Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Indkomst

Indeks Indkomst

Indkomst er et centralt økonomisk begreb, der imidlertid unddrager sig en entydig definition.

Indholdsfortegnelse

  1. 116 relationer: Afholdsbevægelsen, Afkast, Aggressiv skatteplanlægning, Aktieindkomst, Aktindsigt, Alvin Hansen, Angus Deaton, Arbejdsindkomst, Arbejdsudbud, Økonomi, Økonomisk uafhængighed, Økonomisk ulighed, Betalingsevneprincippet, Bijob, Borgerløn, Bortseelsesret, Bruttofaktorindkomst, Bruttonationalindkomst, Bundskat, Byplanlægning, Chicagoskolen (økonomi), Chile, Claudia Goldin, Dagpenge, Danmarks økonomi, Danmarks økonomiske historie, Danmarks historie (1901-1945), Degressiv skat, Depressionen, Disponibel indkomst, Ecosia, Elbtolden, Espoo, Fattigdomsgrænse, Flad skat, Flexicurity, Forbrug (økonomi), Franco Modigliani, Georgisme, Ghetto, Gini-koefficient, Henrik Kleven, Husholdningsgæld, Indkomstfordeling, Indkomstskat, Indtægt, Inflation, Integration af indvandrere, IS-LM-modellen, Isernhagen, ... Expand indeks (66 mere) »

Afholdsbevægelsen

''Drukkenboltens udvikling'' - et litografi der skildrer fulderikkens udvikling, fra det første glas til graven. Ca. 1846. Afholdsbevægelsen er en fællesbetegnelse for en række foreninger og bevægelser, der forsøger at bekæmpe alkoholisme gennem afholdenhed.

Se Indkomst og Afholdsbevægelsen

Afkast

Afkast eller kapitalafkast betegner den fortjeneste, der opnås ved at besidde et økonomisk aktiv i løbet af en bestemt tidsperiode, ofte et år.

Se Indkomst og Afkast

Aggressiv skatteplanlægning

Udtrykket aggressiv skatteplanlægning anvendes om virksomheder, der bruger komplekse, til tider kunstige, arrangementer, som medfører, at deres beskatning flyttes til andre jurisdiktioner inden for EU eller udenfor, herunder til skattely.

Se Indkomst og Aggressiv skatteplanlægning

Aktieindkomst

Aktieindkomst er den særlige indkomstform der omfatter de fleste løbende aktieudbytter, og desuden visse avancer/tab ved afståelse af aktier.

Se Indkomst og Aktieindkomst

Aktindsigt

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Se Indkomst og Aktindsigt

Alvin Hansen

Alvin Harvey Hansen (23. august 1887 – 6. juni 1975), ofte kaldt "den amerikanske Keynes", var professor i økonomi ved Harvard, en meget læst forfatter om aktuelle, økonomiske emner og en indflydelsesrig rådgiver for den amerikanske regering.

Se Indkomst og Alvin Hansen

Angus Deaton

Angus Stewart Deaton (født 19. oktober 1945 i Edinburgh) er en britisk/amerikansk økonom, der bl.a. har forsket i de økonomiske udfordringer i udviklingslandene og mere generelt i forbrugsteori.

Se Indkomst og Angus Deaton

Arbejdsindkomst

Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved lønarbejde.

Se Indkomst og Arbejdsindkomst

Arbejdsudbud

I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).

Se Indkomst og Arbejdsudbud

Økonomi

Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.

Se Indkomst og Økonomi

Økonomisk uafhængighed

Økonomisk uafhængighed eller finansiel uafhængighed er en status af at have nok indkomst til at dække ens leveomkostninger til resten af livet uden at skulle arbejde eller være afhængig af andre.

Se Indkomst og Økonomisk uafhængighed

Økonomisk ulighed

Forskelle i national indkomstlighed verden over som målt ved den nationale Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), og 1 svarer til fuldstændig ulighed (én person tjener al indkomsten i økonomien, og alle andre har ingen indkomst).

Se Indkomst og Økonomisk ulighed

Betalingsevneprincippet

Betalingsevneprincippet er et udtryk, der handler om ens skattebetaling.

Se Indkomst og Betalingsevneprincippet

Bijob

date.

