Indholdsfortegnelse
251 relationer: A priori, A.S. Ørsted, Aasmund Olavsson Vinje, Adam Smith, Adolf Reinach, Alcatraz Bibliotek, Alfred North Whitehead, Alois Riehl, Amatørfilosof, Amerikansk filosofi, Analytiske domme, Anders Gamborg, Anders Nygren, Anselm af Canterbury, Anskuelse, Antinomi, Anton Friedrich Justus Thibaut, Anton Thomsen, Antroposofi, Apperception, Arthur Schopenhauer, Ateismekritik, August Oncken, Ästhetische Theorie, Æstetik, Baruch de Spinoza, Børge Riisbrigh, Benno Erdmann, Biocentrisk univers, Bogtabet i senantikken, Britisk filosofi, C.F. Degen, Carl Gustav Carus, Carl Leonhard Reinhold, Carl von Clausewitz, Carsten Juhl, Center for Subjektivitetsforskning, Charles Renouvier, Charles Sanders Peirce, Christian Carl Pflueg, Christian Daniel Rauch, Christian Hornemann, Christian Wolff (filosof), Christoph Martin Wieland, Claus Bratt Østergaard, Den østrigske skole, Den gyldne regel, Den Store Djævlekrig, Den transcendentale logik, Den trefoldige syntese, ... Expand indeks (201 mere) »
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
A.S. Ørsted
Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker.
Se Immanuel Kant og A.S. Ørsted
Aasmund Olavsson Vinje
Aasmund Olavsson Vinje (født 6. april 1818 i Vinje i Telemark, død 30. juli 1870 i Gran i Hadeland) var en norsk forfatter og journalist.
Se Immanuel Kant og Aasmund Olavsson Vinje
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Immanuel Kant og Adam Smith
Adolf Reinach
Adolf Bernhard Philipp Reinach (23. december 1883 – 16. november 1917) var en tysk filosof, fænomenolog (tilhørende München-fænomenologerne) og retsfilosof.
Se Immanuel Kant og Adolf Reinach
Alcatraz Bibliotek
Alcatraz Bibliotek Alcatraz Bibliotek er et bibliotek, der blev benyttet af de indsatte i Alcatraz Federal Penitentiary, mens dette fængsel var i brug.
Se Immanuel Kant og Alcatraz Bibliotek
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Immanuel Kant og Alfred North Whitehead
Alois Riehl
Alois Riehl. Alois Adolf Riehl (født 27. april 1844 i Bozen, død 21. november 1924 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Alois Riehl
Amatørfilosof
En amatørfilosof er en betegnelse, der kan bruges om en person, som ikke er uddannet som filosof på et universitet, men som alligevel søger at udbrede eller diskutere filosofi i det offentlige rum.
Se Immanuel Kant og Amatørfilosof
Amerikansk filosofi
Amerikansk filosofi er filosofi fra USA.
Se Immanuel Kant og Amerikansk filosofi
Analytiske domme
Analytiske domme er betegnelser der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi.
Se Immanuel Kant og Analytiske domme
Anders Gamborg
Anders Gamborg (født 24. december 1753, død 11. september 1833) var en dansk filosof og professor ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. var lærer for Anders Sandøe Ørsted.
Se Immanuel Kant og Anders Gamborg
Anders Nygren
Anders Theodor Samuel Nygren var en svensk teolog.
Se Immanuel Kant og Anders Nygren
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se Immanuel Kant og Anselm af Canterbury
Anskuelse
Anskuelse er et erkendelsesteoretisk begreb, der i sin nutidige anvendelse for det meste er knyttet til Immanuel Kant.
Antinomi
En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.
Anton Friedrich Justus Thibaut
Anton Friedrich Justus Thibaut (født 4. januar 1772 i Hameln, død 28. marts 1840 i Heidelberg) var en tysk retslærd og musikelsker, bror til matematikeren Bernhard Friedrich Thibaut.
Se Immanuel Kant og Anton Friedrich Justus Thibaut
Anton Thomsen
Anton Ludvig Christian Thomsen (født 20. juli 1877 i Stubbekøbing, død 18. september 1915 i København) var en dansk filosof.
Se Immanuel Kant og Anton Thomsen
Antroposofi
Goetheanum i Dornach, Schweiz (bygget 1928) er antroposofiens centrum. Antroposofi er en filosofi og en bevægelse, der blev skabt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925).
Se Immanuel Kant og Antroposofi
Apperception
Apperception er i filosofi organiseringen af den rene perception, dvs.
Se Immanuel Kant og Apperception
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Immanuel Kant og Arthur Schopenhauer
Ateismekritik
Ateismekritik eller kritik af ateisme (engelsk: Criticism of Atheism) er kritik af ateismens begreber, gyldighed eller effekter, herunder af dens politiske og sociale implikationer.
Se Immanuel Kant og Ateismekritik
August Oncken
August Oncken (født 10. april 1844 i Heidelberg, død 10. juli 1911 i Schwerin) var en tysk-schweizisk nationaløkonom, bror till Wilhelm Oncken.
Se Immanuel Kant og August Oncken
Ästhetische Theorie
Ästhetische Theorie er en bog af den tyske filosof Theodor Adorno.
Se Immanuel Kant og Ästhetische Theorie
Æstetik
En mand nyder et maleri af et landskab. Æstetikken beskæftiger sig med en sådan oplevelse. Æstetik (af græsk aisthesis, 'fornemmelse', 'sans', 'følelse') er det filosofiske studium af kunstens væsen.
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Immanuel Kant og Baruch de Spinoza
Børge Riisbrigh
Børge Riisbrigh (født 5. december 1731 i Vejlby på Fyn, død 18. april 1809 i København) var en dansk filosof.
Se Immanuel Kant og Børge Riisbrigh
Benno Erdmann
Benno Erdmann (født 30. maj 1851 i Guhrau ved Glogau, død 7. januar 1921) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Benno Erdmann
Biocentrisk univers
Biocentrisk univers (fra græsk: βίος, bios, "liv") — også kendt som "biocentrisme" (der imidlertid også har en anden betydning på dansk) — er et begreb som blev foreslået i 2007 af den amerikanske læge Robert Lanza, forsker i biomedicin.
