Hurtigere adgang end browser!
241 relationer: Albanien, Albertosaurus, Amargasaurus, Amøbocyt, Amurtiger, Apatosaurus, Archosaurus, Armand Sabatier, Świętokrzyski Nationalpark, Australian Museum, Azov-Syvasj Nationalpark, Æggestok, Ålefisk, Bakterierhodopsin, Balihaj, Bændelorme, Beefalo, Benfisk, Berchtesgaden Alperne, Bioluminescens, Brachiosaurus, Brontosaurus, Brookesia nana, Brusk, Bruskfisk, Brystkasse, Bughule, Cabañeros Nationalpark, Camarasaurus, Carcharodontosaurus, Carl J. Sundevall, Cebidae, Channichthyidae, Chordater, Ciklider, Coelacanth, Coelophysis, Coleoidea, Compsognathus, Condylarthra, Cro-Magnonmennesket, Cynodontia, Cynognathus, Dakosaurus, Dødningehovedaber, Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34, Dicraeosauridae, Dinosaurus, Diplodocider, Diplodocoidea, ..., Diplodocus, DNA, Dopaminreceptorer, Dromaeosauridae, Dromaeosauroides, Dromaeosaurus, Dyreforsøg, Edmontosaurus, Elektrisk ål, Ernst Gaupp, Esox, Euoplocephalus, Europæisk malle, Fagocyt, Fedtvæv, Fernando de Noronha, Feromon, Finne (biologi), Fisk, Fiskekat, Flyvefisk, Fod (anatomi), Forhistorisk liv, Fugle, Galdeblære, Gedde, Geologisk tidsskala, Gorgonops, Gorgonopsia, Gravende kobra, Grønlandshaj, Haast-ørne, Haţeg, Hale, Hav, Havål, Højrevendte fladfisk, Hellefisk, Hjerne, Hofte, Holosíjivskyj Nationalpark, Hoved, Hulepadde, Hundestejlefamilien, Hundestejler, Hvalarter, Hvilling, Hvirvelløse dyr, Igler, Iguanodon, Iktyologi, Ilt, Imago, Indokinesisk tiger, Japetus Steenstrup, Jordbundsbiologi, Jordens fremtid, Jordens historie, Karbon (geologi), Karpefisk, Karpelaks, Kimærer (fisk), Kinesisk spyttekobra, Klasse (biologi), Kloakdyr, Kolkheti regnskov og vådområder, Kranium, Krybdyr, Kuglefisk, Kuglefisk-familien, Kulmule, Lampretter, Larve, Løve, Leaellynasaura, Leopardgekko, Leverikte, Lillehjerne, Linea alba (abdomen), Lingtorsk, Linsanger, Liolaemus tenuis, Logistisk funktion, Lungefisk, Lus, Lymfesystem, Macrauchenia, Malle, Mamenchisaurus, Martin Rathke, Massospondylus, Mastozoologi, Menneske, Microraptor, Milt, Mitter, Mosasaur, Muldvarp, Muskellunge, Neandertaler, Neuropeptid, Nigersaurus, Nipigget hundestejle, Nodosaurus, Odori ebi, Olaf Scheveland Jensen, Ornithischia, Orthomyxoviridae, Otolit, Oviraptor, Pachycephalosaurus, Padder, Palæozoikum, Patagotitan, Pattedyr, Pattedyrlignende krybdyr, Penis, Pighvar, Pikaia, Pinacosaurus, Placentale pattedyr, Plantemorfologi, Plesiosaurus, Poloniny Nationalpark, Prosauropoda, Prosencephalon, Prypjat-Stokhid Nationalpark, Pygmæspidsmus, Pyton (slangeslægt), Rødspætte, Rhombencephalon, Ribben, Rovdyr (orden), Rovfugle, Rumænien, Rygsøjle, Salpe, Saurischia, Sauropoder, Sauropodomorpha, Sækdyr, Søtunge, Seriema, Sildehaj, Silkeaber, Sinocyclocheilus donglanensis, Sjatskyj Nationalpark, Skelet, Skildpadder, Skoliose, Skovkobra, Slanger, Slanger og øgler, Slimål, Slovakiske Paradis Nationalpark, Smørfisk, Sonic hedgehog, Sort mamba, Spøgelsesaber, Stegosaurus, Stenbider, Strandža naturpark, Strålefinnede fisk, Styracosaurus, Sugemaller, Sumatra-orangutang, Supersaurus, Sydkinesisk tiger, Systematik (biologi), Taksidermi, Tandkarper, Tangjiahe, Teide, Tetrapoder, Theropoder, Tiger, Tilapia, Titanosaur, Træspidsmus, Trævlemunde, Triceratops, Tunge, Tyrannosaurus, Ulkefisk, Uspecifikt immunforsvar, Valentia Island, Vanddværghjort, Varaner, Walter Holbrook Gaskell, Wilhelm Leche, Zink. Expand indeks (191 mere) »
Albanien
Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.
Ny!!: Hvirveldyr og Albanien · Se mere »
Albertosaurus
Albertosaurus (som betyder "Alberta firben") er en slægt af tyrannosauride theropod dinosaurer, der levede i det vestlige Nordamerika i den sene kridtperiode, for omkring 71 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Albertosaurus · Se mere »
Amargasaurus
Amargasaurus (.
Ny!!: Hvirveldyr og Amargasaurus · Se mere »
Amøbocyt
En amøbocyt, eller amoebocyt, er en fritlevende celle (bevæger sig som en amøbe) i kroppen på hvirvelløse dyr inklusive pighuder, bløddyr, sækdyr, havsvampe og visse klosaksdyr (Chelicerata).
Ny!!: Hvirveldyr og Amøbocyt · Se mere »
Amurtiger
Amurtigeren (latin: Panthera tigris altaica), ofte kaldt den sibiriske tiger, er en underart af tigeren.
Ny!!: Hvirveldyr og Amurtiger · Se mere »
Apatosaurus
Apatosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer blandt diplodociderne som levede fra den sene juratid.
Ny!!: Hvirveldyr og Apatosaurus · Se mere »
Archosaurus
Archosaurus er en uddød slægt af kødædende reptiler.
Ny!!: Hvirveldyr og Archosaurus · Se mere »
Armand Sabatier
Armand Sabatier (født 14. januar 1834 i Ganges, død 22 december 1910) var en fransk sammenlignende anatom.
Ny!!: Hvirveldyr og Armand Sabatier · Se mere »
Świętokrzyski Nationalpark
Świętokrzyski Nationalpark er en nationalpark i Świętokrzyskie Voivodeship i det centrale Polen.
