Hurtigere adgang end browser!
107 relationer: Absorptionsspektrum, Akse, Analemma, Antonio Abetti, Apoapsis, Asteroide, Asteroidebælte, Astrofysik, Astrologi, Astronom, Astronomi, Azimut (astronomi), Æter (fysikhistorie), Banehældning, Baneparameter, Baneplan, Barycentrum, Big Chill, Blinkmikroskop, Bunden rotation, Det Store Bombardement, Differentiel rotation, Dværgplanet, Efemeride, Egenbevægelse, Elektronik, Ellipse (geometri), Faldskærm, Fødsel, Fontange, Forfatterfunktion, Fuldmåne, Galakse, Geodæsi, George Darwin, Globus, Gravitationel slynge, Great Observatories program, Halve storakse og halve lilleakse, Helena Petrovna Blavatsky, Hill-sfære, Himlens ækvator, Himmel, Himmelkuglen, Himmelmekanik, Hohmann-bane, HR 6819, Hugo Gyldén, Inerti, Internationale Astronomiske Union, ..., James Webb Space Telescope, Johan Ludvig Heiberg, Jordens historie, Jordlignende planet, København Syd Station, Klassisk mekanik, Komet, Kometkerne, Konstellation, Krater, Kulmination, Lagrange-punkt, Libration, Luftspejling, Månekrater, Månen, Måneregolit, Meridiankreds, Meteorit, Meteoritnedslag, Nedslagskrater, Neptun (planet), New General Catalogue, Newton-teleskop, Nicolaus Kopernikus, Observatorium, Omløbsbane, Omløbstid, Opposition (astronomi), Opposition (flertydig), Opstigende knudes længde, Opus Majus, Periapsis, Periapsisargument, Perihel og aphel, Planet, Planeter foreslået i religion og ufologi, Referencesystem (geodæsi), Rotationsellipsoid, Rumfart, Rustning, Samnorsk, Siderisk tid, Solsystemet, Stjerne (flertydig), Terminator (astronomi), Terraforming, Timevinkel, Tycho Brahe, Undvigelseshastighed, Verdensbillede, Ydre rum-traktaten, (3200) Phaethon, (4) Vesta, 1915, 28978 Ixion, 7 (tal). Expand indeks (57 mere) »
Absorptionsspektrum
Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.
Ny!!: Himmellegeme og Absorptionsspektrum · Se mere »
Akse
En akse er en ret linje og kan henvise til flere artikler i forskellige emneområder:; I matematik:; I videnskab:; I arkitektur:; I politik: Kategori:Grafer sl:Os vrtenja.
Ny!!: Himmellegeme og Akse · Se mere »
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Ny!!: Himmellegeme og Analemma · Se mere »
Antonio Abetti
Antonio Abetti (født 19. juni 1846, død 20. februar 1928) var italiensk astronom.
Ny!!: Himmellegeme og Antonio Abetti · Se mere »
Apoapsis
Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.
Ny!!: Himmellegeme og Apoapsis · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Himmellegeme og Asteroide · Se mere »
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Ny!!: Himmellegeme og Asteroidebælte · Se mere »
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ny!!: Himmellegeme og Astrofysik · Se mere »
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Ny!!: Himmellegeme og Astrologi · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Himmellegeme og Astronom · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Himmellegeme og Astronomi · Se mere »
Azimut (astronomi)
Kompasrose Azimut betegner retningen til et himmellegeme, målt i grader, langs horisonten fra nord mod øst.
Ny!!: Himmellegeme og Azimut (astronomi) · Se mere »
Æter (fysikhistorie)
Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.
Ny!!: Himmellegeme og Æter (fysikhistorie) · Se mere »
Banehældning
vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg. Banehældning er det ene af de i alt seks baneparametre som man bruger indenfor himmelmekanikken til éntydigt at beskrive en ellipse-formet omløbsbane, for eksempel den bane et rumfartøj eller Månen følger omkring Jorden.
