny!!: Herulere og 436 · Se mere »
