Indholdsfortegnelse
34 relationer: Abel af Danmark, Adelheid af Holsten-Rendsburg, Adolf 2. af Holsten, Adolf 3. af Holsten, Adolf 4. af Holsten, Adolf 5. af Holsten, Adolf 8. af Holsten, Ahrensburg, Amt Trittau, Christoffer 1., Danmarks historie (1397-1536), Erik af Pommern, Erik Krummedige (rigshofmester), Gerhard 3. af Holsten, Grevskabet Holsten, Grevskabet Holsten-Itzehoe, Grevskabet Holsten-Kiel, Grevskabet Holsten-Pinneberg, Grevskabet Holsten-Plön, Grevskabet Holsten-Rendsborg, Grevskabet Holsten-Segeberg, Grevskabet Schaumburg, Hamborg, Hamborgs historie, Hertugdømmet Slesvig, Kiel, Knud Lavard, Neustadt Hamborg, Niklot af obotritterne, Otto, Hertug af Estland og Lolland, Plön Slot, Schaumburg, Schaumburg-Lippe, Slaget ved Bornhøved (1227).
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Se Huset Schauenburg og Abel af Danmark
Adelheid af Holsten-Rendsburg
Adelheid af Holsten-Rendsburg (død januar 1350), grevinde af Huset Schauenburg, var en datter af grev Henrik 1. af Holsten og Helvig af Bronkhorst.
Se Huset Schauenburg og Adelheid af Holsten-Rendsburg
Adolf 2. af Holsten
Adolf 2.
Se Huset Schauenburg og Adolf 2. af Holsten
Adolf 3. af Holsten
Adolf 3.
Se Huset Schauenburg og Adolf 3. af Holsten
Adolf 4. af Holsten
Adolf 4.
Se Huset Schauenburg og Adolf 4. af Holsten
Adolf 5. af Holsten
Adolf 5.'s segl. Adolf 5.
Se Huset Schauenburg og Adolf 5. af Holsten
Adolf 8. af Holsten
Adolf 8. (født i 1401, død 4. december 1459 på Segeberg slot i Holsten) var greve af Holsten, den næstældste søn af grev Gerhard 6. og Katharina Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg (død 1417/1422), som siden 1386 tillige var dansk hertug af Slesvig 1427-1459.
Se Huset Schauenburg og Adolf 8. af Holsten
Ahrensburg
Ahrensburg er en by i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland, og den største by i Kreis Stormarn.
Se Huset Schauenburg og Ahrensburg
Amt Trittau
Amt Trittau er et amt i det nordlige Tyskland, beliggende i den sydlige del af Kreis Stormarn.
Se Huset Schauenburg og Amt Trittau
Christoffer 1.
Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.
Se Huset Schauenburg og Christoffer 1.
Danmarks historie (1397-1536)
Danmarks historie fra 1397 til 1536 indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning.
Se Huset Schauenburg og Danmarks historie (1397-1536)
Erik af Pommern
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.
Se Huset Schauenburg og Erik af Pommern
Erik Krummedige (rigshofmester)
Erik Krummedige (død 14. september 1439), var hofmester, ridder og rigsråd.
Se Huset Schauenburg og Erik Krummedige (rigshofmester)
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Se Huset Schauenburg og Gerhard 3. af Holsten
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten
Grevskabet Holsten-Itzehoe
Grevskabet Holsten-Itzehoe var et grevskab, der blev oprettet ved delingen af Grevskabet Holsten mellem de to brødre af Slægten Schauenburg Gerhard og Johan i 1261.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Itzehoe
Grevskabet Holsten-Kiel
Grevskabet omkring 1400 (lyseblå farve). Grevskabet Holsten-Kiel var en deling af Grevskabet Holsten indenfor den schauenburgske slægt, der eksisterede fra 1261 til 1390.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Kiel
Grevskabet Holsten-Pinneberg
Våben for Holsten-Pinneberg Grevskabet (mørkeblåt) med omgivende områder. Grevskabet Holsten-Pinneberg var et grevskab oprettet ved delingen af Grevskabet Holsten-Itzehoe i 1290.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Pinneberg
Grevskabet Holsten-Plön
Grevskabet omkring 1400 (lyseblå farve). Grevskabet Holsten-Plön var et grevskab oprettet ved delingen af Grevskabet Holsten-Itzehoe i 1295.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Plön
Grevskabet Holsten-Rendsborg
Grevskabet omkring 1400 (lyseblå farve). Grevskabet Holsten-Rendsborg var et grevskab oprettet ved delingen af Grevskabet Holsten-Itzehoe i 1290.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Rendsborg
Grevskabet Holsten-Segeberg
Grevskabet Holsten-Segeberg var 1273-1308 et grevskab i Holsten og en linje af den adelige slægt Schauenburg.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Holsten-Segeberg
Grevskabet Schaumburg
Grevskabet Schaumburg (tysk: Grafschaft Schaumburg), indtil omkring 1485 kendt som Schauenburg, var et grevskab i Det tysk-romerske rige.
Se Huset Schauenburg og Grevskabet Schaumburg
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Huset Schauenburg og Hamborg
Hamborgs historie
Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.
Se Huset Schauenburg og Hamborgs historie
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Huset Schauenburg og Hertugdømmet Slesvig
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Se Huset Schauenburg og Knud Lavard
Neustadt Hamborg
Neustadt Hamborg er en bydel i Hamborg, del af bezirken Hamborg-Mitte.
Se Huset Schauenburg og Neustadt Hamborg
Niklot af obotritterne
Statue af Niklot ved slottet i Schwerin. Niklot (også Nikolaus, døde 1160 ved Werle august 1160) var fyrste over obotriterne 1129 og 1131-1160.
Se Huset Schauenburg og Niklot af obotritterne
Otto, Hertug af Estland og Lolland
Otto Christoffersen (eller prins Otto af Danmark og junker Otto, (død efter 1346) var en dansk prins og næstældste søn af Christoffer 2. og Eufemia af Pommern. Otto var hertug af Estland og Lolland.
Se Huset Schauenburg og Otto, Hertug af Estland og Lolland
Plön Slot
Plön Slot ved søen Großer Plöner See. Plön Slot er et slot fra 1630'erne, der ligger i byen Plön i den tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Huset Schauenburg og Plön Slot
Schaumburg
Schaumburg eller Schauenburg kan henvise til flere artikler.
Se Huset Schauenburg og Schaumburg
Schaumburg-Lippe
Schaumburg-Lippe var et tysk land, der eksisterede fra 1647 til 1946.
Se Huset Schauenburg og Schaumburg-Lippe
Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden.
Se Huset Schauenburg og Slaget ved Bornhøved (1227)
Også kendt som De schauenburgske grever, Grever af Schauenburg og Holsten, Slægten Schauenburg.