Se Immanuel Kant og Biocentrisk univers
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Immanuel Kant og Bogtabet i senantikken
Britisk filosofi
Den britiske filosofi er den filosofiske tradition fra England og Storbritannien.
Se Immanuel Kant og Britisk filosofi
C.F. Degen
Carl Ferdinand Degen (født 1. november 1766 i Braunschweig, død 8. april 1825 i København) var en dansk matematiker.
Se Immanuel Kant og C.F. Degen
Carl Gustav Carus
Carl Gustav Carus (født 3. januar 1789 i Leipzig, død 28. juli 1869 i Dresden) var en tysk læge, filosof og maler.
Se Immanuel Kant og Carl Gustav Carus
Carl Leonhard Reinhold
Carl Leonard Reinhold (født 26. oktober 1758 i Wien, død 10. april 1823 i Kiel) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Carl Leonhard Reinhold
Carl von Clausewitz
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (født 1. juli 1780 som Carl Philipp Gottlieb Claußwitz i Burg ved Magdeburg, død 16. november 1831 i Breslau) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.
Se Immanuel Kant og Carl von Clausewitz
Carsten Juhl
Carsten Juhl (født 26. februar 1946 i København) er en dansk kunstteoretiker, kulturhistoriker og romanist.
Se Immanuel Kant og Carsten Juhl
Center for Subjektivitetsforskning
Center for Subjektivitetsforskning (CFS) er et tværfagligt forskningscenter ved Københavns Universitet, ledet af Dan Zahavi.
Se Immanuel Kant og Center for Subjektivitetsforskning
Charles Renouvier
Charles Bernard Renouvier (født 1. januar 1815 i Montpellier, død 1. september 1903 i Prades, departementet Pyrénées-Orientales) var en fransk filosof.
Se Immanuel Kant og Charles Renouvier
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Se Immanuel Kant og Charles Sanders Peirce
Christian Carl Pflueg
Christian Carl Pflueg (født 19. juli 1728 på Uggerslevgård på Nordfyn, død 16. maj 1809 i København) var ingeniørofficer og arkitekt.
Se Immanuel Kant og Christian Carl Pflueg
Christian Daniel Rauch
Christian Daniel Rauch (født 2. januar 1777 i Arolsen, død 3. december 1857 i Dresden) var en tysk billedhugger.
Se Immanuel Kant og Christian Daniel Rauch
Christian Hornemann
Christian Hornemann (1759 – 23. oktober 1793) var en dansk filosof, bror til Jens Wilken Hornemann.
Se Immanuel Kant og Christian Hornemann
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Se Immanuel Kant og Christian Wolff (filosof)
Christoph Martin Wieland
Christoph Martin Wieland (født 5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg, død 20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.
Se Immanuel Kant og Christoph Martin Wieland
Claus Bratt Østergaard
Claus Bratt Østergaard (født 9. august 1943, død 24. januar 2023), søn af psykiater Anker Østergaard og psykoanalytiker Nancy Bratt, var en alsidig dansk oversætter og litteraturvidenskabelig forfatter.
Se Immanuel Kant og Claus Bratt Østergaard
Den østrigske skole
Grundlæggeren af den oprindelige østrigske skole, økonomen Carl Menger. Den østrigske skole inden for økonomi blev oprindelig brugt om en gruppe økonomer ved Wien Universitet i slutningen af det 19. århundrede med Carl Menger som den mest fremtrædende.
Se Immanuel Kant og Den østrigske skole
Den gyldne regel
Den latinske tekst - ”QVOD TIBI HOC ALTERI” – betyder: „Hvad du ønsker for dig, dette skal du gøre for den anden“. Indskrift fra 1590 på Braunschweiger Gewandhaus, Braunschweig, Tyskland. Den gyldne regel, også kaldt ”reciprocitetsetik” eller ”gensidighedens etik”, er et etisk princip, som i forskellige varianter findes i mange religioner.
Se Immanuel Kant og Den gyldne regel
Den Store Djævlekrig
Den Store Djævlekrig, også kaldet Djævlekrigen, er en serie af 6 fantasy-romaner skrevet af den danske forfatter Kenneth Bøgh Andersen, og udgivet af forlaget Høst & Søn.
Se Immanuel Kant og Den Store Djævlekrig
Den transcendentale logik
Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.
Se Immanuel Kant og Den transcendentale logik
Den trefoldige syntese
Den trefoldige syntese er et begreb kendt af filosoffen Immanuel Kant fra hans erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft.
Se Immanuel Kant og Den trefoldige syntese
Destruktion hos Martin Heidegger
Destruktion af metafysikken er hos Heidegger den opgave der må udføres førend værensspørgsmålet kan opstilles på en måde, så det er gennemsigtigt for sig selv.
Se Immanuel Kant og Destruktion hos Martin Heidegger
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Se Immanuel Kant og Det kategoriske imperativ
Det ontologiske gudsbevis
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis Det ontologiske gudsbevis er et bevis for guds eksistens formuleret af skolastikkens filosof Anselm af Canterbury.
Se Immanuel Kant og Det ontologiske gudsbevis
Det Preussiske Videnskabsakademi
Det Preussiske Videnskabsakademi (tysk Königlich-Preußische Akademie der Wissenschaften) blev oprettet i 1700 og bestod helt frem til 1945.
Se Immanuel Kant og Det Preussiske Videnskabsakademi
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Se Immanuel Kant og Determinisme
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Dyreret
date.
Dzogchen
Dzogchen (རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie: rdzogs pa chen po; kort: rdzogs chen) (Skt.: Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske traditioner den ultimative essens i Buddhas lære – der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder.
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Se Immanuel Kant og Edmund Husserl
Enten - Eller
Enten – Eller er skrevet af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard og udgivet den 20. februar 1843.
Se Immanuel Kant og Enten - Eller
Epiktet
Epiktet (født ca. 55, død ca. 135) var en romersk stoisk filosof.