Se Indkomst og Bijob

Borgerløn

Bern, 4. oktober 2013. Schweitziske aktivister hælder 8 millioner 5-cents ud på pladsen foran parlamentet. Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land.

Se Indkomst og Borgerløn

Bortseelsesret

Bortseelsesret er et begreb man anvender i forbindelse med pension og pensionsindbetalinger.

Se Indkomst og Bortseelsesret

Bruttofaktorindkomst

Bruttofaktorindkomst (forkortet BFI) er et produktions- og indkomstbegreb, der indgår i nationalregnskabet.

Se Indkomst og Bruttofaktorindkomst

Bruttonationalindkomst

Bruttonationalindkomsten, forkortet BNI, er et økonomisk begreb, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere.

Se Indkomst og Bruttonationalindkomst

Bundskat

Bundskatten har siden 1994 været en del af det danske indkomstskattesystem.

Se Indkomst og Bundskat

Byplanlægning

Byplanlægning i Frankrig i 1960'erne Ved byplanlægning eller fysisk planlægning forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen ved at fastlægge rammerne for anvendelsesmulighederne for forskellige landområder og vandområder, herunder behovene for sammenpasning.

Se Indkomst og Byplanlægning

Chicagoskolen (økonomi)

Milton Friedman, en fremtrædende repræsentant for Chicagoskolen. Chicago-skolen er betegnelsen for ideerne hos en gruppe økonomiske forskere på University of Chicago i 1900-tallet.

Se Indkomst og Chicagoskolen (økonomi)

Chile

Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.

Se Indkomst og Chile

Claudia Goldin

Claudia Dale Goldin (født 14. maj 1946 i New York City) er en amerikansk økonomisk historiker og arbejdsmarkedsøkonom, der er professor i økonomi ved Harvard University.

Se Indkomst og Claudia Goldin

Dagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge er i Danmark en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige.

Se Indkomst og Dagpenge

Danmarks økonomi

Danmarks økonomi er præget af, at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor.

Se Indkomst og Danmarks økonomi

Danmarks økonomiske historie

Danmarks økonomiske historie er beretningen om udviklingen i Danmark fra en økonomisk synsvinkel fra de ældste tider op til i dag: Udviklingen i produktionen, erhvervsstrukturen, de materielle levevilkår og de teknologiske og institutionelle ændringer, der har fundet sted undervejs.

Se Indkomst og Danmarks økonomiske historie

Danmarks historie (1901-1945)

Danmarks historie (1901-1945) betød et farvel til selvforsyningsøkonomi og en begyndende overgang til eksportproduktion (lurmærket smør og bacon til det engelske marked).

Se Indkomst og Danmarks historie (1901-1945)

Degressiv skat

En degressiv skat (af nogle ukorrekt betegnet regressiv skat) er en skat som forholdsmæssigt udgør en mindre andel af ens indkomst, jo mere man tjener.

Se Indkomst og Degressiv skat

Depressionen

year.

Se Indkomst og Depressionen

Disponibel indkomst

Gennemsnitlig disponibel indkomst i Danmark. Disponibel indkomst er den samlede indkomst fratrukket direkte skatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger o.l. Den betegner dermed det beløb, som modtageren selv kan bestemme over.

Se Indkomst og Disponibel indkomst

Ecosia

Ecosia er en social søgemaskine, der bruger sit finansielle overskud på at plante træer.

Se Indkomst og Ecosia

Elbtolden

Elbtolden var en afgift, en strømtold, som den danske konge Christian 4. lod indføre i 1630 for sejlads på Elben for at skaffe sig indkomster til sin deltagelse i trediveårskrigen.

Se Indkomst og Elbtolden

Espoo

Espoo (IPA:; på svensk Esbo) er en by på Finlands sydkyst.

Se Indkomst og Espoo

Fattigdomsgrænse

Fattigdomsgrænsen angiver den minimumsindkomst, som det er nødvendigt at tjene for at opnå en tilstrækkelig levestandard i et givet land.

Se Indkomst og Fattigdomsgrænse

Flad skat

Flad indkomstskat En flad skat er et skattesystem, hvor alle betaler samme andel af deres arbejdsindkomst i skat, og kapitalindkomst beskattes efter tilsvarende simple regler, der evt.

Se Indkomst og Flad skat

Flexicurity

Flexicurity er et begreb, der etymologisk består i sammenskrivning af de to engelske ord; flexibility og security.

