Indholdsfortegnelse
9 relationer: Ginnungagap, Gjallerbroen, Nidhug, Niflheim, Nordisk kosmologi, Ragnarok, Slid (nordisk mytologi), Urds brønd, Yggdrasil.
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Gjallerbroen
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i ''Draumkvedet''s version. Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir.
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Hvergelmer og Nordisk kosmologi
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Slid (nordisk mytologi)
Slid er i nordisk mytologi navnet på den flod, som løber gennem Hel.
Se Hvergelmer og Slid (nordisk mytologi)
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Også kendt som Hvergelmir.