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Ernst Cassirer
Ernst Cassirer (født 28. juli 1874, død 13. april 1945) var en tysk filosof af jødisk oprindelse.
Se Immanuel Kant og Ernst Cassirer
Ernst Ferdinand Klein
Ernst Ferdinand Klein. Ernst Ferdinand Klein (3. september 1744 i Breslau—18. marts 1810 i Berlin) var en tysk retslærd.
Se Immanuel Kant og Ernst Ferdinand Klein
Ernst Mach
Ernst Mach (født 18 februar 1838 i Brno, død 19 februar 1916 i Vaterstetten) var en mæhrisk-østrigsk fysiker og filosof; professor i matematik i Graz 1864, professor i fysik i Prag 1867 og professor i filosofi i Wien 1895-1902.
Se Immanuel Kant og Ernst Mach
Eugen Dühring
Karl Eugen Dühring (født 12. januar 1833 i Berlin, død 21. september 1921 i Babelsberg) var en tysk positivistisk tænker.
Se Immanuel Kant og Eugen Dühring
Fænomenalisme
Fænomenalisme er en i 1800-tallet opstået betegnelse for bestemte læreretninger og afledes af det græske phainomenon: for noget der kommer til syne i erfaringen.
Se Immanuel Kant og Fænomenalisme
Følelse (emotion)
Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.
Se Immanuel Kant og Følelse (emotion)
Filosoffernes fodboldkamp
Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.
Se Immanuel Kant og Filosoffernes fodboldkamp
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Immanuel Kant og Filosofiens historie
For Marx
For Marx (Pour Marx) udkom i dansk oversættelse i 1969 på Forlaget Rhodos.
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Frantz Gotthard Howitz
Frantz Gotthard Howitz (født 25. december 1789, død 3. april 1826) var en dansk læge.
Se Immanuel Kant og Frantz Gotthard Howitz
Franz von Zeiller
Franz Anton Felix Edler von Zeiller (14. januar 1751 i Graz - 23. august 1828 i Hietzing ved Wien) var en østrigsk retskyndig og lovforfatter.
Se Immanuel Kant og Franz von Zeiller
Franz Xaver von Baader
Franz Xaver von Baader (født 27. marts 1765, død 23. maj 1841) var en tysk filosof og teolog.
Se Immanuel Kant og Franz Xaver von Baader
Frederik Christian Bornemann
Frederik Christian Bornemann (født 18. oktober 1810 i København, død 6. oktober 1861 sammesteds) var en dansk retslærd, søn af professor M.H. Bornemann og bror til Georg og Johan Bornemann.
Se Immanuel Kant og Frederik Christian Bornemann
Freds- og konfliktstudier
Freds- og konfliktstudier er et samfundsvidenskabeligt studie, som identificerer og analyserer voldelig og ikke-voldelig adfærd samt strukturelle mekanismer, der optræder ved konflikter med henblik på at forstå hvilke processer, der leder til en mere ønskværdig tilværelse.
Se Immanuel Kant og Freds- og konfliktstudier
Fredsbevægelse
Fredsvagten på Christiansborg Slotsplads 2008 En fredsbevægelse er en social bevægelse, der uden at anvende vold forsøger at forhindre krige, krigsformer og oprustning til krig og ønsker at udelukke krig som et middel til at føre politik.
Se Immanuel Kant og Fredsbevægelse
Fremmedgørelse
Fremmedgørelse er et navneord, som beskriver en tilstand af fremmedhed – eller en proces, der leder frem mod denne tilstand.
Se Immanuel Kant og Fremmedgørelse
Freuds personlighedsmodel
Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeget, for en filosofisk se personlig identitet. Freuds personlighedsmodel, ofte illustreret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre.
Se Immanuel Kant og Freuds personlighedsmodel
Friedrich Albert Lange
Friedrich Albert Lange (født 28. september 1828, død 21. november 1875) var en tysk filosof og nationaløkonom.
Se Immanuel Kant og Friedrich Albert Lange
Friedrich Julius Stahl
Friedrich Julius Stahl (født 16. januar 1802 i München, død 10. august 1861 i Brückenau) var en tysk retslærd og politiker.
Se Immanuel Kant og Friedrich Julius Stahl
Friedrich Lahrs
Friedrich Lahrs (født 11. juli 1880 i Königsberg, død 14. april 1964 i Thüringen) var en østpreussisk arkitekt, kunsthistoriker og højskolelærer.
Se Immanuel Kant og Friedrich Lahrs
Friedrich Nicolai
Christoph Friedrich Nicolai (født 18. marts 1733 i Berlin, død 8. januar 1811 sammesteds) var en tysk boghandler og forfatter.
Se Immanuel Kant og Friedrich Nicolai
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Friedrich von Schelling
Georg Sauerwein
Georg Julius Justus Sauerwein (15. februar 1831 i Hannover — 18. december 1904 i Kristiania) var en tysk sprogforsker og forfatter i forskellige sprog.
Se Immanuel Kant og Georg Sauerwein
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Gerhart von Schulze-Gaevernitz
Gerhart von Schulze-Gaevernitz (født 25. juli 1864 i Breslau, død 10. juli 1943 i Krainsdorf) var en tysk socialøkonom.
Se Immanuel Kant og Gerhart von Schulze-Gaevernitz
Gilles Deleuze
Gilles Deleuze (fransk udtale:; født 18. januar 1925 i Paris, død 4. november 1995, samme sted) var en fransk filosof.
Se Immanuel Kant og Gilles Deleuze
Gottfried Hermann
Johann Gottfried Jakob Hermann (født 28. november 1772 i Leipzig, død 31. december 1848 sammesteds) var en tysk klassisk filolog.
Se Immanuel Kant og Gottfried Hermann
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Immanuel Kant og Gottlob Frege
Graham Harman
Graham Harman (født d. 9. maj 1968) er en amerikansk filosof og forfatter.
Se Immanuel Kant og Graham Harman
Gratist
En gratist er en person, der anvender eller har fordele af et gode, uden selv at betale for eller bidrage til det.