Se Indkomst og Flexicurity

Forbrug (økonomi)

Ved forbrug forstås normalt den endelige anvendelse af alle varer og tjenester.

Se Indkomst og Forbrug (økonomi)

Franco Modigliani

Franco Modigliani (født 18. juni 1918, død 25. september 2003) var en italienskfødt økonom, der udvandrede til USA og fik amerikansk statsborgerskab.

Se Indkomst og Franco Modigliani

Georgisme

Georgisme (udtales som det engelske George + -isme), opkaldt efter amerikaneren Henry George (1839-1897), er en politisk filosofi.

Se Indkomst og Georgisme

Ghetto

Porten til den gamle jødiske ghetto i den italienske by Gorizia. I dag er porten indgang til en mindepark tilegnet Bruno Farber, der blev deporteret til Auschwitz, da han var tre måneder gammel. En ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse.

Se Indkomst og Ghetto

Gini-koefficient

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling.

Se Indkomst og Gini-koefficient

Henrik Kleven

Henrik Jacobsen Kleven er en dansk økonom og forsker i skatteøkonomi og offentlig økonomi.

Se Indkomst og Henrik Kleven

Husholdningsgæld

Husholdningsgæld er mængden er penge, som alle voksne i landet skylder til banker, realkreditinstitutter og lignende.

Se Indkomst og Husholdningsgæld

Indkomstfordeling

Indkomstfordelingen omhandler, hvordan et lands indkomst er fordelt på landets befolkning.

Se Indkomst og Indkomstfordeling

Indkomstskat

Indkomstskat er beskatning af indkomst, i modsætning til eksempelvis formueskat og afgifter.

Se Indkomst og Indkomstskat

Indtægt

Indtægt kan opnås ved betaling eller ved gave. Indtægt er det modsatte af udgift.

Se Indkomst og Indtægt

Inflation

Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.

Se Indkomst og Inflation

Integration af indvandrere

Deltagelse i kulturlivet er et af de områder, hvor integration kan bedømmes. Her fodboldspilleren Nadia Nadim, der i 2017 blev kåret til "årets dansker" af Berlingskes læsere. Integration af indvandrere er den proces, hvor indvandrere og, hvis relevant, deres efterkommere bliver integreret i det samfund, de flytter til.

Se Indkomst og Integration af indvandrere

IS-LM-modellen

Diagrammet viser virkningen af et stød til økonomien i IS-LM-modellen: IS-kurven forskydes til højre, for eksempel på grund af større offentlige udgifter. Dette medfører et højere renteniveau (i) og en ekspansion i BNP (Y). IS-LM-modellen er en makroøkonomisk model, som viser en sammenhæng mellem renter og bruttonationalprodukt, som medfører ligevægt på både kapitalmarkedet og pengemarkedet (eller med en ofte brugt omfortolkning: varemarkedet og pengemarkedet).

Se Indkomst og IS-LM-modellen

Isernhagen

Isernhagen er en tysk by i Region Hannover i Niedersachsen, beliggende ca.

Se Indkomst og Isernhagen

Jacob Lund Fisker

Jacob Lund Fisker (født 1975) er en dansk astrofysiker og forfatter.

Se Indkomst og Jacob Lund Fisker

John Maynard Keynes

John Maynard Keynes (født 5. juni 1883, død 21. april 1946) var en engelsk økonom.

Se Indkomst og John Maynard Keynes

Jordrente

Jordrente er den særlige løbende indkomst eller det afkast, som ejeren af et jordstykke kan indtjene som følge af ejerskabet af jorden.

Se Indkomst og Jordrente

Kapital

Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge.

Se Indkomst og Kapital

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst er alle former for indkomst, der ikke skyldes lønarbejde, men afkast på kapital.

Se Indkomst og Kapitalindkomst

Købekraft

Købekraft betegner den værdi, som en bestemt pengesum har, målt som den varemængde, man kan købe for beløbet.

Se Indkomst og Købekraft

Keynesianske kryds

Det keynesianske kryds er en keynesiansk model, som kan forklare, hvordan ændringer i den samlede (vare-)efterspørgsel (et "efterspørgselsstød") i en økonomi kan påvirke produktionens størrelse.

