Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Himmelmekanik

Indeks Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Indholdsfortegnelse

  1. 24 relationer: Alhazen, Banehældning, Baneparameter, Brian G. Marsden, E.T. Whittaker, Efemeride, Ellipse (geometri), Félix Tisserand, Henri Poincaré, Hugo Gyldén, Hugo von Zeipel, Isaac Newton, Johannes Kepler, Keglesnit, Klassisk mekanik, Lagrange-punkt, Laniakea-superhoben, Orbiter Space Flight Simulator, Pierre-Simon Laplace, Potentiel energi, Solen, Solsystemet, Verdensbillede, Vito Volterra.

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Se Himmelmekanik og Alhazen

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.

Se Himmelmekanik og Banehældning

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Se Himmelmekanik og Baneparameter

Brian G. Marsden

Brian Geoffrey Marsden (født 5. august 1937, død 18. november 2010) var en britisk astronom med speciale i himmelmekanik og astrometri.

Se Himmelmekanik og Brian G. Marsden

E.T. Whittaker

Sir Edmund Taylor Whittaker FRS, FRSE (24. oktober 1873 – 24. marts 1956) var en britisk matematiker, fysiker og videnskabsistoriker.

Se Himmelmekanik og E.T. Whittaker

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Himmelmekanik og Efemeride

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Se Himmelmekanik og Ellipse (geometri)

Félix Tisserand

François Félix Tisserand (født 13. januar 1845 i Nuits-Saint-Georges, Côte-d'Or, død 20. oktober 1896 i Paris) var en fransk astronom.

Se Himmelmekanik og Félix Tisserand

Henri Poincaré

Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.

Se Himmelmekanik og Henri Poincaré

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Se Himmelmekanik og Hugo Gyldén

Hugo von Zeipel

Edvard Hugo von Zeipel (8. februar 1873 i Österhaninge - 8. juni 1959 i Uppsala) var en svensk astronom.

Se Himmelmekanik og Hugo von Zeipel

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Himmelmekanik og Isaac Newton

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Himmelmekanik og Johannes Kepler

Keglesnit

Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.

Se Himmelmekanik og Keglesnit

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Himmelmekanik og Klassisk mekanik

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Himmelmekanik og Lagrange-punkt

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.

Se Himmelmekanik og Laniakea-superhoben

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Se Himmelmekanik og Orbiter Space Flight Simulator

Pierre-Simon Laplace

Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825).

Se Himmelmekanik og Pierre-Simon Laplace

Potentiel energi

Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.

Se Himmelmekanik og Potentiel energi

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Himmelmekanik og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Himmelmekanik og Solsystemet

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Himmelmekanik og Verdensbillede

Vito Volterra

Samuel Giuseppe Vito Volterra (kendt som Vito Volterra, født 3. maj 1860 i Ancona, Kirkestaten, død 11. oktober 1940 i Rom, Italien) var en italiensk matematiker, fysiker og senator.

Se Himmelmekanik og Vito Volterra

Også kendt som Astrodynamik, Astromekanik, Celest mekanik, Kredsløbsmekanik, Orbitalmekanik.