Indholdsfortegnelse
99 relationer: Aelia Eudocia, Albanien, Albaniens historie, Albansk (sprog), Alexander den Store, Alkymi, Amalafrid, Apollonia (Illyrien), Apostolisk vikariat, Attila, Augustus, Avarere, Šiprage, Østrigske kejsere, Ærkehertugdømmet Østrig, Belisar, Bohemund 1. af Antiokia, Bosnien-Hercegovina, Bosniske pyramider, Botanisk navn, Bulgariens historie, Butrint, Constantius 3., Dalmatien, Den arianske strid, Det Byzantinske Rige, Dinara, Doboj, Edessa (Grækenland), Epeiros, Filip 2. af Makedonien, Flavius Orestes, Folkevandringstiden, Galerius, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Grækenland, Grækenlands historie, Helligtrekongersaften (skuespil), Herulere, Hieronymus, Illyrere, Ilovik, Indoeuropæiske sprog, Julian (kejser), Kanun, Kärnten, Kejserriget Østrig, Kornati Nationalpark, Kosovo, ... Expand indeks (49 mere) »
Aelia Eudocia
Aelia Eudocia (ca. 401 - 20. oktober 460), var kejserinde, gift med den østromerske kejser Theodosius II.
Albanien
Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.
Albaniens historie
Albaniens historie begyndte for mere end totusinde år siden, da folkeslag af usikker etnisk oprindelse beboede det område, der udgør den moderne stat Albanien.
Se Illyrien og Albaniens historie
Albansk (sprog)
Albansk er et indo-europæisk sprog, som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan.
Se Illyrien og Albansk (sprog)
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Se Illyrien og Alexander den Store
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Apollonia (Illyrien)
Apollonia (oldgræsk, koine-græsk: Ἀπολλωνία, ἡ; byetnisk: Ἀπολλωνιάτης, Apolloniates;; eller Apolonia) var en gammel græsk handelskoloni, der udviklede sig til en uafhængig polis og senere en romersk by i det sydlige Illyrien i den klassiske antik.
Se Illyrien og Apollonia (Illyrien)
Apostolisk vikariat
Et apostolisk vikariat er i den romerskkatolske kirke et "bispedømme på prøve".
Se Illyrien og Apostolisk vikariat
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Šiprage
Šiprage (Шипраге) er en by i Kotor Varoš i Bosnien-Hercegovina.
Østrigske kejsere
Den østrigske kejserfane Det østrigske kejserrige udråbtes i 1804 af Franz 1., der indtil 1806 var tysk-romersk kejser.
Se Illyrien og Østrigske kejsere
Ærkehertugdømmet Østrig
Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.
Se Illyrien og Ærkehertugdømmet Østrig
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Bohemund 1. af Antiokia
Bohemund 1., også stavet Bohemond og Boamund, (c. 1058 – 3. marts 1111), var fyrste af Taranto og fyrste af Antiokia, og var en af lederne af det 1. korstog.
Se Illyrien og Bohemund 1. af Antiokia
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Se Illyrien og Bosnien-Hercegovina
Bosniske pyramider
Bakken Visočica, der af Semir Osmanagić hævdes at være en forhistorisk pyramide. De bosniske pyramider (Bosanske piramide) er en bakke ved navn Visočica ved byen Visoko i Bosnien-Hercegovina, nordvest for Sarajevo samt nogle nærliggende bakker, der af en amerikansk-bosnier, Semir Osmanagić, hævdes at være forhistoriske pyramider.
Se Illyrien og Bosniske pyramider
Botanisk navn
Første side af Linnés banebrydende værk, ''Species Plantarum'' fra 1753. Her blev den videnskabelige navngivning af planter knæsat med regler, som stadig følges. Det botaniske navn (eller som det ofte kaldes: "det latinske navn") er det videnskabelige artsnavn for en plante og er en del af den botaniske nomenklatur.
Bulgariens historie
Bulgariens historie som land begynder i 600-tallet, da det første bulgarske kongerige oprettedes, men selve området har været beboet siden palæolitisk tid.
Se Illyrien og Bulgariens historie
Butrint
Butrint er en ruinby i Albanien tæt på den græske grænse.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Illyrien og Den arianske strid
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Illyrien og Det Byzantinske Rige
Dinara
Inddelingen af De dinariske Alper. Dinara er område B8. Dinara er en bjergkæde på grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.
Doboj
Doboj er en by mellem Maglaj og Derventa i Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina ved floden Bosna.
Edessa (Grækenland)
Edessa (pronounced ; også kendt som "Vandenes by og de 5 sanser " indtil 1923 Vodena, er en by i det nordlige Grækenland og hovedstaden i den regionale enhed Pella i periferien Centralmakedonien i Grækenland. Den var også hovedstaden i den hedengangne provins af samme navn.