Se Indkomst og Keynesianske kryds

Klassisk økonomi

Klassisk økonomi betragtes normalt som den første moderne tankeretning inden for økonomisk teori.

Se Indkomst og Klassisk økonomi

Knaphedsrente

Knaphedsrente (engelsk: scarcity rent eller economic rent) er et økonomisk begreb for den del af en indkomst, der betales til en produktionsfaktor ud over dens alternativomkostning, altså det beløb, der er nødvendigt for at fastholde dens brug.

Se Indkomst og Knaphedsrente

Kompensationsgrad

Kompensationsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af indkomstbortfaldet i forbindelse med ledighed, der dækkes via den understøttelse, den arbejdsløse evt.

Se Indkomst og Kompensationsgrad

Kontanthjælp

Kontanthjælp (tidligere kaldet bistandshjælp) er en offentlig ydelse i Danmark, der gives til borgere, der ellers ikke vil være i stand til at forsørge sig selv eller deres familie.

Se Indkomst og Kontanthjælp

Kopskat

Kopskat (plattysk og nederlandsk kop, højtysk Kopf, hoved) betegner en skat, der svaredes af hvert individ med samme sum per hoved.

Se Indkomst og Kopskat

Lande rangordnet efter indkomstfordeling

Gini-indeks for lande ifølge Verdensbanken juli 2014 (data fra de enkelte lande kan være betydelig ældre). Lande rangordnet efter indkomstfordeling er baseret på Gini-koefficienter.

Se Indkomst og Lande rangordnet efter indkomstfordeling

Løn

Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde.

Se Indkomst og Løn

Le Capital au XXIe siècle

Le Capital au XXIe siècle (Kapitalen i det 21.) er en bog af den franske økonom Thomas Piketty.

Se Indkomst og Le Capital au XXIe siècle

Lejeværdi

Lejeværdi af egen bolig er det (normalt anslåede) beløb, ejeren af en ejerbolig ville kunne forvente at modtage i husleje, hvis vedkommende lejede sin bolig ud.

Se Indkomst og Lejeværdi

Lighed

Lighed angiver en tilstand, hvor alle i et samfund er stillet lige på bestemte områder.

Se Indkomst og Lighed

Lumpsumskat

En lumpsumskat er en skat, der udgør et fast beløb, uafhængigt af det beskattede individs adfærd.

Se Indkomst og Lumpsumskat

Lykke

Lykkelig? Lykke er en kompleks og subjektiv følelse, der ofte beskrives som en tilstand af velvære og tilfredshed.

Se Indkomst og Lykke

Makroøkonomi

Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.

Se Indkomst og Makroøkonomi

Marginalindkomst

Marginalindkomsten er den forøgelse af indkomsten man får som følge af en lille ændring i sine forhold, f.eks.

Se Indkomst og Marginalindkomst

Marginalskat

Marginalskat er den forøgelse i skattebetalingen, der skal betales af en øget indtægt.

Se Indkomst og Marginalskat

Maria Sibylla Merian

Maria Sibylla Merian (født 2. april 1647 i Frankfurt am Main, død 13. januar 1717 i Amsterdam) var tysk-hollandsk botaniker, entomolog og billedkunstner med speciale i afbildning af insekter og blomsterkompositioner Hun hører til den yngre frankfurter-linje af Merian-familien fra Basel og voksede op i Frankfurt am Main.

Se Indkomst og Maria Sibylla Merian

Matilde af Skotland

Matilde af Skotland (døbt Edith, 1080 - 1. maj 1118) på engelsk også kendt som Good Queen Maud eller Matilda of Blessed Memory var dronning af England og hertuginde af Normandiet som den første hustru til kong Henrik 1. Hun fungerede som Englands regent ved flere lejligheder under Henriks fravær: I 1104, 1107, 1108 og 1111.

Se Indkomst og Matilde af Skotland

Multiplikatoreffekt

En multiplikatoreffekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de samlede konsekvenser af ændringer i en (eksogen) variabel, ofte et økonomisk-politisk instrument, på en anden (endogen) variabel, f.eks.

Se Indkomst og Multiplikatoreffekt

Nationalregnskab

Nationalregnskabet er et kontosystem, der består af statistikker, som giver helhedsbillede af et samfunds økonomi.

Se Indkomst og Nationalregnskab

Næringsliv

Næringsliv er en samlebetegnelse for de virksomheder, der findes i et vist område (by, egn, land).