Gustav Fechner
Gustav Theodor Fechner (født 19. april 1801, død 18. november 1887) var en tysk psykolog, fysiker og naturfilosof, der var en tidlig pioner indenfor eksperimentel psykologi og grundlægger af psykofysik, han inspirerede mange af det 20.
Se Immanuel Kant og Gustav Fechner
Gustav von Hugo
Gustav von Hugo (født 23. november 1764 i Lörrach, død 15. september 1844 i Göttingen) var en tysk retslærd.
Se Immanuel Kant og Gustav von Hugo
György Lukács
György Lukács (i megen litteratur Georg Lukács, født 13. april 1885 i Budapest, død 4. juni 1971 sammesteds) var en ungarsk hegeliansk og marxistisk filosof og litteraturkritiker.
Se Immanuel Kant og György Lukács
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Immanuel Kant og H.C. Ørsted
Hannah Arendt
Hannah Arendt egentlig Johanna Arendt (født 14. oktober 1906 i Linden, nu Hannover, død 4. december 1975 i New York) var en tysk politolog og filosof af jødisk afstamning.
Se Immanuel Kant og Hannah Arendt
Hans Guldberg Sveistrup
Hans Guldberg Sveistrup (født 31. marts 1770 i Ringsted, død 5. januar 1824 i Slagelse) var en dansk translatør og forfatter.
Se Immanuel Kant og Hans Guldberg Sveistrup
Hans Lassen Martensen
Hans Lassen Martensen (født 19. august 1808 i Flensborg, død 3. februar 1884) var biskop over Sjælland fra 1854 til sin død i 1884.
Se Immanuel Kant og Hans Lassen Martensen
Hans Vaihinger
Hans Vaihinger (født 25. september 1852 i Nehren ved Tübingen; død 18. december 1933 i Halle (Saale)) var en tysk filosof og Kantforsker.
Se Immanuel Kant og Hans Vaihinger
Harald Høffding
Harald Høffding (født 11. marts 1843 i København, død 2. juli 1931 i København) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883- 1915 og dets rektor 1901-1902.
Se Immanuel Kant og Harald Høffding
Hegels logik
Georg Wilhelm Friedrich Hegel Hegels logik er det logiske system, som filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel opbyggede i løbet af sin levetid, hvor han har givet en samlet fremstilling af det i bøgerne Logikkens videnskab samt Encyklopædien. Logikkens videnskab er inddelt i tre hovedkapitler – Første kapitel er en fremstilling af Væren (Sein), anden kapitel er en fremstilling af Væsen (Wesen) og det sidste er slutteligt om Begrebet (Begriff).
Se Immanuel Kant og Hegels logik
Heideggerske begreber
Den tyske tænker Martin Heidegger er kendt for sit lange forsøg på at stille spørgsmålet om, og begribe meningen med væren.
Se Immanuel Kant og Heideggerske begreber
Heinrich Wilhelm von Gerstenberg
Fødestedet for H.W. von Gerstenberg i Tønder Tavle på fødested i Tønder (Foto 2015) Heinrich Wilhelm von Gerstenberg (født 3. januar 1737 i Tønder, død 1823 i Altona) var tysk digter.
Se Immanuel Kant og Heinrich Wilhelm von Gerstenberg
Herbert Spencer
Herbert Spencer (født 27. april 1820 i Derby, død 8. december 1903 i Brighton) var en engelsk filosof, sociolog og liberalistisk politisk teoretiker.
Se Immanuel Kant og Herbert Spencer
Hermann Cohen
Hermann Cohen (født 4. juli 1842, død 4. april 1918) var en tysk filosof af jødisk oprindelse.
Se Immanuel Kant og Hermann Cohen
Hermann Schmitz
Hermann Schmitz (født 16. maj 1928 i Leipzig, død 5. maj 2021) var en tysk filosof, kendt som nyfænomenologiens grundlægger.
Se Immanuel Kant og Hermann Schmitz
Heteronomi
Ordet heteronomi er græsk, hvor heteros betyder "anden" og nomos(i) betegner det græske ord for "lov".
Se Immanuel Kant og Heteronomi
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Historisk metode
Historisk metode er en disciplin i faget historie.
Se Immanuel Kant og Historisk metode
Historisme
Historisme er en betegnelse på den idétradition inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning som betoner at alle foreteelser skal forstås historisk, og at historiske hændelser i deres karakter er enestående (ty. das Einmalige).
Se Immanuel Kant og Historisme
Iain Hamilton Grant
Iain Hamilton Grant er filosof.
Se Immanuel Kant og Iain Hamilton Grant
Ikke-egologi
Ikke-egologisk er et begreb, der knyttes til visse filosofiske bevidsthedsteorier.
Se Immanuel Kant og Ikke-egologi
Illuminati-ordenen
Adam Weishaupt, grundlæggeren af Illuminatiordenen. Illuminati-ordenen var et hemmeligt selskab stiftet 1. maj 1776 i Ingolstadt i Bayern i Tyskland af den tidligere frimurer Adam Weishaupt.
Se Immanuel Kant og Illuminati-ordenen
Index librorum prohibitorum
Venetiis, M. D. LXIIII. Venedig 1564 Index Librorum Prohibitorum (Oversigt over forbudte bøger) var en liste over forbudte bøger i Den katolske kirke.
Se Immanuel Kant og Index librorum prohibitorum
Induktionsproblemet
Induktionsproblemet er det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt induktion fører til viden i den klassisk-filosofiske forstand.
Se Immanuel Kant og Induktionsproblemet
Intentionalitet
Intentionalitet er et filosofisk begreb, der indikerer at bevidstheden altid er rettet mod noget.
Se Immanuel Kant og Intentionalitet
J.P. Mynster
Jacob Peter Mynster (8. november 1775 – 30. januar 1854) var en dansk teolog og biskop over Sjællands stift fra 1834 til sin død.
Se Immanuel Kant og J.P. Mynster
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Immanuel Kant og Jürgen Habermas
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Se Immanuel Kant og Jean-Jacques Rousseau
Jens Baggesen
Jens Baggesen Baggesens eg, her skrev Baggesen digtet ''Landforvanlingen'' Jens Immanuel Baggesen (født 15. februar 1764 i Korsør, død 3. oktober 1826 i Hamborg) var en dansk digter.