Ny!!: Hvirveldyr og Świętokrzyski Nationalpark · Se mere »
Australian Museum
Australian Museum er et museum beliggende i det centrale Sydney, New South Wales, Australien.
Ny!!: Hvirveldyr og Australian Museum · Se mere »
Azov-Syvasj Nationalpark
Azov-Syvasj Nationalpark eller Azov-Syvash National Nature Park er en nationalpark i Ukraine, beliggende på Byriuchyi-øen i den nordvestlige del af det Azovske Hav.
Ny!!: Hvirveldyr og Azov-Syvasj Nationalpark · Se mere »
Æggestok
Æggestokken (ovariet) er det organ i kvindens forplantningssystem der producerer, opbevarer og frigiver modne ægceller.
Ny!!: Hvirveldyr og Æggestok · Se mere »
Ålefisk
Ålefisk hører under de Strålefinnede fisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Ålefisk · Se mere »
Bakterierhodopsin
Strukturskift, når retinal bliver bestrålet med grønt lys. Bakterierhodopsin er et protein, der findes hos arker og først og fremmest hos halobakterier.
Ny!!: Hvirveldyr og Bakterierhodopsin · Se mere »
Balihaj
Balihaj også kaldet sølvhaj eller hajbarbe (Balantiocheilos melanopterus) er fra Sydøstasien, hvor den lever i vandløb i Borneo, Sumatra, Thailand og på Malakka-halvøen.
Ny!!: Hvirveldyr og Balihaj · Se mere »
Bændelorme
Hovedet af en svinebændelorm (''Taenia solium'') Bændelorm (Cestoda) er en klasse af fladorme, der lever som parasitter i en række hvirveldyr, herunder mennesket.
Ny!!: Hvirveldyr og Bændelorme · Se mere »
Beefalo
En beefalo er en blandingsrace mellem en ko og en bison.
Ny!!: Hvirveldyr og Beefalo · Se mere »
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Ny!!: Hvirveldyr og Benfisk · Se mere »
Berchtesgaden Alperne
''Watzmann'' (2.713 moh) er Berchtesgaden Alpernes mest kendte bjerg Berchtesgaden Alperne er en bjergkæde i den tyske delstat Bayern og den østrigske delstat Salzburg.
Ny!!: Hvirveldyr og Berchtesgaden Alperne · Se mere »
Bioluminescens
Morild (det lyseblå i horisontbuen) – glød forårsaget af en myriade af små organismer, såsom Noctiluca. Flyvende og glødende ildfluer, også kendt som ''Photinus pyralis.'' Hun af ''Lampyris noctiluca'' (Sankthansorm). ''Sepioteuthis lessoniana'' – en af mange bioluminescente blæksprutter.http://www.bio.davidson.edu/people/midorcas/animalphysiology/websites/2005/plekon/bioluminescence.htm Bioluminescence Ildflue (ukendt art) uden og med lysudsendelse. Svampen ''Panellus stipticus'' udvisende bioluminescens. Bioluminescens eller biologisk lys er produktionen og udsendelsen af lys af en levende organisme.
Ny!!: Hvirveldyr og Bioluminescens · Se mere »
Brachiosaurus
Brachiosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer som levede fra den sene juratid til den tidlige kridttid.
Ny!!: Hvirveldyr og Brachiosaurus · Se mere »
Brontosaurus
Brontosaurus (fra oldgræsk βροντή, brontē.
Ny!!: Hvirveldyr og Brontosaurus · Se mere »
Brookesia nana
Brookesia nana, også kendt som nano-kamæleon, er en art af kamæleon som er endemisk til regnskove i bjergene i det nordlige Madagaskar.
Ny!!: Hvirveldyr og Brookesia nana · Se mere »
Brusk
Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Brusk · Se mere »
Bruskfisk
Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.
Ny!!: Hvirveldyr og Bruskfisk · Se mere »
Brystkasse
Brystkassen, eller thorax (fra Græsk θώραξ thorax "brystpanser" via thorax) er en del af kroppen i mange hvirveldyr som har til funktion at danne en fast struktur i brysthulen, da dette er nødvendigt for skabelsen af undertryk til vejrtrækning.
Ny!!: Hvirveldyr og Brystkasse · Se mere »
Bughule
Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.
Ny!!: Hvirveldyr og Bughule · Se mere »
Cabañeros Nationalpark
Cabañeros National Park (Parque Nacional de Cabañeros) er en nationalpark i Montes de Toledo i den autonome region Castilla-La Mancha i Spanien.
Ny!!: Hvirveldyr og Cabañeros Nationalpark · Se mere »
Camarasaurus
Camarasaurus var en slægt af firbenede planteædende dinosaurer.
Ny!!: Hvirveldyr og Camarasaurus · Se mere »
Carcharodontosaurus
Carcharodontosaurus var en 7-8 ton tung og 13-14 meter lang kødædende dinosaur, næsten lige så lang som T-rex, Carcharodontosaurus var i samme familie som Giganotosaurus.
Ny!!: Hvirveldyr og Carcharodontosaurus · Se mere »
Carl J. Sundevall
Carl Jacob Sundevall (født 22. oktober 1801 i Högestad, Skåne, død 2. februar 1875 i Stockholm) var en svensk zoolog.
Ny!!: Hvirveldyr og Carl J. Sundevall · Se mere »
Cebidae
Cebidae er en af fem familier af vestaber.
Ny!!: Hvirveldyr og Cebidae · Se mere »
Channichthyidae
De hvidblodede isfisk (Channichthyidae) er en familie af pigfinnefisk (perciformes), der udelukkende findes i koldt vand omkring Antarktis og det sydlige Sydamerika.
Ny!!: Hvirveldyr og Channichthyidae · Se mere »
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Ny!!: Hvirveldyr og Chordater · Se mere »
Ciklider
Ciklider (ofte stavet cichlider) er fisk fra familien Cichlidae af ordenen Perciformes.
Ny!!: Hvirveldyr og Ciklider · Se mere »
Coelacanth
Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.
Ny!!: Hvirveldyr og Coelacanth · Se mere »
Coelophysis
Coelophysis som betyder "hule form "i forhold til sin hule knogler (græsk κοιλος / koilos betyder 'hule' og φυσις / physis betyder 'form'), er en af de tidligst kendte slægter af dinosaurus.
Ny!!: Hvirveldyr og Coelophysis · Se mere »
Coleoidea
Blæksprutter hænger til tørre i Iwami havn (Japan). Coleoidea (ægte blæksprutter) er en underklasse blandt blæksprutterne.
