Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hvirveldyr

Indeks Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Indholdsfortegnelse

  1. 241 relationer: Albanien, Albertosaurus, Amargasaurus, Amøbocyt, Amurtiger, Apatosaurus, Archosaurus, Armand Sabatier, Świętokrzyski Nationalpark, Australian Museum, Azov-Syvasj Nationalpark, Æggestok, Ålefisk, Bakterierhodopsin, Balihaj, Bændelorme, Beefalo, Benfisk, Berchtesgaden Alperne, Bioluminescens, Brachiosaurus, Brontosaurus, Brookesia nana, Brusk, Bruskfisk, Brystkasse, Bughule, Cabañeros Nationalpark, Camarasaurus, Carcharodontosaurus, Carl J. Sundevall, Cebidae, Channichthyidae, Chordater, Ciklider, Coelacanth, Coelophysis, Coleoidea, Compsognathus, Condylarthra, Cro-Magnonmennesket, Cynodontia, Cynognathus, Dakosaurus, Dødningehovedaber, Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34, Dicraeosauridae, Dinosaurus, Diplodocider, Diplodocoidea, ... Expand indeks (191 mere) »

Albanien

Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.

Se Hvirveldyr og Albanien

Albertosaurus

Albertosaurus (som betyder "Alberta firben") er en slægt af tyrannosauride theropod dinosaurer, der levede i det vestlige Nordamerika i den sene kridtperiode, for omkring 71 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Albertosaurus

Amargasaurus

Amargasaurus (.

Se Hvirveldyr og Amargasaurus

Amøbocyt

En amøbocyt, eller amoebocyt, er en fritlevende celle (bevæger sig som en amøbe) i kroppen på hvirvelløse dyr inklusive pighuder, bløddyr, sækdyr, havsvampe og visse klosaksdyr (Chelicerata).

Se Hvirveldyr og Amøbocyt

Amurtiger

Amurtigeren (latin: Panthera tigris altaica), ofte kaldt den sibiriske tiger, er en underart af tigeren.

Se Hvirveldyr og Amurtiger

Apatosaurus

Apatosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer blandt diplodociderne som levede fra den sene juratid.

Se Hvirveldyr og Apatosaurus

Archosaurus

Archosaurus er en uddød slægt af kødædende reptiler.

Se Hvirveldyr og Archosaurus

Armand Sabatier

Armand Sabatier (født 14. januar 1834 i Ganges, død 22 december 1910) var en fransk sammenlignende anatom.

Se Hvirveldyr og Armand Sabatier

Świętokrzyski Nationalpark

Świętokrzyski Nationalpark er en nationalpark i Świętokrzyskie Voivodeship i det centrale Polen.

Se Hvirveldyr og Świętokrzyski Nationalpark

Australian Museum

Australian Museum er et museum beliggende i det centrale Sydney, New South Wales, Australien.

Se Hvirveldyr og Australian Museum

Azov-Syvasj Nationalpark

Azov-Syvasj Nationalpark eller Azov-Syvash National Nature Park er en nationalpark i Ukraine, beliggende på Byriuchyi-øen i den nordvestlige del af det Azovske Hav.

Se Hvirveldyr og Azov-Syvasj Nationalpark

Æggestok

Æggestokken (ovariet) er det organ i kvindens forplantningssystem der producerer, opbevarer og frigiver modne ægceller.

Se Hvirveldyr og Æggestok

Ålefisk

Ålefisk hører under de Strålefinnede fisk.

Se Hvirveldyr og Ålefisk

Bakterierhodopsin

Strukturskift, når retinal bliver bestrålet med grønt lys. Bakterierhodopsin er et protein, der findes hos arker og først og fremmest hos halobakterier.

Se Hvirveldyr og Bakterierhodopsin

Balihaj

Balihaj også kaldet sølvhaj eller hajbarbe (Balantiocheilos melanopterus) er fra Sydøstasien, hvor den lever i vandløb i Borneo, Sumatra, Thailand og på Malakka-halvøen.

Se Hvirveldyr og Balihaj

Bændelorme

Hovedet af en svinebændelorm (''Taenia solium'') Bændelorm (Cestoda) er en klasse af fladorme, der lever som parasitter i en række hvirveldyr, herunder mennesket.

Se Hvirveldyr og Bændelorme

Beefalo

En beefalo er en blandingsrace mellem en ko og en bison.

Se Hvirveldyr og Beefalo

Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Se Hvirveldyr og Benfisk

Berchtesgaden Alperne

''Watzmann'' (2.713 moh) er Berchtesgaden Alpernes mest kendte bjerg Berchtesgaden Alperne er en bjergkæde i den tyske delstat Bayern og den østrigske delstat Salzburg.

Se Hvirveldyr og Berchtesgaden Alperne

Bioluminescens

Morild (det lyseblå i horisontbuen) – glød forårsaget af en myriade af små organismer, såsom Noctiluca. Flyvende og glødende ildfluer, også kendt som ''Photinus pyralis.'' Hun af ''Lampyris noctiluca'' (Sankthansorm).

Se Hvirveldyr og Bioluminescens

Brachiosaurus

Brachiosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer som levede fra den sene juratid til den tidlige kridttid.

Se Hvirveldyr og Brachiosaurus

Brontosaurus

Brontosaurus (fra oldgræsk βροντή, brontē.

Se Hvirveldyr og Brontosaurus

Brookesia nana

Brookesia nana, også kendt som nano-kamæleon, er en art af kamæleon som er endemisk til regnskove i bjergene i det nordlige Madagaskar.

Se Hvirveldyr og Brookesia nana

Brusk

Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Brusk

Bruskfisk

Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.

Se Hvirveldyr og Bruskfisk

Brystkasse

Brystkassen, eller thorax (fra Græsk θώραξ thorax "brystpanser" via thorax) er en del af kroppen i mange hvirveldyr som har til funktion at danne en fast struktur i brysthulen, da dette er nødvendigt for skabelsen af undertryk til vejrtrækning.