Ny!!: Himmellegeme og Banehældning · Se mere »
Baneparameter
Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.
Ny!!: Himmellegeme og Baneparameter · Se mere »
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Ny!!: Himmellegeme og Baneplan · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Himmellegeme og Barycentrum · Se mere »
Big Chill
Galakserne i Universer glider fra hinanden som tiden går. Big Chill eller Big Freeze - Den store nedkøling - er en teori om universets fremtid, hvor alt ekspanderer hurtigere og afstanden mellem stjerner og himmellegmer hele tiden øges.
Ny!!: Himmellegeme og Big Chill · Se mere »
Blinkmikroskop
Et blinkmikroskop, også kaldet en blinkkomparator, er et optisk instrument som tidligere blev brugt indenfor astronomien til at sammenligne to fotografier, taget af samme område på himlen på forskellige tidspunkter, ved at vise det samme område af skiftevis det ene og det andet billede.
Ny!!: Himmellegeme og Blinkmikroskop · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Himmellegeme og Bunden rotation · Se mere »
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Ny!!: Himmellegeme og Det Store Bombardement · Se mere »
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Ny!!: Himmellegeme og Differentiel rotation · Se mere »
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Ny!!: Himmellegeme og Dværgplanet · Se mere »
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Ny!!: Himmellegeme og Efemeride · Se mere »
Egenbevægelse
Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.
Ny!!: Himmellegeme og Egenbevægelse · Se mere »
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler. Eksempel på et kompliceret elektrisk prototype-/test-kredsløb. Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler.
Ny!!: Himmellegeme og Elektronik · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Himmellegeme og Ellipse (geometri) · Se mere »
Faldskærm
En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.
Ny!!: Himmellegeme og Faldskærm · Se mere »
Fødsel
En nyfødt kalv med den formentlig stolte moder. Rebekka føder Esau og Jakob, som man tænkte sig det i 1400-tallet. En fødsel angiver den begivenhed, der markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fostret forlader sin mors krop.
Ny!!: Himmellegeme og Fødsel · Se mere »
Fontange
Dame med fontange. Fontange (fra fransk fontange, opkaldt efter hertuginden af Fontanges, Marie Angélique de Scorailles (1661–81), en af Ludvig 14.'s mange elskerinder) er kvindelig hovedpynt, bestående af en vifteformet, opstående kniplingsbesætning med båndsløjfer.
Ny!!: Himmellegeme og Fontange · Se mere »
Forfatterfunktion
Forfatterfunktionen er et litteraturteoretisk begreb, som den franske tænker Michel Foucault udviklede i essayet "Hvad er en forfatter?" fra 1969, hvori det er en central tese, at ”forfatteren” er en diskursiv størrelse snarere end en ”reel” forfatter.
Ny!!: Himmellegeme og Forfatterfunktion · Se mere »
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Ny!!: Himmellegeme og Fuldmåne · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Himmellegeme og Galakse · Se mere »
Geodæsi
Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.
Ny!!: Himmellegeme og Geodæsi · Se mere »
George Darwin
George Howard Darwin (født 9. juli 1845 i Down House, Kent, død 7. december 1912) var en engelsk matematiker og astronom.
Ny!!: Himmellegeme og George Darwin · Se mere »
Globus
Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.
Ny!!: Himmellegeme og Globus · Se mere »
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Ny!!: Himmellegeme og Gravitationel slynge · Se mere »
Great Observatories program
Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet for det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier.
Ny!!: Himmellegeme og Great Observatories program · Se mere »
Halve storakse og halve lilleakse
Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.