Ny!!: Hvirveldyr og Coleoidea · Se mere »
Compsognathus
Compsognathus (oldgræsk: kompsόs/κομψός; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og gnáthos/γνάθος; "kæbe") var en lille, tobenet, kødædende dinosaur.
Ny!!: Hvirveldyr og Compsognathus · Se mere »
Condylarthra
Ordenen Condylarthra er forfædre til alle hovdyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Condylarthra · Se mere »
Cro-Magnonmennesket
Cro-Magnon-værktøjer Cro-Magnonmennesker kaldes de første fossile fund af mennesker af arten Homo sapiens sapiens i Europa, som er dateret til for ca.
Ny!!: Hvirveldyr og Cro-Magnonmennesket · Se mere »
Cynodontia
''Procynosuchus''. Cynodontia (.
Ny!!: Hvirveldyr og Cynodontia · Se mere »
Cynognathus
Cynognathus var en meter lange rovdyr for tidlig til Middle Trias.
Ny!!: Hvirveldyr og Cynognathus · Se mere »
Dakosaurus
Dakosaurus andiniensis Den forhistoriske Dakosaurus andiniensis, med kælenavnet "Godzilla", er en krokodille fra den sene juratid i Sydamerika.
Ny!!: Hvirveldyr og Dakosaurus · Se mere »
Dødningehovedaber
Dødningehovedaber (Saimiri) er en slægt i familien Cebidae blandt vestaberne.
Ny!!: Hvirveldyr og Dødningehovedaber · Se mere »
Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34
Th. Stauning (1873-1942) samler masserne ved ekspeditionsskibenes ankomst til København i 1932 Treårsekspeditionen til Østgrønland 1931-34 var en dansk polarekspedition, ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch.
Ny!!: Hvirveldyr og Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34 · Se mere »
Dicraeosauridae
Dicraeosauridae er en familie i overfamilien Diplodocoidea blandt sauropoderne.
Ny!!: Hvirveldyr og Dicraeosauridae · Se mere »
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Dinosaurus · Se mere »
Diplodocider
Diplodociderne (Diplodocidae) var en familie af dinosaurer blandt sauropoderne.
Ny!!: Hvirveldyr og Diplodocider · Se mere »
Diplodocoidea
Diplodocoidea er en overfamilie af dinosaurer blandt sauropoderne, som inkluderer nogle af de længste dyr, der nogensinde har levet, inklusive slanke giganter som Supersaurus, Diplodocus, Apatosaurus og Amphicoelias.
Ny!!: Hvirveldyr og Diplodocoidea · Se mere »
Diplodocus
Diplodocus (udtales di-plo-DO-kus) var en slankt bygget sauropod med en længde på 26 meter og en vægt på 15 ton.
Ny!!: Hvirveldyr og Diplodocus · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Hvirveldyr og DNA · Se mere »
Dopaminreceptorer
Dopamin Dopaminreceptorer er en klasse af G-proteinkoblede receptorer, der er fremtrædende i centralnervesystemet (CNS) blandt hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Dopaminreceptorer · Se mere »
Dromaeosauridae
Dromaeosauridae er en familie af fuglelignende dinosaurer.
Ny!!: Hvirveldyr og Dromaeosauridae · Se mere »
Dromaeosauroides
Dromaeosauroides er navnet på en dinosaurusslægt fra tidlig kridttid, den såkaldte Berriasien-Valanginien-epoke.
Ny!!: Hvirveldyr og Dromaeosauroides · Se mere »
Dromaeosaurus
Dromeosaurus var en rovdinosaurus, der levede i den sene kridttid.
Ny!!: Hvirveldyr og Dromaeosaurus · Se mere »
Dyreforsøg
En af Ivan Pavlovs hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005. Dyreforsøg er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.
Ny!!: Hvirveldyr og Dyreforsøg · Se mere »
Edmontosaurus
Edmontosaurus (betyder "firben fra Edmonton") er en slægt af hadrosaurid (andnæbbet) dinosaur.
Ny!!: Hvirveldyr og Edmontosaurus · Se mere »
Elektrisk ål
Elektrisk Ål Den elektriske ål (latin Electrophorus electricus) er ikke i familie med ål, men i Gymnotidae.
Ny!!: Hvirveldyr og Elektrisk ål · Se mere »
Ernst Gaupp
Ernst Wilhelm Theodor Gaupp (13. juli 1865 i Beuthen – 23. november 1916) var en tysk anatom.
Ny!!: Hvirveldyr og Ernst Gaupp · Se mere »
Esox
Esox er en slægt af fisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Esox · Se mere »
Euoplocephalus
Euplocephalus ("velpansret hoved") var en ankylosaur fra Sen Kridt.
Ny!!: Hvirveldyr og Euoplocephalus · Se mere »
Europæisk malle
Den europæiske malle (Silurus glanis) (eng. Wels Catfish) er en malle, som kan blive mindst 60 år, op til 3 meter lang, og kan veje 150 kg (historisk måske helt op til 4,5 meter og 300 kg, hvilket dog ikke er veldokumenteret).
Ny!!: Hvirveldyr og Europæisk malle · Se mere »
Fagocyt
Et hvidt blodlegeme (gul) i færd med at destruere en bakterie (orange) Fagocytter (fra græsk: phagein – spisning og kytos – celle) er en gruppe af celler, der kan optage og destruere andre celler eller mikroorganismer på en måde, der minder om spisning, heraf etymologien.
Ny!!: Hvirveldyr og Fagocyt · Se mere »
Fedtvæv
Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).
Ny!!: Hvirveldyr og Fedtvæv · Se mere »
Fernando de Noronha
Fernando de Noronha er en brasiliansk øgruppe, der består af 21 mindre øer af vulkansk oprindelse.
Ny!!: Hvirveldyr og Fernando de Noronha · Se mere »
Feromon
Et feromon er et stof, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder.
Ny!!: Hvirveldyr og Feromon · Se mere »
Finne (biologi)
En rygfinne på en fisk En finne er en ekstremitet, der hovedsageligt findes hos fisk og andre hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Finne (biologi) · Se mere »
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Ny!!: Hvirveldyr og Fisk · Se mere »
Fiskekat
Fiskekatten (Prionailurus viverrinus) er en asiatisk kat med en længde på ca.
Ny!!: Hvirveldyr og Fiskekat · Se mere »
Flyvefisk
''Flying Fish'' af Herbert James Draper, 1910. Exocoetidae eller flyvefiskene er en familie af saltvandsfisk der består af omkring 70 arter grupperet i 7 til 9 slægter.
Ny!!: Hvirveldyr og Flyvefisk · Se mere »
Fod (anatomi)
Fod er en anatomisk struktur der findes i mange hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Fod (anatomi) · Se mere »
Forhistorisk liv
Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.
