Indholdsfortegnelse
91 relationer: Aktiv galakse, Andrew Feustel, Aristarchus (månekrater), Arrokoth, Atlantis (rumfærge), Big Bang, Boomerang-tågen, Bruce McCandless, Chandra X-ray Observatory, Charles Bolden, Columbia (rumfærge), Compton Gamma Ray Observatory, Cupid (måne), Discovery (rumfærge), Dobbeltstjerne, Edwin Hubble, Endeavour (rumfærge), Europa (måne), Exoplanet, Ganymedes (måne), Gravity (film), Great Observatories program, Gyroskop, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hubbles lov, Hvid dværg, Hydra (måne), IRAS, James Webb Space Telescope, John Grunsfeld, Karl Glazebrook, Kentaur-asteroider, Krabbetågen, Kvasar, Mab (måne), Makemake, Merkur (planet), Michael Griffin, Michael Massimino, NASA, Neptun (planet), Neutronstjerne, New Horizons, Nix, Observatorium, Orcus, Perdita (måne), Planetarisk tåge, ... Expand indeks (41 mere) »
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Se Hubble-rumteleskopet og Aktiv galakse
Andrew Feustel
Andrew Jay Feustel (født 25. august 1965) er en NASA-astronaut hans første rummision var rumfærge-missionen STS-125 til Hubble-rumteleskopet hvor han deltog som 5.
Se Hubble-rumteleskopet og Andrew Feustel
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Hubble-rumteleskopet og Aristarchus (månekrater)
Arrokoth
(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.
Se Hubble-rumteleskopet og Arrokoth
Atlantis (rumfærge)
Atlantis den 29. august 2006 før opsendelsen af STS-115. Rumfærgen Atlantis (NASA OV-104) blev opsendt første gang i oktober 1985.
Se Hubble-rumteleskopet og Atlantis (rumfærge)
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Hubble-rumteleskopet og Big Bang
Boomerang-tågen
Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.
Se Hubble-rumteleskopet og Boomerang-tågen
Bruce McCandless
Bruce McCandless (født 8. juni 1937 i Boston, Massachusetts - død 21. december 2017) var en amerikansk Kaptajn i United States Navy og NASA-astronaut.
Se Hubble-rumteleskopet og Bruce McCandless
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Hubble-rumteleskopet og Chandra X-ray Observatory
Charles Bolden
Nyere billede af NASA-administrator Charles Bolden. Charles Frank Bolden (født 19. august 1946) er en tidligere NASA-astronaut som har fløjet fire rumfærgemissioner.
Se Hubble-rumteleskopet og Charles Bolden
Columbia (rumfærge)
Den første amerikanske rumfærge Columbia letter (april 1981). Bemærk at tanken er malet hvid. Columbia lander på Edwards Air Force Base efter sin første mission. Columbias sidste hold. Columbia var den første af USA's fem rumfærger.
Se Hubble-rumteleskopet og Columbia (rumfærge)
Compton Gamma Ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.
Se Hubble-rumteleskopet og Compton Gamma Ray Observatory
Cupid (måne)
Cupid er en af planeten Uranus' måner.
Se Hubble-rumteleskopet og Cupid (måne)
Discovery (rumfærge)
Discovery på vej til affyringsrampen 1998. Rumfærgen Discovery (NASA OV-103) blev som den tredje af NASAs rumfærger opsendt første gang i august 1984 og sidste gang i februar 2011.
Se Hubble-rumteleskopet og Discovery (rumfærge)
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Hubble-rumteleskopet og Dobbeltstjerne
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Se Hubble-rumteleskopet og Edwin Hubble
Endeavour (rumfærge)
Rumfærgen Endeavour før en opsendelsen 22. november 2002, som en del af STS-113. Rumfærgen Endeavour (NASA OV-105) er den nyeste af NASA's rumfærger bygget som erstatning for Challenger, der gik tabt i 1986.
Se Hubble-rumteleskopet og Endeavour (rumfærge)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Hubble-rumteleskopet og Europa (måne)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Hubble-rumteleskopet og Exoplanet
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Hubble-rumteleskopet og Ganymedes (måne)
Gravity (film)
Gravity er en amerikansk-britisk techno-thriller fra 2013.