Ny!!: Himmellegeme og Halve storakse og halve lilleakse · Se mere »
Helena Petrovna Blavatsky
H. P. Blavatsky som ung, 1877 i New York Helena Petrovna Blavatsky (også kaldt Madame Blavatsky, H. P. Blavatsky, forkortelsen HPB og flere andre navne, Елена Петровна Блаватская,; født Helena von Hahn; 12. august 1831 i Jekaterinoslav, Det Russiske Kejserrige, død 8. maj 1891 i London) var russisk okkultist og mystiker, der gennem sine skrifter grundlagde den moderne teosofi for organisationen Det Teosofiske Samfund.
Ny!!: Himmellegeme og Helena Petrovna Blavatsky · Se mere »
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Ny!!: Himmellegeme og Hill-sfære · Se mere »
Himlens ækvator
Himlens ækvator er projektionen af Jordens ækvator ud på himmelkuglen.
Ny!!: Himmellegeme og Himlens ækvator · Se mere »
Himmel
Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).
Ny!!: Himmellegeme og Himmel · Se mere »
Himmelkuglen
Himmelkuglen eller himmelsfæren er en imaginær sfære (kugleskal) af stor, men ubestemt, radius med et centrum, som er sammenfaldende med jordens.
Ny!!: Himmellegeme og Himmelkuglen · Se mere »
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Himmellegeme og Himmelmekanik · Se mere »
Hohmann-bane
En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.
Ny!!: Himmellegeme og Hohmann-bane · Se mere »
HR 6819
Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.
Ny!!: Himmellegeme og HR 6819 · Se mere »
Hugo Gyldén
Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.
Ny!!: Himmellegeme og Hugo Gyldén · Se mere »
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Ny!!: Himmellegeme og Inerti · Se mere »
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Ny!!: Himmellegeme og Internationale Astronomiske Union · Se mere »
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Ny!!: Himmellegeme og James Webb Space Telescope · Se mere »
Johan Ludvig Heiberg
Johan Ludvig Heiberg (født 14. december 1791 i København, død 25. august 1860 på Bonderup ved Ringsted) var en dansk dramatiker, indflydelsesrig kritiker og chef for Det kongelige Teater 1849–1856.
Ny!!: Himmellegeme og Johan Ludvig Heiberg · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Himmellegeme og Jordens historie · Se mere »
Jordlignende planet
En kunstners illustration af Kepler-22b, en hypotetisk jordlignende planet i omløb om en sollignende stjerne, 600 lysår væk fra Jorden. En jordlignende planet er et himmellegeme (planet eller måne) som har naturforhold, der minder om Jordens og som dermed kan indebære en mulighed for at finde udenjordisk liv.
Ny!!: Himmellegeme og Jordlignende planet · Se mere »
København Syd Station
København Syd (tidl. Ny Ellebjerg) er en jernbanestation i Valby i København.
Ny!!: Himmellegeme og København Syd Station · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Himmellegeme og Klassisk mekanik · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Himmellegeme og Komet · Se mere »
Kometkerne
Komet Tempel 1. En kometkerne er den faste, centrale del af en komet.
Ny!!: Himmellegeme og Kometkerne · Se mere »
Konstellation
Konstellation har flere betydninger.
Ny!!: Himmellegeme og Konstellation · Se mere »
Krater
Et krater er oftest en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer, men kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Himmellegeme og Krater · Se mere »
Kulmination
En kulmination er et højdepunkt.
Ny!!: Himmellegeme og Kulmination · Se mere »
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Ny!!: Himmellegeme og Lagrange-punkt · Se mere »
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Ny!!: Himmellegeme og Libration · Se mere »
Luftspejling
Nedre luftspejling grundet tyndt lag varm luft lige over vejens asfalt. Årsagen til en nedre luftspejling. Figuren viser en lysstråle som kommer ovenfra ned mod den varmere overflade og til sidst registreres af øjet. Lysafbøjningen er stærkt overdreven. Temperaturinversionlag tæt ved vandoverfladen, som resulterer i en luftspejling. Da de to skibe kun strækker sig lidt i dybden er de relativt pænt spejlede. Da havet er næsten ensartet mørkeblåt omkring skibene, vil det ikke bidrage med så meget belysning oveni skibenes luftspejlinger. Urolig temperaturinversion/luftspejling som resulterer i at en ø ser ud til at ændre sig. Ørkenluftspejling. En luftspejling er et optisk fænomen hvor lysstråler afbøjes og formidler et mere eller mindre forvrænget billede af fjerne objekter.