Ny!!: Hvirveldyr og Forhistorisk liv · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Hvirveldyr og Fugle · Se mere »
Galdeblære
1. Spiserør 2. Mellemgulvet 3. Mave 4. Lever 5. Galdeblære - 6. Tolvfingertarm 7. Bugspytkirtlen 8. Milt Hos alle hvirveldyr er galdeblæren et lille, ikke livsnødvendigt, organ, der indeholder galde, som hjælper med fordøjelsen.
Ny!!: Hvirveldyr og Galdeblære · Se mere »
Gedde
Gedden (Esox lucius) er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika.
Ny!!: Hvirveldyr og Gedde · Se mere »
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Ny!!: Hvirveldyr og Geologisk tidsskala · Se mere »
Gorgonops
Illustration af hvordan den kan have set ud Gorgonops (fra Γοργών 'Gorgon' og ὤψ 'øje, ansigt', bogstaveligt 'Gorgon-øje' eller 'Gorgon-ansigt') er en uddød slægt af gorgonosider, som slægten er typeeksemplar for, og som tilhørte en gruppe af pattedyrlignende krybdyr i ordenen Therapsida.
Ny!!: Hvirveldyr og Gorgonops · Se mere »
Gorgonopsia
Illustration af en ''Inostrancevia''. Gorgonopsia eller gorgonosider (af gorgon som betyder ansigt) er forhistoriske dyr, af hvilke man har fundet fossiler.
Ny!!: Hvirveldyr og Gorgonopsia · Se mere »
Gravende kobra
Gravende kobra er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.
Ny!!: Hvirveldyr og Gravende kobra · Se mere »
Grønlandshaj
Somniosus microcephalus Grønlandshaj (Somniosus microcephalus - hvor somniosus er latin for "søvnig" - navnet kan oversættes til "Søvngænger med en lillebitte hjerne" under henvisning til dens langsomhed og ry for at være en dum fisk, der er let at fange og vikler sig selv ind i langliner) er også kendt under navnet havkal eller havkarl.
Ny!!: Hvirveldyr og Grønlandshaj · Se mere »
Haast-ørne
Haast-ørne (Hieraaetus moorei) er en gruppe af uddøde ørne der engang holdt til på Sydøen i New Zealand, kulturelt defineret som poukaier indenfor maori-mytologi.
Ny!!: Hvirveldyr og Haast-ørne · Se mere »
Haţeg
Hațeg (rumænsk udtale:; Wallenthal; Hátszeg) er en by i distriktet Hunedoara i Rumænien med et indbyggertal på.
Ny!!: Hvirveldyr og Haţeg · Se mere »
Hale
En svinehale En hale på en pukkelhval En hale er en forlængelse af rygsøjlen hos samtlige hvirveldyr bortset fra de voksne springpadder, menneskeaber, mennesker og enkelte andre.
Ny!!: Hvirveldyr og Hale · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Hvirveldyr og Hav · Se mere »
Havål
Havål (Conger conger) er stor og lang fisk, som i modsætning til ålen, kun lever i havet. Den lever i Atlanterhavet og Middelhavet og ses også i danske farvande. Havål er gråbrun, gråblå eller sort, nogle gange med grønligt skær på ryggen. Den bliver lysere nedefter mod bugen som er gråhvid. Hunnerne kan blive op 3 m lange og veje op til 100 kg, mens hannerne kun sjældent er længere end 1 m. Det er en rovfisk der mest lever af bundfisk, men den tager også blæksprutter, krebsdyr, artsfæller og ådsler. Den er overvejende nataktiv og holder til i huler eller fordybninger om dagen. Halen kan bruges som gribehale, og den kan bruge den til at kaste sig ud fra en båd hvis den får fat i rælingen.
Ny!!: Hvirveldyr og Havål · Se mere »
Højrevendte fladfisk
Højrevendte fladfisk (Pleuronectidae) er en familie, som også kaldes flynderfamilien eller Rødspættefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Højrevendte fladfisk · Se mere »
Hellefisk
Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) er en fladfisk, der lever i den nordlige del af Atlanterhavet.
Ny!!: Hvirveldyr og Hellefisk · Se mere »
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.
Ny!!: Hvirveldyr og Hjerne · Se mere »
Hofte
lårbensknoglen. Hoften (lat. coxa) er et anatomisk område i hvirveldyr, som vedrører hofteleddet og de omgivende muskler.
Ny!!: Hvirveldyr og Hofte · Se mere »
Holosíjivskyj Nationalpark
Holosíjivskyj Nationalpark er en beskyttet rest af skov omgivet af byområdet i byen Kyiv, i Ukraine.
Ny!!: Hvirveldyr og Holosíjivskyj Nationalpark · Se mere »
Hoved
guldsmeds hoved Hovedet er i anatomiens verden den del af et dyr, der bærer munden, hjernen og andre sanseorganer (f.eks. syns-, lugte-, høre- og smagsorganer).
Ny!!: Hvirveldyr og Hoved · Se mere »
Hulepadde
Hulepadden (Proteus anguinus) er en blind halepadde der findes i underjordiske kalkstenshuler i Sydøsteuropa, langs den østlige kyst af Adriaterhavet.
Ny!!: Hvirveldyr og Hulepadde · Se mere »
Hundestejlefamilien
Hundestejlefamilien (Gasterosteidae) er en familie af strålefinnede fisk med 5 slægter.
Ny!!: Hvirveldyr og Hundestejlefamilien · Se mere »
Hundestejler
Hundestejler (Gasterosteiformes) er en orden inden for dyreriget.
Ny!!: Hvirveldyr og Hundestejler · Se mere »
Hvalarter
Dette er en liste over hvalarter.
Ny!!: Hvirveldyr og Hvalarter · Se mere »
Hvilling
Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Hvilling · Se mere »
Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Hvirvelløse dyr · Se mere »
Igler
Igler (Hirudinea) er en underklasse af ledorme i dyreriget.
Ny!!: Hvirveldyr og Igler · Se mere »
Iguanodon
''Iguanodon'' i samme størrelsesforhold som et voksent menneske ''Iguanodons'' hånd med tommelpiggen Iguanodon (betydning: leguan-tand) var en floklevende, planteædende dinosaur der levede på næsten alle kontinenter fra 132-100 millioner år siden (Tidlig Kridt).
Ny!!: Hvirveldyr og Iguanodon · Se mere »
Iktyologi
Iktyologi eller ichthyologi (fra græsk: ἰχθύς, ikhthus, "fisk") er den gren af zoologien, der omhandler fisk, det vil sige benfisk (Osteichthyes), bruskfisk (Chondrichthyes) og de kæbeløse fisk (Agnatha).