Se Hubble-rumteleskopet og Gravity (film)
Great Observatories program
Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet for det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier.
Se Hubble-rumteleskopet og Great Observatories program
Gyroskop
Roterende gyroskop på toppen af en nål. Et gyroskop er et legeme, der ved hjælp af impulsmomentbevarelse, kan bruges til at måle eller bevare orientering.
Se Hubble-rumteleskopet og Gyroskop
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Se Hubble-rumteleskopet og Hubble Deep Field
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Se Hubble-rumteleskopet og Hubble Deep Field syd
Hubble Ultra Deep Field
Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt.
Se Hubble-rumteleskopet og Hubble Ultra Deep Field
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Se Hubble-rumteleskopet og Hubbles lov
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Hubble-rumteleskopet og Hvid dværg
Hydra (måne)
Hydra er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 1.
Se Hubble-rumteleskopet og Hydra (måne)
IRAS
Tegning af IRAS The Infrared Astronomical Satellite (IRAS) var det første rumteleskop, der fuldførte en fuldstændig kortlægning af himmelrummet i infrarødt lys.
Se Hubble-rumteleskopet og IRAS
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Hubble-rumteleskopet og James Webb Space Telescope
John Grunsfeld
John Mace Grunsfeld (født 10. oktober 1958 i Chicago, Illinois) er NASA-astronaut og astronom.
Se Hubble-rumteleskopet og John Grunsfeld
Karl Glazebrook
Karl Glazebrook (født 1965) er en britisk astronom, der er kendt for sin forskning i universets opståen, for sin centrale rolle i udviklingen af den såkaldte "nod-and-shuffle"-teknik til brug ved rødstrålingsanalyser samt for at være bagmanden bag Perl Data Language (PDL), en udvidelse til programmeringssproget Perl.
Se Hubble-rumteleskopet og Karl Glazebrook
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Hubble-rumteleskopet og Kentaur-asteroider
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Se Hubble-rumteleskopet og Krabbetågen
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Se Hubble-rumteleskopet og Kvasar
Mab (måne)
Mab er en af planeten Uranus' måner.
Se Hubble-rumteleskopet og Mab (måne)
Makemake
Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.
Se Hubble-rumteleskopet og Makemake
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Hubble-rumteleskopet og Merkur (planet)
Michael Griffin
Dr.
Se Hubble-rumteleskopet og Michael Griffin
Michael Massimino
Michael James Massimino (født 19. august 1962 i Oceanside, New York) er en NASA-astronaut.
Se Hubble-rumteleskopet og Michael Massimino
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Hubble-rumteleskopet og NASA
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Hubble-rumteleskopet og Neptun (planet)
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Hubble-rumteleskopet og Neutronstjerne
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Se Hubble-rumteleskopet og New Horizons
Nix
Nix er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Hydra den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 2.
Se Hubble-rumteleskopet og Nix
Observatorium
Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.
Se Hubble-rumteleskopet og Observatorium
Orcus
access-date.
Se Hubble-rumteleskopet og Orcus
Perdita (måne)
Perdita er en af planeten Uranus' måner.
Se Hubble-rumteleskopet og Perdita (måne)
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Hubble-rumteleskopet og Planetarisk tåge
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Hubble-rumteleskopet og Planetsystemer
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Hubble-rumteleskopet og Pluto (dværgplanet)
Plutos måner
Billede af dværgplanet-systemet. Plutos lysstyrke er på billedet dæmpet i forhold til månerne. Dværgplaneten Pluto har pr.
Se Hubble-rumteleskopet og Plutos måner
Polær iskappe
Mars, set gennem Hubbleteleskopet En polær iskappe eller polærkappe er en region af en planet, dværgplanet eller måne, der ligger ved høj breddegrad og er dækket i is.
Se Hubble-rumteleskopet og Polær iskappe
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Se Hubble-rumteleskopet og Proxima Centauri
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Se Hubble-rumteleskopet og Pulsar
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Se Hubble-rumteleskopet og Radioteleskop
Rumfærge
Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.