Se Indkomst og Næringsliv

Næstekærlighed

Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.

Se Indkomst og Næstekærlighed

Nytte

Nytte angiver et mål for tilfredsstillelsen af behov eller ønsker.

Se Indkomst og Nytte

Offentlig gæld

Verdens lande rangeret efter offentlig gæld som andel af bruttonationalproduktet i 2012. Den mørke farve angiver de mest forgældede lande. Den offentlige sektors gæld er en vigtig makroøkonomisk størrelse.

Se Indkomst og Offentlig gæld

Opsparing

Opsparing er den del af indkomsten, der ikke forbruges.

Se Indkomst og Opsparing

Overførselsindkomst

Overførselsindkomst betegner indkomster, som det offentlige stiller til rådighed for borgere, der opfylder visse betingelser.

Se Indkomst og Overførselsindkomst

Parkinsons lov

Cyril Northcote Parkinson, manden bag "Parkinsons lov" Parkinsons lov henviser til en (række af) påstand(e) fremsat af den britiske professor C. Northcote Parkinson (1909-93) vedrørende administrationen i den offentlige og den private sektor.

Se Indkomst og Parkinsons lov

Passiv indkomst

Passiv indkomst er indkomst som bliver tjent automatisk og som kræver en minimal arbejdsindsats at tjene eller vedligeholde, modsat en indkomst som almindelig løn, som kun bliver udbetalt, når man arbejder.

Se Indkomst og Passiv indkomst

Personlig indkomst

I økonomi betegner personlig indkomst et individs totale indkomst fra løn og andre indkomstkilder.

Se Indkomst og Personlig indkomst

Petter Dass

Bergen domkirke, hvor Petter Dass måtte møde til morgenandagt som elev ved Bergen katedralskole. Petter (Pettersen) Dass (ca. 1647 på Nord-Herøy, Helgeland - 18. september 1707) var en norsk teolog og digter.

Se Indkomst og Petter Dass

Politisk økonomi

Politisk økonomi er studiet af samspillet mellem politik og økonomi nationalt og internationalt.

Se Indkomst og Politisk økonomi

Præference

Præferencer udtrykker tilbøjeligheden til at foretrække én bestemt valgmulighed foran en eller flere andre.

Se Indkomst og Præference

Pris

Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.

Se Indkomst og Pris

Produktivitetskommissionen

Produktivitetskommissionen blev nedsat af SRSF-regeringen i begyndelsen af 2012 og offentliggjorde sin afsluttende rapport 31.

Se Indkomst og Produktivitetskommissionen

Rationelle forventninger

Teorien om rationelle forventninger (også kaldet modelkonsistente forventninger) blev udviklet i 1960'erne i økonomi, mere specifikt i makroøkonomi.

Se Indkomst og Rationelle forventninger

Rent-seeking

Inden for økonomisk teori betegner rent-seeking forsøg på at skaffe en gevinst (på engelsk kaldt economic rent) på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier.

Se Indkomst og Rent-seeking

Rente

Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.

Se Indkomst og Rente

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Se Indkomst og Samfundsklasse

Samfundsvelfærdsfunktion

En samfundsvelfærdsfunktion er en funktion, der rangordner forskellige mulige tilstande for et samfund som mere eller mindre fordelagtige.

Se Indkomst og Samfundsvelfærdsfunktion

Særligt udsatte almene boligområder

Særligt udsatte almene boligområder (ofte kaldt "ghettoer") er kvarterer med almene boligforeninger, der er præget af forhold som relativt lav beskæftigelse, relativt lave indkomster, relativt høj kriminalitet og ofte koncentrationer af særlige etniske grupper.

Se Indkomst og Særligt udsatte almene boligområder

Selskabsskat

Selskabsskat er den skat som selskaber betaler af deres overskud.

Se Indkomst og Selskabsskat

Selvangivelse

Selvangivelsen er en årlig opgørelse over indkomst, fradrag og lignende, som en skattepligtig person skal indsende til SKAT.

Se Indkomst og Selvangivelse

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Indkomst og Skat

Skattegab

Skattegabet er forskellen mellem de skatter, der skal betales, og de skatter, der faktisk bliver betalt.

Se Indkomst og Skattegab

Skattetryk

Skattetrykket er det samlede skatteprovenu set i forhold til den samlede indkomst i samfundet.