Ny!!: Hvirveldyr og Iktyologi · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Hvirveldyr og Ilt · Se mere »
Imago
Imago (lat. "billede, afbillede"; plur. imagines) er betegnelse for et fuldvoksent eller færdigudviklet, kønsmodent individ.
Ny!!: Hvirveldyr og Imago · Se mere »
Indokinesisk tiger
Den indokinesiske tiger (Panthera tigris corbetti) lever i landene Cambodja, Kina, Laos, Myanmar, Thailand og Vietnam.
Ny!!: Hvirveldyr og Indokinesisk tiger · Se mere »
Japetus Steenstrup
Johannes Japetus Smith Steenstrup (født 8. marts 1813 i Vang i Thy, død 20. juni 1897 i København) var en dansk naturforsker, særlig zoolog.
Ny!!: Hvirveldyr og Japetus Steenstrup · Se mere »
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Ny!!: Hvirveldyr og Jordbundsbiologi · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Hvirveldyr og Jordens fremtid · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Hvirveldyr og Jordens historie · Se mere »
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Ny!!: Hvirveldyr og Karbon (geologi) · Se mere »
Karpefisk
Karpefisk tilhører overordenen Ostariophysi.
Ny!!: Hvirveldyr og Karpefisk · Se mere »
Karpelaks
Characiformes, karpelaksordenen, har ligesom andre Ostariophysi det weberske apparat til at høre højfrekvente lyde med.
Ny!!: Hvirveldyr og Karpelaks · Se mere »
Kimærer (fisk)
Dybhavskimær, Sulawesi Kimærer (Chimaeriformes) er en orden af bruskfisk, søsterorden til hajer og rokker.
Ny!!: Hvirveldyr og Kimærer (fisk) · Se mere »
Kinesisk spyttekobra
Kinesisk spyttekobra (Naja siamensis) er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.
Ny!!: Hvirveldyr og Kinesisk spyttekobra · Se mere »
Klasse (biologi)
En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden.
Ny!!: Hvirveldyr og Klasse (biologi) · Se mere »
Kloakdyr
Kloakdyrene (Monotremata) er en orden af pattedyr i underklassen Prototheria.
Ny!!: Hvirveldyr og Kloakdyr · Se mere »
Kolkheti regnskov og vådområder
Kolkheti regnskov og vådområder er et UNESCO -verdensarvssted i Georgien, som omfatter dele af Kolkheti-lavlandet (Colchis) langs omkring 80 km af det vestlige Georgiens Sortehavskyst.
Ny!!: Hvirveldyr og Kolkheti regnskov og vådområder · Se mere »
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Ny!!: Hvirveldyr og Kranium · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Krybdyr · Se mere »
Kuglefisk
Kuglefisk (Tetraodon) er en gruppe af fisk, der findes i både ferskvand, brakvand og saltvand.
Ny!!: Hvirveldyr og Kuglefisk · Se mere »
Kuglefisk-familien
Kuglefisk-familien (Tetraodontidae) er en familie af tropiske saltvandsfisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Kuglefisk-familien · Se mere »
Kulmule
Kulmule (Merluccius merluccius) er en bundlevende torskefisk i kulmulefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Kulmule · Se mere »
Lampretter
Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk thumb Lampretter hører sammen med slimål til gruppen af rundmunde, den mest primitive gruppe af hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Lampretter · Se mere »
Larve
En larve på et blad En larve er et livsstadie i visse dyregruppers udvikling fra unge til et voksent individ.
Ny!!: Hvirveldyr og Larve · Se mere »
Løve
Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Løve · Se mere »
Leaellynasaura
Leaellynasaura er en uddød slægt af dinosaurer fra familien af hypsilofodonter.
Ny!!: Hvirveldyr og Leaellynasaura · Se mere »
Leopardgekko
Leopardgekko (Eublepharis macularius) er en art af gekko, der primært lever i ørken- og halvørkenområder i Pakistan, Afghanistan, Nepal og, Indien.
Ny!!: Hvirveldyr og Leopardgekko · Se mere »
Leverikte
Leverikten (Fasciola hepatica) er en parasit, som tilhører ordenen Digenea, da den gennem sin cyklus har mere end én vært.
Ny!!: Hvirveldyr og Leverikte · Se mere »
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Ny!!: Hvirveldyr og Lillehjerne · Se mere »
Linea alba (abdomen)
Linea alba (Latin, hvid linje) er en fibrøs struktur der løber langs midterlinjen af abdomen hos mennesker og andre hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Linea alba (abdomen) · Se mere »
Lingtorsk
Lingtorsken (Ophiodon elongatus) er en fisk fra familien Hexagrammidae.
Ny!!: Hvirveldyr og Lingtorsk · Se mere »
Linsanger
Linsanger (Prionodon) er en slægt af kattelignende rovdyr med kun to arter, begge hjemmehørende i Sydøstasien: stribet linsang (Prionodon linsang) og plettet linsang (Prionodon pardicolor).
Ny!!: Hvirveldyr og Linsanger · Se mere »
Liolaemus tenuis
Liolaemus tenuis er en art øgle i familien Iguanidae (leguanfamilien).
Ny!!: Hvirveldyr og Liolaemus tenuis · Se mere »
Logistisk funktion
fig. 1: Graf for logisitisk funktion er tegnet med rød. Her ses den S-formede graf tydeligt. fig.2: Denne graf for logistisk funktion er symmetrisk omkring sit skæringspunkt med y-aksen. fig. 3: Graf for eksponentielt voksende funktion og graf for logistisk funktion med sin øverste vandrette asymptote er tegnet i samme koordinatsystem. Logisitisk funktion stopper ved sit maksimum, som er markeret af den grønne, vandrette linje (asymptote til grafen for logisitisk funktion). Logistisk funktion er en matematisk model for, hvordan en population af eksempelvis bakterier udvikler sig.
Ny!!: Hvirveldyr og Logistisk funktion · Se mere »
Lungefisk
Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.
Ny!!: Hvirveldyr og Lungefisk · Se mere »
Lus
Lus er vingeløse insekter.
Ny!!: Hvirveldyr og Lus · Se mere »
Lymfesystem
Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene. Den overskydende vævsvæske, lymfen, opsamles af de grønne lymfekar. Lymfesystemet er et karsystem hos hvirveldyr, som består af et netværk af lymfekar med indskudte lymfeknuder.
Ny!!: Hvirveldyr og Lymfesystem · Se mere »
Macrauchenia
Macrauchenia var et langhalset, langbenet og tretået hovdyr fra Sydamerika i den uddøde orden af Litopterna.