Se Hvirveldyr og Brystkasse

Bughule

Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.

Se Hvirveldyr og Bughule

Cabañeros Nationalpark

Cabañeros National Park (Parque Nacional de Cabañeros) er en nationalpark i Montes de Toledo i den autonome region Castilla-La Mancha i Spanien.

Se Hvirveldyr og Cabañeros Nationalpark

Camarasaurus

Camarasaurus var en slægt af firbenede planteædende dinosaurer.

Se Hvirveldyr og Camarasaurus

Carcharodontosaurus

Carcharodontosaurus var en 7-8 ton tung og 13-14 meter lang kødædende dinosaur, næsten lige så lang som T-rex, Carcharodontosaurus var i samme familie som Giganotosaurus.

Se Hvirveldyr og Carcharodontosaurus

Carl J. Sundevall

Carl Jacob Sundevall (født 22. oktober 1801 i Högestad, Skåne, død 2. februar 1875 i Stockholm) var en svensk zoolog.

Se Hvirveldyr og Carl J. Sundevall

Cebidae

Cebidae er en af fem familier af vestaber.

Se Hvirveldyr og Cebidae

Channichthyidae

De hvidblodede isfisk (Channichthyidae) er en familie af pigfinnefisk (perciformes), der udelukkende findes i koldt vand omkring Antarktis og det sydlige Sydamerika.

Se Hvirveldyr og Channichthyidae

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Se Hvirveldyr og Chordater

Ciklider

Ciklider (ofte stavet cichlider) er fisk fra familien Cichlidae af ordenen Perciformes.

Se Hvirveldyr og Ciklider

Coelacanth

Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.

Se Hvirveldyr og Coelacanth

Coelophysis

Coelophysis som betyder "hule form "i forhold til sin hule knogler (græsk κοιλος / koilos betyder 'hule' og φυσις / physis betyder 'form'), er en af de tidligst kendte slægter af dinosaurus.

Se Hvirveldyr og Coelophysis

Coleoidea

Blæksprutter hænger til tørre i Iwami havn (Japan). Coleoidea (ægte blæksprutter) er en underklasse blandt blæksprutterne.

Se Hvirveldyr og Coleoidea

Compsognathus

Compsognathus (oldgræsk: kompsόs/κομψός; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og gnáthos/γνάθος; "kæbe") var en lille, tobenet, kødædende dinosaur.

Se Hvirveldyr og Compsognathus

Condylarthra

Ordenen Condylarthra er forfædre til alle hovdyr.

Se Hvirveldyr og Condylarthra

Cro-Magnonmennesket

Cro-Magnon-værktøjer Cro-Magnonmennesker kaldes de første fossile fund af mennesker af arten Homo sapiens sapiens i Europa, som er dateret til for ca.

Se Hvirveldyr og Cro-Magnonmennesket

Cynodontia

''Procynosuchus''. Cynodontia (.

Se Hvirveldyr og Cynodontia

Cynognathus

Cynognathus var en meter lange rovdyr for tidlig til Middle Trias.

Se Hvirveldyr og Cynognathus

Dakosaurus

Dakosaurus andiniensis Den forhistoriske Dakosaurus andiniensis, med kælenavnet "Godzilla", er en krokodille fra den sene juratid i Sydamerika.

Se Hvirveldyr og Dakosaurus

Dødningehovedaber

Dødningehovedaber (Saimiri) er en slægt i familien Cebidae blandt vestaberne.

Se Hvirveldyr og Dødningehovedaber

Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34

Th. Stauning (1873-1942) samler masserne ved ekspeditionsskibenes ankomst til København i 1932 Treårsekspeditionen til Østgrønland 1931-34 var en dansk polarekspedition, ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch.

Se Hvirveldyr og Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34

Dicraeosauridae

Dicraeosauridae er en familie i overfamilien Diplodocoidea blandt sauropoderne.

Se Hvirveldyr og Dicraeosauridae

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Dinosaurus

Diplodocider

Diplodociderne (Diplodocidae) var en familie af dinosaurer blandt sauropoderne.

Se Hvirveldyr og Diplodocider

Diplodocoidea

Diplodocoidea er en overfamilie af dinosaurer blandt sauropoderne, som inkluderer nogle af de længste dyr, der nogensinde har levet, inklusive slanke giganter som Supersaurus, Diplodocus, Apatosaurus og Amphicoelias.

Se Hvirveldyr og Diplodocoidea

Diplodocus

Diplodocus (udtales di-plo-DO-kus) var en slankt bygget sauropod med en længde på 26 meter og en vægt på 15 ton.

Se Hvirveldyr og Diplodocus

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Hvirveldyr og DNA

Dopaminreceptorer

Dopamin Dopaminreceptorer er en klasse af G-proteinkoblede receptorer, der er fremtrædende i centralnervesystemet (CNS) blandt hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Dopaminreceptorer

Dromaeosauridae

Dromaeosauridae er en familie af fuglelignende dinosaurer.

Se Hvirveldyr og Dromaeosauridae

Dromaeosauroides

Dromaeosauroides er navnet på en dinosaurusslægt fra tidlig kridttid, den såkaldte Berriasien-Valanginien-epoke.

Se Hvirveldyr og Dromaeosauroides

Dromaeosaurus

Dromeosaurus var en rovdinosaurus, der levede i den sene kridttid.

Se Hvirveldyr og Dromaeosaurus

Dyreforsøg

En af Ivan Pavlovs hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005. Dyreforsøg er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.

Se Hvirveldyr og Dyreforsøg

Edmontosaurus

Edmontosaurus (betyder "firben fra Edmonton") er en slægt af hadrosaurid (andnæbbet) dinosaur.

Se Hvirveldyr og Edmontosaurus

Elektrisk ål

Elektrisk Ål Den elektriske ål (latin Electrophorus electricus) er ikke i familie med ål, men i Gymnotidae.