Se Indkomst og Skattetryk

Skatteunddragelse

Skatteunddragelse eller skattesvig er en form for økonomisk kriminalitet der omfatter ulovlige arrangementer, hvor skattepligt skjules eller ignoreres, dvs.

Se Indkomst og Skatteunddragelse

Social mobilitet

Social mobilitet betegner mobiliteten mellem forældre og børn, f.eks.

Se Indkomst og Social mobilitet

Social status

Social status er et begreb, der beskriver, hvilken værdi ens tilstedeværelse har baseret på faktorer som indkomst, uddannelse, erhverv, magt, slægt m.v. Status hierarkier er et universelt fænomen, der findes i menneskelige samfund jorden rundt.

Se Indkomst og Social status

Social ulighed

Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.

Se Indkomst og Social ulighed

Survey-metodik

Indenfor statistik er survey-metodik også kendt som spørgeundersøgelsesmetodik feltet som undersøger sampling af individer fra en population med et sigte mod at kunne drage konklusioner om hele populationen (statistisk inferens).

Se Indkomst og Survey-metodik

Taylor Swift

Taylor Alison Swift (født 13. december 1989 i Reading, Pennsylvania) er en amerikansk sanger, sangskriver og skuespiller.

Se Indkomst og Taylor Swift

Thomas Piketty

Thomas Piketty (født 7. maj 1971 i Clichy ved Paris) er en fransk økonom, som især forsker i økonomisk ulighed med hensyn til formue- og indkomstfordeling.

Se Indkomst og Thomas Piketty

Tiende

Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.

Se Indkomst og Tiende

Topskat

Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem.

Se Indkomst og Topskat

Uddannelsesøkonomi

Uddannelsesøkonomi er studiet af økonomiske spørgsmål i relation til uddannelse, herunder efterspørgslen efter uddannelse, finansiering og formidling af uddannelse, og den relative effektivitet af forskellige pædagogiske programmer og uddannelsespolitiske tiltag.

Se Indkomst og Uddannelsesøkonomi

Vallensbæk

Vallensbæk er en bydel i Storkøbenhavn med beliggende ved Køge Bugt Strandpark 16 kilometer sydvest fra Rådhuspladsen.

Se Indkomst og Vallensbæk

Vallensbæk Landsby

Vallensbæk Landsby er en by på Nordøstsjælland med.

Se Indkomst og Vallensbæk Landsby

Velfærdsmodel

Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder.

Se Indkomst og Velfærdsmodel

Velfærdsstat

Otto von Bismarck nævnes ofte som grundlægger af velfærdsstaten.https://denstoredanske.lex.dk/velf%C3%A6rdsstat En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere.

Se Indkomst og Velfærdsstat

Velfærdsstaten i Danmark

Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.

Se Indkomst og Velfærdsstaten i Danmark

, Jacob Lund Fisker, John Maynard Keynes, Jordrente, Kapital, Kapitalindkomst, Købekraft, Keynesianske kryds, Klassisk økonomi, Knaphedsrente, Kompensationsgrad, Kontanthjælp, Kopskat, Lande rangordnet efter indkomstfordeling, Løn, Le Capital au XXIe siècle, Lejeværdi, Lighed, Lumpsumskat, Lykke, Makroøkonomi, Marginalindkomst, Marginalskat, Maria Sibylla Merian, Matilde af Skotland, Multiplikatoreffekt, Nationalregnskab, Næringsliv, Næstekærlighed, Nytte, Offentlig gæld, Opsparing, Overførselsindkomst, Parkinsons lov, Passiv indkomst, Personlig indkomst, Petter Dass, Politisk økonomi, Præference, Pris, Produktivitetskommissionen, Rationelle forventninger, Rent-seeking, Rente, Samfundsklasse, Samfundsvelfærdsfunktion, Særligt udsatte almene boligområder, Selskabsskat, Selvangivelse, Skat, Skattegab, Skattetryk, Skatteunddragelse, Social mobilitet, Social status, Social ulighed, Survey-metodik, Taylor Swift, Thomas Piketty, Tiende, Topskat, Uddannelsesøkonomi, Vallensbæk, Vallensbæk Landsby, Velfærdsmodel, Velfærdsstat, Velfærdsstaten i Danmark.