Se Immanuel Kant og Jens Baggesen
Jens Bindesbøll
Gottlieb. Jens Bindesbøll (13. marts 1756 – 19. juli 1830) var en dansk præst.
Se Immanuel Kant og Jens Bindesbøll
Jens Møller (teolog)
Jens Møller (19. marts 1779 – 25. november 1833) var en dansk teolog og historiker.
Se Immanuel Kant og Jens Møller (teolog)
Jes Bertelsen
Jes Bertelsen (født 27. marts 1946) er dr. phil. i idéhistorie, spirituel lærer og forfatter.
Se Immanuel Kant og Jes Bertelsen
Jesu-liv-forskning
Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.
Se Immanuel Kant og Jesu-liv-forskning
Joachim Junge
Joachim Junge (1760 i Odense – 1823) var en dansk præst og forfatter.
Se Immanuel Kant og Joachim Junge
Johan Frederik Vilhelm Schlegel
Johan Frederik Vilhelm Schlegel (4. oktober 1765 i København – 19. juli 1836 på Søllerødgård) var retslærd.
Se Immanuel Kant og Johan Frederik Vilhelm Schlegel
Johan Nicolai Tetens
Johan Nicolai Tetens (født 5. november 1738, død 15. august 1807) var en slesvigsk matematiker, fysiker, filosof og statsøkonom.
Se Immanuel Kant og Johan Nicolai Tetens
Johann Bernhard Basedow
Johann Bernhard Basedow (11. september 1724 — 25. juli 1790) var en tysk pædagog, grundlægger af filantropismen.
Se Immanuel Kant og Johann Bernhard Basedow
Johann Georg Hamann
Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr.
Se Immanuel Kant og Johann Georg Hamann
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se Immanuel Kant og Johann Gottfried von Herder
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Immanuel Kant og Johann Gottlieb Fichte
Johann Joachim Winckelmann
Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.
Se Immanuel Kant og Johann Joachim Winckelmann
Johannes Boye
Johannes Boye (19. december 1756 – 1. februar 1830) var en dansk rektor og filosofisk forfatter.
Se Immanuel Kant og Johannes Boye
Johannes Witt-Hansen
Johannes Witt-Hansen (født 9. august 1908 i Levring ved Kjellerup, død 17. oktober 1986) var en dansk filosof og videnskabshistoriker, professor, dr.phil.
Se Immanuel Kant og Johannes Witt-Hansen
K.E. Løgstrup
Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.
Se Immanuel Kant og K.E. Løgstrup
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Immanuel Kant og Kaliningrad
Kaliningrad oblast
Kaliningrad oblast (Калининградская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Se Immanuel Kant og Kaliningrad oblast
Kant
Kant har flere betydninger.
Karl Fortlage
Fortlages gravsten i Jena Arnold Rudolf Karl Fortlage (født 12. juni 1806 i Osnabrück, død 8. november 1881 i Jena) var en tysk filosof, der var påvirket af Fichte og Beneke.
Se Immanuel Kant og Karl Fortlage
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Königsbergs Universitet
Königsbergs Universitet (Albertus-Universität Königsberg) var universitetet i Königsberg i Østpreussen.
Se Immanuel Kant og Königsbergs Universitet
Kritik (flertydig)
Kritik kan henvise til flere ting.
Se Immanuel Kant og Kritik (flertydig)
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se Immanuel Kant og Kritik af den rene fornuft
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Kunstteori
Kunstteori har ligheder og fællestræk med kunsthistorie, æstetik, kunstkritik, og for nylig til humaniora, men også med filosofi, psykologi, medieteori og perception forskning.
Se Immanuel Kant og Kunstteori
Kybernetik
Kybernetik (af engelsk cybernetics, som igen kommer fra græsk Κυβερνήτης (kybernétes).
Se Immanuel Kant og Kybernetik
L'art pour l'art
L'art pour l'art (fr., 'kunsten for kunsten' eller 'kunsten for kunstens skyld') er et æstetisk slagord, der måske lader sig føre tilbage til Kants lære om det skønnes interesseløshed, men navnlig er udformet og hævdet af franske skribenter som Victor Cousin, Sainte-Beuve og stærkest af Théophile Gautier, efter hvis påstand det kunstneriske arbejde ikke bør have nogen anden higen eller hensigt end "det skønne i sig selv": kunsten skal være sig selv nok.
Se Immanuel Kant og L'art pour l'art
Lars Fr. H. Svendsen
Lars Svendsen (2012). Lars Fredrik Händler Svendsen (født 16. september 1970) er en norsk filosof og forfatter.
Se Immanuel Kant og Lars Fr. H. Svendsen
Leonard Nelson
Leonard Nelson (født 11. juli 1882 i Berlin, død 29. oktober 1927 i Göttingen) var en tysk matematiker og filosof.
Se Immanuel Kant og Leonard Nelson
Leopold von Ranke
Leopold von Ranke (født 21. december 1795 i Wiehe (Unstrut), Tyskland, død 23. maj 1886 i Berlin) var en af de største tyske historikere fra det 19. århundrede, og anses ofte som grundlæggeren af videnskabelig historieforskning.
Se Immanuel Kant og Leopold von Ranke
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Immanuel Kant og Liberalisme
Liberalisme (international politik)
Liberalisme er en teoriretning indenfor International politik.
Se Immanuel Kant og Liberalisme (international politik)
LIFE
LIFE's ikoniske logo. LIFE er navnet på et amerikansk magasin.
Livsfilosofi (Lebensphilosophie)
Livsfilosofi (af tysk Lebensphilosophie) er en retning inden for moderne filosofi, som med baggrund i romantikken kritiserer den traditionelle akademiske filosofi for at være for abstrakt og ensidigt fornuftsbetonet.