Se Hvirveldyr og Elektrisk ål

Ernst Gaupp

Ernst Wilhelm Theodor Gaupp (13. juli 1865 i Beuthen – 23. november 1916) var en tysk anatom.

Se Hvirveldyr og Ernst Gaupp

Esox

Esox er en slægt af fisk.

Se Hvirveldyr og Esox

Euoplocephalus

Euplocephalus ("velpansret hoved") var en ankylosaur fra Sen Kridt.

Se Hvirveldyr og Euoplocephalus

Europæisk malle

Den europæiske malle (Silurus glanis) (eng. Wels Catfish) er en malle, som kan blive mindst 60 år, op til 3 meter lang, og kan veje 150 kg (historisk måske helt op til 4,5 meter og 300 kg, hvilket dog ikke er veldokumenteret).

Se Hvirveldyr og Europæisk malle

Fagocyt

Et hvidt blodlegeme (gul) i færd med at destruere en bakterie (orange) Fagocytter (fra græsk: phagein – spisning og kytos – celle) er en gruppe af celler, der kan optage og destruere andre celler eller mikroorganismer på en måde, der minder om spisning, heraf etymologien.

Se Hvirveldyr og Fagocyt

Fedtvæv

Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).

Se Hvirveldyr og Fedtvæv

Fernando de Noronha

Fernando de Noronha er en brasiliansk øgruppe, der består af 21 mindre øer af vulkansk oprindelse.

Se Hvirveldyr og Fernando de Noronha

Feromon

Et feromon er et stof, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder.

Se Hvirveldyr og Feromon

Finne (biologi)

En rygfinne på en fisk En finne er en ekstremitet, der hovedsageligt findes hos fisk og andre hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Finne (biologi)

Fisk

Fisk er hvirveldyr med gæller.

Se Hvirveldyr og Fisk

Fiskekat

Fiskekatten (Prionailurus viverrinus) er en asiatisk kat med en længde på ca.

Se Hvirveldyr og Fiskekat

Flyvefisk

''Flying Fish'' af Herbert James Draper, 1910. Exocoetidae eller flyvefiskene er en familie af saltvandsfisk der består af omkring 70 arter grupperet i 7 til 9 slægter.

Se Hvirveldyr og Flyvefisk

Fod (anatomi)

Fod er en anatomisk struktur der findes i mange hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Fod (anatomi)

Forhistorisk liv

Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.

Se Hvirveldyr og Forhistorisk liv

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Hvirveldyr og Fugle

Galdeblære

1. Spiserør 2. Mellemgulvet 3. Mave 4. Lever 5. Galdeblære - 6. Tolvfingertarm 7. Bugspytkirtlen 8. Milt Hos alle hvirveldyr er galdeblæren et lille, ikke livsnødvendigt, organ, der indeholder galde, som hjælper med fordøjelsen.

Se Hvirveldyr og Galdeblære

Gedde

Gedden (Esox lucius) er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika.

Se Hvirveldyr og Gedde

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Hvirveldyr og Geologisk tidsskala

Gorgonops

Illustration af hvordan den kan have set ud Gorgonops (fra Γοργών 'Gorgon' og ὤψ 'øje, ansigt', bogstaveligt 'Gorgon-øje' eller 'Gorgon-ansigt') er en uddød slægt af gorgonosider, som slægten er typeeksemplar for, og som tilhørte en gruppe af pattedyrlignende krybdyr i ordenen Therapsida.

Se Hvirveldyr og Gorgonops

Gorgonopsia

Illustration af en ''Inostrancevia''. Gorgonopsia eller gorgonosider (af gorgon som betyder ansigt) er forhistoriske dyr, af hvilke man har fundet fossiler.

Se Hvirveldyr og Gorgonopsia

Gravende kobra

Gravende kobra er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.

Se Hvirveldyr og Gravende kobra

Grønlandshaj

Somniosus microcephalus Grønlandshaj (Somniosus microcephalus - hvor somniosus er latin for "søvnig" - navnet kan oversættes til "Søvngænger med en lillebitte hjerne" under henvisning til dens langsomhed og ry for at være en dum fisk, der er let at fange og vikler sig selv ind i langliner) er også kendt under navnet havkal eller havkarl.

Se Hvirveldyr og Grønlandshaj

Haast-ørne

Haast-ørne (Hieraaetus moorei) er en gruppe af uddøde ørne der engang holdt til på Sydøen i New Zealand, kulturelt defineret som poukaier indenfor maori-mytologi.

Se Hvirveldyr og Haast-ørne

Haţeg

Hațeg (rumænsk udtale:; Wallenthal; Hátszeg) er en by i distriktet Hunedoara i Rumænien med et indbyggertal på.

Se Hvirveldyr og Haţeg

Hale

En svinehale En hale på en pukkelhval En hale er en forlængelse af rygsøjlen hos samtlige hvirveldyr bortset fra de voksne springpadder, menneskeaber, mennesker og enkelte andre.

Se Hvirveldyr og Hale

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Hvirveldyr og Hav

Havål

Havål (Conger conger) er stor og lang fisk, som i modsætning til ålen, kun lever i havet. Den lever i Atlanterhavet og Middelhavet og ses også i danske farvande. Havål er gråbrun, gråblå eller sort, nogle gange med grønligt skær på ryggen.

Se Hvirveldyr og Havål

Højrevendte fladfisk

Højrevendte fladfisk (Pleuronectidae) er en familie, som også kaldes flynderfamilien eller Rødspættefamilien.

Se Hvirveldyr og Højrevendte fladfisk

Hellefisk

Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) er en fladfisk, der lever i den nordlige del af Atlanterhavet.

Se Hvirveldyr og Hellefisk

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Hvirveldyr og Hjerne

Hofte

lårbensknoglen. Hoften (lat. coxa) er et anatomisk område i hvirveldyr, som vedrører hofteleddet og de omgivende muskler.