Ny!!: Hvirveldyr og Macrauchenia · Se mere »
Malle
Maller (Siluriformes) er en meget forskelligartet orden af fisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Malle · Se mere »
Mamenchisaurus
Mamenchisaurus var en slægt af dinosaurer blandt sauropoderne, der inkluderer adskilliger arter, der er kendt for deres usædvanligt lange halse, som udgjorde omkring halvdelen af kroppens længde.
Ny!!: Hvirveldyr og Mamenchisaurus · Se mere »
Martin Rathke
Martin Heinrich Rathke (født 25. august 1793 i Danzig, død 3. september 1860 i Königsberg) var en tysk anatom.
Ny!!: Hvirveldyr og Martin Rathke · Se mere »
Massospondylus
Massospondylus (eller Massospondylus carinatus) var en planteædende dinosaurus, der levede omkring 200 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Massospondylus · Se mere »
Mastozoologi
Mastozoologi eller mammalogi er en gren af zoologien, der omhandler studiet af pattedyr – en klasse af hvirveldyr med egenskaber såsom varmblodet stofskifte, pels, hjerte (fire kamre) og et komplekst nervesystem.
Ny!!: Hvirveldyr og Mastozoologi · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Hvirveldyr og Menneske · Se mere »
Microraptor
En ''Microraptor'' i forhold til et menneske Microraptor er en slægt af små dromaeosauride dinosaurer.
Ny!!: Hvirveldyr og Microraptor · Se mere »
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Ny!!: Hvirveldyr og Milt · Se mere »
Mitter
Mitter (Ceratopogonidae) er en familie af små myg, hvis hunner ofte er blodsugende. Der kendes til omkring 4000 mittearter over hele verden, men de findes især på den nordlige halvkugle. Der kendes til over 40 arter i Danmark.
Ny!!: Hvirveldyr og Mitter · Se mere »
Mosasaur
En tylosaur-rekonstruktion. En mosasaur var en slangelignende øgle (og dermed krybdyr) i den nu uddøde familie Mosasauridae.
Ny!!: Hvirveldyr og Mosasaur · Se mere »
Muldvarp
Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.
Ny!!: Hvirveldyr og Muldvarp · Se mere »
Muskellunge
Muskellunge (Esox masquinongy) er en ferskvandsfisk, der findes i Nordamerika.
Ny!!: Hvirveldyr og Muskellunge · Se mere »
Neandertaler
Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien.
Ny!!: Hvirveldyr og Neandertaler · Se mere »
Neuropeptid
Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.
Ny!!: Hvirveldyr og Neuropeptid · Se mere »
Nigersaurus
Nigersaurus var en slægt af dinosaurer i familien Rebbachisauridae blandt sauropoderne.
Ny!!: Hvirveldyr og Nigersaurus · Se mere »
Nipigget hundestejle
Nipigget hundestejle (Pungitius pungitius) er en 5-7 centimeter lang fisk i hundestejlefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Nipigget hundestejle · Se mere »
Nodosaurus
Nodosaurus er en slægt af planteædende dinosaurer af ordenen Ornithischia.
Ny!!: Hvirveldyr og Nodosaurus · Se mere »
Odori ebi
Odori ebi (踊り蝦, "dansende rejer") er en japansk delikatesse, der er en form for sashimi.
Ny!!: Hvirveldyr og Odori ebi · Se mere »
Olaf Scheveland Jensen
Olaf Scheveland Jensen (født 22. februar 1847 i Drammen, død 14. september 1887 i Kristiania) var en norsk zoolog, bror til Gustav Jensen.
Ny!!: Hvirveldyr og Olaf Scheveland Jensen · Se mere »
Ornithischia
Ornithischia er en uddød gruppe af primært planteædende dinosaurer, der var karakteriseret af et bækkenparti, der minder om fuglenes.
Ny!!: Hvirveldyr og Ornithischia · Se mere »
Orthomyxoviridae
Orthomyxoviridae (fra græsk orthos, "lige", og myxa, "mucus") er en virus-familie med 7 slægter alle med RNA-genomer: Influenzavirus A, Influenzavirus B, Influenzavirus C, Influenzavirus D, Isavirus, Thogotovirus og Quaranjavirus.
Ny!!: Hvirveldyr og Orthomyxoviridae · Se mere »
Otolit
Et par otoliter fra en Stillehavstorsk (''Gadus macrocephalus''). En otolit (af græsk οτο-, oto-, øre + λιθος, lithos, sten), benævnes også øresten eller statolit, er en dannelse af calciumkarbonat i buegangene i det indre øre hos flere hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Otolit · Se mere »
Oviraptor
Oviraptor er en slægt af små mongolske theropod dinosaur, først opdaget af palæontolog Roy Chapman Andrews, og første gang beskrevet af Henry Fairfield Osborn, i 1924.
Ny!!: Hvirveldyr og Oviraptor · Se mere »
Pachycephalosaurus
Pachycephalosaurus var en planteædende dinosaur, der græssede i lavlandet.
Ny!!: Hvirveldyr og Pachycephalosaurus · Se mere »
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Ny!!: Hvirveldyr og Padder · Se mere »
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Ny!!: Hvirveldyr og Palæozoikum · Se mere »
Patagotitan
Patagotitan er en slægt af sauropoder fra Cerro Barcino-formationen i Chubut-provinsen i Patagonien, Argentina.
Ny!!: Hvirveldyr og Patagotitan · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Hvirveldyr og Pattedyr · Se mere »
Pattedyrlignende krybdyr
De pattedyrlignende krybdyr (Synapsida) er en uddød dyregruppe som gav ophav til pattedyrene.
Ny!!: Hvirveldyr og Pattedyrlignende krybdyr · Se mere »
Penis
Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.
Ny!!: Hvirveldyr og Penis · Se mere »
Pighvar
En pighvar (Scophthalmus maximus) er en fladfisk af Scophthalmidae-familien.
Ny!!: Hvirveldyr og Pighvar · Se mere »
Pikaia
Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode.
Ny!!: Hvirveldyr og Pikaia · Se mere »
Pinacosaurus
Pinacosaurus var en slægt af dinosaurer, der lignede Ankylosaurus, men var lidt mindre.
Ny!!: Hvirveldyr og Pinacosaurus · Se mere »
Placentale pattedyr
De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Placentale pattedyr · Se mere »
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Ny!!: Hvirveldyr og Plantemorfologi · Se mere »
Plesiosaurus
Plesiosaurer, også kaldet svaneøgler, var store havlevende, kødædende krybdyr, der ikke hører til dinosaurerne, da de er euryapsider.