Se Immanuel Kant og Livsfilosofi (Lebensphilosophie)
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Se Immanuel Kant og Ludwig Wittgenstein
Malthe Conrad Bruun
Malthe Conrad Bruun (internationalt kendt under sit franske navn Conrad Malte-Brun; født 12. august 1775 i Thisted, død 14. december 1826 i Paris) var en dansk-fransk digter, publicist, journalist og geograf, af mange kendt for omkring 1812 at have navngivet det geografiske område Oceanien (fransk Océanie).
Se Immanuel Kant og Malthe Conrad Bruun
Malthe Møller
Malthe Christian Møller (24. november 1771 – 22. juli 1834) var en dansk forfatter og tidsskriftsudgiver.
Se Immanuel Kant og Malthe Møller
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Immanuel Kant og Martin Heidegger
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Se Immanuel Kant og Matematikkens filosofi
Mathias Hastrup Bornemann
Mathias Hastrup Bornemann (født 27. september 1776 i Brøndum ved Skive, død 29. oktober 1840 i København) var en dansk jurist.
Se Immanuel Kant og Mathias Hastrup Bornemann
Max Scheler
Max Ferdinand Scheler (født 22. august 1874 i München, død 19. maj 1928 i Frankfurt am Main) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Max Scheler
Menneskesyn
Et menneskesyn kan betragtes som en livsanskuelse.
Se Immanuel Kant og Menneskesyn
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Michael Gottlieb Birckner
Michael Gottlieb Birckner (født 21. august 1756 i København, død 1. december 1798) var en dansk præst, forfatter og trykkefrihedsforkæmper.
Se Immanuel Kant og Michael Gottlieb Birckner
Mode
Model i designerkjole ved haute couture modeshow i Paris i 2011. Model på catwalk foran publikum og fotografer. Mode (fra latin: modus, "måde") er det fænomen, at retningslinjerne for, hvordan man viser sig selv frem for andre, vha.
Moses Mendelssohn
Moses Mendelssohn (født 6. september 1729, død 4. januar 1786) var en tysk filosof og bibelforsker af jødisk herkomst.
Se Immanuel Kant og Moses Mendelssohn
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Se Immanuel Kant og Naturfilosofi
Næstekærlighed
Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.
Se Immanuel Kant og Næstekærlighed
Nicolai Hartmann
Paul Nicolai Hartmann (født 19 februar 1882 i Riga; død 9. Oktober 1950 in Göttingen) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Nicolai Hartmann
Niels Treschow
Niels Treschow (født 5. september 1751, død 22. september 1833) var en norsk statsråd og rationalistisk filosof.
Se Immanuel Kant og Niels Treschow
Nietzsches uddannelsesfilosofi
Nietzsches uddannelsesfilosofi er et gennemgående tema i hans litterære værker, og kan ikke afgrænses til et enkelt værk.
Se Immanuel Kant og Nietzsches uddannelsesfilosofi
Nihilisme
Nihilisme (af latin nihil, intet) er et synspunkt, der benægter eksistensen af et objektivt grundlag for erkendelse, moral eller samfundsorden.
Norsk filosofi
Norsk filosofi er filosofi fra Norge.
Se Immanuel Kant og Norsk filosofi
Nostalgi
Pige med gammel dukke og dukkevogn, der er ca. 50 år gammel, foto fra august 2010. Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte).
Nykantianisme
Nykantianisme eller neokantianisme er en fælles betegnelse for de retninger, væsentlig inden for tysk filosofi i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der mere eller mindre har stillet sig i modsætning til den romantiske filosofi, og som hævder at en sund filosofi må vende tilbage til Kant, søge at forstå ham fuldt ud, og at bygge videre i overensstemmelse med hans synsmåder.
Se Immanuel Kant og Nykantianisme
Oktoberdekretet
Oktoberdekretet af 9.
Se Immanuel Kant og Oktoberdekretet
Ole Jensen (teolog)
Ole Jensen (født 24. januar 1937 i Viby, død 14. december 2021) var en dansk teolog.
Se Immanuel Kant og Ole Jensen (teolog)
Om Trykkefriheden og dens Love
Titelbladet til den anden og forøgede og forbedrede oplag af M.G. Birckners "Om Trykkefriheden og dens Love." fra 1797. Om Trykkefriheden og dens Love er en bog, der udkom i marts 1797.Den er skrevet af Michael Gottlieb Birckner.
Se Immanuel Kant og Om Trykkefriheden og dens Love
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Immanuel Kant og Ontologi (filosofi)
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Immanuel Kant og Oplysningstiden
Otto Horrebow
Otto Horrebow (født 25. februar 1769 i København, død 10. juli 1823 sammesteds) var en dansk teologisk forfatter, samfundsdebattør og bladugiver.
Se Immanuel Kant og Otto Horrebow
Paralogisme
En paralogisme er en form for transcendental illusion, som filosoffen Immanuel Kant gav kritik af i sit hovedværk Kritik af den rene fornuft.
Se Immanuel Kant og Paralogisme
Paul Natorp
Paul Gerhard Natorp (født 24. januar 1854 i Düsseldorf, død 18. august 1924 i Marburg) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Paul Natorp
Pædagogikkens idehistorie
Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag.
Se Immanuel Kant og Pædagogikkens idehistorie
Pædagogisk filosofi
Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.
Se Immanuel Kant og Pædagogisk filosofi
Peter Erasmus Müller (biskop)
Peter Erasmus Müller (født 29. maj 1776 i København, død 4. september 1834 sammesteds) var en dansk historiker, sprogmand og biskop over Sjælland fra 1830 til sin død.
Se Immanuel Kant og Peter Erasmus Müller (biskop)
Pligt
Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.
Pligtetik
Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige.
Politisk idéhistorie
Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag.
Se Immanuel Kant og Politisk idéhistorie
Politivennen
Titelbladet til første årgangs første nummer af ''Politievennen'' fra 1798. Politivennen eller Politievennen (som det oprindeligt stavedes) var et ugeblad grundlagt af bogtrykkeren og redaktøren Klaus Henrik Seidelin i 1798.
Se Immanuel Kant og Politivennen
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Immanuel Kant og Procesmetafysik
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Se Immanuel Kant og Protreptik
Quentin Meillassoux
Quentin Meillassoux (født 1967) er en fransk filosof.