Se Hvirveldyr og Hofte

Holosíjivskyj Nationalpark

Holosíjivskyj Nationalpark er en beskyttet rest af skov omgivet af byområdet i byen Kyiv, i Ukraine.

Se Hvirveldyr og Holosíjivskyj Nationalpark

Hoved

guldsmeds hoved Hovedet er i anatomiens verden den del af et dyr, der bærer munden, hjernen og andre sanseorganer (f.eks. syns-, lugte-, høre- og smagsorganer).

Se Hvirveldyr og Hoved

Hulepadde

Hulepadden (Proteus anguinus) er en blind halepadde der findes i underjordiske kalkstenshuler i Sydøsteuropa, langs den østlige kyst af Adriaterhavet.

Se Hvirveldyr og Hulepadde

Hundestejlefamilien

Hundestejlefamilien (Gasterosteidae) er en familie af strålefinnede fisk med 5 slægter.

Se Hvirveldyr og Hundestejlefamilien

Hundestejler

Hundestejler (Gasterosteiformes) er en orden inden for dyreriget.

Se Hvirveldyr og Hundestejler

Hvalarter

Dette er en liste over hvalarter.

Se Hvirveldyr og Hvalarter

Hvilling

Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien.

Se Hvirveldyr og Hvilling

Hvirvelløse dyr

Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Hvirvelløse dyr

Igler

Igler (Hirudinea) er en underklasse af ledorme i dyreriget.

Se Hvirveldyr og Igler

Iguanodon

''Iguanodon'' i samme størrelsesforhold som et voksent menneske ''Iguanodons'' hånd med tommelpiggen Iguanodon (betydning: leguan-tand) var en floklevende, planteædende dinosaur der levede på næsten alle kontinenter fra 132-100 millioner år siden (Tidlig Kridt).

Se Hvirveldyr og Iguanodon

Iktyologi

Iktyologi eller ichthyologi (fra græsk: ἰχθύς, ikhthus, "fisk") er den gren af zoologien, der omhandler fisk, det vil sige benfisk (Osteichthyes), bruskfisk (Chondrichthyes) og de kæbeløse fisk (Agnatha).

Se Hvirveldyr og Iktyologi

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Hvirveldyr og Ilt

Imago

Imago (lat. "billede, afbillede"; plur. imagines) er betegnelse for et fuldvoksent eller færdigudviklet, kønsmodent individ.

Se Hvirveldyr og Imago

Indokinesisk tiger

Den indokinesiske tiger (Panthera tigris corbetti) lever i landene Cambodja, Kina, Laos, Myanmar, Thailand og Vietnam.

Se Hvirveldyr og Indokinesisk tiger

Japetus Steenstrup

Johannes Japetus Smith Steenstrup (født 8. marts 1813 i Vang i Thy, død 20. juni 1897 i København) var en dansk naturforsker, særlig zoolog.

Se Hvirveldyr og Japetus Steenstrup

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Se Hvirveldyr og Jordbundsbiologi

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Hvirveldyr og Jordens fremtid

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Hvirveldyr og Jordens historie

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Hvirveldyr og Karbon (geologi)

Karpefisk

Karpefisk tilhører overordenen Ostariophysi.

Se Hvirveldyr og Karpefisk

Karpelaks

Characiformes, karpelaksordenen, har ligesom andre Ostariophysi det weberske apparat til at høre højfrekvente lyde med.

Se Hvirveldyr og Karpelaks

Kimærer (fisk)

Dybhavskimær, Sulawesi Kimærer (Chimaeriformes) er en orden af bruskfisk, søsterorden til hajer og rokker.

Se Hvirveldyr og Kimærer (fisk)

Kinesisk spyttekobra

Kinesisk spyttekobra (Naja siamensis) er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.

Se Hvirveldyr og Kinesisk spyttekobra

Klasse (biologi)

En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden.

Se Hvirveldyr og Klasse (biologi)

Kloakdyr

Kloakdyrene (Monotremata) er en orden af pattedyr i underklassen Prototheria.

Se Hvirveldyr og Kloakdyr

Kolkheti regnskov og vådområder

Kolkheti regnskov og vådområder er et UNESCO -verdensarvssted i Georgien, som omfatter dele af Kolkheti-lavlandet (Colchis) langs omkring 80 km af det vestlige Georgiens Sortehavskyst.

Se Hvirveldyr og Kolkheti regnskov og vådområder

Kranium

Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.

Se Hvirveldyr og Kranium

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Krybdyr

Kuglefisk

Kuglefisk (Tetraodon) er en gruppe af fisk, der findes i både ferskvand, brakvand og saltvand.

Se Hvirveldyr og Kuglefisk

Kuglefisk-familien

Kuglefisk-familien (Tetraodontidae) er en familie af tropiske saltvandsfisk.

Se Hvirveldyr og Kuglefisk-familien

Kulmule

Kulmule (Merluccius merluccius) er en bundlevende torskefisk i kulmulefamilien.

Se Hvirveldyr og Kulmule

Lampretter

Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk thumb Lampretter hører sammen med slimål til gruppen af rundmunde, den mest primitive gruppe af hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Lampretter

Larve

En larve på et blad En larve er et livsstadie i visse dyregruppers udvikling fra unge til et voksent individ.

Se Hvirveldyr og Larve

Løve

Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.

Se Hvirveldyr og Løve

Leaellynasaura

Leaellynasaura er en uddød slægt af dinosaurer fra familien af hypsilofodonter.

Se Hvirveldyr og Leaellynasaura

Leopardgekko

Leopardgekko (Eublepharis macularius) er en art af gekko, der primært lever i ørken- og halvørkenområder i Pakistan, Afghanistan, Nepal og, Indien.

Se Hvirveldyr og Leopardgekko

Leverikte

Leverikten (Fasciola hepatica) er en parasit, som tilhører ordenen Digenea, da den gennem sin cyklus har mere end én vært.