Se Illyrien og Edessa (Grækenland)
Epeiros
Epeiros (latin: Epirus (fastland), græsk: Ήπειρος, albansk: Epir) er det nordvestligste landskab i det gamle Grækenland, begrænset mod nord af Illyrien, mod øst af Makedonien og Thessalien, mod syd af Aitolien og Artabugten og mod vest af det Ioniske Hav.
Filip 2. af Makedonien
Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.
Se Illyrien og Filip 2. af Makedonien
Flavius Orestes
Flavius Orestes (død 28. august 476) var en romersk politiker, som menes at have været af germansk afstamning.
Se Illyrien og Flavius Orestes
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Illyrien og Folkevandringstiden
Galerius
Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Illyrien og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Illyrien og Germanske mytologiske væsner
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Grækenlands historie
Parthenon i Athen er en af de bedst kendte symboler fra det klassiske Grækenland. Grækenlands historie går tilbage til grækernes ankomst til Europa et tidspunkt før 1500 f.Kr., selv om der kun har været en uafhængig græsk stat kaldt Grækenland siden 1821.
Se Illyrien og Grækenlands historie
Helligtrekongersaften (skuespil)
Orsino og Viola, af Frederick Richard Pickersgill. Viola og Olivia, af Pickersgill. Helligtrekongersaften (orig. Twelfth Night or What You Will) er en komedie af William Shakespeare om Kærlighed.
Se Illyrien og Helligtrekongersaften (skuespil)
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Illyrere
Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.
Ilovik
Øerne Ilovik og Sveti Petar ligger i den kroatiske del af Adriaterhavet syd for øen Lošinj (Lussino), adskilt af Ilovik-strædet.
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Illyrien og Indoeuropæiske sprog
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Illyrien og Julian (kejser)
Kanun
Kanun (med tryk på 2. stavelse) er albansk og betegner en sædvaneretlig tradition fra Nordalbanien.
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Illyrien og Kejserriget Østrig
Kornati Nationalpark
Kornati Nationalpark (kroatisk. Nacionalni park Kornati), også kaldet Nationalpark Kornaten, omfatter en del af Kornati-øgruppen (kroatisk. Kornatski otoci eller blot Kornati) i den kroatiske del af Adriaterhavet.
Se Illyrien og Kornati Nationalpark
Kosovo
Byer i Kosovo Kosovo (Kosovë,; Косово) er et land på Balkanhalvøen, der udråbte sig selv som et uafhængigt land 17. februar 2008.
Krk (by)
Krk (Veglia, chakavisk: Velja) er den vigtigste bosættelse på øen Krk, i Adriaterhavet, Kroatien.
Lastovo
Lastovo (italiensk Lagosta, tysk Augusta, latin Augusta Insula, græsk: Ladestanos, illyrisk: Ladest) er en ø og en kommune i Dubrovnik-Neretva distrikt i Kroatien.
Laurbærdafne
Laurbærdafne (Daphne laureola), også skrevet Laurbær-Dafne, er en stedsegrøn, lav busk med blanke græsgrønne blade og gulgrønne blomster.
Lucius Cornelius Cinna
Lucius Cornelius Cinna (ca. 130 f.Kr. – 84 f.Kr.) var en romersk politiker, der var konsul 4 år i træk 87 f.Kr.-84 f.Kr..
Se Illyrien og Lucius Cornelius Cinna
Macedonia (romersk provins)
Provinsen Macedonia i Romerriget år 120 Den romerske provins Macedonia blev officielt etableret i 146 f.Kr. efter at den romerske general Quintus Caecilius Metellus besejrede Andriskus af Macedonia i 148 f.Kr. og efter at fire klientrepublikker etableret af Rom i regionen blev opløst.
Se Illyrien og Macedonia (romersk provins)
Makedonien i oldtiden
Regioner og byer i det makedonske kongerige Med Makedonien i oldtiden (græsk Μακεδονία, Makedonia) menes her oldtidens græske Makedonien på Alexanders tid.
Se Illyrien og Makedonien i oldtiden
Marcus Vipsanius Agrippa
Buste af general Agrippa i Louvre i Paris (her en afstøbning). Marcus Vipsanius Agrippa (født 63 f.Kr., død 12 f.Kr.) var en romersk konsul, statsmand, general og arkitekt.
Se Illyrien og Marcus Vipsanius Agrippa
Montenegros historie
Kun lidt vides om Montenegros bronzealder. Her er rester af spyd fra bronzealderen. Billedet er taget i Historisk Museum, Cetinje. Illyrisk guldarbejde viser spydkaster til hest. Denne portretterte muggen fra Budva er fra 2–3. århundrede e.Kr, og viser både græsk og romersk stilpåvirkning.
Se Illyrien og Montenegros historie
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Illyrien og Napoleonskrigene
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Illyrien og Oldtidens Grækenland
Opatija
Opatija (Abbazia; Abbázia) er en badeby ved Kvarnerbugten i Adriaterhavet på halvøen Istrien i det nordvestlige Kroatien ved den Kroatiske Riviera.