Ny!!: Himmellegeme og Luftspejling · Se mere »
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Ny!!: Himmellegeme og Månekrater · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Himmellegeme og Månen · Se mere »
Måneregolit
Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.
Ny!!: Himmellegeme og Måneregolit · Se mere »
Meridiankreds
Verdens første meridiankreds opstillet i Observatorium Tusculanum som afbildet i Peder Nielsen Horrebow: ''Basis Astronomiæ'', 1735. En meridiankreds er et instrument til nøjagtig bestemmelse af himmellegemernes positioner.
Ny!!: Himmellegeme og Meridiankreds · Se mere »
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Ny!!: Himmellegeme og Meteorit · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Himmellegeme og Meteoritnedslag · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Himmellegeme og Nedslagskrater · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Himmellegeme og Neptun (planet) · Se mere »
New General Catalogue
Objekt NGC 3982 optaget af Hubble-rumteleskopet New General Catalogue (NGC) er et katalog over næsten 8000 fjerne himmellegemer.
Ny!!: Himmellegeme og New General Catalogue · Se mere »
Newton-teleskop
En kopi af Newtons første reflektor med 6 tommer i brændvidde princippet i Newton-teleskopet Newton-teleskopet er et spejlteleskop opfundet af den britiske videnskabsmand Sir Isaac Newton (1643-1727), teleskopet virker ved hjælp af et konkavt primært spejl og et fladt diagonalt sekundærspejl.
Ny!!: Himmellegeme og Newton-teleskop · Se mere »
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Ny!!: Himmellegeme og Nicolaus Kopernikus · Se mere »
Observatorium
Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.
Ny!!: Himmellegeme og Observatorium · Se mere »
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Ny!!: Himmellegeme og Omløbsbane · Se mere »
Omløbstid
I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.
Ny!!: Himmellegeme og Omløbstid · Se mere »
Opposition (astronomi)
Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).
Ny!!: Himmellegeme og Opposition (astronomi) · Se mere »
Opposition (flertydig)
Opposition har flere betydninger.
Ny!!: Himmellegeme og Opposition (flertydig) · Se mere »
Opstigende knudes længde
Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.
Ny!!: Himmellegeme og Opstigende knudes længde · Se mere »
Opus Majus
Opus Majus (latin for "Det store værk") er det vigtigste værk af Roger Bacon.
Ny!!: Himmellegeme og Opus Majus · Se mere »
Periapsis
ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.
Ny!!: Himmellegeme og Periapsis · Se mere »
Periapsisargument
ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration). Den røde linje er apsidelinjen; den linje der går igennem de punkter på det lille legemes bane hvor de to legemer er hhv. tættest på hinanden (periapsis, ved ''F'') og længst fra hinanden (apoapsis). Periapsisargumentet er vinklen mellem knudelinjen (den grønne linje) og apsidelinjen (den røde linje), målt ''fra'' den opstigende knude (''E'') ''til'' periapsis (''F''). Periapsisargumentet er det ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.
Ny!!: Himmellegeme og Periapsisargument · Se mere »
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede. Perihel og aphel er betegnelser for to særlige positioner i et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen.
Ny!!: Himmellegeme og Perihel og aphel · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Himmellegeme og Planet · Se mere »
Planeter foreslået i religion og ufologi
Der er flere planeter eller himmellegemer hvis eksistens ikke er støttet af videnskabelig bevis, men som af og til tros på eksisterer af pseudovidenskabsfolk, konspirationsteoretikere eller visse religiøse grupper.