Se Hvirveldyr og Leverikte

Lillehjerne

En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.

Se Hvirveldyr og Lillehjerne

Linea alba (abdomen)

Linea alba (Latin, hvid linje) er en fibrøs struktur der løber langs midterlinjen af abdomen hos mennesker og andre hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Linea alba (abdomen)

Lingtorsk

Lingtorsken (Ophiodon elongatus) er en fisk fra familien Hexagrammidae.

Se Hvirveldyr og Lingtorsk

Linsanger

Linsanger (Prionodon) er en slægt af kattelignende rovdyr med kun to arter, begge hjemmehørende i Sydøstasien: stribet linsang (Prionodon linsang) og plettet linsang (Prionodon pardicolor).

Se Hvirveldyr og Linsanger

Liolaemus tenuis

Liolaemus tenuis er en art øgle i familien Iguanidae (leguanfamilien).

Se Hvirveldyr og Liolaemus tenuis

Logistisk funktion

fig. 1: Graf for logisitisk funktion er tegnet med rød. Her ses den S-formede graf tydeligt. fig.2: Denne graf for logistisk funktion er symmetrisk omkring sit skæringspunkt med y-aksen. fig. 3: Graf for eksponentielt voksende funktion og graf for logistisk funktion med sin øverste vandrette asymptote er tegnet i samme koordinatsystem.

Se Hvirveldyr og Logistisk funktion

Lungefisk

Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.

Se Hvirveldyr og Lungefisk

Lus

Lus er vingeløse insekter.

Se Hvirveldyr og Lus

Lymfesystem

Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene.

Se Hvirveldyr og Lymfesystem

Macrauchenia

Macrauchenia var et langhalset, langbenet og tretået hovdyr fra Sydamerika i den uddøde orden af Litopterna.

Se Hvirveldyr og Macrauchenia

Malle

Maller (Siluriformes) er en meget forskelligartet orden af fisk.

Se Hvirveldyr og Malle

Mamenchisaurus

Mamenchisaurus var en slægt af dinosaurer blandt sauropoderne, der inkluderer adskilliger arter, der er kendt for deres usædvanligt lange halse, som udgjorde omkring halvdelen af kroppens længde.

Se Hvirveldyr og Mamenchisaurus

Martin Rathke

Martin Heinrich Rathke (født 25. august 1793 i Danzig, død 3. september 1860 i Königsberg) var en tysk anatom.

Se Hvirveldyr og Martin Rathke

Massospondylus

Massospondylus (eller Massospondylus carinatus) var en planteædende dinosaurus, der levede omkring 200 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Massospondylus

Mastozoologi

Mastozoologi eller mammalogi er en gren af zoologien, der omhandler studiet af pattedyr – en klasse af hvirveldyr med egenskaber såsom varmblodet stofskifte, pels, hjerte (fire kamre) og et komplekst nervesystem.

Se Hvirveldyr og Mastozoologi

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Hvirveldyr og Menneske

Microraptor

En ''Microraptor'' i forhold til et menneske Microraptor er en slægt af små dromaeosauride dinosaurer.

Se Hvirveldyr og Microraptor

Milt

Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.

Se Hvirveldyr og Milt

Mitter

Mitter (Ceratopogonidae) er en familie af små myg, hvis hunner ofte er blodsugende. Der kendes til omkring 4000 mittearter over hele verden, men de findes især på den nordlige halvkugle. Der kendes til over 40 arter i Danmark.

Se Hvirveldyr og Mitter

Mosasaur

En tylosaur-rekonstruktion. En mosasaur var en slangelignende øgle (og dermed krybdyr) i den nu uddøde familie Mosasauridae.

Se Hvirveldyr og Mosasaur

Muldvarp

Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.

Se Hvirveldyr og Muldvarp

Muskellunge

Muskellunge (Esox masquinongy) er en ferskvandsfisk, der findes i Nordamerika.

Se Hvirveldyr og Muskellunge

Neandertaler

Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien.

Se Hvirveldyr og Neandertaler

Neuropeptid

Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.

Se Hvirveldyr og Neuropeptid

Nigersaurus

Nigersaurus var en slægt af dinosaurer i familien Rebbachisauridae blandt sauropoderne.

Se Hvirveldyr og Nigersaurus

Nipigget hundestejle

Nipigget hundestejle (Pungitius pungitius) er en 5-7 centimeter lang fisk i hundestejlefamilien.

Se Hvirveldyr og Nipigget hundestejle

Nodosaurus

Nodosaurus er en slægt af planteædende dinosaurer af ordenen Ornithischia.

Se Hvirveldyr og Nodosaurus

Odori ebi

Odori ebi (踊り蝦, "dansende rejer") er en japansk delikatesse, der er en form for sashimi.

Se Hvirveldyr og Odori ebi

Olaf Scheveland Jensen

Olaf Scheveland Jensen (født 22. februar 1847 i Drammen, død 14. september 1887 i Kristiania) var en norsk zoolog, bror til Gustav Jensen.

Se Hvirveldyr og Olaf Scheveland Jensen

Ornithischia

Ornithischia er en uddød gruppe af primært planteædende dinosaurer, der var karakteriseret af et bækkenparti, der minder om fuglenes.

Se Hvirveldyr og Ornithischia

Orthomyxoviridae

Orthomyxoviridae (fra græsk orthos, "lige", og myxa, "mucus") er en virus-familie med 7 slægter alle med RNA-genomer: Influenzavirus A, Influenzavirus B, Influenzavirus C, Influenzavirus D, Isavirus, Thogotovirus og Quaranjavirus.

Se Hvirveldyr og Orthomyxoviridae

Otolit

Et par otoliter fra en Stillehavstorsk (''Gadus macrocephalus''). En otolit (af græsk οτο-, oto-, øre + λιθος, lithos, sten), benævnes også øresten eller statolit, er en dannelse af calciumkarbonat i buegangene i det indre øre hos flere hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Otolit

Oviraptor

Oviraptor er en slægt af små mongolske theropod dinosaur, først opdaget af palæontolog Roy Chapman Andrews, og første gang beskrevet af Henry Fairfield Osborn, i 1924.

