Indholdsfortegnelse
20 relationer: Amfolyt, Base (kemi), Brønsted-Lowry syre-base teori, Deprotonisering, Fischer-esterificering, Fosfoniumion, Glimmer, Havenes forsuring, Kobber(I)klorid, Konserveringsmiddel, Korresponderende syre-basepar, Kulsyreanhydrase, Kvælstof, Ligevægtskonstant, PH, Stærk syre, Svag syre, Syre, Syrestyrke, Vands autoprotolyse.
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Hydronium og Brønsted-Lowry syre-base teori
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Hydronium og Deprotonisering
Fischer-esterificering
3) ved Fischer-esterificering. Fischer-esterificering eller Fischer-Speier-esterificering er en kemisk reaktion, ved hvilken en carboxylsyre og en alkohol reagerer og danner en ester i tilstedeværelse af en syrekatalysator, typisk ved hjælp af tilbagesvaling (reflux).
Se Hydronium og Fischer-esterificering
Fosfoniumion
Ball-and-stick-model af fosfoniumionen I kemi er fosfonium en polyatomisk, positivt ladet ion med den kemiske formel PH4+.
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Hydronium og Havenes forsuring
Kobber(I)klorid
Kobber(I)klorid er et klorid af kobber med den kemiske formel CuCl.
Se Hydronium og Kobber(I)klorid
Konserveringsmiddel
Konserveringsmiddel er et stof som tilsættes madvarer, kosmetik og lægemidler, så de kan holde sig i længere tid.
Se Hydronium og Konserveringsmiddel
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Hydronium og Korresponderende syre-basepar
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Hydronium og Kulsyreanhydrase
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ligevægtskonstant
Ligevægtskonstanten (K_, nogle gange omtalt K_) er en størrelse, der beskriver en opløsning ved kemisk ligevægt.
Se Hydronium og Ligevægtskonstant
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Stærk syre
En stærk syre er en syre, der dissocierer fuldstændig i en vandig opløsning.
Svag syre
En svag syre er en syre, der ikke afgiver alle dens hydroner i en vandig opløsning.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syrestyrke
Syrestyrke er en betegnelse for en syres evne til at afgive en hydron (proton eller hydrogenion, H+).
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Hydronium og Vands autoprotolyse
Også kendt som Hydronium-ion, Hydroniumion, Oxonium.