Ny!!: Himmellegeme og Planeter foreslået i religion og ufologi · Se mere »
Referencesystem (geodæsi)
Et referencesystem er, i geodætisk forstand, en beskrivelse af et rumligt koordinatsystem der samroterer med et himmellegeme.
Ny!!: Himmellegeme og Referencesystem (geodæsi) · Se mere »
Rotationsellipsoid
Konstruktion af en rotasjonsellipsoide. En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser.
Ny!!: Himmellegeme og Rotationsellipsoid · Se mere »
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Ny!!: Himmellegeme og Rumfart · Se mere »
Rustning
Forskellige typer af ridderrustninger fra Middelalderen. En rustning er en dragt, der har til formål at beskytte bæreren mod skade frembragt af våben, oftest i militært øjemed.
Ny!!: Himmellegeme og Rustning · Se mere »
Samnorsk
Samnorsk var en planlagt fremtidig norsk skriftnorm, hvor de to konkurrerende skriftsprog nynorsk og bokmål skulle smelte sammen til ét fælles sprog "på norsk folkemåls grund".
Ny!!: Himmellegeme og Samnorsk · Se mere »
Siderisk tid
Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).
Ny!!: Himmellegeme og Siderisk tid · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Himmellegeme og Solsystemet · Se mere »
Stjerne (flertydig)
Stjerne har flere betydninger.
Ny!!: Himmellegeme og Stjerne (flertydig) · Se mere »
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Ny!!: Himmellegeme og Terminator (astronomi) · Se mere »
Terraforming
Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.
Ny!!: Himmellegeme og Terraforming · Se mere »
Timevinkel
Timevinkel er et begreb indenfor astronomien, som beskriver vinklen mellem rektascensionen for et givent himmellegeme og en observatørs lokale stjernetid, dvs.: Timevinklen udtrykker direkte vinklen mellem himmellegemets rektascension og observatørens lokale meridian, men da himmelkuglen synes at dreje rundt om Jorden én gang i døgnet, er timevinklen også et udtryk for hvor lang tid der er gået siden himmellegemet passerede meridianen.
Ny!!: Himmellegeme og Timevinkel · Se mere »
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Ny!!: Himmellegeme og Tycho Brahe · Se mere »
Undvigelseshastighed
Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.
Ny!!: Himmellegeme og Undvigelseshastighed · Se mere »
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Ny!!: Himmellegeme og Verdensbillede · Se mere »
Ydre rum-traktaten
underskrevet Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty), som formelt kaldes traktaten for principper vedrørende aktiviteter for lande for udforskning og brug af det ydre rum, inklusiv Månen og himmellegemer i rummet, er en traktat, som fungerer som basis for international lov i rummet.
Ny!!: Himmellegeme og Ydre rum-traktaten · Se mere »
(3200) Phaethon
(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.
Ny!!: Himmellegeme og (3200) Phaethon · Se mere »
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Ny!!: Himmellegeme og (4) Vesta · Se mere »
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Ny!!: Himmellegeme og 1915 · Se mere »
28978 Ixion
28978 Ixion (også navngivet 2001 KX76; symbol: 16px) er en plutino (dvs. et himmellegeme der har en 2:3 baneresonans med Neptun i Kuiperbæltet. Det anses sandsynligt at det er en dværgplanet selvom IAU ikke officielt har klassificeret den som sådan. Dens diameter er estimeret til 650 km af Rumteleskopet Spitzer hvilket gør den til den 5. største plutino. Den er rødlig i synligt lys og har en overflade bestående af en blanding af tholin og isvand. Den blev opdaget 22. maj 2001 af Cerro Tololo Inter-American Observatory og navngivet efter Ixion fra græsk mytologi.
Ny!!: Himmellegeme og 28978 Ixion · Se mere »
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Ny!!: Himmellegeme og 7 (tal) · Se mere »