Se Hvirveldyr og Oviraptor

Pachycephalosaurus

Pachycephalosaurus var en planteædende dinosaur, der græssede i lavlandet.

Se Hvirveldyr og Pachycephalosaurus

Padder

Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.

Se Hvirveldyr og Padder

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Hvirveldyr og Palæozoikum

Patagotitan

Patagotitan er en slægt af sauropoder fra Cerro Barcino-formationen i Chubut-provinsen i Patagonien, Argentina.

Se Hvirveldyr og Patagotitan

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Hvirveldyr og Pattedyr

Pattedyrlignende krybdyr

De pattedyrlignende krybdyr (Synapsida) er en uddød dyregruppe som gav ophav til pattedyrene.

Se Hvirveldyr og Pattedyrlignende krybdyr

Penis

Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.

Se Hvirveldyr og Penis

Pighvar

En pighvar (Scophthalmus maximus) er en fladfisk af Scophthalmidae-familien.

Se Hvirveldyr og Pighvar

Pikaia

Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode.

Se Hvirveldyr og Pikaia

Pinacosaurus

Pinacosaurus var en slægt af dinosaurer, der lignede Ankylosaurus, men var lidt mindre.

Se Hvirveldyr og Pinacosaurus

Placentale pattedyr

De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.

Se Hvirveldyr og Placentale pattedyr

Plantemorfologi

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.

Se Hvirveldyr og Plantemorfologi

Plesiosaurus

Plesiosaurer, også kaldet svaneøgler, var store havlevende, kødædende krybdyr, der ikke hører til dinosaurerne, da de er euryapsider.

Se Hvirveldyr og Plesiosaurus

Poloniny Nationalpark

Poloniny Nationalpark er en nationalpark i det nordøstlige Slovakiet ved de polske og ukrainske grænser i Bukovecbjergene, der tilhører de østlige Karpater.

Se Hvirveldyr og Poloniny Nationalpark

Prosauropoda

Plateosauridae, også kaldet Prosauropoda, var en familie af tidlige dinosaurer af underordenen Sauropodomorpha.

Se Hvirveldyr og Prosauropoda

Prosencephalon

Prosencephalon (forhjernen) er den mest rostrale del af hjernen hos hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Prosencephalon

Prypjat-Stokhid Nationalpark

Prypjat-Stokhid Nationalpark blev oprettet i 2007 for at beskytte og forene en række naturlige komplekser af floderne Pripjat og Stokhids dale i det nordvestlige Ukraine.

Se Hvirveldyr og Prypjat-Stokhid Nationalpark

Pygmæspidsmus

Pygmæspidsmus (Suncus etruscus) er en insektæder, der tilhører spidsmusefamilien.

Se Hvirveldyr og Pygmæspidsmus

Pyton (slangeslægt)

Pyton fra Græsk (πύθων/πύθωνας), er en slægt af kvælerslanger.

Se Hvirveldyr og Pyton (slangeslægt)

Rødspætte

Qwertzy2 Rødspætten (Pleuronectes platessa) er en fladfisk, der findes overalt i de danske farvande.

Se Hvirveldyr og Rødspætte

Rhombencephalon

Rhombencephalon eller baghjernen er en udviklingsmæssig kategorising af dele af centralnervesystemet hos hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Rhombencephalon

Ribben

Skelet fra kvinde, set bagfra, ribbene er fæstnet til rygsøjlen. Ribbenene (costae) er hos hvirveldyrene de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen.

Se Hvirveldyr og Ribben

Rovdyr (orden)

Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.

Se Hvirveldyr og Rovdyr (orden)

Rovfugle

Hvidhovedet havørn. Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl.

Se Hvirveldyr og Rovfugle

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Se Hvirveldyr og Rumænien

Rygsøjle

En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.

Se Hvirveldyr og Rygsøjle

Salpe

En salpe er et gennemsigtigt, fiskeagtigt sækdyr.

Se Hvirveldyr og Salpe

Saurischia

Saurischier (fra græsk: øglehofte) er en overordnet gruppe af dinosaurer, klassificeret i ordenen Saurischia.

Se Hvirveldyr og Saurischia

Sauropoder

Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.

Se Hvirveldyr og Sauropoder

Sauropodomorpha

Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia.

Se Hvirveldyr og Sauropodomorpha

Sækdyr

''Pyura spinifera'' er en del af sækdyrene Sækdyr (urochordata) er en gruppe af rygstrengsdyr der ikke er hvirveldyr, og som opdeles i tre klasser.

Se Hvirveldyr og Sækdyr

Søtunge

Søtunge (Solea solea), er en fladfiskart i soleidae familien.

Se Hvirveldyr og Søtunge

Seriema

En seriema (latin: Cariama cristata) er en særpræget fugl, der er den ene af kun to fuglearter i familien af seriemaer.

Se Hvirveldyr og Seriema

Sildehaj

Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.

Se Hvirveldyr og Sildehaj

Silkeaber

Sølvsilkeabe (''Mico argentatus'') Silkeaber er en gruppe af sydamerikanske aber i familien egernaber.

Se Hvirveldyr og Silkeaber

Sinocyclocheilus donglanensis

Sinocyclocheilus donglanensis er en art strålefinnede fisk i slægten Sinocyclocheilus.

Se Hvirveldyr og Sinocyclocheilus donglanensis

Sjatskyj Nationalpark

Sjatskyj Nationalpark er en nationalpark i Ukraine, som blev etableret i 1983 og havde til formål at bevare, rekonstruere og effektivt bruge naturområder i Polesien af særlig miljømæssig, rekreativ, uddannelsesmæssig og æstetisk værdi.