Se Immanuel Kant og Quentin Meillassoux
Rasmus Willig
Rasmus Willig (født 7. juli 1973) er en dansk sociolog og tidligere CSR Chef i gazelle biotekvirksomheden, Gubra.
Se Immanuel Kant og Rasmus Willig
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Immanuel Kant og Rationalisme
Ray Brassier
Ray Brassier, født 1965, er ansat ved det filosofiske fakultet på American University of Beirut, Libanon, og er kendt for sit arbejde med filosofisk realisme.
Se Immanuel Kant og Ray Brassier
Reformkatolicisme
Karikatur til den såkaldte modernisme (1922) Reformkatolicisme eller modernismen inden for katolicismen er en liberaliserende bevægelse, der opstod inden for den romersk-katatolske kirke i slutningen af 1800-tallet som modstød mod den reaktionære ultramontanisme.
Se Immanuel Kant og Reformkatolicisme
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Immanuel Kant og Renæssancehumanisme
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Immanuel Kant og René Descartes
Robert Nozick
Robert Nozick (født 16. november 1938, død 23. januar 2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard-universitetet.
Se Immanuel Kant og Robert Nozick
Roger Scruton
Sir Roger Vernon Scruton (født 27. februar 1944, død 12. januar 2020) var en britisk filosof og skribent, som specialiserede sig indenfor æstetik og politisk filosofi, især til fremme for traditionalistisk konservative synspunkter.
Se Immanuel Kant og Roger Scruton
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Immanuel Kant og Romantikken
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner er centrale begreber i de argumenter som sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein fremførte i sin Tractatus Philosphico-Logico.
Se Immanuel Kant og Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Se Immanuel Kant og Søren Kierkegaard
Selvledelse
Selvledelse vil sige at man leder sig selv.
Se Immanuel Kant og Selvledelse
Selvmord
Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.
Semiotik
Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.
Sigmund Freud
Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.
Se Immanuel Kant og Sigmund Freud
Sofies Verden
Sofies verden er en roman skrevet af den norske forfatter Jostein Gaarder og udgivet i 1991.
Se Immanuel Kant og Sofies Verden
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Immanuel Kant og Solens dannelse og udvikling
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Se Immanuel Kant og Sprogfilosofi
Sublim
Sublim (af latin: sublimis; ophøjet eller af en højere orden) er et begreb indenfor bl.a. filosofi og kunst, som refererer til en storhed, som intet andet kan sammenlignes med, og som er hævet over enhver form for beregning, måling eller efterligning.
Sund fornuft
noeîn), noget der peger ud over den sunde fornuft. Sund fornuft (på engelsk common sense, på tysk gesunder Menschenverstand) er betegnelsen for et menneskes naturlige dømmekraft, forstået som dets evne til, i praksis og uafhængigt af autoriteter, lærdom og formel logik, at forholde sig til og bedømme hverdagssituationer, altså en grundlæggende evne til at opfatte, forstå og vurdere sin verden på en måde, som er fælles (common) for de fleste mennesker.
Se Immanuel Kant og Sund fornuft
Svend Andersen (teolog)
Svend Andersen (født 8. marts 1948 i Aventoft i Sydslesvig) er en dansk-sydslesvigsk teolog.
Se Immanuel Kant og Svend Andersen (teolog)
Svensk filosofi
Olof Celsius den ældre Emanuel Swedenborg Svensk filosofi er filosofi fra Sverigehttps://www.filosofer.se/svenska-filosofer.html, der er en del af den vestlige filosofi.
Se Immanuel Kant og Svensk filosofi
Syntetisk a priori
Syntetisk a priori er en form for domme om verden, som både indeholder noget der er uafhængigt af erfaringen (a priori) samt noget der er afhængigt (a posteriori).
Se Immanuel Kant og Syntetisk a priori
Syntetiske domme
Syntetiske domme er inden for filosofien argumenter, der modsat analytiske domme ikke er sande blot som følge af deres ordlyd.
Se Immanuel Kant og Syntetiske domme
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Se Immanuel Kant og Tabula rasa
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Tatovering
En mand med en tatovering på ryggen med scene fra Ærkeenglen Mikaels kamp mod dragen og citatet Sapere aude (et motto for oplysning ifølge Immanuel Kant. En tatovør i arbejde Tatovering er en permanent tegning, der udføres ved at stikke farvepigment ind i hudlaget.
Se Immanuel Kant og Tatovering
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Immanuel Kant og Thomas Kuhn
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tingen for os
Tingen for os (ty. das Ding für uns) er et erkendelsesteoretisk begreb kendt fra filosoffen Immanuel Kant som bruges til at forklare distinktionen mellem tingen for os og tingen i sig selv (ty. das Ding an sich).
Se Immanuel Kant og Tingen for os
Tingen i sig selv
Tingen i sig selv (das Ding an sich) er et begreb, der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi eller i logikken, hvor man debatterer om det eksisterende.
Se Immanuel Kant og Tingen i sig selv
Tom Regan
Tom Regan (født 28. november 1938 i Pittsburgh, Pennsylvania, død 17. februar 2017) var en amerikansk filosof og dyreretsaktivist.
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Se Immanuel Kant og Transcendent
Transcendental
Transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.
Se Immanuel Kant og Transcendental
Transcendentale illusioner
En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.
Se Immanuel Kant og Transcendentale illusioner
Transcendentale jeg
Det transcendentale jeg er postuleret af Immanuel Kant i hovedværket Kritik af den rene fornuft, som et jeg, der er hævet over anskuelsesformerne tid og rum.
Se Immanuel Kant og Transcendentale jeg
Transcendentalfilosofi
Transcendentalfilosofi er en form for filosofi der behandler de grundlæggende betingelser for den menneskelige erkendelse.
Se Immanuel Kant og Transcendentalfilosofi
Tristan og Isolde
Tristan og Isolde (tysk: Tristan und Isolde) er en opera (musikdrama) i tre akter af Richard Wagner til en tysk libretto af komponisten, der bygger på en keltisk legende og i vid udstrækning er baseret på et værk af Gottfried von Strassburg.