Se Hubble-rumteleskopet og Rumfærge
Rumfærge-programmet
Space Shuttle Insignia Rumfærge-programmet var det fjerde bemandede rumfartsprogram, der blev gennemført af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Se Hubble-rumteleskopet og Rumfærge-programmet
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Hubble-rumteleskopet og Rumobservatorium
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Hubble-rumteleskopet og Saturn
Saturns heksagon
Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.
Se Hubble-rumteleskopet og Saturns heksagon
Skabelsens søjler
Det ikoniske Hubblefoto af gassøjlerne i stjernetågen Ørnen. Skabelsens søjler henviser til et fotografi taget af Hubble-rumteleskopet af søjler af interstellar gas og støv i stjernetågen Ørnen.
Se Hubble-rumteleskopet og Skabelsens søjler
Spektr-R
Spektr-R eller RadioAstron er et russisk radioteleskop i rummet, der for tiden er det største rumteleskop i kredsløb om Jorden.
Se Hubble-rumteleskopet og Spektr-R
Størrelsesklasse
Størrelsesklasser (Mag) er en inddeling af stjerner efter, hvor meget lys de udsender.
Se Hubble-rumteleskopet og Størrelsesklasse
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Hubble-rumteleskopet og Stjerne
Store tal
Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner.
Se Hubble-rumteleskopet og Store tal
Story Musgrave
Franklin Story Musgrave (født 19. august 1935) er en amerikansk MD og pensioneret NASA-astronaut.
Se Hubble-rumteleskopet og Story Musgrave
STS-103
STS-103 (Space Transportation System-103) var Discoverys 27.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-103
STS-109
STS-109 (Space Transportation System-109) var Columbias 27.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-109
STS-122
STS-122 var en NASA rumfærge-mission til ISS med rumfærgen Atlantis.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-122
STS-123
STS-123 (Space Transportation System-123) var rumfærgen Endeavours 21.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-123
STS-125
STS-125 (Space Transportation System-125) var rumfærgen Atlantis 30.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-125
STS-126
STS-126 (Space Transportation System-126) var rumfærgen Endeavour's 22.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-126
STS-31
STS-31 (Space Transportation System-31) var Discoverys 10.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-31
STS-61
STS-61 (Space Transportation System-61) var Endeavours femte rumfærge-mission.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-61
STS-82
STS-82 (Space Transportation System-82) var Discoverys 22.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-82
STS-95
STS-95 (Space Transportation System-95) var Discoverys 25.
Se Hubble-rumteleskopet og STS-95
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Se Hubble-rumteleskopet og Supernovarest
Termosfære
Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.
Se Hubble-rumteleskopet og Termosfære
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Hubble-rumteleskopet og Tidslinje for tekniske opfindelser
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Hubble-rumteleskopet og Titan (måne)
Titanraket
right USA's Titanraket er kendt for at opsende NASA's Gemini-fartøjer.
Se Hubble-rumteleskopet og Titanraket
Tracking and Data Relay Satellite
En af de første TDRS. En senere udgave af en TDRS. Discovery. Tracking and Data Relay Satellite (TDRS) er en kommunikationssatellit i et netværk af satellitter: Tracking and Data Relay Satellite Systeme (TDRSS).
Se Hubble-rumteleskopet og Tracking and Data Relay Satellite
Ubemandet rummission
Robotter er passagererne på de ubemandede rummissioner. Aben '''Sam''' var tester i Mercury-programmet. En ubemandet rummission er en mission i rummet, hvor der ingen mennesker er om bord.
Se Hubble-rumteleskopet og Ubemandet rummission
Wide Field and Planetary Camera 2
Wide Field and Planetary Camera 2 udstillet på museum Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) er et kamera, der var installeret i Hubble-rumteleskopet.
Se Hubble-rumteleskopet og Wide Field and Planetary Camera 2
(55637) 2002 UX25
right (55637) 2002 UX25 er et stort objekt i Kuiperbæltet.
Se Hubble-rumteleskopet og (55637) 2002 UX25
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Hubble-rumteleskopet og (90377) Sedna
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
Se Hubble-rumteleskopet og 1990
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
Se Hubble-rumteleskopet og 2009
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
Se Hubble-rumteleskopet og 2013
Også kendt som Hubble Space Telescope, Hubble rumteleskopet, Hubble teleskopet, Hubble-teleskopet, Hubbleteleskopet, Rumteleskopet Hubble.