Se Hvirveldyr og Sjatskyj Nationalpark

Skelet

Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Skelet

Skildpadder

Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Skildpadder

Skoliose

Røntgenbillede af patient med skoliose. Billedet er ophængt således, at man ser patienten bagfra, dvs. højre er højre. Skoliose (fra græsk σκολίοσις, skoliosis, skævhed) eller rygskævhed er en sygdom, hvor rygsøjlen er deform sådan, at den har en krumning til siden.

Se Hvirveldyr og Skoliose

Skovkobra

Skovkobra (Naja melanoleuca) også kaldt den sorte kobra er en giftig slange, der hører til slægten Naja, der er en del af familien giftsnoge.

Se Hvirveldyr og Skovkobra

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Se Hvirveldyr og Slanger

Slanger og øgler

Slanger og øgler (også kaldet skælklædte krybdyr, det videnskabelige navn er Squamata) er den største orden af nulevende krybdyr, og er med over 9.000 arter den 3.

Se Hvirveldyr og Slanger og øgler

Slimål

Slimål (Myxiniformes) er en orden af kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) og er de enklest byggede nulevende hvirveldyr.

Se Hvirveldyr og Slimål

Slovakiske Paradis Nationalpark

Slovakiske Paradis Nationalpark er en af de ni nationalparker i Slovakiet, der ligger i den østlige del af landet.

Se Hvirveldyr og Slovakiske Paradis Nationalpark

Smørfisk

Smørfisk er især arter i smørfiskefamilien Stromateidae.

Se Hvirveldyr og Smørfisk

Sonic hedgehog

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Sonic hedgehog eller SHH er et protein som i mennesker er kodet for af genet SHH ("sonic hedgehog").

Se Hvirveldyr og Sonic hedgehog

Sort mamba

Sort mamba (latin: Dendroaspis polylepis) er Afrikas største giftslange med en gennemsnitslængde på ca.

Se Hvirveldyr og Sort mamba

Spøgelsesaber

Spøgelsesaber (Tarsiidae) er en familie af primater.

Se Hvirveldyr og Spøgelsesaber

Stegosaurus

Stegosaurus Stegosaurus (tagøgle) var en planteædende dinosaur fra Sen Jura-epoken, fra den vestlige del af Nordamerika og Portugal.

Se Hvirveldyr og Stegosaurus

Stenbider

Stenbidere er små ulkefisk af stenbiderfamilien Cyclopteridae.

Se Hvirveldyr og Stenbider

Strandža naturpark

Kort over Strandža-bjergmassivet. Strandža (bulgarsk: Странджа, tyrkisk: Yıldız Dağları eller Istranca Dağları, ofte også translittereret som Strandzha, Strandja eller Stranja) er et bjergmassiv i Sydøsteuropa.

Se Hvirveldyr og Strandža naturpark

Strålefinnede fisk

De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.

Se Hvirveldyr og Strålefinnede fisk

Styracosaurus

Styracosaurus ("pigget øgle") var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 75-72 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Styracosaurus

Sugemaller

Sugemaller er betegnelsen for familien Loricariidae.

Se Hvirveldyr og Sugemaller

Sumatra-orangutang

Sumatra-orangutang (Pongo abelii) er den ene af to arter af orangutanger.

Se Hvirveldyr og Sumatra-orangutang

Supersaurus

Supersaurus (.

Se Hvirveldyr og Supersaurus

Sydkinesisk tiger

Den sydkinesiske tiger er en af de mindste og mest sjældne tigerarter i verden.

Se Hvirveldyr og Sydkinesisk tiger

Systematik (biologi)

Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.

Se Hvirveldyr og Systematik (biologi)

Taksidermi

Taksidermi En udstoppet fisk Udstoppet Skovspurv Konservering fra starten af 70'erne. Slidt og med brækket vinge efter mange års brug i forbindelse med skoleundervisning. Taksidermi (græsk for "bearbejdning af skind") er et håndværk, hvor man konserverer, udstopper og arrangerer døde hvirveldyr til udstillingsformål, som f.eks.

Se Hvirveldyr og Taksidermi

Tandkarper

* Orden tandkarper Cyprinodontiformes.

Se Hvirveldyr og Tandkarper

Tangjiahe

Tangjiahe nationale naturreservat blev skabt i 1978 og dækker et areal på 400 km², heraf 170 km² skov.

Se Hvirveldyr og Tangjiahe

Teide

Kort over Tenerife med Teide Nationalpark midt på øen 300px Pico del Teide set fra Cañada de los Guancheros Teide eller Pico del Teide er en 3.718 meter høj vulkan beliggende på Tenerife på de Kanariske Øer.

Se Hvirveldyr og Teide

Tetrapoder

Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.

Se Hvirveldyr og Tetrapoder

Theropoder

Theropoder (Theropoda,.

Se Hvirveldyr og Theropoder

Tiger

Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen.

Se Hvirveldyr og Tiger

Tilapia

access-date.

Se Hvirveldyr og Tilapia

Titanosaur

Titanosaurerne (Titanosauria) var en mangeartet gruppe af dinosaurer blandt sauropoderne.

Se Hvirveldyr og Titanosaur

Træspidsmus

Træspidsmus (Scandentia) er en orden i klassen pattedyr. Længe var systematikken for disse dyr uklar.

Se Hvirveldyr og Træspidsmus

Trævlemunde

Trævlemunde (Cephalochordater), er en lille gruppe af primitive chordater, der regnes som en søstergruppe til hvirveldyr (vertebrata) og sækdyr (Urochordata).

Se Hvirveldyr og Trævlemunde

Triceratops

Triceratops i samme størrelsesforhold som et voksent menneske Triceratops (udtales tri-SE-ra-tops) var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 68-65,5 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Triceratops

Tunge

En rask tunge hos et voksent menneske. Tungen er en slimhindebeklædt muskel, som kun hvirveldyr har.

Se Hvirveldyr og Tunge

Tyrannosaurus

''Tyrannosaurus rex'' Tyrannosaurus (mest kendte art Tyrannosaurus rex) var en stor, kødædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, 68-65,5 millioner år siden.