Ny!!: Hvirveldyr og Plesiosaurus · Se mere »
Poloniny Nationalpark
Poloniny Nationalpark er en nationalpark i det nordøstlige Slovakiet ved de polske og ukrainske grænser i Bukovecbjergene, der tilhører de østlige Karpater.
Ny!!: Hvirveldyr og Poloniny Nationalpark · Se mere »
Prosauropoda
Plateosauridae, også kaldet Prosauropoda, var en familie af tidlige dinosaurer af underordenen Sauropodomorpha.
Ny!!: Hvirveldyr og Prosauropoda · Se mere »
Prosencephalon
Prosencephalon (forhjernen) er den mest rostrale del af hjernen hos hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Prosencephalon · Se mere »
Prypjat-Stokhid Nationalpark
Prypjat-Stokhid Nationalpark blev oprettet i 2007 for at beskytte og forene en række naturlige komplekser af floderne Pripjat og Stokhids dale i det nordvestlige Ukraine.
Ny!!: Hvirveldyr og Prypjat-Stokhid Nationalpark · Se mere »
Pygmæspidsmus
Pygmæspidsmus (Suncus etruscus) er en insektæder, der tilhører spidsmusefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Pygmæspidsmus · Se mere »
Pyton (slangeslægt)
Pyton fra Græsk (πύθων/πύθωνας), er en slægt af kvælerslanger.
Ny!!: Hvirveldyr og Pyton (slangeslægt) · Se mere »
Rødspætte
Qwertzy2 Rødspætten (Pleuronectes platessa) er en fladfisk, der findes overalt i de danske farvande.
Ny!!: Hvirveldyr og Rødspætte · Se mere »
Rhombencephalon
Rhombencephalon eller baghjernen er en udviklingsmæssig kategorising af dele af centralnervesystemet hos hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Rhombencephalon · Se mere »
Ribben
Skelet fra kvinde, set bagfra, ribbene er fæstnet til rygsøjlen. Ribbenene (costae) er hos hvirveldyrene de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen.
Ny!!: Hvirveldyr og Ribben · Se mere »
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Rovdyr (orden) · Se mere »
Rovfugle
Hvidhovedet havørn. Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl.
Ny!!: Hvirveldyr og Rovfugle · Se mere »
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Ny!!: Hvirveldyr og Rumænien · Se mere »
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Ny!!: Hvirveldyr og Rygsøjle · Se mere »
Salpe
En salpe er et gennemsigtigt, fiskeagtigt sækdyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Salpe · Se mere »
Saurischia
Saurischier (fra græsk: øglehofte) er en overordnet gruppe af dinosaurer, klassificeret i ordenen Saurischia.
Ny!!: Hvirveldyr og Saurischia · Se mere »
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Ny!!: Hvirveldyr og Sauropoder · Se mere »
Sauropodomorpha
Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia.
Ny!!: Hvirveldyr og Sauropodomorpha · Se mere »
Sækdyr
''Pyura spinifera'' er en del af sækdyrene Sækdyr (urochordata) er en gruppe af rygstrengsdyr der ikke er hvirveldyr, og som opdeles i tre klasser.
Ny!!: Hvirveldyr og Sækdyr · Se mere »
Søtunge
Søtunge (Solea solea), er en fladfiskart i soleidae familien.
Ny!!: Hvirveldyr og Søtunge · Se mere »
Seriema
En seriema (latin: Cariama cristata) er en særpræget fugl, der er den ene af kun to fuglearter i familien af seriemaer.
Ny!!: Hvirveldyr og Seriema · Se mere »
Sildehaj
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Sildehaj · Se mere »
Silkeaber
Sølvsilkeabe (''Mico argentatus'') Silkeaber er en gruppe af sydamerikanske aber i familien egernaber.
Ny!!: Hvirveldyr og Silkeaber · Se mere »
Sinocyclocheilus donglanensis
Sinocyclocheilus donglanensis er en art strålefinnede fisk i slægten Sinocyclocheilus.
Ny!!: Hvirveldyr og Sinocyclocheilus donglanensis · Se mere »
Sjatskyj Nationalpark
Sjatskyj Nationalpark er en nationalpark i Ukraine, som blev etableret i 1983 og havde til formål at bevare, rekonstruere og effektivt bruge naturområder i Polesien af særlig miljømæssig, rekreativ, uddannelsesmæssig og æstetisk værdi.
Ny!!: Hvirveldyr og Sjatskyj Nationalpark · Se mere »
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Skelet · Se mere »
Skildpadder
Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Skildpadder · Se mere »
Skoliose
Røntgenbillede af patient med skoliose. Billedet er ophængt således, at man ser patienten bagfra, dvs. højre er højre. Skoliose (fra græsk σκολίοσις, skoliosis, skævhed) eller rygskævhed er en sygdom, hvor rygsøjlen er deform sådan, at den har en krumning til siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Skoliose · Se mere »
Skovkobra
Skovkobra (Naja melanoleuca) også kaldt den sorte kobra er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.
Ny!!: Hvirveldyr og Skovkobra · Se mere »
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Ny!!: Hvirveldyr og Slanger · Se mere »
Slanger og øgler
Slanger og øgler (også kaldet skælklædte krybdyr, det videnskabelige navn er Squamata) er den største orden af nulevende krybdyr, og er med over 9.000 arter den 3.
Ny!!: Hvirveldyr og Slanger og øgler · Se mere »
Slimål
Slimål (Myxiniformes) er en orden af kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) og er de enklest byggede nulevende hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Slimål · Se mere »
Slovakiske Paradis Nationalpark
Slovakiske Paradis Nationalpark er en af de ni nationalparker i Slovakiet, der ligger i den østlige del af landet.
Ny!!: Hvirveldyr og Slovakiske Paradis Nationalpark · Se mere »
Smørfisk
Smørfisk er især arter i smørfiskefamilien Stromateidae.
Ny!!: Hvirveldyr og Smørfisk · Se mere »
Sonic hedgehog
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Sonic hedgehog eller SHH er et protein som i mennesker er kodet for af genet SHH ("sonic hedgehog").
Ny!!: Hvirveldyr og Sonic hedgehog · Se mere »
Sort mamba
Sort mamba (latin: Dendroaspis polylepis) er Afrikas største giftslange med en gennemsnitslængde på ca.
Ny!!: Hvirveldyr og Sort mamba · Se mere »
Spøgelsesaber
Spøgelsesaber (Tarsiidae) er en familie af primater.
