Indholdsfortegnelse
18 relationer: -lev, Acre (flademål), Ard, Billeder af den danske Bondes Liv, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie (1047-1397), Digevoldingsagre, Fyns historie, Gård fra Sdr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet), Højager, Højmiddelalder, Højryggede agre, Kilder til dansk middelalder, Krisen i senmiddelalderen, Landboreformerne, Landbrugshistorie, Landsbyer i Danmark, Tidslinje for tekniske opfindelser.
-lev
Mange stednavne ender på -lev, (eller -s-lev, og -löv).
Acre (flademål)
Acre er en engelsk arealenhed.
Se Hjulplov og Acre (flademål)
Ard
En tegning af en plov. Pløjning med en ard. Arden var den ældste form for plov, som blev benyttet til at pløje jorden med, før hjulploven blev opfundet.
Billeder af den danske Bondes Liv
Billeder af den danske Bondes Liv er en dansk undervisningsfilm fra 1938.
Se Hjulplov og Billeder af den danske Bondes Liv
Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.
Se Hjulplov og Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Hjulplov og Danmarks historie (1047-1397)
Digevoldingsagre
Digevoldingsagre var en ordning af den dyrkede jord i keltisk jernalder.
Se Hjulplov og Digevoldingsagre
Fyns historie
Fyns historie har været kendetegnet af den rige landsbrugsjord, de mange købstæder og rollen som trafikknudepunkt.
Gård fra Sdr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet)
Gården fra Sønder Sejerslev Gården fra Sønder Sejerslev på Frilandsmuseet er en stor, rig marskgård fra det sydvestligste Sønderjylland.
Se Hjulplov og Gård fra Sdr. Sejerslev, vestl. Sønderjylland (Frilandsmuseet)
Højager
Højager med de karakteristiske rygge og bølgeform. Levn fra en gammel højager i Vilhelmsborg Skov syd for Aarhus. Højager (eller højrygget ager) er en gammel dyrkningsform der i Danmark fik sit indtog i Vikingetiden.
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Højryggede agre
Højryggede agre i Cold Newton, Leicestershire Grendon, Northamptonshire Højryggede agre i East Leake, Nottinghamshire Ved højryggede agre forstås en dyrkningsmåde, hvorved den dyrkede jord pløjes op i aflange, forholdsvis flade højderygge adskilte ved lavninger.
Se Hjulplov og Højryggede agre
Kilder til dansk middelalder
Kilderne til dansk middelalderhistorie er det grundlag, som al historieskrivning om dansk middelalder må bygge på.
Se Hjulplov og Kilder til dansk middelalder
Krisen i senmiddelalderen
I Tournai (i det nuværende Belgien) begraver man pestofre. Krisen i senmiddelalderen er betegnelsen for en række begivenheder, som i løbet af 1300- og 1400-tallet kom til at afslutte en lang stabil periode i Europas historie.
Se Hjulplov og Krisen i senmiddelalderen
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Se Hjulplov og Landboreformerne
Landbrugshistorie
Landbrug opstod for ca.
Se Hjulplov og Landbrugshistorie
Landsbyer i Danmark
Farum gamle landsby. Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).
Se Hjulplov og Landsbyer i Danmark
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.