Otto von Habsburg
Ærkehertug Otto von Habsburg (egentlig Franz Josef Otto Robert Maria Anton Karl Max Heinrich Sixtus Xavier Felix René Ludwig Gaetano Pius Ignazius von Habsburg-(Lothringen) (20. november 1912 i Reichenau an der Rax i Østrig – 4. juli 2011 i Pöcking) var Østrig-Ungarns kronprins, europæisk politiker (CSU), forfatter og fra 1922 til 2007 overhoved for huset Habsburg-Lothringen.
Se Illyrien og Otto von Habsburg
Pag (ø)
Pag (udtales) er en kroatisk ø i den nordlige del af Adriaterhavet.
Paionien
Paioniens stammer med naboområder. Paionien (gr: Παιονία, lat: Paeonia) var i antikken paionernes land og kongerige.
Pave Celestin 1.
Celestin 1. var pave fra 422 til 6. april 432.
Se Illyrien og Pave Celestin 1.
Pave Julius 1.
Pave Julius 1. (død 12. april 352) blev valgt til pave 6. februar 337.
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Pave Sixtus 3.
Sixtus 3. (eller Xystus, død 19. august 440) var pave i den romerskkatolske kirke fra 432 til sin død.
Pave Sixtus 5.
Pave Sixtus 5. (født Felice Peretti 13. december 1521 – 27. august 1590)var pave fra 1585 til 1590.
Pikui
Pikui er med 1.405 moh. det højeste bjerg i Bieszczadybjergene i Lviv Oblast i Ukraine og en del af Skovkarpaterne i de Østlige Karpater.
Prespa Nationalpark (Albanien)
Prespa Nationalpark er en nationalpark beliggende i det sydøstlige Albanien ved grænsetrekanten, der deles med Grækenland og Nordmakedonien.
Se Illyrien og Prespa Nationalpark (Albanien)
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Se Illyrien og Priscus Attalus
Rab (ø)
Rab (Dalmatian) er en ø i den regionen Dalmatien i Kroatien, beliggende i Adriaterhavet lige ud for den nordlige kroatiske kyst.
Rab (by)
Rab er en by (grad) på øen Rab i Kroatien.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerske kejsere
alt.
Se Illyrien og Romerske kejsere
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Illyrien og Romerske provinser
Salona
Salona var en gammel by grunnlagt av den illyriske folkestamme dalmatierne.
Salzburg (delstat)
Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.
Se Illyrien og Salzburg (delstat)
Salzkammergut
Salzkammergut er et område i Østrig, der omfatter 54 kommuner og strækker sig fra byen Salzburg til Dachstein.
Sarajevo
Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Senj
Senj (udtale: |sêːɲ|; Segna; Senia; ungarsk og Zengg) er en by på den nordlige del af Adriaterhavets kyst i Kroatien.
Shkodër
Shkodër (eller Shkodra) er en by i det nordlige Albanien, i præfekturet Shkodër i det centrale Albanien med indbyggere.
Skradin
Skradin (latin: Scordona, Scardona) er en lille by i Šibenik-Knin distrikt i Kroatien.
Solin
Solin (Udtale:, italiensk Salona) er en lille by med 23.926 indbyggere (folketælling 2011) i det Kroatiske distrikt Split-Dalmatia.
Spittal an der Drau
Spittal an der Drau er en kommune samt navnet på hovedbyen i kommunen, der er beliggende i Kärnten i Østrig.
Se Illyrien og Spittal an der Drau
Stari Grad-sletten
Stari Grad-sletten, nær byen Stari Grad på øen Hvar i Kroatien, er et landbrugslandskab, der blev anlagt af de gamle græske kolonister i det 4.
Se Illyrien og Stari Grad-sletten
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Thessaloniki
Thessaloniki (Θεσσαλονίκη) er Grækenlands næststørste by og den største by i regionen Centralmakedonien.
Tomorr
Tomorr er en bjergkæde i regionen Berat og Skrapar, i Albanien.
Valaker
Théodore Valerio, 1852: ''Pâtre valaque de Zabalcz'' ("Valakisk hyrde fra Zăbalț") Valaker(/ˈvlɑːx/ eller /ˈvlæk/), også "Vlach eller walacher", og mange andre varianter, er et historisk udtryk og eksonym brugt fra middelalderen indtil nyere tid at udpege hovedsageligt rumænere, men også aromænere, megleno-rumænere, istro-rumænere og andre østrumansktalende undergrupper folk fra Central- og Østeuropa.
Via Egnatia
Via Egnatias forløb fra Dyrrachium til ByzansVia Egnatia (græsk: Ἐγνατία Ὁδός) var en vej, romerne byggede 2.
Vis (by)
Vis (italiensk: Lissa) er en by på øen Vis i Adriaterhavet i det sydlige Kroatien.
Vuka
Vuka er en flod der løber i det østlige Kroatien, en biflod fra højre til Donau.
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Illyrien og Wienerkongressen
18. april
Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
405
----.
Også kendt som Illyricum, Illyrisk.