Se Immanuel Kant og Tristan og Isolde
Tysk filosofi
Tysk filosofi vedrører filosofiske emner, personer, sager og ting der baserer sig på tysk sprog og tradition.
Se Immanuel Kant og Tysk filosofi
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Se Immanuel Kant og Tysk idealisme
Tysk litteratur
Friedrich Schiller. Johann Wolfgang von Goethe. Tysk litteratur omfatter normalt al litteratur skrevet på tysk.
Se Immanuel Kant og Tysk litteratur
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ulrich Beck
Ulrich Beck (født 15. maj 1944 i Stolp, Hinterpommern, død 1. januar 2015) var en tysk sociolog og samfundsforsker.
Se Immanuel Kant og Ulrich Beck
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Immanuel Kant og Universalieproblemet
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Se Immanuel Kant og Verden som vilje og forestilling
Vitalis Norström
Johan Vitalis Abraham Norström (født 29. januar 1856 i Åmål, død 29. november 1916 i Alingsås) var en svensk filosof.
Se Immanuel Kant og Vitalis Norström
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Immanuel Kant og Ytringsfrihed
1724
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1724 (tal).
1781
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1781 (tal).
1804
Året 1804 startede på en søndag.
Også kendt som Emmanuel Kant, Kantiansk, Kantianske.
, Destruktion hos Martin Heidegger, Det kategoriske imperativ, Det ontologiske gudsbevis, Det Preussiske Videnskabsakademi, Determinisme, Dialektik, Dyreret, Dzogchen, Edmund Husserl, Enten - Eller, Epiktet, Epikur, Ernst Cassirer, Ernst Ferdinand Klein, Ernst Mach, Eugen Dühring, Fænomenalisme, Følelse (emotion), Filosoffernes fodboldkamp, Filosofi, Filosofiens historie, For Marx, Fornuft, Frantz Gotthard Howitz, Franz von Zeiller, Franz Xaver von Baader, Frederik Christian Bornemann, Freds- og konfliktstudier, Fredsbevægelse, Fremmedgørelse, Freuds personlighedsmodel, Friedrich Albert Lange, Friedrich Julius Stahl, Friedrich Lahrs, Friedrich Nicolai, Friedrich Nietzsche, Friedrich von Schelling, Georg Sauerwein, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gerhart von Schulze-Gaevernitz, Gilles Deleuze, Gottfried Hermann, Gottlob Frege, Graham Harman, Gratist, Gustav Fechner, Gustav von Hugo, György Lukács, H.C. Ørsted, Hannah Arendt, Hans Guldberg Sveistrup, Hans Lassen Martensen, Hans Vaihinger, Harald Høffding, Hegels logik, Heideggerske begreber, Heinrich Wilhelm von Gerstenberg, Herbert Spencer, Hermann Cohen, Hermann Schmitz, Heteronomi, Historie, Historisk metode, Historisme, Iain Hamilton Grant, Ikke-egologi, Illuminati-ordenen, Index librorum prohibitorum, Induktionsproblemet, Intentionalitet, J.P. Mynster, Jürgen Habermas, Jean-Jacques Rousseau, Jens Baggesen, Jens Bindesbøll, Jens Møller (teolog), Jes Bertelsen, Jesu-liv-forskning, Joachim Junge, Johan Frederik Vilhelm Schlegel, Johan Nicolai Tetens, Johann Bernhard Basedow, Johann Georg Hamann, Johann Gottfried von Herder, Johann Gottlieb Fichte, Johann Joachim Winckelmann, Johannes Boye, Johannes Witt-Hansen, K.E. Løgstrup, Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Kant, Karl Fortlage, Karl Marx, Kategori, Königsbergs Universitet, Kritik (flertydig), Kritik af den rene fornuft, Kunst, Kunstteori, Kybernetik, L'art pour l'art, Lars Fr. H. Svendsen, Leonard Nelson, Leopold von Ranke, Liberalisme, Liberalisme (international politik), LIFE, Livsfilosofi (Lebensphilosophie), Ludwig Wittgenstein, Malthe Conrad Bruun, Malthe Møller, Martin Heidegger, Matematikkens filosofi, Mathias Hastrup Bornemann, Max Scheler, Menneskesyn, Metafysik, Michael Gottlieb Birckner, Mode, Moses Mendelssohn, Naturfilosofi, Næstekærlighed, Nicolai Hartmann, Niels Treschow, Nietzsches uddannelsesfilosofi, Nihilisme, Norsk filosofi, Nostalgi, Nykantianisme, Oktoberdekretet, Ole Jensen (teolog), Om Trykkefriheden og dens Love, Ontologi (filosofi), Oplysningstiden, Otto Horrebow, Paralogisme, Paul Natorp, Pædagogikkens idehistorie, Pædagogisk filosofi, Peter Erasmus Müller (biskop), Pligt, Pligtetik, Politisk idéhistorie, Politivennen, Procesmetafysik, Protreptik, Quentin Meillassoux, Rasmus Willig, Rationalisme, Ray Brassier, Reformkatolicisme, Religion, Renæssancehumanisme, René Descartes, Robert Nozick, Roger Scruton, Romantikken, Rum, Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein), Søren Kierkegaard, Selvledelse, Selvmord, Semiotik, Sigmund Freud, Sofies Verden, Solens dannelse og udvikling, Sprog, Sprogfilosofi, Sublim, Sund fornuft, Svend Andersen (teolog), Svensk filosofi, Syntetisk a priori, Syntetiske domme, Tabula rasa, Taksonomi, Tatovering, Thomas Kuhn, Tid, Tingen for os, Tingen i sig selv, Tom Regan, Transcendent, Transcendental, Transcendentale illusioner, Transcendentale jeg, Transcendentalfilosofi, Tristan og Isolde, Tysk filosofi, Tysk idealisme, Tysk litteratur, Tyskland, Ulrich Beck, Universalieproblemet, Verden som vilje og forestilling, Vitalis Norström, Ytringsfrihed, 1724, 1781, 1804.