Ny!!: Hvirveldyr og Spøgelsesaber · Se mere »
Stegosaurus
Stegosaurus Stegosaurus (tagøgle) var en planteædende dinosaur fra Sen Jura-epoken, fra den vestlige del af Nordamerika og Portugal.
Ny!!: Hvirveldyr og Stegosaurus · Se mere »
Stenbider
Stenbidere er små ulkefisk af stenbiderfamilien Cyclopteridae.
Ny!!: Hvirveldyr og Stenbider · Se mere »
Strandža naturpark
Kort over Strandža-bjergmassivet. Strandža (bulgarsk: Странджа, tyrkisk: Yıldız Dağları eller Istranca Dağları, ofte også translittereret som Strandzha, Strandja eller Stranja) er et bjergmassiv i Sydøsteuropa.
Ny!!: Hvirveldyr og Strandža naturpark · Se mere »
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Ny!!: Hvirveldyr og Strålefinnede fisk · Se mere »
Styracosaurus
Styracosaurus ("pigget øgle") var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 75-72 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Styracosaurus · Se mere »
Sugemaller
Sugemaller er betegnelsen for familien Loricariidae.
Ny!!: Hvirveldyr og Sugemaller · Se mere »
Sumatra-orangutang
Sumatra-orangutang (Pongo abelii) er den ene af to arter af orangutanger.
Ny!!: Hvirveldyr og Sumatra-orangutang · Se mere »
Supersaurus
Supersaurus (.
Ny!!: Hvirveldyr og Supersaurus · Se mere »
Sydkinesisk tiger
Den sydkinesiske tiger er en af de mindste og mest sjældne tigerarter i verden.
Ny!!: Hvirveldyr og Sydkinesisk tiger · Se mere »
Systematik (biologi)
Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.
Ny!!: Hvirveldyr og Systematik (biologi) · Se mere »
Taksidermi
Taksidermi En udstoppet fisk Udstoppet Skovspurv Konservering fra starten af 70'erne. Slidt og med brækket vinge efter mange års brug i forbindelse med skoleundervisning. Taksidermi (græsk for "bearbejdning af skind") er et håndværk, hvor man konserverer, udstopper og arrangerer døde hvirveldyr til udstillingsformål, som f.eks.
Ny!!: Hvirveldyr og Taksidermi · Se mere »
Tandkarper
* Orden tandkarper Cyprinodontiformes.
Ny!!: Hvirveldyr og Tandkarper · Se mere »
Tangjiahe
Tangjiahe nationale naturreservat blev skabt i 1978 og dækker et areal på 400 km², heraf 170 km² skov.
Ny!!: Hvirveldyr og Tangjiahe · Se mere »
Teide
Kort over Tenerife med Teide Nationalpark midt på øen 300px Pico del Teide set fra Cañada de los Guancheros Teide eller Pico del Teide er en 3.718 meter høj vulkan beliggende på Tenerife på de Kanariske Øer.
Ny!!: Hvirveldyr og Teide · Se mere »
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Ny!!: Hvirveldyr og Tetrapoder · Se mere »
Theropoder
Theropoder (Theropoda,.
Ny!!: Hvirveldyr og Theropoder · Se mere »
Tiger
Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen.
Ny!!: Hvirveldyr og Tiger · Se mere »
Tilapia
access-date.
Ny!!: Hvirveldyr og Tilapia · Se mere »
Titanosaur
Titanosaurerne (Titanosauria) var en mangeartet gruppe af dinosaurer blandt sauropoderne.
Ny!!: Hvirveldyr og Titanosaur · Se mere »
Træspidsmus
Træspidsmus (Scandentia) er en orden i klassen pattedyr. Længe var systematikken for disse dyr uklar.
Ny!!: Hvirveldyr og Træspidsmus · Se mere »
Trævlemunde
Trævlemunde (Cephalochordater), er en lille gruppe af primitive chordater, der regnes som en søstergruppe til hvirveldyr (vertebrata) og sækdyr (Urochordata).
Ny!!: Hvirveldyr og Trævlemunde · Se mere »
Triceratops
Triceratops i samme størrelsesforhold som et voksent menneske Triceratops (udtales tri-SE-ra-tops) var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 68-65,5 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Triceratops · Se mere »
Tunge
En rask tunge hos et voksent menneske. Tungen er en slimhindebeklædt muskel, som kun hvirveldyr har.
Ny!!: Hvirveldyr og Tunge · Se mere »
Tyrannosaurus
''Tyrannosaurus rex'' Tyrannosaurus (mest kendte art Tyrannosaurus rex) var en stor, kødædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, 68-65,5 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Tyrannosaurus · Se mere »
Ulkefisk
Ulkefisk (Scorpaeniformes) eller Panserkindede fisk er orden inden for dyreriget, der består af fisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Ulkefisk · Se mere »
Uspecifikt immunforsvar
Oversigt over det innate immunsystem Celletyper in hvirveldyrenes medfødte immunsystem Neutrofile celler vandrer fra blodbanen og fagocyterer bakterier Komplementsystemet. Blodproteiner reagerer i kaskader for at ødelægge bakterier med membranangrebskomplekset, MAC. Det uspecifikke immunforsvar, det medfødte immunforsvar eller det innate immunforsvar, der også kaldes det medfødte immunsystem, er det ene af de to systemer for immunforsvar, som hvirveldyr besidder.
Ny!!: Hvirveldyr og Uspecifikt immunforsvar · Se mere »
Valentia Island
Valentia Island (Irsk: Dairbhre, som betyder egeøen) er et af Irlands vestligste punkter.
Ny!!: Hvirveldyr og Valentia Island · Se mere »
Vanddværghjort
Vanddværghjorten (latin: Hyemoschus aquaticus) er et lille drøvtyggende dyr, der lever i det centrale Afrika.
Ny!!: Hvirveldyr og Vanddværghjort · Se mere »
Varaner
Varaner (Varanus) er en slægt af middelstore og store øgler som findes i det meste af Afrika, Sydasien, Sydøstasien, Ny Guinea og Australien.
Ny!!: Hvirveldyr og Varaner · Se mere »
Walter Holbrook Gaskell
Walter Holbrook Gaskell (1. november 1847 i Neapel - 7. september 1914 i Great Shelford) var en engelsk fysiolog.
Ny!!: Hvirveldyr og Walter Holbrook Gaskell · Se mere »
Wilhelm Leche
Jacob Wilhelm Ebbe Gustaf Leche (født 4. september 1850 i Helsingborg, død 29. januar 1927 i Stockholm) var en svensk zoolog.
Ny!!: Hvirveldyr og Wilhelm Leche · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Hvirveldyr og Zink · Se mere »