Se Hvirveldyr og Tyrannosaurus

Ulkefisk

Ulkefisk (Scorpaeniformes) eller Panserkindede fisk er orden inden for dyreriget, der består af fisk.

Se Hvirveldyr og Ulkefisk

Uspecifikt immunforsvar

Oversigt over det innate immunsystem Celletyper in hvirveldyrenes medfødte immunsystem Neutrofile celler vandrer fra blodbanen og fagocyterer bakterier Komplementsystemet. Blodproteiner reagerer i kaskader for at ødelægge bakterier med membranangrebskomplekset, MAC. Det uspecifikke immunforsvar, det medfødte immunforsvar eller det innate immunforsvar, der også kaldes det medfødte immunsystem, er det ene af de to systemer for immunforsvar, som hvirveldyr besidder.

Se Hvirveldyr og Uspecifikt immunforsvar

Valentia Island

Valentia Island (Irsk: Dairbhre, som betyder egeøen) er et af Irlands vestligste punkter.

Se Hvirveldyr og Valentia Island

Vanddværghjort

Vanddværghjorten (latin: Hyemoschus aquaticus) er et lille drøvtyggende dyr, der lever i det centrale Afrika.

Se Hvirveldyr og Vanddværghjort

Varaner

Varaner (Varanus) er en slægt af middelstore og store øgler som findes i det meste af Afrika, Sydasien, Sydøstasien, Ny Guinea og Australien.

Se Hvirveldyr og Varaner

Walter Holbrook Gaskell

Walter Holbrook Gaskell (1. november 1847 i Neapel - 7. september 1914 i Great Shelford) var en engelsk fysiolog.

Se Hvirveldyr og Walter Holbrook Gaskell

Wilhelm Leche

Jacob Wilhelm Ebbe Gustaf Leche (født 4. september 1850 i Helsingborg, død 29. januar 1927 i Stockholm) var en svensk zoolog.

Se Hvirveldyr og Wilhelm Leche

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Hvirveldyr og Zink

Også kendt som Vertebrata.

, Diplodocus, DNA, Dopaminreceptorer, Dromaeosauridae, Dromaeosauroides, Dromaeosaurus, Dyreforsøg, Edmontosaurus, Elektrisk ål, Ernst Gaupp, Esox, Euoplocephalus, Europæisk malle, Fagocyt, Fedtvæv, Fernando de Noronha, Feromon, Finne (biologi), Fisk, Fiskekat, Flyvefisk, Fod (anatomi), Forhistorisk liv, Fugle, Galdeblære, Gedde, Geologisk tidsskala, Gorgonops, Gorgonopsia, Gravende kobra, Grønlandshaj, Haast-ørne, Haţeg, Hale, Hav, Havål, Højrevendte fladfisk, Hellefisk, Hjerne, Hofte, Holosíjivskyj Nationalpark, Hoved, Hulepadde, Hundestejlefamilien, Hundestejler, Hvalarter, Hvilling, Hvirvelløse dyr, Igler, Iguanodon, Iktyologi, Ilt, Imago, Indokinesisk tiger, Japetus Steenstrup, Jordbundsbiologi, Jordens fremtid, Jordens historie, Karbon (geologi), Karpefisk, Karpelaks, Kimærer (fisk), Kinesisk spyttekobra, Klasse (biologi), Kloakdyr, Kolkheti regnskov og vådområder, Kranium, Krybdyr, Kuglefisk, Kuglefisk-familien, Kulmule, Lampretter, Larve, Løve, Leaellynasaura, Leopardgekko, Leverikte, Lillehjerne, Linea alba (abdomen), Lingtorsk, Linsanger, Liolaemus tenuis, Logistisk funktion, Lungefisk, Lus, Lymfesystem, Macrauchenia, Malle, Mamenchisaurus, Martin Rathke, Massospondylus, Mastozoologi, Menneske, Microraptor, Milt, Mitter, Mosasaur, Muldvarp, Muskellunge, Neandertaler, Neuropeptid, Nigersaurus, Nipigget hundestejle, Nodosaurus, Odori ebi, Olaf Scheveland Jensen, Ornithischia, Orthomyxoviridae, Otolit, Oviraptor, Pachycephalosaurus, Padder, Palæozoikum, Patagotitan, Pattedyr, Pattedyrlignende krybdyr, Penis, Pighvar, Pikaia, Pinacosaurus, Placentale pattedyr, Plantemorfologi, Plesiosaurus, Poloniny Nationalpark, Prosauropoda, Prosencephalon, Prypjat-Stokhid Nationalpark, Pygmæspidsmus, Pyton (slangeslægt), Rødspætte, Rhombencephalon, Ribben, Rovdyr (orden), Rovfugle, Rumænien, Rygsøjle, Salpe, Saurischia, Sauropoder, Sauropodomorpha, Sækdyr, Søtunge, Seriema, Sildehaj, Silkeaber, Sinocyclocheilus donglanensis, Sjatskyj Nationalpark, Skelet, Skildpadder, Skoliose, Skovkobra, Slanger, Slanger og øgler, Slimål, Slovakiske Paradis Nationalpark, Smørfisk, Sonic hedgehog, Sort mamba, Spøgelsesaber, Stegosaurus, Stenbider, Strandža naturpark, Strålefinnede fisk, Styracosaurus, Sugemaller, Sumatra-orangutang, Supersaurus, Sydkinesisk tiger, Systematik (biologi), Taksidermi, Tandkarper, Tangjiahe, Teide, Tetrapoder, Theropoder, Tiger, Tilapia, Titanosaur, Træspidsmus, Trævlemunde, Triceratops, Tunge, Tyrannosaurus, Ulkefisk, Uspecifikt immunforsvar, Valentia Island, Vanddværghjort, Varaner, Walter Holbrook Gaskell, Wilhelm Leche, Zink.